Legislator Case Law & Legislation
W20071026425 DK

Sag nr. 04.2004

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

KEN#LOKDOK23 2007 10264 Valid

Kendelse

KEN#LOKDOK23 2007 10264 Valid

afsagt af Tvistighedsnævnet den 14. juli 2004 i sag 07.2004

Elev A mod virksomhed B v/ C

Elev A

(advokat D)

mod

Virksomhed B v/ C

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine B.

Skyum og konsulent Pernille Knudsen (begge Dansk Arbejdsgiverforening) og konsulent Ane K.

Lorentzen og konsulent Gert Svendsen (begge Landsorganisationen i Danmark).

Desuden har som særlig sagkyndig deltaget juridisk konsulent Maj-Brit Knudsen, HTS Arbejdsgiverforeningen og faglig sekretær Flemming Hansen, RBF.

Mellem klageren, elev A, født den 12. februar 1961, og indklagede, virksomhed B v/ C, blev den 14. marts 2002 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som kok med uddannelsesperiode fra den 17. marts 2002 til den 14. juni 2003.

Klageren har ved klageskrift modtaget den 26. januar 2004 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 30.913,39 kr. med tillæg af procesrente fra den 29. oktober 2003 til klageren.

Beløbet udgøres af feriepenge vedrørende optjeningsåret 2002, 12½ % af 147.211,87 kr., 18.401,48 kr., feriepenge vedrørende optjeningsåret 2003, 12½ % af 84.095,33 kr., 10.511,91 kr. og inkassoomkostninger 2.000 kr.

Klageren har påstået sig tillagt sagsomkostninger.

Klageren har givet møde for nævnet og redegjort for sagen og sit krav.

Klageren har forklaret, at han i 2002 afholdt tre ugers ferie med løn og i 2003 afholdt 2 ugers ferie med løn.

Klagerens advokat har forklaret, at der også er beregnet feriegodtgørelse af løn under ferie.

Indklagede har ikke svaret i sagen og har trods lovlig indkaldelse ikke givet møde for nævnet.

KEN#LOKDOK23 2007 10264 Valid

Tvistighedsnævnets bemærkninger

Tvistighedsnævnet finder, at klagerens krav skal reduceres med beregnet feriegodtgørelse af løn under ferie, jf. ferielovens § 26, stk. 3.

Der gives herefter klageren medhold for så vidt angår et beløb på 26.570,39 kr.

Der tilkendes efter sagens omstændigheder endvidere sagsomkostninger som nedenfor bestemt.

KEN#LOKDOK23 2007 10264 Valid

Thi bestemmes

Indklagede, virksomhed B v/ C, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 26.570,39 kr. med tillæg af procesrente fra den 26. januar 2004 samt i sagsomkostninger 4.500 kr.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →