Efterløn, skattefri præmie, a-kassens vejledning, ikke søgt om efterlønsbevis, realudligning
Table of Provisions (19)
Statutory Text (19 Articles)
Efterløn, skattefri præmie, a-kassens vejledning, ikke søgt om efterlønsbevis, realudligning
Resumé
Medlemmet var omfattet af efterlønsreglerne for medlemmer, der fyldte 60 år før 1. juli 1999.
Han ønskede at opnå skattefri præmie.
A-kasse x sendte primo januar 1999 pjecen ”Orientering om efterlønsbidrag m.m” ud til alle a-kassens medlemmer, der var fyldt 30 år.
A–kasse x udsendte pjecerne efter udtræk fra a-kasse x medlemsbase og udtrækskriteriet var alderen 30 år.
A-kasse x havde også sendt denne pjece til medlemmet, men a-kasse x var ikke i besiddelse af dokumentation for afsendelsen.
Pr 1. juli 1999 trådte reglerne om fleksibel efterløn i kraft, herunder reglerne om skattefri præmie.
Den 7. december 2001 sendte a-kasse x medlemmet en invitation til at deltage i et møde om efterløn og efterlønsbevis.
Brevet var ifølge a-kasse x vedlagt pjecen ”Den gamle efterlønsordning” I pjecen – udarbejdet af a-kasse x – var betingelserne for at opnå skattefri præmie beskrevet, herunder at man først kan begynde at optjene til skattefri præmie, når man har haft mindst 2 års arbejde efter udstedelsen af et efterlønsbevis.
Med virkning fra den 1. december 2001 blev medlemmet overflyttet fra a-kasse x til a-kassen y.
Den 29. maj 2006 modtog a-kasse y medlemmets ansøgning om efterlønsbevis.
Medlemmet var på ansøgningstidspunktet fyldt 67.
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt, at medlemmet var fyldt 67 år på tidspunktet for dennes ansøgning om efterlønsbevis, hvorfor medlemmet således ikke opfylder betingelserne for at få udstedt efterlønsbevis.
Medlemmet kunne derfor heller ikke optjene til skattefri præmie.
Ankenævnet bemærkede, at a-kassen senest 2 måneder før et medlemmet fylder 60 år har pligt til at informere skriftligt om retten til efterlønsbevis.
Ankenævnet kunne på baggrund af a-kasse x's oplysninger ikke lægge til grund, at medlemmet havde modtaget pjecen ”Orientering om efterlønsbidrag m.m.” ca. 2 måneder før han fyldte 60 år, og a-kasse x havde derfor ikke opfyldt sin vejledningsforpligtelse.
Ankenævnet fandt dog ikke, at a-kasse x manglende vejledning havde haft indflydelse på medlemmets mulighed for at søge om efterlønsbevis, idet han ikke mistede en ret eller mulighed, som medlemmet med a-kassens vejledning kunne have opnået.
Ankenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at medlemmet først opfyldte kravet om medlemskab af en a-kasse i mindst 10 år inden for de sidste 15 år den 31. marts 2002.
Medlemmet havde således først ret til efterløn og dermed efterlønsbevis fra denne dato.
Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at invitationen af 7. december 2001 m.v. indeholdt vejledning om betingelserne for at få udstedt efterlønsbevis, samt de rettigheder der var forbundet hermed, herunder optjening af skattefri præmie.
Ankenævnet har videre lagt vægt på, at medlemmet blev indbudt til et orienteringsmøde vedr. efterløn og efterlønsbevis, men at medlemmet ikke reagerede på a-kassens henvendelse.
Endelig lagde ankenævnet vægt på, at medlemmet ikke selv havde rettet henvendelse til a-kassen.
Vedrørende medlemmets oplysninger om, at han ikke havde modtaget a-kassens invitation af 7. december 2001, bemærkede ankenævnet, at der i sagen findes kopi af a-kassens brev, der er dateret den 7. december 2001 og sendt til medlemmet på den af medlemmet opgivne adresse.
Der var desuden edb-udskrift med afsendelse af brevet den 7. december 2001.
Der forelå endvidere ingen oplysninger om, at brevet var returneret til a-kassen.
Post Danmark havde på forespørgsel fra sekretariatet ikke kunnet give oplysninger om uregelmæssigheder i postgangen så langt tilbage.
Deres oplysning om, at De ikke har modtaget brevet er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at afkræfte formodningen om, at Post Danmark afleverede den sendte post, når ikke andet dokumenteres af andre oplysninger i sagen.
Det anførte kan således ikke føre til et andet resultat.
Ankenævnet anser Dem også for vejledt om efterlønsbevis og skattefri præmie med arbejdsløshedskassens brev af 7. december 2001.
De må således selv bære risikoen for, at De først søgte om efterlønsbevis i 2006, efter at De var fyldt 67 år.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 29. marts 2007.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De er ikke berettiget til skattefri præmieportioner.
Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 5. oktober 2006.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
For medlemmer, der er født før den 1. marts 1952 er retten til efterløn, og dermed efterlønsbevis, betinget af uafbrudt medlemskab af en a-kasse fra 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år.
Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år.
For optjening af skattefri præmie er det endvidere en forudsætning, at medlemmet har et efterlønsbevis og har haft det i mindst 2 år.
For medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999 ophører retten til efterløn ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 67 år.
Efterlønsbevis kan således kun udstedes efter ansøgning, samt – for personer, der er fyldt 60 år før 1. juli 1999 – frem til medlemmet fylder 67 år.
Ankenævnet har lagt vægt på, at De var fyldt 67 år på tidspunktet for Deres ansøgning om efterlønsbevis, hvorfor De således ikke opfylder betingelserne for at få udstedt efterlønsbevis.
De kan derfor heller ikke optjene til skattefri præmie.
De fyldte 60 år den 21. februar 1999.
A-kassen har senest 2 måneder før et medlemmet fylder 60 år pligt til at informere skriftligt om retten til efterlønsbevis.
Deres daværende a-kasse har oplyst, at a-kassen primo januar 1999 sendte pjecen ”Orientering om efterlønsbidrag m.m.” ud til alle a-kassens medlemmer, der var fyldt 30 år, herunder til Dem.
A-kassen har videre oplyst, at a-kassen ikke kan dokumentere, at de har afsendt pjecen.
De har i den forbindelse oplyst, at De ikke har modtaget førnævnte pjece.
Ankenævnet kan på baggrund af disse oplysninger ikke lægge til grund, at De har modtaget pjecen ”Orientering om efterlønsbidrag m.m.” ca. 2 måneder før De fyldte 60 år, og arbejdsløshedskassen har derfor ikke opfyldt sin vejledningsforpligtelse, jf. ovenfor.
Ankenævnet finder dog ikke, at Arbejdsløshedskassens manglende vejledning har haft indflydelse på Deres mulighed for at søge om efterlønsbevis, idet De ikke mistede en ret eller mulighed, som De med a-kassens vejledning kunne have opnået.
Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at De først opfyldte kravet om medlemskab af en a-kasse i mindst 10 år inden for de sidste 15 år den 31. marts 2002.
De havde således først ret til efterløn og dermed efterlønsbevis fra denne dato.
Arbejdsløshedskassen udsendte herefter invitation af 7. december 2001, der var vedlagt pjecen ”Orientering om efterlønsbidrag m.m.”.
Ankenævnet har lagt vægt på, at også dette brev m.v. indeholdt vejledning om betingelserne for at få udstedt efterlønsbevis, samt de rettigheder der var forbundet hermed, herunder optjening af skattefri præmie.
Ankenævnet har videre lagt vægt på, at De blev indbudt til et orienteringsmøde vedr. efterløn og efterlønsbevis, men at De ikke reagerede på a-kassens henvendelse.
Endelig har ankenævnet lagt vægt på, at De ikke selv har rettet henvendelse til a-kassen.
De har oplyst, at De ikke har modtaget Arbejdsløshedskassens invitation af 7. december 2001.
Ankenævnet bemærker hertil, at der i sagen findes kopi af Arbejdsløshedskassens brev, der er dateret den 7. december 2001 og sendt til Dem på den af Dem opgivne adresse.
Der findes desuden edb-udskrift med afsendelse af brevet den 7. december 2001.
Der forligger endvidere ingen oplysninger om, at brevet er returneret til a-kassen.
Post Danmark har på forespørgsel fra sekretariatet ikke kunnet give oplysninger om uregelmæssigheder i postgangen så langt tilbage.
Deres oplysning om, at De ikke har modtaget brevet er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at afkræfte formodningen om, at Post Danmark afleverede den sendte post, når ikke andet dokumenteres af andre oplysninger i sagen.
Det anførte kan således ikke føre til et andet resultat.
Ankenævnet anser Dem også for vejledt om efterlønsbevis og skattefri præmie med arbejdsløshedskassens brev af 7. december 2001.
De må således selv bære risikoen for, at De først søgte om efterlønsbevis i 2006, efter at De var fyldt 67 år.
–
De den 31. marts 1992 første gang blev indmeldt i en a-kasse,
–
De blev 60 år den 21. februar 1999,
–
Arbejdsløshedskassen ved brev af 7. december 2001 inviterede Dem til at deltage i et møde om efterløn og efterlønsbevis,
–
det fremgår af invitationen, at De i løbet af første kvartal 2002 kunne vælge mellem enten at gå på efterløn eller få efterlønsbevis,
–
invitationen var vedlagt pjecen ” Den gamle efterlønsordning”.
I pjecen var der vejledt om, at udstedelse af efterlønsbevis er en betingelse for opnå skattefri præmie, samt at det ikke er muligt at modtage efterløn efter det fyldte 67. år,
–
De med virkning fra den 1. december 2001 overgik til a-kasse y,
–
a-kasse y den 29. maj 2006 modtog Deres ansøgning om efterlønsbevis.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
–
§ 65, stk. 1, § 75 b, stk. 1, 2, og 5 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998,
–
§ 75 b, stk. 2, 3, 4, og 5 i Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om seniorydelse nr. 1000 af 23. december 1998,
–
§ 65, stk. 1, § 75 b, stk. 2, 4, 5, og 7 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001,
–
§ 2 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1998 om efterlønsbevis, og
–
§ 1 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1070 af 18. december 1998, om a-kassens pligt til at vejlede m.v.
B E M Æ R K N I N G E R I S A G E N
De har i Deres klage henvist til, at en bekendt af Dem over for Dem har oplyst, at tjenestemandsansatte ikke behøver at få udstedt efterlønsbevis for at optjene til skattefri præmie, samt henvist til ”under 67-års tillægget” for tjenestemænd.
Ankenævnet skal bemærke, at reglerne vedr. efterløn og efterlønsbevis er ens for alle lønmodtagere, der er medlem af en a-kasse, uanset om medlemmet er tjenestemand eller overenskomstansat.
Endvidere hører det omtalte ”under 67-års tillægget” til de særlige regler der regulerer tjenestemænds pension.
Det omtalte tillæg vedrører således alene tjenestemænds pensionsordning og ikke efterlønsordningen.
Ankenævnet finder derfor ikke, at det kan føre til et andet resultat.
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet, fra Post Danmark og Deres partshøringssvar af 19. marts 2007.
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. bekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998 om arbejdsløshedsforsikringsloven
§ 65.
Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.
Kapitel 11 a
Efterløn
§ 75 b.
Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,
Stk. 2.
Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan tillige opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992 til overgangen til efterløn.
Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år.
----
Stk. 5.
Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 67 år.
1)
som er fyldt 60 år,
2)
som har været medlem i mindst 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog stk. 2,
3)
som ved overgang til efterløn opfylder betingelserne for ret til dagpenge, modtager dagpenge efter § 55, stk. 4, modtager delefterløn eller modtager overgangsydelse, og
4)
som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland.
Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om seniorydelse nr. 1000 af 23. december 1998
»Stk. 2.
Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan tillige opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992 til det fyldte 60. år.
Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år.
For medlemmer født før den 1. april 1959 skal efterlønsbidraget være indbetalt fra den 1. april 1999, jf. dog § 77, stk. 5.
»Stk. 4.
Et medlem, der opfylder betingelserne for ret til efterløn i stk. 1-3, har ret til at få udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedskassen.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler herom.
Stk. 5.
Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 1, nr. 1 og 3.
Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i stk. 1-3.«
3. § 75 b, stk. 2og3, affattes således
4. Efter § 75 b, stk. 3, indsættes som nye stykker
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. bekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001
Efterløn til medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999
§ 75 b.
-----
Stk. 2.
Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan tillige opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år.
Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år.
-----
Stk. 4.
Et medlem, der opfylder betingelserne for ret til efterløn i stk. 1-3, bortset fra stk. 1, nr. 4, har ret til at få udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedskassen.
Stk. 5.
Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 1, nr. 1 og 3.
Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i stk. 1-3.
-----
Stk. 7.
Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 67 år.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1998 om efterlønsbevis
§ 2.
A-kassen skal senest 2 måneder før medlemmet fylder 60 år informere skriftligt om retten til efterlønsbeviset.
Samtidig skal medlemmet have tilsendt en blanket til ansøgning om efterlønsbevis, som medlemmet skal returnere til a-kassen i udfyldt stand.
Stk. 2.
Efterlønsbeviset udstedes med virkning fra 60 års dagen eller fra det tidligste tidspunkt, hvor alle betingelser i lovens § 75 b, stk. 1-3, er opfyldt.
Beviset kan tidligst udstedes med virkning fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget blanketten, jf. dog § 5, stk. 2.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1070 af 18. december 1998 om a-kasses pligt til at vejlede m.v
Kapitel 1
Generel vejledningspligt
§ 1.
En a-kasse har pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af kapitel 7-16 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.
Stk. 2.
En a-kasse har altid pligt til at give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, når medlemmet har særligt behov herfor.