Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-594

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-594

Resumé

Klager – en region – klagede over en artikel i Sjællandske.

Pressenævnets afgørelse og begrundelse

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, som der klages over.

Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.

[K] er ikke selv direkte eller indirekte nævnt i artiklen.

Således som sagen foreligger, finder nævnet, at [K] ikke har en sådan interesse i sagen, at der er grundlag for at behandle klagen, hvorfor denne afvises.

Det forhold, at [K] har et ansvar for sine medarbejdere, kan ikke føre til et andet resultat.

[K] har ved deres Kommunikationsafdeling klaget til Pressenævnet over en artikel i Sjællandske den 17. oktober 2007, idet god presseskik hævdes tilsidesat.

[K] har endvidere klaget over, at Sjællandske ikke vil ”dementere” historien.

1.

Sagsfremstilling

Sjællandske bragte den 17. oktober 2007 forsiden ”Jordemoder sigtes for uagtsomt manddrab på gravid 25-årig” og med mindre typer ”NÆSTVED

Næstved Politi sigter en jordemoder for uagtsomt manddrab, efter at hun angiveligt ved en fejl gav en dødssprøjte med en overdosis morfin til en 25-årig kvinde.

Også kvindens ufødte barn døde som følge af fejlen”.

Inde i avisen bragte Sjællandske under overskriften ”Jordmoder sigtes for uagtsomt manddrab ” og underoverskriften ”NÆSTVED

Ifølge kilder tæt på Næstved Sygehus sigter politiet en jordemoder for uagtsomt manddrab.

Hun gav ved en fejl en 25-årig en dødelig dosis morfin.” følgende artikel

”Næstved Politi sigter en jordemoder ved Næstved Sygehus for uagtsomt manddrab på en 25-årig gravid kvinde og hendes ufødte datter.

Det fortæller kilder tæt på fødeafdelingen på Næstved Sygehus til Sjællandske.

Sigtelsen bliver tilsyneladende rejst i kølvandet på den gravides obduktionsrapport, som viser, at den døde kvinde havde en meget stor dosis morfin i kroppen.

Næstved Sygehus ønsker ikke at kommentere Sjællandskes oplysninger.

Sygehuset ønsker heller ikke at give et bud på, om sigtelsen gør, at jordemoderen bliver fritaget for tjeneste.

- Vi har ingen kommentarer til begge spørgsmål, siger sygehusets pressemedarbejder [A].

10 gange dosis

Den 25-årige blev indlagt 8. september – med smertefuldt anfald af galdesten.

En læge ordinerede 20 milligram morfin til at dulme smerterne.

Hun fik 200 milligram ifølge kilderne tæt på fødeafdelingen.

Lægen og jordemoderen nåede aldrig at aftale indbyrdes, hvor meget den 25-årige skulle have, inden en social- og sundhedsassistent hentede den dødelige dosis på gynækologisk afdeling.

Jordemoderen sprøjtede den store dosis ind i kvinden, og først 10 minutter senere opdagede en reservelæge fejlen.

Den gravide gik i koma og blev overført til Rigshospitalet, hvor hendes barn blev konstateret dødt.

Lægerne satte fødslen i gang, mens den 25-årige var bevidstløs, og hun nåede altså at føde den dødfødte datter, inden hun selv døde om aftenen 11. september.

Døde af sprængt galdeblære

Selv om obduktionsrapporten bekræfter, at den 25-årige havde en meget stor dosis morfin i kroppen, da hun døde 11. september, sår den alligevel tvivl om den egentlige årsag til dødsfaldet.

Ifølge kvindens efterladte kæreste, som har fået udleveret obduktionsrapporten, var et hul i galdeblæren og en galdeforgiftning formentlig den mest væsentlige årsag.

Politianklager Otto Høj Madsen ønsker hverken at be- eller afkræfte Sjællandskes oplysninger, men henviste tirsdag til vicekriminalkommissær Kurt Holm, som det ikke lykkedes redaktionen at få fat på.”

Sjællandske bragte den 18. oktober 2007 en artikel under overskriften ”Politi har lært af Kodra-sagen” og underoverskriften ”NÆSTVED

En jordemoder risikerer at blive tiltalt for uagtsomt manddrab på en 25-årig gravid, efter at hun gav kvinden en dødelig dosis morfin.

Politiet bekræfter, at jordemoderen er afhørt med en sigtets rettigheder.”.

Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”Politiet har afhørt en række læger og sygeplejersker begge steder og vil ikke afvise, at en sigtelse for uagtsomt manddrab kommer på tale.

- Vi mangler endnu at afhøre nogle få.

Inden for et par uger overgiver vi sagen til politiets jurister, som vil afgøre, om der er grundlag for at sigte nogen, siger vicekriminalkommissær Kurt Holm.

Jordemoder i søgelyset

Det var en jordemoder, der gav kvinden den store dosis morfin, og hun risikerer altså at blive tiltalt for uagtsomt manddrab.

Politianklager Otto Høj Madsen bekræfter, at jordemoderen er blandt de afhørte.

- Jordemoderen er ikke konkret blevet sigtet for uagtsomt manddrab.

Men hun er afhørt med en sigtets rettigheder, siger Otto Høj Madsen.”

Sjællandske bragte den 19. oktober 2007 et debatindlæg fra journalist [A], [K], Næstved Sygehus, under overskriften ”Sjællandske er et astrologisk tidsskrift”.

Af indlægget fremgik følgende

”LÆSERDEBAT

Det er upassende, når journalister gør sig til dommere i verserende sager.

Sjællandske har fulgt sagen om den tragiske hændelse på Næstved Sygehus tæt.

Men i onsdags gik avisens journalist over grænsen.

På forsiden onsdag d. 17. oktober stod der

”Jordemoder sigtes for uagtsomt manddrab på gravid 25-årig”.

Næstved Sygehus har forsøgt at få et dementi – på linje med det som Sjællandske selv samme dag skrev på netavisen tidligt om morgenen.

Her udtalte vicekriminalinspektør Kurt Holm

”Der er ingen sigtelser i sagen.

Vi er endnu ikke færdige med efterforskningen, hvor vi stadig mangler afhøringer.

Først derefter vil den juridiske afdeling tage stilling til eventuelle sigtelser – og hvornår det sker, kan jeg ikke sige nu”.

Over for sygehuset forklarer Sjællandske, at de ikke har skrevet noget forkert, idet der ikke står, at jordemoderen er sigtet, men at hun sigtes.

Sjællandske er med andre ord vidende om og sikker på, hvad der vil ske i fremtiden.

Hvis alle andre artikler redigeres efter samme princip, er det vel snarere et astrologisk tidsskrift end en avis.”

2.

Parternes synspunkter

2.1.

[K]s synspunkter

[K] anført, at regionen som arbejdsgiver generelt har et ansvar for, at medarbejderne ikke bliver behandlet urimeligt – i form af urigtige oplysninger i pressen.

Desuden er der et hensyn at tage til de mange gravide kvinder, som kan blive unødigt bekymrede på grund af den måde, sagen er omtalt på i det aktuelle tilfælde.

[K] har anført, at det er i strid med god presseskik udokumenteret at bringe en historie med overskriften

Jordemoder sigtes for uagtsomt manddrab.

[A] blev spurgt om sygehusets kommentar til avisens oplysninger om, at jordemoderen vil blive sigtet?

Hertil svarede hun

”Det har vi ikke hørt om.

Det stiller vi os uforstående overfor.” På spørgsmålet om, hvad vi mente om de nye oplysninger i sagen, var svaret

”Det har vi ingen kommentarer til”.

[A] var derfor forundret over, at hun efterfølgende var citeret for ”ingen kommentarer”.

[K] har anført, at man forgæves forsøgte at få Sjællandske til at dementere historien i papirudgaven af Sjællandske.

[A]s læserbrev retfærdiggør ikke Sjællandskes behandling af sagen.

[K] ønsker følgende genmæle bragt

”Sjællandske bragte den 17. oktober 2007 en forsidehistorie med overskriften ”Jordemoder sigtes for uagtsomt manddrab på gravid 25-årig”.

Det var ikke korrekt.

Politiet havde på det tidspunkt ikke afsluttet efterforskningen og derfor ikke besluttet om der skulle rejses tiltale mod nogle personer i sagen.

Artiklen baserede sig på et rygte.”

2.2.

Sjællandskes synspunkter

Sjællandske har anført, at [K] ikke har retlig interesse i sagen.

I hvert fald er Kommunikationsafdelingen ikke påtaleberettiget, da det er deres opgave at skabe goodwill og PR for det politiske og forvaltningsmæssige system.

Sjællandske har anført, at avisen rettede henvendelse til Kommunikationsafdelingens pressemedarbejder [A] inden offentliggørelse af artiklen af 17. oktober 2007 for at få en kommentar, men man ønskede ikke at benytte sig af tilbuddet.

Sjællandske har herudover anført, at avisen den 18. oktober 2007 korrigerede og rettede oplysningen om, at ”jordemoderen sigtes for uagtsomt manddrab”, idet det her fremgår, at hun ”ikke konkret [er] blevet sigtet for uagtsomt manddrab”, men at hun er ”afhørt med en sigtets rettigheder”.

[K] har ikke anmodet om at få bragt genmæleteksten.

Det foreslåede genmæle er faktisk forkert, idet der i sidste sætning anvendes udtrykket ”rejses tiltale”, hvor det korrekte udtryk ville være ”rejses sigtelse”.

Det er tillige forkert at skrive, at artiklen ”baserede sig på et rygte”.

Avisen imødekom imidlertid [K]s ønske om at få bragt et dementi, da avisen den 19. oktober 2007 bragte et indlæg fra [A].

3.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, som der klages over.

Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.

[K] er ikke selv direkte eller indirekte nævnt i artiklen.

Således som sagen foreligger, finder nævnet, at [K] ikke har en sådan interesse i sagen, at der er grundlag for at behandle klagen, hvorfor denne afvises.

Det forhold, at [K] har et ansvar for sine medarbejdere, kan ikke føre til et andet resultat.

Afgjort den 19. december 2007