Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-589

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-589

Resumé

3 klagere klagede over en artikel i Horsens Posten.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Det er en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.

I tilfælde, hvor den berørte person var død, da omtalen blev offentliggjort, kan en klage efter nævnets praksis under visse omstændigheder indgives af visse nære pårørende, herunder ægtefælle, forældre, børn, børnebørn og søs­kende.

Klagen angår omtale af afdøde [B].

Klagerne [K1], [K2] og [K3] er ikke selv nævnt direkte eller indirekte i artiklen.

De er efter det oplyste henholdsvis enke, søn og bror til [B] og derfor omfattet af den kreds af nære pårørende, der efter nævnets praksis under visse omstændigheder kan klage over omtale af en anden person.

Sagen realitetsbehandles herefter.

Det er Pressenævnets opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer i artikler som den foreliggende.

Tre medlemmer udtaler

Horsens Posten har erkendt at have fejlvurderet den bragte beretning om gravstenen.

Det er vor opfattelse, at det havde været nærliggende at sløre afdødes identitet i artiklen.

Vi finder imidlertid, at artiklen og billederne ikke overskrider de vide rammer, der må gælde for sådanne artikler, og vi udtaler ikke kritik af Horsens Posten.

Et medlem udtaler

Jeg finder, at Horsens Posten ved ikke at sløre identiteten på afdøde kan have krænket afdødes minde, og jeg udtaler derfor kritik af det bragte.

Alle fire medlemmer udtaler i øvrigt

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i avisen.

Horsens Posten er ikke forpligtet til at bringe [K3]s indlæg, og nævnet udtaler ikke sin kritik.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og Pressenævnet udtaler ikke kritik i sagen.

[K3] har på egne vegne og i henhold til fuldmagt fra [K1] og [K2] klaget til Pressenævnet over en artikel i Horsens Posten den 19. september 2007, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1.

Sagsfremstilling

Horsens Posten bragte den 19. september 2007 på siden ” PS ” under overskriften ” Frem med de skæve historier ” følgende artikel

”Posten ved det, og du ved det

Der er masser af liv derude.

Vi vil høre om dine sjove varme eller besynderlige oplevelser.

Eller de ting, du undrer dig grove over.

Og vi vil se billeder.

Måske har mormor bakket traileren ind i hækken, måske har du en hund med to haler, måske har du set en ufo over fjorden, eller måske har du undret dig over, hvorfor der er så mange røde tage i Horsens.

Måske har du en vittighed eller et spørgsmål, ingen historie er for lille – ingen for stor.

Siden er åben for læserne, og samtidig vil redaktionen sørge for dybdegående research, hvis nysgerrigheden bliver for stor.

PS er ikke et sted for læserbreve eller politiske diskussioner og heller ingen klagecentral over de gummistøvler, du købte i Bent Buddings Nærbutik.

PS

Vi kalder forresten siden PS, fordi der altid er et lille for resten, hovsa, jubii eller aha i hverdagen.”

På samme side bragte avisen under overskriften ” Et vægtigt spørgsmål” følgende artikel

”En læser har været en tur på kirkegården ved Hjarnø Kirke, hvor en af gravstenene rummede en mere tankevækkende tekst end gravsten normalt gør.

Og med al respekt for de døde og deres efterladte, må vi jo erkende, at vores læser i Hedensted har haft god grund til at undre sig.

Hvilken historie ligger bag denne påskrift, grubler vor læser

- En overvægter?

Man kan forestille sig en særdeles korpulent person måske.

- Eller har man på Hjarnø i nyere tid haft indtil flere vægtere og en overvægter?

- Og denne afdøde overvægter – har han været en elskelig og vellidt person med et lidt upopulært job?

Fortsættes grublerierne, som redaktionen har måttet være svar skyldig.

Indsendt af [A], Hedensted.”

Til artiklen var indsat et billede af en gravsten med gravskriften ”Fhv.

Overvægter [B]”.

Af billedteksten fremgik følgende

”Gravstenen på kirkegården ved Hjarnø Kirke, set forfra”

Til et billede af gravstenens bagside var indsat følgende tekst

”… og bagsiden af medaljen med den tankevækkende gravskrift (epitafium), som vor læser i Hedensted – ganske forståeligt - undrer sig over

”Vi skal ikke i sorgen over hans bortgang glemme glæden over hans forsvinden”.”

Horsens Posten bragte den 26. september 2007 på siden ”PS” under overskriften ”Gravstensnyt:” følgende artikel

”- Overvægter?

Titlen er god nok.

Jeg har kørt som vægter i 34 år.

Da jeg startede i 1973, var reglen, at man kom på gammelmandsskole efter 12 år, hvor man blev uddannet hos De forenede Vagtselskaber til overvægter og fik en guldstreg på skulderstroppen.

Den betegnelse gik dog ud i slutningen af 1970’erne.

[C], overvægter, Torrild.”

[K3] anmodede ved e-mail af 26. september 2007 Horsens Posten om at få bragt følgende indlæg

” Vedrørende ”Et vægtigt spørgsmål” – PS i Horsens Posten den 19. september 2007

Et gammelt ordsprog siger klogt

”Lad de døde hvile i fred”!

Nu er det ikke sådan, at vi, de efterladte efter fhv. overvægter [B], finder det mærkværdigt eller usædvanligt, at besøgende på Hjarnø Kirkegård standser op ved vores afdøde familiemedlems grav og ”undrer sig grove” (fra programerklæringen til Horsens Postens nye klumme

”PS – Frem med de skæve historier”) over gravstenens tekster og symboler.

Forhåbentlig vil den besøgende, da med respekt for afdøde fundere dybsindigt og tankevækkende over tekst og symboler på gravstenen på nogenlunde samme måde, som når man på et kunstmuseum står foran et spændende, ikke umiddelbart tilgængeligt kunstværk og ærligt søger indsigt i indholdet af dette.

Vi finder det heller ikke mærkværdigt eller usædvanligt, at en sådan fundering kunne resultere i en anmeldelse med billedgengivelse af ”kunstværket” – gravstenen i f.eks. en husstandsomdelt ugeavis, fulgt op af et ønske om der skulle være nogen derude, som måske kunne bidrage med en forklaring og en afkodning af det pågældende værk, evt. suppleret med en beretning om den pågældende persons liv og levned.

Havde dette været tilfældet, var vi flere, der gerne ville have stillet op.

Indledningen til Horsens Postens gengivelse af en læsers beretning fra et besøg ved vore kære afdødes grav lægger da også op til en sådan tankevækkende undren – citat

”Hvilken historie ligger bag denne påskrift, grubler vor læser” – [A], Hedensted.

Men så knækker filmen, for [A] og for Horsens Posten som åbenbart – det kan man da håbe på - journalistisk ureflekteret har givet spalteplads til hans respektløse, nedgørende, for os krænkende og dumsmarte bemærkninger om vor kære afdødes, i levende live, i ø. agtværdige og ansvarsfulde, og slet ikke ”upopulære” erhverv.

Det drejer sig trods alt ikke om en flere hundrede år gammel grav, men om en person som er afgået ved døden for relativt kort tid siden, som har efterladte, heriblandt enken, børn og børnebørn, som stadig sørger over vores afdøde familie-medlem.

En gravsten kan, som det ses, udmærket have en bagside, men en gravsten kan aldrig blive en medalje, og da slet ikke til ”bagsiden af medaljen” – jf. nudansk ordbog ”den ufordelagtige side af noget”, hvordan man så kan få det til at passe med den aktuelle gravsten, eller for den sags skyld på nogen gravsten i det hele taget?

Horsens Posten skriver videre i sin programerklæring for den nye klumme PS

”Vi kalder for resten siden PS, fordi der altid er et lille for resten, hovsa, jubii eller aha i hverdagen” og videre ”Siden er åben for læserne, og samtidig vil redaktionen sørge for dybdegående research (vor fremhævning), hvis nysgerrigheden bliver for stor”.

Det ville have været klædeligt og rimelig nemt for Horsens Postens journalister, ved grundig journalistisk research, at have fundet frem til nogle af os, fhv. overvægter [B]s efterladte og i respekt for afdøde have forespurgt om historien bag manden og hans gravsten.

Dette ”hovsa” ville vi i så fald have fundet passende at yde vort bidrag til en afklaring af.

Men med den krænkende og platte indfaldsvinkel som [A], Hedensted, via Horsens Postens spalter har sat i fokus, føler vi ikke lyst til at blande os yderligere i denne sag!”

Horsens Posten afviste ved e-mail af 5. oktober 2007 at bringe indlægget med den begrundelse, at avisen ikke bragte læserbreve og debatindlæg.

Avisen tilbød imidlertid at skrive den rigtige historie om stenen og i den forbindelse pointere, at avisen var ked af, at historien havde fået en uheldig drejning for klagerne.

2.

Parternes synspunkter

2.1.

[K1], [K2] og [K3]s synspunkter

Klagerne har oplyst, at [K1] er enke efter afdøde [B], [K2] er søn af afdøde, og [K3] selv er bror til [B].

De har anført, at Horsens Posten på en underlødig og plat facon refererer en læsers ”tanker” om [B].

Gravstenen gør identifikation af afdøde mulig og ved at kombinere med [A]s udsagn ”En overvægter – særdeles korpulent person”, ”upopulært job” og ”bagsiden af medaljen” går avisen ud over, hvad der er belæg for i medfør af ytringsfriheden og den frie kommentar, idet der sker en ubeføjet krænkelse af afdøde [B].

[K3] har herudover anført, at Horsens Posten uberettiget har afvist at optage hans kommentar af 26. september 2007 med henvisning til, at avisen ikke optager debatindlæg og læserbreve, selvom indlægget af 19. september 2007 fra [A], Hedensted, i væsentlig omfang bærer præg af læserindlæg.

2.2.

Horsens Postens synspunkter

Horsens Posten har erkendt, at historien stødte familien, og at avisen lavede en fejlvurdering af historien om stenen med den sorte humor i skrift og symboler.

Da avisen blev opmærksom på dette, tilbød avisen familien at bringe den rigtige historie om stenen.

Horsens Posten har herudover anført, at avisen talte med de håndværkere, der hakkede teksten ind i stenen, og i den forbindelse fremgik det, at der angiveligt var en del sort humor indblandet.

F.eks. er der ikke et kors for dødsdato, men en cirkel med en prik i, hvilket har noget med spejdersprog at gøre ”er gået hjem for i dag”.

3.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Det er en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.

I tilfælde, hvor den berørte person var død, da omtalen blev offentliggjort, kan en klage efter nævnets praksis under visse omstændigheder indgives af visse nære pårørende, herunder ægtefælle, forældre, børn, børnebørn og søskende.

Klagen angår omtale af afdøde [B].

Klagerne [K1], [K2] og [K3] er ikke selv nævnt direkte eller indirekte i artiklen.

De er efter det oplyste henholdsvis enke, søn og bror til [B] og derfor omfattet af den kreds af nære pårørende, der efter nævnets praksis under visse omstændigheder kan klage over omtale af en anden person.

Sagen realitetsbehandles herefter.

Det er Pressenævnets opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer i artikler som den foreliggende.

Tre medlemmer – Axel Kierkegaard, Finn Rowold og Lene Sarup – udtaler

Horsens Posten har erkendt at have fejlvurderet den bragte beretning om gravstenen.

Det er vor opfattelse, at det havde været nærliggende at sløre afdødes identitet i artiklen.

Vi finder imidlertid, at artiklen og billederne ikke overskrider de vide rammer, der må gælde for sådanne artikler, og vi udtaler ikke kritik af Horsens Posten.

Et medlem – Marianne Druedahl – udtaler

Jeg finder, at Horsens Posten ved ikke at sløre identiteten på afdøde kan have krænket afdødes minde, og jeg udtaler derfor kritik af det bragte.

Alle fire medlemmer udtaler i øvrigt

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i avisen.

Horsens Posten er ikke forpligtet til at bringe [K3]s indlæg, og nævnet udtaler ikke sin kritik.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og Pressenævnet udtaler ikke kritik i sagen.

Afgjort den 19. december 2007