Afslag på VEU-godtgørelse til medlem, der som beskæftiget lønmodtager deltog i et blomsterbinderkursus under lov om åben uddannelse
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
Afslag på VEU-godtgørelse til medlem, der som beskæftiget lønmodtager deltog i et blomsterbinderkursus under lov om åben uddannelse
Resumé
Medlemmet, som var beskæftiget lønmodtager og af arbejdsgiveren bevilget 4 måneders uddannelsesorlov, søgte i september 2006 sin a-kasse om VEU-godtgørelse under deltagelse i deltidsuddannelsen til blomsterbinder under lov om åben uddannelse mv.
A-kassen gav afslag på VEU-godtgørelse med henvisning til, at hun som beskæftiget lønmodtager ikke var omfattet af personkredsen til VEU-godtgørelse.
Ankenævnet tiltrådte a-kassens afgørelse og henviste til, at beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende efter § 3, stk. 2, nr. 3 i VEU-bekendtgørelsen ikke var omfattet af personkredsen, medmindre uddannelse indgik i et grundlæggende voksenuddannelsesforløb (GVU) eller et erhvervsuddannelse plus-forløb (EUD+), hvilket ikke var tilfældet.
Ankenævnet anså medlemmet for at være beskæftiget lønmodtager under deltagelsen i uddannelsen, selv om medlemmet havde tjenestefri, idet der var tale om fortsat ansættelse med bevilget uddannelsesorlov.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at medlemmet som beskæftiget lønmodtager ikke var omfattet af den personkreds, der kan opnå godtgørelse ved deltagelse i den pågældende uddannelse, da hendes uddannelsesforløb ikke indgik i et grundlæggende voksenuddannelsesforløb eller erhvervsuddannelse plus-forløb.
Hun var således ikke omfattet af personkredsen for VEU-godtgørelse.
Til medlemmet
26.06-2007
Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet Deres klage på møde den 20. juni 2007.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De er ikke berettiget til VEU-godtgørelse under Deres deltagelse i uddannelsen ”Blomsterbinder” i perioden 13. marts til 30. juni 2007.
Nævnet tiltræder således a-kassens afgørelse af 19. december 2006.
B E G R U N D E L S E
Efter reglerne kan der som udgangspunkt opnås godtgørelse ved deltagelse i deltidsuddannelser på niveau med erhvervsuddannelse og enkeltfag heraf, efter lov om åben uddannelse.
Herunder hører uddannelsen ”Blomsterbinder”.
Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan dog ikke modtage VEU-godtgørelse ved deltagelse i deltidsuddannelser på niveau med erhvervsuddannelse og enkeltfag heraf, medmindre uddannelsen indgår i et grundlæggende voksenuddannelses-forløb (GVU) eller et erhvervsuddannelse plus-forløb (EUD+).
Ankenævnet anser Dem for at have været i beskæftigelse under deltagelsen i uddannelsen, selv om De havde tjenestefri, idet De var bevilget en 4 måneders uddannelsesorlov under uddannelsen.
Nævnet har således lagt vægt på, at De som beskæftiget lønmodtager ikke er omfattet af den personkreds, der kan opnå godtgørelse ved deltagelse i pågældende uddannelse, da uddannelsen ”Blomsterbinder” ikke ses at indgå i et grundlæggende voksenuddannelsesforløb eller erhvervsuddannelse plus-forløb.
Nævnet finder derfor ikke, at De kan modtage VEU-godtgørelse under deltagelse i uddannelsen.
Nævnet bemærker, at Arbejdsmarkedets Ankenævn ikke har kompetence til at give dispensation for de gældende regler på området.
Nævnet bemærker endvidere, at De forhold De anfører i Deres klage ikke kan medføre et andet resultat, idet der ikke er hjemmel i reglerne til at tillægge disse forhold betydning.
Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 1, § 2 og § 3 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 18. august 2005, § 1, stk. 2, nr. 3, litra d, § 2 og § 3, stk. 2, nr. 3 og stk. 3, i bekendtgørelse nr. 494 af 14. juni 2005 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
OPLYSNINGER I SAGEN
Afgørelsen er truffet på grundlag af de oplysninger som Arbejdsmarkedets Ankenævn har modtaget fra a-kassen.
På ankenævnets vegne
Sign.
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
Arbejdsløshedskassen
Regler
Bekendtgørelse af lov nr. 795 af 18. august 2005 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
Kapitel 1
Formål og område
§ 1.
Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne fortrinsvis kortuddannede, kan deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.
Dette formål sikres ved, at deltagerne under uddannelsen kan opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed.
§ 2.
Den personkreds, der kan opnå ydelser efter § 1, omfatter
Stk. 2.
Det er en betingelse for at opnå ydelser efter § 1, at den pågældende ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5 år.
§ 3.
Der kan opnås ydelser efter § 1, jf. dog § 5, ved deltagelse i følgende uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau, i det omfang udbuddet, dog undtaget de i nr. 9 nævnte forløb, udløser tilskud efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.
Stk. 2.
Der kan ligeledes opnås ydelser efter § 1, jf. dog § 5, ved deltagelse i grundlæggende voksenuddannelse (GVU), i det omfang disse forløb er sammensat af uddannelser som nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Der kan endvidere opnås ydelser efter § 1, jf. dog § 5, ved deltagelse i erhvervsuddannelse plus (eud+), i det omfang disse forløb er sammensat af uddannelser som nævnt i stk. 1, skoleundervisning i erhvervsuddannelse og svendeprøve eller anden afsluttende prøve.
Deltagere i eud+ kan endelig opnå ydelser efter § 1, jf. dog § 5, under intensiv værkstedstræning i en periode på højst 1 måned på uddannelsesinstitutionen eller i en virksomhed efter aftale med institutionen samt i en periode på højst 1 måned på deltagerens arbejdsplads.
Bekendtgørelse nr. 494 af 14. juni 2005 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
§ 1.
Der kan opnås godtgørelse efter reglerne i denne bekendtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.
Stk. 2.
Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. stk. 1, er
§ 2.
Deltagere, der kan opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, er
Stk. 2.
Deltagelse i uddannelse med støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte fratrækkes perioden med selvvalgt uddannelse efter stk. 1, nr. 3, jf. § 18.
Stk. 3.
Ledige, som er omfattet af stk. 1, nr. 3, og som er pålagt en karantæne i henhold til reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan opnå godtgørelse.
Stk. 4.
Som beskæftiget efter stk. 1 anses også
§ 3.
Deltagere i uddannelser, der afholdes som fjernundervisning, kan ikke modtage godtgørelse.
Stk. 2.
Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. dog stk. 3, kan ikke modtage godtgørelse ved deltagelse i
Stk. 3.
Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, som deltager i grundlæggende voksenuddannelse (GVU) efter § 1, stk. 2, nr. 8 eller erhvervsuddannelse plus (eud +) efter § 1, stk. 2, nr. 9, kan modtage godtgørelse, når de i stk. 2 nævnte uddannelser indgår i GVU-forløbet eller eud+-forløbet og ikke afholdes som fjernundervisning.
1)
beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte,
2)
selvstændige erhvervsdrivende og
3)
ledige, der er berettigede til dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
a)
er fyldt 25 år, og som inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed efter eget valg deltager i uddannelse, der er nævnt i § 3, nr. 1-9, dog højst i en periode på 6 uger, eller
b)
endnu ikke er fyldt 25 år, og som inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed efter eget valg deltager i uddannelse, der er nævnt i § 3, nr. 1-9, dog højst i en periode på 6 uger.
1)
Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).
2)
Enkeltfag på erhvervsuddannelserne (EUD) efter lov om åben uddannelse.
3)
Deltidsuddannelser efter lov om åben uddannelse på niveau med erhvervsuddannelse (EUD) og enkeltfag herfra.
4)
Enkeltfag på landbrugsuddannelserne efter lov om åben uddannelse.
5)
Enkeltfag på fodterapeutuddannelsen efter lov om åben uddannelse.
6)
Enkeltfag på social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) og deltidsuddannelse ved social- og sundhedsuddannelserne efter lov om åben uddannelse, og enkeltfag herfra.
7)
Merituddannelsen på pædagogisk grunduddannelse (PGU-merit-uddannelsen) under lov om åben uddannelse.
8)
Individuel kompetenceafklaring efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og kompetenceafklarende forløb m.v. efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.
9)
Uddannelsesforløb, der udbydes med tilskud fra danske myndigheder i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i henhold til lov om administrationen af Den Europæiske Socialfond.
1)
Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).
2)
Følgende uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.
(ÅU-loven) og efter de respektive uddannelsesbekendtgørelser herom
a)
Enkeltfag på erhvervsuddannelserne.
b)
Enkeltfag på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.
c)
Enkeltfag på landbrugsuddannelserne på niveau med erhvervsuddannelse.
d)
Enkeltfag på fodterapeutuddannelsen.
3)
Følgende deltidsuddannelser på niveau med erhvervsuddannelse, og enkeltfag herfra, efter ÅU-loven og efter de respektive uddannelsesbekendtgørelser herom
a)
TF-kurser (teknikerforkursus).
b)
Kurser for ledere af håndværksvirksomheder.
c)
Arbejdsstudieassistent.
d)
Blomsterbinder.
e)
Tilsynsassistent.
f)
Opskoling for fodplejere.
g)
It-administratoruddannelsen.
4)
Følgende meritforløb efter ÅU-loven og efter de respektive uddannelsesbekendtgørelser herom
a)
Opskoling plejehjemsassistent.
b)
Opskoling plejer.
c)
Opskoling sygehjælper.
d)
Opskoling hjemmehjælper.
5)
Merituddannelsen på pædagogisk grunduddannelse (PGU-merituddannelsen) efter ÅU-loven, jf. bekendtgørelse herom.
6)
Individuel kompetenceafklaring efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og kompetenceafklarende forløb m.v. som led i en grunduddannelse for voksne efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.
7)
Uddannelsesforløb, der udbydes med tilskud fra danske myndigheder i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i henhold til lov om administration af Den Europæiske Socialfond.
Uddannelsesforløbene skal ligge inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond og skal være godkendt af et projektgodkendelsesudvalg, jf. de nærmere regler om administrationen af Den Europæiske Socialfond.
8)
Grundlæggende voksenuddannelse (GVU), når forløbet er sammensat af uddannelser fra nr. 1-7.
9)
Erhvervsuddannelse plus (eud +), når forløbet i henhold til elevens uddannelsesplan er sammensat af uddannelser fra nr. 1-7, skoleundervisning i erhvervsuddannelse og svendeprøve eller anden afsluttende prøve samt under intensiv værkstedstræning i en periode på højst 1 måned på uddannelsesinstitutionen eller i en virksomhed efter aftale med institutionen samt i en periode på højst 1 måned på deltagerens arbejdsplads.
1)
beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, jf. dog § 3,
2)
selvstændige erhvervsdrivende, jf. dog § 3, og
3)
ledige, som er berettigede til dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og
a)
er fyldt 25 år, og som befinder sig inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed og efter eget valg deltager i uddannelse, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-7, dog højst i en periode på 6 uger, eller
b)
endnu ikke er fyldt 25 år, og som befinder sig inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed og efter eget valg deltager i uddannelse, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-7, dog højst i en periode på 6 uger.
1)
en person, der begynder på en uddannelse i umiddelbar forlængelse af et ansættelsesforholds ophør, hvis der mellem arbejdsgiver og arbejdstager er indgået en aftale om deltagelse i uddannelse, før personen blev afskediget, og
2)
en person, der er opsagt fra sin stilling eller selv har sagt op og deltager i uddannelse i opsigelsesperioden.
Hvis uddannelsen strækker sig ud over opsigelsesperioden, anses personen for beskæftiget, hvis uddannelsesstedet har givet personen adgang til uddannelsen, før personen blev opsagt eller selv sagde op.
1)
enkeltfag på erhvervsuddannelserne og på landbrugsuddannelserne på niveau med erhvervsuddannelse efter § 1, stk. 2, nr. 2, litra a og c, når uddannelsen ikke er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse efter reglerne i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.,
2)
enkeltfag på fodterapeutuddannelsen efter § 1, stk. 2, nr. 2, litra d, eller
3)
deltidsuddannelser på niveau med erhvervsuddannelse og enkeltfag herfra efter § 1, stk. 2, nr. 3.