Legislator Case Law & Legislation
W20071032425 DK

Tilladelse til frigivelse af 100.000 kr. af 17-åriges formue til køb af speedwaymotorcykler.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2007 10324 Valid

Tilladelse til frigivelse af 100.000 kr. af 17-åriges formue til køb af speedwaymotorcykler.

KEN#LOKDOK23 2007 10324 Valid

Resumé

Værgemålslovens § 39.

Civilstyrelsen tillod frigivelse af 100.000 kr. til brug for køb af 3 motorcykler og en varevogn.

Den mindreårige var professionel speedwaykører, havde tegnet kontrakt med en engelsk klub og var derfor flyttet til England.

Formuen var på 128.000 kr. og stammede fra en forsikringssum i anledning af en knæskade.

KEN#LOKDOK23 2007 10324 Valid

Civilstyrelsens afgørelse af 15. januar 2007, j.nr. 07-310-00147.

”Civilstyrelsen har nu behandlet Deres klage over Statsamtets afslag på, at der frigives 100.000 kr. af Deres søn, N´s formue til køb af 3 motorcykler og en varevogn.

Vi ændrer statsamtets afgørelse.

Vi tillader således efter omstændighederne, at der frigives 100.000 kr. af N´s formue til køb af de omhandlede 3 motorcykler og en varevogn.

Vi har truffet afgørelsen efter § 39, jf. § 25, stk. 2, i værgemålsloven.

Det fremgår af § 39, at værgen skal have statsamtets godkendelse til forbrug af formue, der er omfattet af værgemålet.

Det fremgår endvidere af § 25, stk. 2, at forældre som værger kan anvende barnets indtægter til dets underhold i passende omfang og under hensyntagen til deres og barnets stilling.

Såfremt indtægterne ikke er tilstrækkelige, kan værgen under hensyn til værgemålets karakter bruge af formuen i passende omfang med statsamtets tilladelse.

Forældre kan som værger for deres mindreårige børn og unge normalt ikke få frigivet formue til dækning af almindelige udgifter, f.eks. til mad, tøj, bolig og fritidsaktiviteter.

Dette skyldes, at forældre har forsørgelsespligt over for deres børn.

De skal derfor som hovedregel selv betale sådanne udgifter.

Det fremgår af sagen, at N er 17 år gammel, og at han har en formue på ca. 128.000 kr.

I 2005 havde N en indtægt på 18.118 kr.

Det fremgår videre af sagen, at De har en årlig samlet bruttoindtægt på ca. 308.000 kr.

Det er oplyst, at hver motorcykel koster ca. 38.000 kr., og at varevognen koster ca. 55.000 kr.

Endelig har De oplyst, at N er professionel speedwaykører, og at han har brug for at investere i 3 motorcykler og en varevogn til transport af disse til næste sæson.

N har tegnet kontrakt med en engelsk klub og er således per 1. januar 2007 flyttet til England.

N har endvidere selv via sponsorater fundet ca. 70.000 kr. fra sponsorer i England til motorcyklerne og varevognen.

Vi har lagt vægt på de ovennævnte oplysninger, og vi finder således efter omstændighederne, at der er grundlag for at tillade, at der frigives et beløb til brug for køb af motorcykler og varevogn.

Vi har herved særlig lagt vægt på oplysningerne om N´s alder, hans karriere som ung professionel speedwaykører og på oplysningen om, at N selv via sponsorater har fundet ca. 70.000 kr.”

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →