Ansættelsesbevis. Støtteperson for børn og unge havde ikke status som lønmodtager, da arbejdsgiver

Ansættelsesbevis. Støtteperson for børn og unge havde ikke status som lønmodtager, da arbejdsgiver – kommune – ikke havde instruktionsbeføjelse og ikke kunne disponere løbende over støttepersonens arbejdsindsats. Klagen var derfor ikke omfattet af lov om ansættelsesbevis

Resumé

Medlemmet var i en årrække tilknyttet X kommune som støtteperson for børn og unge.

Efter krav fra Y fagforbund udfærdigede kommunen i 2006 et ansættelsesbevis, som forbundet efterfølgende på vegne af medlemmet påklagede var mangelfuldt.

Nævnet fandt, at medlemmet ikke havde haft status af lønmodtager og at der ikke havde været tale om et tjenesteforhold omfattet af loven, hvorfor nævnet ikke havde kompetence til at behandle sagen.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at kommunen ikke havde ret til at disponere løbende over medlemmets arbejdsindsats og ej heller havde haft nogen instruktionsbeføjelse over for medlemmet.

Der var således ikke tale om et tjenesteforhold som krævet i loven, men derimod om at medlemmet efter eget ønske indgik privatretlige aftaler med kommunen om de enkelte plejeforhold.

Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet Y Fagforbunds klage vedrørende M på møde den 16. maj 2007.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet har ikke kompetence til at behandle sagen.

Ifølge Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 385 af 11. maj 1994 og Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 692 af 20. august 2002 om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet § 5 afgøres spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren har opfyldt sin oplysningspligt efter loven, af ankenævnet.

Ifølge lovens § 1, stk. 1 og 2 gælder loven for lønmodtagere og som lønmodtagere anses personer, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Nævnet finder på grundlag af de af kommunen indsendte oplysninger om indgåelse af plejeforhold – hvilke oplysninger ikke er imødegået af forbundet - at M ikke har haft status af lønmodtager.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at kommunen ikke har haft ret til at disponere løbende over medlemmets arbejdsindsats og ej heller har haft nogen instruktionsbeføjelse over for medlemmet.

Der har således ikke været tale om et tjenesteforhold som krævet i loven, men derimod om, at medlemmet efter eget ønske har indgået privatretlige aftaler med kommunen om de enkelte plejeforhold.

Dette sidste finder nævnet understøttes af det forhold, at kommunen ved etablering af plejeforhold har indgået kontrakt herom, senere erstattet af oplysningsblanket vedrørende meddelelse om tilgang, afgang og ændring.

At kommunen for plejetiden har udbetalt timeløn på månedsbasis og trukket a-skat m.v. findes ikke at kunne ændre ved ovenstående konklusion om, at der ikke har været tale om et tjenesteforhold.

Tilsvarende gælder for det af kommunen den 9. oktober 2006 udfærdigede ansættelsesbrev, der som sagen er oplyst er udfærdiget efter krav fra Y Fagforbund.

På grundlag af ovenstående finder nævnet, at der ikke er tale om et tjenesteforhold omfattet af loven, hvorfor nævnet ikke har kompetence til at behandle sagen.

På ankenævnets vegne

FF

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

X Kommune

1.

Sagsforløb

Y Fagforbund har i brev af 24. november 2006 på vegne af M (medlem) påklaget, at det af ham modtagne ansættelsesbrev af 9. oktober 2006 ikke opfylder kravene i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

Forbundet har i brevet vedlagt fuldmagt fra medlemmet.

Det fremgår af sagen, at medlemmet igennem en årrække har været støtteperson for børn og unge formidlet af X Kommune.

Videre fremgår det, at forbundet i brev af 25. september 2006 til kommunen krævede, at kommunen udarbejdede ansættelsesbreve for medlemmets forskellige plejeforhold.

I opfølgning heraf udarbejdede kommunen den 9. oktober 2006 et ansættelsesbrev til medlemmet.

Forbundet meddelte i brev af 25. oktober 2006 kommunen, at ansættelsesbrevet ikke var i overensstemmelse med loven.

I besvarelse heraf meddelte kommunen i brev af 27. november 2006, at der i hvert enkelt plejetilfælde er lavet en skriftlig aftale med medlemmet og at medlemmet altså har modtaget børn/unge på grundlag af en aftale/kontrakt og at han er blevet aflønnet i henhold til servicelovens regler, da der ikke fandtes en overenskomst på området.

Kommunen har i besvarelse af sekretariatets høring blandt andet indsendt breve af 19. og 24. januar 2007, hvoraf fremgår, at medlemmet i 2006 alene modtog lønudbetalinger i 5 enkelte måneder og at han i disse måneder arbejdede henholdsvis 27, 33, 37, 19 og 5 timer.

Videre fremgår det, at medlemmet kunne sige nej til plejeforhold der blev tilbudt.

Brevene var vedlagt eksempler på kontrakt om etablering af plejeforhold samt på de senere benyttede oplysningsblanketter om tilgang, afgang og ændring af plejeforhold.

Forbundet har til disse oplysninger i brev af 13. februar 2007 anført, at forbundet ikke finder, at oplysningerne bringer ansættelsesbrevet af 9. oktober 2006 i overensstemmelse med loven.

2.

Regler

Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 385 af 11. maj 1994

§ 1.

Denne lov gælder for alle lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end 1 måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer.

Loven gælder ikke for personer, som er omfattet af sømandsloven.

Stk. 2.

Som lønmodtagere anses personer, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

……………..

§ 5.

Spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren har overholdt sin oplysningspligt efter loven, afgøres af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 2.

Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsmarkedets parter nærmere regler om Arbejdsmarkedets Ankenævns sammensætning og kompetence i forbindelse med nævnets behandling af sager efter loven.

…………..

§ 7.

Loven træder i kraft den 1. juli 1993 og har virkning for aftaler om ansættelsesforhold, som indgås den 1. juli 1993 eller senere.

………………

Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 692 af 20. august 2002

§ 1.

Denne lov gælder for alle lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end 1 måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer.

Loven gælder ikke for personer, som er omfattet af sømandsloven.

Stk. 2.

Som lønmodtagere anses personer, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

…………..

§ 5.

Spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren har overholdt sin oplysningspligt efter loven, afgøres af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsmarkedets parter nærmere regler om Arbejdsmarkedets Ankenævns sammensætning og kompetence i forbindelse med nævnets behandling af sager efter loven.

………………

§ 7.

Loven træder i kraft den 1. juli 1993 og har virkning for aftaler om ansættelsesforhold, som indgås den 1. juli 1993 eller senere.

………………