Legislator Case Law & Legislation
W20071020625 DK

Ikke pligt til tilbagebetaling af efterløn modtaget med urette, burde ikke have indset at det modtagne beløb var uberettiget, modregning af pensionsudbetalinger, blev bragt i god tro ved a-kassens tilbagemelding, a-lovens § 86, stk. 1, ændring af direktoratets afgørelse

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

KEN#LOKDOK23 2007 10206 Valid

Ikke pligt til tilbagebetaling af efterløn modtaget med urette, burde ikke have indset at det modtagne beløb var uberettiget, modregning af pensionsudbetalinger, blev bragt i god tro ved a-kassens tilbagemelding, a-lovens § 86, stk. 1, ændring af direktoratets afgørelse

KEN#LOKDOK23 2007 10206 Valid

Resumé

Medlemmet oplyste i september 2005 a-kassen om, at han forventede at overgå til fuld efterløn pr. 1. oktober 2005.

Han oplyste i den forbindelse, hvad han årligt ville modtage i pensionsudbetalinger.

Medlemmet modtog herefter en efterlønsberegning fra a-kassen, hvoraf fremgik, at han pr. 1. oktober 2005 ville modtage 666 kr. ugentlig efter fradrag af pensioner.

I december 2005 skrev medlemmet til a-kassen, at kassen tilsyneladende havde overset, at han var gået på pension 1. oktober 2005.

A-kassen skrev tilbage til medlemmet, at efterlønnen allerede var beregnet ud fra de udbetalte pensioner, og at det betød, at den daglige efterlønssats pr. 1. oktober 2005 ændredes fra 651 kr. til 463 kr.

I maj 2006 fandt a-kassen ud af, at den ved en fejl havde indtastet medlemmets månedlige pensionsudbetaling i stedet for den årlige, hvorfor der var fratrukket for lidt i efterlønnen.

A-kassen traf herefter afgørelse om, at medlemmet skulle tilbagebetale det for meget modtagne.

Direktoratet fastholdt a-kassens afgørelse med begrundelsen, at medlemmet efter a-kassens tilbagemelding fortsat burde have vidst, at han ikke var berettiget til den modtagne efterløn.

Ankenævnet fandt ikke, at medlemmet skulle tilbagebetale det for meget modtagne.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet selv havde gjort a-kassen opmærksom på, at den tilsyneladende havde overset, han var gået på pension, og at medlemmet, efter a-kassens orientering om, at efterlønnen var beregnet ud fra de udbetalte pensioner, måtte kunne gå ud fra, at udbetalingen var korrekt.

Medlemmet fandtes således ikke at have udvist uagtsomhed af en vis grovere karakter således, at han var pligtig til at betale den for meget modtagne efterløn tilbage.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse.

KEN#LOKDOK23 2007 10206 Valid

A F G Ø R E L S E

De skal ikke betale det beløb tilbage, som De med urette har fået for meget i efterløn i perioden 1. oktober 2005 til 19. marts 2006.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 10. august 2006.

KEN#LOKDOK23 2007 10206 Valid

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Det fremgår af reglerne, at et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra a-kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet a-kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelsen af beløbet var uberettiget.

Eftersom der grundet a-kassens indtastningsfejl skete fradrag ud fra den månedlige tjenestemandspensionsudbetaling i stedet for den årlige, har De modtaget for meget i efterløn i perioden 1. oktober 2005 til 19. marts 2006.

De har derfor modtaget ydelser med urette.

Ankenævnet finder imidlertid ikke, at De skal tilbagebetale det beløb, De har fået for meget.

Ankenævnet finder således ikke, at De burde have indset, at De ikke var berettiget til den modtagne efterløn.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at De i brev af 16. december 2005 selv gjorde a-kassen opmærksom på, at kassen tilsyneladende havde overset, at De var gået på pension pr. 1. oktober 2005.

Efter modtagelsen af a-kassens brev af 19. december 2005, hvori a-kassen orienterede Dem om, at kassen allerede havde beregnet Deres efterlønssats efter Deres udbetalte pensioner, finder ankenævnet, at De måtte kunne gå ud fra, at a-kassen havde gennemgået beregningen af Deres efterløn igen og fundet, at udbetalingen var korrekt.

Det forhold, at De i brevet oplyses om en højere daglig efterlønssats, end hvad De efter efterlønsberegningen af 30. september 2005 var berettiget til, ændrer ikke ved ankenævnets vurdering.

Ankenævnet finder således ikke, at De har udvist uagtsomhed af en vis grovere karakter som medfører en tilbagebetalingspligt.

KEN#LOKDOK23 2007 10206 Valid

–

De i brev af 19. september 2005 oplyste til a-kassen, at De pr. 1. oktober 2005 blev pensioneret og forventede at gå på fuld efterløn, og at De ville modtage en årlig pension

–

fra MMs Pensionskasse på 74.748 kr. og en årlig tjenestemandspension på 171.403,67 kr.,

–

a-kassen den 30. september 2005 sendte Dem en efterlønsberegning, hvoraf fremgik, at Deres efterløn fra 1. oktober 2005 ville være 666 kr. pr. uge og 34.632 kr. pr. år,

–

De i brev af 16. december 2005 til a-kassen oplyste, at a-kassen tilsyneladende havde overset, at De havde oplyst om, at De var gået på pension fra 1. oktober 2005.

De henviste til, at De fra Økonomistyrelsen modtog tjenestemandspension på 14.283,64 kr. pr. måned og fra MMs Pensionskasse 6.229 kr. pr. måned,

–

a-kassen i brev af 19. december 2005 oplyste, at a-kassen allerede havde beregnet Deres efterlønssats efter Deres udbetalte pensioner, og at Deres daglige efterlønssats pr. 1. oktober 2005 ændredes fra 651 kr. til 463 kr.,

–

a-kassen i forbindelse med reguleringen af Deres tjenestemandspension blev opmærksom på, at der var sket fejl i beregningen af Deres efterløn, og

–

a-kassen har opgjort det beløb, De har fået for meget til 31.037 kr.

KEN#LOKDOK23 2007 10206 Valid

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

§ 74 i.

…

…

Stk. 6.

Løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, medfører uanset stk. 5 fradrag i efterlønnen uden bundfradrag fra det tidspunkt, den kommer til udbetaling.

Fradraget udgør 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr. efterlønstime, jf. dog stk. 9 og 10.

…

Stk. 9.

Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, skal alene have foretaget fradrag efter stk. 6.

Fradraget udgør 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr. efterlønstime.

Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

…

§ 86.

Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

…

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →