Hjemvisning af påbud vedrørende tunge løft ved arbejde i opvasken og påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Fastholdelse af påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver i en periode på 2 år.

Hjemvisning af påbud vedrørende tunge løft ved arbejde i opvasken og påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Fastholdelse af påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver i en periode på 2 år.

Resumé

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste påbud vedrørende tunge løft ved arbejde i opvasken samt påbud om brug af autoriseret rådgiver til Arbejdstilsynet til fornyet behandling.

Nævnet fandt, at der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger om tunge løft i forbindelse med arbejde i opvasken, og at der derfor ikke kunne træffes afgørelse på det foreliggende grundlag.

Nævnet lagde vægt på, at det var oplyst, at der dagligt blev båret og løftet minimum 10 fyldte opvaskebakker, at der endvidere blev løftet tallerkenstakke, at en fastansat opvasker varetog opvasken i ca. 5 timer dagligt, og at afløsere på skift arbejdede i opvasken om eftermiddagen, aftenen og i weekender.

Endvidere var det oplyst, at opvaskebakkerne havde en anslået vægt på 8-14 kg.

Nævnet fandt, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkeligt omfang havde undersøgt og beskrevet omfanget af enkeltløftene, ligesom der manglede en nærmere redegørelse for hvor mange afløsere der var, hvor meget opvask der var i løbet af en dag, samt en nærmere redegørelse for fordelingen af opvaskebakkernes vægt og antal løft af disse, samt håndteringen af tallerkenstakkene.

Samtidig fastholdt nævnet påbud om brug af autoriseret rådgiver i en periode på 2 år.

Nævnet lagde ved denne afgørelse vægt på, at virksomheden var omfattet af pligten til brug af autoriseret rådgiver i en periode, da Arbejdstilsynet havde givet påbud om oprettelse af sikkerhedsudvalg, samtidig med at der var givet påbud om 4 overtrædelser, hvoraf mindst 2 vedrørte materielle arbejdsmiljøregler, ligesom 3 overtrædelser tillige vedrørte forskellige materielle arbejdsmiljøregler.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at det var oplyst, at der var 24 ansatte i virksomheden.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 24. april 2007 behandlet Deres klage på vegne af [virksomhedens navn og adresse udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelser af 21. marts 2006 med 1) påbud om, at arbejdet med service i opvasken skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, 2) påbud om brug af autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemet, samt 3) påbud om brug af autoriseret rådgiver i en periode.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Nævnet hjemviser sagerne om påbud vedrørende tunge løft ved arbejde i opvasken og påbud om brug af autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemet til Arbejdstilsynet til fornyet behandling.

Vedrørende påbud om brug af autoriseret rådgiver i en periode, er nævnet enigt med Arbejdstilsynet i, at virksomheden skal bruge autoriseret rådgiver i en periode på 2 år.

Nævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 21. marts 2006 for så vidt angår påbudet om brug af autoriseret rådgiver i en periode.

B E G R U N D E L S E

Vedrørende påbud i forbindelse med tunge løft ved arbejde i opvasken samt påbud om autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemet

Nævnet finder, at der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger om tunge løft i forbindelse med arbejde i opvasken.

Der kan således ikke træffes afgørelse på det foreliggende grundlag.

Nævnet har lagt vægt på, at det er oplyst, at der dagligt blev båret og løftet minimum 10 fyldte opvaskebakker, at der endvidere blev løftet tallerkenstakke, at en fastansat opvasker varetog opvasken i ca. 5 timer dagligt, og at afløsere på skift arbejdede i opvasken om eftermiddagen, aftenen og i weekender.

Endvidere er det oplyst, at opvaskebakkerne havde en anslået vægt på 8-14 kg.

Nævnet finder, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkeligt omfang har undersøgt og beskrevet omfanget af enkeltløftene, ligesom der mangler en nærmere redegørelse for hvor mange afløsere der var, hvor meget opvask der var i løbet af en dag, samt en nærmere redegørelse for fordelingen af opvaskebakkernes vægt og antal løft af disse, samt håndteringen af tallerkenstakkene.

Nævnet har således ved sin afgørelse lagt vægt på, at det med de foreliggende oplysninger ikke er tilstrækkelig dokumenteret at der er grundlag for de afgivne påbud.

Vedrørende påbud om brug af autoriseret rådgiver i en periode

Nævnet har lagt til grund for afgørelsen, at Arbejdstilsynet efter besøg på virksomheden den 28. februar 2006, udover ovennævnte påbud vedrørende tunge løft ved arbejde i opvasken, har givet følgende påbud

Nævnet har endvidere lagt til grund, at det er oplyst, at der er 24 ansatte i virksomheden.

Det fremgår af bekendtgørelsen om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere for en periode (Periodepåbud), at hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at en virksomheds egen arbejdsmiljøindsats er mangelfuld, og der samtidig træffes afgørelse om materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, så får virksomheden pligt til at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver i en periode.

Virksomheden er omfattet af pligten til brug af autoriseret rådgiver i en periode, da der er givet påbud om oprettelse af sikkerhedsudvalg, jf. bekendtgørelsens § 3, nr. 1, litra c, samtidig med at der er givet påbud om 4 overtrædelser, hvoraf mindst 2 vedrører materielle arbejdsmiljøregler, ligesom tre overtrædelser tillige vedrører forskellige materielle arbejdsmiljøregler. jf. bekendtgørelsens § 3, nr. 3, litra b og c.

Efter § 4 i bekendtgørelsen er varigheden for en virksomheds brug af autoriseret rådgiver 2 år, hvis virksomheden beskæftiger 20 ansatte eller derover.

Virksomhedens pligter som følge af et periodepåbud om brug af autoriseret rådgiver fremgår af bekendtgørelsens §§ 5-12.

Tilbagemelding om indgåelse af aftale med rådgiver skal ske til Arbejdstilsynet senest den 7. juni 2007.

Tilbagemelding om, hvordan påbudet om rådgiver er efterkommet skal ske til Arbejdstilsynet senest den 24. april 2009.

–

Strakspåbud om afskærmning af røremaskine

–

Strakspåbud om unges arbejde

–

Påbud om oprettelse af sikkerhedsudvalg

–

Påbud om kontrolanordning på ventilationsanlæg

–

Påbud om alarm i fryserum

BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN

Nævnet har lagt til grund, at der er klaget rettidigt over Arbejdstilsynets afgørelse af 21. marts 2006.

Nævnet har herved lagt vægt på, at virksomheden under Arbejdstilsynets besøg den 14. marts 2006 oplyste, at en advokat ville se på sagen, at virksomheden i brev af 27. marts 2006 gav udtryk for undren over Arbejdstilsynets afgørelse, samt at De har oplyst og fremsendt dokumentation for, at De klagede over Arbejdstilsynets afgørelse i fax af 19. april 2006.

De har i forbindelse med klagen anført, at det ikke findes begrundet, at pålægge virksomheden at anvende autoriseret rådgiver i en periode på 2 år, da det eneste reelle problem som muligvis ikke vil være løst, når Arbejdstilsynets øvrige påbud er opfyldt, er spørgsmålet om arbejdsgangene i forbindelse med opvaskemaskinen.

I et efterfølgende brev af 7. december 2006 har De oplyst, at virksomheden anvender [navn og adresse udeladt] som rådgiver, hvorfor det er ufornødent med pålæg om brug af autoriseret rådgiver.

Nævnet skal i den anledning oplyse, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til, om virksomheden har taget skridt til at løse problemerne eller efterfølgende har løst problemerne.

Endelig skal nævnet bemærke, at det ikke er tilstrækkeligt, at virksomheden anvender [navn og adresse udeladt], da kravet om brug af autoriseret rådgiver gælder løsning af de konkrete arbejdsmiljøproblemer på virksomheden.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

På klagenævnets vegne

Kopi til

[navn og adresse udeladt]

[navn og adresse udeladt]

[navn og adresse udeladt], Sikkerhedsrep.

Arbejdstilsynet,

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

–

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, § 38, § 39, stk. 1, nr. 1, § 77, stk. 1 og § 77a

–

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering, § 3, § 4, stk. 1 og 3, § 5, stk. 1, § 6, § 7, § 8

–

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud), § 2, § 4 og §§ 21-27

–

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 553 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere for en periode (Periodepåbud), § 2, § 3, nr. 1, litra c, § 3, nr. 3, litra b og c, § 4 og §§ 5-12.

1.

Sagsforløb

Arbejdstilsynet har i oversendelsesbrev af 9. november 2006 fremstillet sagen på følgende måde

”Sagens indhold

Arbejdstilsynet ved tilsynsførende ergoterapeut [navn udeladt] og maskinmester [navn udeladt] foretog den 28. februar 2006 et tilpasset tilsyn på [navn udeladt].

Ved besøget talte de med restaurationschef [navn udeladt] og køkkenchef [navn og adresse udeladt].

Sikkerhedsrepræsentant [navn udeladt] er efterfølgende orienteret telefonisk om besøget.

Der blev taget fotos i køkkenet/opvasken.

Vedr.

Autoriseret rådgiver - Tunge løft ved arbejde i opvasken

Det blev oplyst at

Det blev konstateret at

Mål og vægt på opvaskebakker, bakkeopbevaringsstativ og opbevaringshylder

Arbejdstilsynet vurderede, at de ansatte ved løft af fyldte opvaskebakker i opvasken udsættes for belastninger, der kan være sundhedsskadelige.

Dette begrundes med, at de ansatte løfter på opvaskebakker med en anslået vægt på 8-14 kg., og at denne håndtering indebærer bæring af fyldte opvaskebakker fra tørrestativ til bakkeopbevaringsstativ samt bæring af tallerkenstakke.

Bæringen foregår på pletvis glatte gulve.

Manuelle løft af opvaskebakker er kraftbetonet arbejde som på kort eller lang sigt kan medføre gener på muskler, led og sener og som specielt kan give gener i ryg, nakke og skuldre.

I vurderingen er lagt særlig vægt på følgende

I udkast pr. 3. marts 2006 påbød Arbejdstilsynet [navn udeladt]

Som vejledning henviste Arbejdstilsynet til, at vores praksis for vurdering af løft og bæring fremgår af At-vejledning D.3.l “Løft, træk og skub”.

Arbejdsgiveren skal henvende sig til en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret til at bistå med løsningen af arbejdsmiljøproblemet.

Vedr. brug af autoriseret rådgiver i en periode

Udover ovennævnte problempåbud om Tunge løft blev der den 3. marts afgivet strakspåbud om Unges arbejde og om Afskærmning af røremaskine.

Strakspåbudene blev ved en fejl forsynet med udkastmarkering, men er dog ikke nævnt i høringsskrivelsen.

Samme dato blev der sendt udkast til påbud om Sikkerhedsudvalg (SIU), om Kontrolanordning på ventilationsanlæg i køkken og om Alarm i fryserum.

Det blev oplyst, at der var 24 ansatte i virksomheden.

Arbejdstilsynet pointerede, at kombinationen af de nævnte overtrædelser indebar, at virksomheden skulle gøre brug af en autoriseret rådgiver i en periode, idet overtrædelsen udover påbudet om sikkerhedsorganisation indeholdt 4 påbud, hvoraf mindst 2 var materielle.

I udkast pr. 3. marts 2006 påbød Arbejdstilsynet virksomheden

Som vejledning henviste Arbejdstilsynet til vores hjemmeside med en liste over autoriserede arbejdsmiljørådgivere.

----------------

Den 14. marts 2006 foretog [navne udeladt] et uanmeldt kontrolbesøg vedr. de 2 ovennævnte strakspåbud.

Påbudene var efterkommet.

Da virksomheden ikke reagerede i høringsfasen traf Arbejdstilsynet den 21. marts 2006 afgørelse i overensstemmelse med udkastet til de i alt 5 påbud.”

–

Industriopvaskemaskinen i køkkenet dagligt er i drift ca. 10 timer.

–

En fastansat opvasker varetager dagligt opvasken i ca. 5 timer i dagtimerne.

–

Et antal afløsere arbejder på skift i opvasken om eftermiddagen, aftenen og i weekenden.

–

Det anslås, at der dagligt bæres og løftes minimum 10 fyldte opvaskebakker med glas, kopper og andet service fra tørrepladsen i tilknytning til opvaskemaskinen til et bakkeopbevaringsstativ, hvor det rene service opbevares.

–

Tjenerne samler det snavsede service fra gæsternes borde i restaurationen, hvorefter de sætter det beskidte service (tallerkner, glas, kopper, bestik etc.) ved skyllebordet i opvasken i køkkenet.

–

Opvaskeren placerer det snavsede service i opvaskebakker, som herefter skylles ved skyllepladsen, hvorefter det køres ind på rullebånd i industriopvaskemaskinen.

–

Når servicet er blevet vasket op og kørt ud på tørrepladsen, samles tallerkener i stakke og bæres ca. 2-3 meter hen til et opbevaringsbord med to hylder over.

–

Glas og kopper og andet service bæres i opvaskebakker fra tørrepladsen hen til et bakkeopbevaringsstativ, som er placeret ca. 2 m fra tørrepladsen.

En opvaskebakke bæres i underarmsafstand.

–

Ved selve placeringen af opvaskebakken på de øverste eller nederste hylder i bakkeopbevaringsstativet foregår løftet af de fyldte opvaskebakker i ¼- strakt arms-afstand.

Placering af opvaskebakker i de øvrige hylder i bakkestativet foregår i underarmsafstand- ¾ armsafstand.

–

Der var placeret 8 fyldte opvaskebakker i bakkeopbevaringsstativet på hylder over 135 cm. fra gulvniveau.

–

Der opvaskes også gryder, bradepander, fade m.v. fra køkkenet i opvasken.

–

Der var små plamager af vand på gulvet i opvasken

–

En opvaskebakke med glas vejer ca. 14 kg

–

En opvaskebakke med kopper vejer ca. 8 kg

–

Nederste hylde er ca. 10 cm. over gulvniveau og øverste hylde er ca. 200 cm. høj på bakkeopbevaringsstativerne

–

Der er plads til ca. 10 x 2 opvaskebakker i bakkeopvaskestativet.

–

Opvaskebakkerne har standardmål med indbyggede håndtag ca. midt på hver side af bakken.

–

Opbevaringsbordet består af et bord med to hylder over.

Øverste hylde er ca. 160 cm. over gulvniveau og 50 cm. dyb.

Nederste hylde er ca. 50 cm. dyb og selve bordpladen er ca. 70-80 cm. høj og 80 cm. dyb.

–

De ansatte løfter dagligt opvaskebakker med en anslået vægt på 8-14 kg, samt tallerkenstakke.

–

Løftene foregår med armene minimum i underarmsafstand.

–

Løftene foregår under midtlårshøjde og/eller over skulderhøjde ved placering eller nedtagning af opvaskebakkerne i de nederste eller øverste hylder i bakkeopbevaringsstativet.

–

Der forekommer bæring af de fyldte opvaskebakker og tallerkenstakke på ca. 2-3 meter.

–

Ved placering af stakke med service på opbevaringsbordet eller hylderne, særlig de øverste hylder, forekommer der en længere rækkeafstand svarende til ¾ armafstand på grund af den nederste hyldes dybde.

–

Der forekommer løft, bæring og manuel håndtering i opvasken af andet service, herunder gryder, tallerkner, fade med videre, der også er ryg og skulderbelastende.

–

at arbejdet med service i opvasken skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt

–

at bruge en autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemet.

–

at følge kravene i §§ 21-27 i kapitel 3 i bekendtgørelse om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (se vedlagte bilag).

–

at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgivning for en periode på 2 år

–

at følge kravene i §§ 5-12 i nedennævnte bekendtgørelse

2.

Arbejdstilsynets afgørelser

Arbejdstilsynet har i udkast af 3. marts 2006 til påbud om tunge løft ved arbejde i opvasken anført følgende

”…

1. påbud

Arbejdet med service i opvasken skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Påbudet skal efterkommes senest 1. september 2006.

Hvis påbudet ikke efterkommes inden fristen, vil der normalt blive indgivet politianmeldelse eller fremsendt administrativt bødeforelæg.

Hjemmel for påbud

–

Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 af lov om arbejdsmiljø § 77, stk.1 og § 38 stk.1

–

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering § 3, stk. 1, § 5 stk. 1, § 6, § 7 og § 8

2. påbud

Det påbydes arbejdsgiveren at bruge en autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemet.

Det påbydes endvidere arbejdsgiveren at følge kravene i §§ 21-27 i kapitel 3 i bekendtgørelse om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (se vedlagte bilag).

Hvis påbudet om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver ikke efterkommes, vil der normalt blive indgivet politianmeldelse eller fremsendt administrativt bødeforelæg.

Konstateres overtrædelser af reglerne i §§ 21-27 i bekendtgørelse om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer, vil der også normalt blive indgivet politianmeldelse eller fremsendt administrativt bødeforelæg.

Hjemmel for påbud om brug af autoriseret rådgiver

–

Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, lov nr. 437 af l0. juni 2002, lov nr. 191 af 24. marts 2004 og lov nr. 425 af 9. juni 2004 § 77, stk. 1, og § 77a

–

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud), § 2, § 4 og §§ 21-27.

Vejledning

Arbejdstilsynets praksis for vurdering af løft og bæring fremgår af At-vejledning D.3. 1.

“Løft, træk og skub”, som findes på Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk under `regler’

Arbejdsgiveren skal henvende sig til en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret til at bistå med løsningen af arbejdsmiljøproblemet.

En liste over autoriserede arbejdsmiljørådgivere findes på www.at.dk

Tilbagemelding

Arbejdstilsynet skal senest 8. september 2006 have modtaget meddelelse om, hvordan påbudet er efterkommet.

Meddelelsen skal gives skriftligt på vedlagte tilbagemeldingsblanket om efterkommelse.

Pligten til at foretage tilbagemelding er fastsat efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 235 af 3. juni 1977 om tilsynsbog og tilsynsrapporter samt arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1.

Arbejdstilsynet skal endvidere senest onsdag den 3. maj 2006 have modtaget meddelelse om indgåelse af en aftale om rådgivning.

Meddelelsen skal gives skriftligt på vedlagte tilbagemeldingsblanket om indgåelse af rådgivningsaftale.

…”

Arbejdstilsynet har i udkast af 3. marts 2006 til påbud om brug af autoriseret rådgiver i en periode anført følgende

”…

Beskrivelse

Som resultat af besøget har Arbejdstilsynet afgivet følgende reaktioner

Strakspåbud

…

Strakspåbud om Unges arbejde

…

Strakspåbud om afskærmning af røremaskine

Påbud

…

Påbud om Sikkerhedsudvalg (SIU)

…

Påbud om kontrolanordning på ventilationsanlæg i køkken

…

Påbud om alarm i fryserum

…

Påbud om tunge løft ved arbejde i opvasken

Arbejdsmiljøproblem … er afgivet som påbud med påbud om brug af rådgiver (problempåbud).

Det blev under besøget oplyst, at der er 24 ansatte i virksomheden.

Begrundelse

Kombinationen af de overtrædelser, der er nævnt under afsnittet ”Beskrivelse” indebærer, at virksomheden skal gøre brug af en autoriseret rådgiver i en periode, fordi overtrædelsen ud over påbud om SIO indeholder

4 påbud, hvor af mindst 2 er materielle

Påbud

Hvis påbudet om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgivning ikke efterkommes, vil der normalt blive indgivet politianmeldelse eller fremsendt administrativt bødeforelæg.

Konstateres overtrædelser af reglerne i §§ 5-12 i bekendtgørelse om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere for en periode, vil der også normalt blive indgivet politianmeldelse eller fremsendt administrativt bødeforelæg.

1)

Det påbydes arbejdsgiveren at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgivning for en periode på 2 år.

2)

Det påbydes endvidere arbejdsgiveren at følge kravene i §§ 5-12 i kapitel 3 i bekendtgørelse om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere for en periode (se vedlagte bilag).

Hjemmel

–

Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, lov nr. 437 af 10. juni 2002, lov nr. 191 af 24. marts 2004, og lov nr. 425 af 9.juni 2004 § 77, stk. 1, og § 77a

–

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 553 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere for en periode (periodepåbud) § 2 jf. § 3, nr. 1, litra c), nr. 3, litra c) samt §§ 5-12.

Vejledning

Arbejdsgiveren skal henvende sig til en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret til at yde rådgivning for en periode.

En liste over arbejdsmiljørådgivere findes på www.at.dk

Tilbagemelding

Arbejdstilsynet skal senest tirsdag den 2. maj 2006 have modtaget meddelelse om indgåelse af en aftale om rådgivning.

Meddelelsen skal gives skriftligt på vedlagte tilbagemeldingsblanket om indgåelse af aftale med rådgiver.

Arbejdstilsynet skal endvidere senest fredag den 29. februar 2008 have modtaget meddelelse om, hvordan påbudet er efterkommet.

Meddelelsen skal gives skriftligt på vedlagte tilbagemeldingsblanket om efterkommelse.

…”

Arbejdstilsynet traf den 21. marts 2006 følgende afgørelse

Tilsynsrapport med påbud

Virksomheden har haft lejlighed til at komme med bemærkninger til udkast til tilsynsrapport med påbud af 3. marts 2006 udstedt på baggrund af tilsynsbesøg hos [navn og adresse udeladt] den 28. februar 2006.

Der er tale om følgende

Arbejdstilsynet har ikke modtaget bemærkninger fra virksomheden.

Arbejdstilsynet har i dag truffet afgørelse.

Afgørelsens indhold fremgår af det udkast til tilsynsrapport med påbud, som var vedlagt Arbejdstilsynets brev af 3. marts 2006.

Virksomheden har nu pligt til at opfylde ovennævnte påbud senest på de tidspunkter, som er angivet i påbudenes efterkommelsesfrister.

Arbejdstilsynet skal inden udløbet af påbudenes tilbagemeldingsfrister, som er nævnt ovenfor, have besked om, hvad virksomheden har gjort for at efterkomme påbudene.

–

Påbud om Sikkerhedsudvalg (SIU)Arbejdsmiljøproblem nr. …Efterkommelsesfrist 1. juni 2006Tilbagemeldingsfrist 8. juni 2006

–

Påbud om Manglende kontrolanordning på ventilationsanlæg, ikke sundhedsfareArbejdsmiljøproblem nr. …Efterkommelsesfrist 1. juni 2006Tilbagemeldingsfrist 8. juni 2006

–

Påbud om Alarm i fryserumArbejdsmiljøproblem nr. …Efterkommelsesfrist 1. juni 2006Tilbagemeldingsfrist 8. juni 2006

–

Påbud om Tunge løft ved arbejde i opvaskenArbejdsmiljøproblem nr. …Efterkommelsesfrist 1. september 2006Tilbagemeldingsfrist 8. september 2006Tilbagemeldingsfrist om indgåelse af aftale med rådgiver 3. maj 2006

–

Påbud om Brug af autoriseret rådgiver i en periodeTilbagemeldingsfrist om indgåelse af aftale om rådgivning 2. maj 2006Tilbagemeldingsfrist 29. februar 2008

Klagevejledning

Arbejdstilsynets afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet efter arbejdsmiljølovens § 81.

Klagen sendes til

Arbejdstilsynet,

Rettidig klage over et påbud vil normalt have opsættende virkning.

Det betyder, at hvis virksomheden klager over Arbejdstilsynets påbud, skal påbudet først efterkommes, når klagesagen er afgjort, medmindre Arbejdsmiljøklagenævnet beslutter noget andet.”

3.

Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

Arbejdstilsynet har i oversendelsesbrev af 9. november 2006 anført

”Virksomhedens klage

I brev af 27. marts 2006 tilkendegav virksomheden sin undren over afgørelsen af 2l. marts.

Forretningens ejer havde været bortrejst nogle uger og havde derfor ikke haft mulighed for at komme med bemærkninger eller indsigelser til tilsynsrapporten.

Dette var blevet meddelt Arbejdstilsynet ved besøget den 14. marts.

Her blev det også meddelt, at forretningens advokat ville blive inddraget.

Arbejdstilsynet svarede den 4. april 2006, at [navn udeladt] den 14. marts havde oplyst, at hele sagen var overdraget til virksomhedens advokat. [navn udeladt] bad ikke om en forlængelse af høringsfristen, men orienterede om, at advokaten ville tage sig af sagen.

Yderligere henviste Arbejdstilsynet til indholdet af høringen, anførte at påbudene var trådt i kraft med afgørelsen af 21. marts og vejledte om klageadgangen.

Den 16. juni 2006 sendte Arbejdstilsynet virksomheden en rykker for nogle af påbudene.

Virksomheden henviste i en E-mail af 21. juni 2006 til en tilbagemelding af 19. april 2006 fra deres advokat.

Arbejdstilsynet meddelte den 28. juni 2006, at tilsynet ikke havde modtaget brevet af 19. april.

Den 3. juli 2006 modtog Arbejdstilsynet en telefax bestående af et brev af 19. april 2006 fra virksomhedens advokat.

Telefaxen fremstår som en tilbagemelding vedr. påbudene om Alarm i fryserum, om Sikkerhedsudvalg, om Unges arbejde, om Manglende kontrolanordning på ventilationsanlæg og om Afskærmning af røremaskine.

Derudover indeholder telefaxen en klage over 2 påbud

1) Påbud om tunge løft.

Løftene kan foregå tæt på kroppen, hvilket de indbyggede håndtag ca. midt på hver side af opvaskebakkerne giver mulighed for.

Ved at afblænde de nederste og øverste hylder på opvaskestativerne vil personalets belastning kunne reduceres betydeligt, idet man så vil undgå høje løft og undgå placering af opvaskebakker tæt ved gulvet.

Virksomheden vil i samarbejde med sine rådgivere forsøge at planlægge og tilrettelægge arbejdet således, at det vil komme til at foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

2) Brug af autoriseret rådgiver i en periode .

Det findes ikke begrundet at pålægge virksomheden at anvende en autoriseret miljørådgiver i en periode på 2 år, da det eneste reelle problem som muligt ikke vil være løst, når Arbejdstilsynet’s øvrige påbud er opfyldt, er spørgsmålet om arbejdsgangene i forbindelse med opvaskemaskinen.”

4.

Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har i oversendelsesbrev af 9. november 2006 anført følgende

”Arbejdstilsynet’s sagsbehandling

Arbejdstilsynet svarede i et brev af 27. juli 2006 til advokaten med kopi til virksomheden

Vi oplyste, at vi ikke tidligere havde modtaget skrivelsen af 19. april.

Yderligere anmodede Arbejdstilsynet advokatfirmaet om at redegøre for hvorfor klageskrivelsen først den 3. juli var fremsendt til Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet nævnte fejltagelsen i forbindelse med udkastmarkeringen på strakspåbudene.

Her fremstår strakspåbudene dog blot som en bekræftelse af de mundtlige strakspåbud, der blev afgivet under besøget den 28. februar og bekræftet i besøgsrapporten af samme dato.

Arbejdstilsynet henviste f.s.v. angår Påbudet om tunge løft ved arbejde i opvasken igen til At-vejledning D.3. 1 “Løft, træk og skub” Under vejledningens punkt 3.1 “Vægt og rækkeafstande” er følgende anført

Rækkeafstanden (R) fremgår af illustrationen.

(R) er den vandrette afstand mellem byrdens tyngdelinje og løfterens lænderyg - nærmere betegnet et punkt i midten af de nederste ryghvirvler ud for lændesvajet.

Punktet vil for personer med en normal vægt ligge ca. midt i kroppen i højde med hoftekammen

Tyngdelinjen er den linje, der går lodret gennem byrdens tyngdepunkt.

Den vil normalt gå midt mellem gribepunkterne på byrden.

Det er den største rækkeafstand under løftet, der skal bruges ved vurderingen efter skemaet på side 9.

Den største rækkeafstand ses ofte i starten eller ved afslutningen af løftet (ved frasætningen).

Der skelnes mellem tre rækkeafstande

*) En byrde løftes sjældent tæt ved kroppen, bortset fra når der bruges bæreseler og andre hjælpemidler.

Som det fremgår af påbudets beskrivelse, kunne Arbejdstilsynets tilsynsførende under besøget konstatere, at opvaskebakkerne blev båret i underarmsafstand, samt at placeringen i bakkeopbevaringsstativet foregik i underarmsafstand til ¾ -armsafstand.

Klagen over Påbudet om brug af autoriseret rådgiver i en periode gav Arbejdstilsynet anledning til følgende bemærkninger

“Krav om perioderådgiver hviler på arbejdsmiljøloven og bekendtgørelse nr. 553 af 17. juni 2004, der trådte i kraft den 1. januar 2005.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at periodepåbud udløses automatisk under bestemte forudsætninger, nemlig at der er mangler ved egenindsatsen (arbejdspladsvurdering og/eller sikkerhedsorganisationen) kombineret med mangler i det materielle eller formelle arbejdsmiljø, jfr. § 3 i bekendtgørelsen.

Det er altså ikke muligt for Arbejdstilsynet at skønne, hvornår periodepåbud skal afgives, ligesom det er uden betydning om virksomheden tidligere har fået påbud om samme forhold.

Der er dog enkelte kombinationer, hvor manglende efterkommelse af påbud kan spille ind i skærpende retning, jfr. § 3, nr. 3) litra d) og e).

Det fremgår af skrivelsen af 19. april 2006, at Deres klient anerkender de øvrige 5 afgivne påbud.

Som det fremgår af bekendtgørelsen ville en afgivelse af disse påbud alene betyde, at der skulle afgives periodepåbud.”

Arbejdstilsynet anmodede endeligt advokatfirmaet om senest den 24. august 2006 at fremsende den ønskede redegørelse for den sene fremkomst af klageskrivelsen, samt eventuelle yderligere bemærkninger.

I forbindelse med en eventuel realitetsbehandling af klagerne ville det være hensigtsmæssigt, hvis det blev oplyst, hvorvidt der klagedes over såvel påbudet om tunge løft ved arbejde i opvasken, som det underliggende påbud om brug af rådgiver til løsning af dette problem.

Arbejdstilsynet ville efter den 24. august behandle sagen på det foreliggende grundlag.

Den 28. juli 2006 indsendte advokaten kopi af kontorets telefax journal, hvoraf det fremgår at telefaxen af 19. april var sendt til og modtaget af Arbejdstilsynet.

Brevet af 3. juli var formentlig indsendt af virksomheden.

Advokaten ville vende tilbage til sagen efter en drøftelse med sin klient.

Arbejdstilsynet kontaktede virksomheden telefonisk den 14. september 2006 for at få afklaret, om der var yderligere bemærkninger.

Advokaten oplyste, at klagen over de 2 påbud fastholdtes, og at man ikke ønskede at fremkomme med yderligere bemærkninger.

I et brev af 4. oktober 2006 til advokaten oplyste Arbejdstilsynet at vi nu ville tage henvendelsen under behandling som en klage over de 2 nævnte påbud.

I første omgang ville der dog blive aflagt et besøg på virksomheden.

[navne udeladt] besøgte virksomheden den 9. oktober 2006 og talte med ejeren [navn udeladt], restaurationschef [navn udeladt] og køkkenchef [navn udeladt].

Ved besøget var andre ikke påklagede påbud ikke efterkommet trods tilbagemelding herom.

Der henvises til vedlagte brev af d.d.

Restauranten havde i mellemtiden fået ny restaurationschef såvel som ny køkkenchef.

Der var ikke foretaget forebyggende foranstaltninger vedr. tunge løft i køkkenet, og der var ikke entreret med en autoriseret rådgiver.

–

Løft tæt ved kroppen*)

–

Løft i underarmsafstand (ca. 30 cm)

–

Løft i 3/4-armsafstand (ca. 45 cm).

Arbejdstilsynets vurdering

Arbejdstilsynet mener at have behandlet virksomheden korrekt i høringsfasen.

Som det fremgår af ovenstående har de tilsynsførende ikke ved besøget den 14. marts opfattet at virksomheden ønskede høringsfristen udsat.

Yderligere ses den blotte henvisning til at sagen var overdraget til virksomhedens advokat ikke at indebære at advokaten var trådt ind i sagen på virksomhedens vegne.

Den slags mundtlige oplysninger modtager de tilsynsførende ofte og det kan indebære mange forskellige ting, at “der er sat en advokat på sagen”.

På det tidspunkt havde vi således ikke modtaget nogen henvendelse fra advokaten.

Påbudene måtte vi i sagens natur rette til virksomheden, der som arbejdsgiver har det juridiske hovedansvar for at arbejdsmiljølovgivningen overholdes.

Vi har ikke registreret klagen af 19. april som modtaget før den 3. juli.

Det er dog ikke muligt nærmere at efterforske dette spørgsmål og Arbejdstilsynet vil ikke bestride oplysningerne fra virksomhedens advokat om hvornår telefaxen blev indsendt.

Vi er således også indforstået med at sagen undergives en almindelig klagesagsbehandling.

1) Autoriseret rådgiver - Tunge løft ved arbejde i opvasken

Den materielle del af påbudet er korrekt hjemlet i Arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 og i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16.12.92 om manuel håndtering § 3, stk. 1, § 5, stk. 1, § 6, § 7 og § 8.

Klagen er på dette punkt ikke nærmere begrundet og Arbejdstilsynet må derfor henvise til vurderingsafsnittet i påbudet og til vores brev af 27. juli 2006.

I sidstnævnte brev er også henvist til de relevante afsnit i At-vejledning nr. D.3.1.

F.s.v. angår de foranstaltninger som virksomheden foreslår skal det bemærkes, at det vil afhjælpe de tunge løft noget at afblænde de nederste og øverste hylder.

Der bør dog også arbejdes med at reducere mængden af service i opvaskebakkerne, bæringen af bakkerne og gulvets beskaffenhed (vandplamager).

M.h.t. om løftene kan foregå tæt på kroppen vil de indbyggede håndtag, der er placeret 20 cm. inde på bakkerne i sig selv medføre, at løftene ikke kan foregå helt tæt på kroppen.

Kravet om at bruge en autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemet er korrekt hjemlet i lovens § 77a og i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud) § 2, § 4 og §§ 21-27.

” § 4.

Enkeltløft af byrder, der udføres som led i den sædvanlige arbejdsfunktion og mere end nogle få gange dagligt

F.s.v. angår § 4 forekommer der enkeltløft i opvasken som led i den sædvanlige arbejdsfunktion.

Byrderne overstiger 7 kg. og håndteres delvist i 3/4 arms afstand.

Når en bakke skal sættes i opvaskestativet bliver rækkeafstanden således forøget til ¾ eller næsten helt strakt, når det drejer sig om hylderne i eller over skulder- højde samt under midtlårshøjde.

Der er forværrende faktorer i form af, at

2) Brug af autoriseret rådgiver i en periode

Som hjemmel til dette påbud er angivet lovens § 77a og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 553 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere for en periode (Periodepåbud) § 2, § 3, nr. 1, litra c samt §§ 5-12.

Som der er redegjort for i vores brev af 27. juli 2006 udløses periodepåbud automatisk under bestemte forudsætninger.

Der skal dels være tale om en overtrædelse af formelle krav, hvilket umiddelbart er opfyldt da der ikke var etableret et sikkerhedsudvalg i en virksomhed med 20 eller flere ansatte - § 3, nr. 1, litra c.

Derudover skal der være afgivet påbud eller problempåbud om et antal materielle problemer.

Periodepåbudet er begrundet med, at der er 4 påbud, hvoraf mindst 2 er materielle - § 3, nr. 3c.

I den forbindelse kunne det måske diskuteres om strakspåbudene bør medregnes, da de som nævnt ved en fejl var markeret med “Udkast”.

Selv uden strakspåbudene er der imidlertid tre påbud om overtrædelser af forskellige, materielle arbejdsmiljøregler - § 3, nr. 3b - nemlig påbudene om kontrolanordning, om alarm og om tunge løft.

Forudsætningerne for at afgive et periodepåbud ses således under alle omstændigheder at være opfyldte.

Arbejdstilsynet fastholder de 2 påklagede påbud.”

1)

ved vægtgrænser, der overstiger 25 kg tæt ved kroppen, 15 kg i underarms afstand eller 7 kg i 3/4 arms afstand, og

2)

der samtidigt forekommer en eller flere forværrende faktorer i form af uhåndterlig eller ustabil byrde, asymmetrisk løft, løft over skulderhøjde eller under knæhøjde, bæring af byrden mere end 2 meter, utilstrækkelig plads, uhensigtsmæssigt underlag.”

1)

Løftene foregår under midtlårshøjde og i eller over skulderhøjde ved placering eller nedtagning af opvaskebakker i de nederste eller øverste hylder i bakkeopbevaringsstativet

2)

Der forekommer bæring af de fyldte opvaskebakker og tallerkenstakke på 2-3 meter

3)

Ved placering af stakke med service på opbevaringsbordet eller hylderne, særligt de øverste hylder, forekommer der en længere rækkeafstand svarende til ¾ armsafstand på grund af den nederste hyldes dybde

4)

Der forekommer løft, bæring og manuel håndtering i opvasken af andet service, herunder gryder, tallerkner, fade med videre, som også er ryg og skulderbelastende arbejde

5)

Der var små plamager af vand på gulvet i opvasken

5.

Nyt efter klagen

Advokatfirmaet [navn udeladt], ved advokat [navn udeladt] har i brev af 7. december 2006 anført

”Deres j.nr. ----------, ----------- og ---------- - [navn udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnets skrivelse af 29. november 2006 med bilag har jeg modtaget.

Jeg kan oplyse, at de omhandlede opvaskestativer ikke længere anvendes.

Der er nu i buffeten placeret opvaskemaskiner til opvask af glas m.m.

Problemerne med de påståede tunge løft skulle således være afhjulpet.

Derudover kan jeg oplyse, at min klient anvender [navn udeladt] som rådgiver.

Da min klient således allerede har en rådgiver, finder jeg fortsat, at det er ufornødent at pålægge min klient at gøre brug af en autoriseret rådgiver.

Jeg har ikke i øvrigt bemærkninger, ud over at jeg vil nævne, at de øvrige påbud alle er efterkommet.”

6.

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 39.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om

1)

sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger,

2)

……

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

…

§ 77a.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Arbejdstilsynet kan påbyde arbejdsgiveren at indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, herunder i en nærmere bestemt periode, samt om rådgivningspåbudets indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår herfor, herunder om arbejdsgivers pligter.

...

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering

…

Kapitel 2

Arbejdets udførelse

§ 3.

Arbejde med manuel håndtering skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, skal undgås ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder anvendelse af tekniske hjælpemidler.

Stk. 3.

Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes effektive foranstaltninger til imødegåelse af risikoen.

§ 4.

Ved vurderingen af den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko ved et arbejde med manuel håndtering skal navnlig byrdens beskaffenhed tages i betragtning og desuden den nødvendige fysiske anstrengelse, arbejdsstedets beskaffenhed og arbejdsforholdene i øvrigt, jf. de i bilaget opregnede faktorer.

Stk. 2…..

Stk. 3.

Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet og iværksættelse af foranstaltninger skal ske med hensyntagen til de i stk. 1 og 2 nævnte faktorer og i overensstemmelse med §§ 5-11.

§ 5.

Byrdens vægt , form, overflade, dens placering før og efter håndteringen og det antal gange, byrden flyttes, skal så vidt muligt afpasses således, at den manuelle håndtering ikke medfører fare for sikkerhed eller sundhed.

…

§ 6.

Egnede tekniske hjælpemidler skal bruges, når det er muligt og hensigtsmæssigt, og altid når den manuelle transport indebærer fare for sikkerhed eller sundhed.

§ 7.

Stedet, hvor manuel håndtering udføres, skal være fuldt forsvarligt indrettet.

Stk. 2.

Transportveje skal så vidt muligt være ryddet for generende genstande og må ikke medføre risiko for at glide, falde m.v.

De skal være velbelyste.

Transportveje skal have tilstrækkelig bredde og højde til, at håndteringen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i fuldt oprejst stilling.

§ 8.

Når byrder, der håndteres manuelt, skal stables, skal stablingen kunne foretages i en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig arbejdsstilling og uden fare for, at byrderne skrider.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud)

…

Kapitel 2

Problempåbud

§ 2.

Konstaterer Arbejdstilsynet ved afgivelse af påbud eller rapport om væsentligt problem alvorlige og komplekse arbejdsmiljøproblemer, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed, som angivet i §§ 3-20, kan efterkommelse heraf alene ske ved brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Stk. 2.

Der afgives ikke påbud efter stk.1, hvis arbejdsgiveren inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem i samme produktionsenhed, og løsningen umiddelbart kan overføres.

Det ergonomiske område

…

§ 4.

Enkeltløft af byrder, der udføres som led i den sædvanlige arbejdsfunktion og mere end nogle få gange dagligt

1)

ved vægtgrænser, der overstiger 25 kg tæt ved kroppen, 15 kg i underarms afstand eller 7 kg i 3/4 arms afstand, og

2)

der samtidigt forekommer en eller flere forværrende faktorer i form af uhåndterlig eller ustabil byrde, asymmetrisk løft, løft over skulderhøjde eller under knæhøjde, bæring af byrden mere end 2 meter, utilstrækkelig plads, uhensigtsmæssigt underlag.

…

Kapitel 3

Arbejdsgiverens pligter

§ 21.

Arbejdsgiveren har pligt til at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at bistå med rådgivning til løsning af de arbejdsmiljøproblemer, der følger af kapitel 2.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren skal benytte en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret, jf. bekendtgørelsen om autorisation af arbejdsmiljørådgivere til at bistå virksomheder med efterkommelse af påbud om brug af rådgivning, til at bistå med rådgivning til løsning af netop det arbejdsmiljøproblem, der danner grundlag for rådgivningspåbudet.

Stk. 3.

Påbud om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver kan ikke efterkommes ved at benytte en autoriseret rådgiver, der hører ind under den juridiske enhed, som har modtaget et påbud om autoriseret rådgivning.

§ 22.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at sikkerhedsorganisationen inddrages og deltager i rådgivningsprocessen vedrørende løsningen af det bestemte arbejdsmiljøproblem.

Stk. 2.

I virksomheder, hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation, skal de ansatte på tilsvarende måde inddrages i løsningen af det bestemte arbejdsmiljøproblem.

§ 23.

Arbejdsgiveren skal indgå en skriftlig aftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver om rådgivning til løsning af det arbejdsmiljøproblem, der følger af kap. 2.

Stk. 2.

Aftalen skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

§ 24.

Aftalen, jf. § 23, skal opfylde minimumskravene i bilag 1.

§ 25.

Arbejdsgiveren skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om indgåelse af en aftale om rådgivning, senest 6 uger efter at arbejdsgiveren har modtaget påbud fra Arbejdstilsynet om brug af rådgivning til løsning af arbejdsmiljøproblemet.

Stk. 2.

Tilbagemeldingen skal påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, af en repræsentant for de ansatte.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at tilbagemeldingen påtegnes af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, som herved bekræfter, at der er indgået en aftale i henhold til bilag 1.

§ 26.

Arbejdsgiveren skal indhente en redegørelse fra arbejdsmiljørådgiveren, når arbejdsmiljøproblemet er løst.

Redegørelsen skal indeholde oplysninger om

1)

hvordan påbudet er efterkommet, og

2)

hvordan sikkerhedsorganisationen eller de ansatte har været inddraget.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren har pligt til at videregive redegørelsen til sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, til en repræsentant for de ansatte.

Stk. 3.

Redegørelsen skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

§ 27.

Arbejdsgiveren skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om, hvordan påbudet er efterkommet.

Stk. 2.

Tilbagemeldingen skal påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, af en repræsentant for de ansatte.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at tilbagemeldingen påtegnes af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, der herved bekræfter, at arbejdsgiveren har efterkommet problempåbudet.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 553 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere for en periode (periodepåbud)

…

Kapitel 2

Periodepåbud

§ 2.

Konstaterer Arbejdstilsynet ved afgivelse af påbud eller rapport om væsentlige problemer, at virksomhedens egen arbejdsmiljøindsats er mangelfuld, jf. § 3, nr. 1 og 2, og der samtidig afgives påbud eller rapport om væsentlige problemer vedrørende materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, jf. § 3, nr. 3, påbyder Arbejdstilsynet arbejdsgiveren at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgivning for en periode.

§ 3.

Arbejdstilsynet påbyder brug af rådgivning for en periode, jf. § 2

1)

Når en arbejdsgiver overtræder en eller flere af følgende regler om organisering af arbejdet for sikkerhed og sundhed

a)

det lovpligtige arbejde for sikkerhed og sundhed er ikke organiseret,

b)

arbejdsmiljøuddannelsen er ikke gennemført senest 8 måneder efter oprettelse eller genetablering af en sikkerhedsgruppe,

c)

der er ikke, på virksomheder med 20 ansatte eller derover, oprettet lovpligtigt sikkerhedsudvalg eller tilsvarende udvalg efter reglerne om fravigelse af organiseringsmåden i bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, eller

d)

sikkerhedsudvalget i løbet af et år ikke har afholdt halvdelen af de pligtige møder.

2)

Når arbejdsgiveren overtræder en eller flere af følgende regler om udarbejdelse af arbejdspladsvurdering

a)

arbejdspladsvurderingen er ikke udarbejdet,

b)

arbejdspladsvurderingen indeholder ikke de foreskrevne elementer i form af identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold, beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer og retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen,

c)

arbejdspladsvurderingen er ikke tilgængelig for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet,

d)

arbejdspladsvurderingen er ikke ajourført senest hvert tredje år,

e)

sikkerhedsorganisationen eller de ansatte i virksomheder, hvor der ikke er pligt til at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet, har ikke været inddraget i processen med udarbejdelse af arbejdspladsvurdering.

3)

Ud over overtrædelser som anført i nr. 1 og nr. 2 skal der i forhold til arbejdsgiveren være truffet afgørelse i form af påbud, eller problempåbud, jf. bekendtgørelsen om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer, eller rapport om væsentligt problem vedrørende

a)

to overtrædelser, jf. bekendtgørelsen om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer,

b)

tre overtrædelser af forskellige, materielle arbejdsmiljøregler,

c)

fire overtrædelser, hvoraf mindst to vedrører materielle arbejdsmiljøregler,

d)

én overtrædelse af en materiel arbejdsmiljøregel, samtidig med at der er konstateret manglende efterkommelse af et påbud om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet, jf. bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, eller

e)

én overtrædelse af en materiel arbejdsmiljøregel, samtidig med at der er konstateret manglende efterkommelse af et påbud om udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, jf. bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

§ 4.

Varigheden af perioden for rådgivning er ét år for virksomheder, der beskæftiger mindre end 20 ansatte, og to år for virksomheder der beskæftiger 20 ansatte eller derover.

Kapitel 3

Arbejdsgiverens pligter

§ 5.

Arbejdsgiveren har ved efterkommelsen af et periodepåbud pligt til at bruge en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret til at yde rådgivning for en periode, jf. bekendtgørelsen om autorisation af arbejdsmiljørådgivere til at bistå virksomheder med efterkommelse af påbud om brug af rådgivning.

Stk.2.

Påbud om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver kan ikke efterkommes ved at benytte en autoriseret rådgiver, der hører ind under den juridiske enhed, som har modtaget et påbud om autoriseret rådgivning.

§ 6.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at sikkerhedsorganisationen inddrages og deltager i processen vedrørende efterkommelsen af periodepåbudet.

Stk. 2.

I virksomheder, hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation, skal de ansatte på tilsvarende måde inddrages i efterkommelsen af periodepåbudet.

§ 7.

Arbejdsgiveren skal indgå en skriftlig aftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver om rådgivning for en periode til efterkommelse af periodepåbudet.

Stk. 2.

Aftalen skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

Stk. 3.

Rådgivningen skal have et processuelt forløb, således at rådgivningen indledes med et besøg, og der derefter som minimum foretages halvårlige besøg på virksomheden.

§ 8.

Aftalen, jf. § 7, skal opfylde minimumskravene i bilag 1.

Stk. 2.

Hvis der i grundlaget for periodepåbudet, jf. § 3, nr. 3, litra a og b, indgår et problempåbud, jf. bekendtgørelsen om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer, skal de særlige aftalekrav, der gælder i forhold til denne rådgivningsydelse, medtages som et supplement til aftalen om rådgivning for en periode.

§ 9.

Arbejdsgiveren skal senest 6 uger efter at have modtaget påbud fra Arbejdstilsynet om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver for en periode give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om, at der er indgået en aftale om rådgivning, der opfylder minimumskravene, jf. § 8.

Stk. 2.

Tilbagemeldingen skal påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder der ikke har pligt til at oprette sikkerhedsorganisation, af en repræsentant for de ansatte.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at tilbagemeldingen påtegnes af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, som hermed bekræfter, at der er indgået en aftale i henhold til bilag 1.

§ 10.

Arbejdsgiveren skal inden afsendelse løbende forelægge samtlige pligtige tilbagemeldinger til Arbejdstilsynet om efterkommelsen af påbud for den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, og sørge for at tilbagemeldingerne påtegnes af rådgiveren, såfremt denne vurderer, at arbejdsgiveren har efterkommet påbudene.

Stk. 2.

Tilbagemelding på påbud med en efterkommelsesfrist, der udløber efter, at periodepåbudet er afsluttet, skal ikke påtegnes af arbejdsmiljørådgiveren.

§ 11.

Ved afslutningen af rådgivningsperioden skal arbejdsgiveren indhente en redegørelse fra den autoriserede arbejdsmiljørådgiver om rådgivningsforløbet.

Redegørelsen skal indeholde oplysninger om

1)

hvordan periodepåbudet er efterkommet,

2)

hvordan de underliggende påbud er efterkommet,

3)

for påbud, der først skal efterkommes efter periodepåbudet er afsluttet, jf. § 10, stk. 2, skal det fremgå, hvordan påbudet vil blive efterkommet, samt hvor langt virksomheden er i processen hermed,

4)

hvordan virksomheden og rådgiver har samarbejdet i forhold til virksomhedens egenindsats, og

5)

hvordan sikkerhedsorganisationen eller de ansatte har været inddraget.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren har pligt til at videregive redegørelsen til sikkerhedsorganisationen eller i virksomheder hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation, til en repræsentant for de ansatte.

Stk. 3.

Redegørelsen skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

§ 12.

Arbejdsgiveren skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om, at periodepåbudet er efterkommet.

Stk. 2.

Tilbagemeldingen skal være påtegnet af sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation, af en repræsentant for de ansatte.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at tilbagemeldingen påtegnes af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, der herved bekræfter, at arbejdsgiveren har efterkommet periodepåbudet.

7.

AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v.

At-vejledning D.3.1.

Løft, træk og skub

…

3.

Vurdering af løft

Udgangspunktet for vurderingen af løft er byrdens vægt og dens afstand fra ryggen under løftet (rækkeafstanden).

Man kan bruge vurderingsskemaet på side 9 til støtte for vurderingen.

Ved vurderingen skal der endvidere tages højde for en række andre faktorer, som enkeltvis eller især i kombination kan forværre belastningen.

Disse faktorer beskrives i afsnit 6 i denne At-vejledning.

3.1.

Vægt og rækkeafstand

Rækkeafstanden (R) ganget med byrdens vægt giver et udtryk for den ydre belastning på ryggen.

Det skal tages i betragtning, hvis den, der løfter, kun belastes af en del af byrdens vægt.

Det kan fx være tilfældet, når byrden vippes over den ene ende, eller når man er flere om løftet.

Vurderingsskemaet på side 9 giver retningslinjer for, hvornår belastningen anses for sundhedsskadelig, og der dermed skal træffes foranstaltninger.

Rækkeafstanden (R) fremgår af illustrationen.

(R) er den vandrette afstand mellem byrdens tyngdelinje og løfterens lænderyg - nærmere betegnet et punkt i midten af de nederste ryghvirvler ud for lændesvajet.

Punktet vil for personer med en normal vægt ligge ca. midt i kroppen i højde med hoftekammen.

Tyngdelinjen er den linje, der går lodret gennem byrdens tyngdepunkt.

Den vil normalt gå midt mellem gribepunkterne på byrden.

Ved vip af en byrde over dens ene ende samt ved løft, der udføres af to personer, er rækkeafstanden afstanden fra løfterens lænderyg til linjen gennem gribepunktet på byrden.

Det er den største rækkeafstand under løftet, der skal bruges ved vurderingen efter skemaet på side 9.

Den største rækkeafstand ses ofte i starten eller ved afslutningen af løftet (ved frasætningen).

Der skelnes mellem tre rækkeafstande

Løft tæt ved kroppen*)

Løft i underarmsafstand (ca. 30 cm)

Løft i 3/4-armsafstand (ca. 45 cm).

*) En byrde løftes sjældent tæt ved kroppen, bortset fra når der bruges bæreseler og andre hjælpemidler.

Løft, der foregår i længere rækkeafstand fra ryggen end 3/4-armsafstand, er ikke omfattet af skemaet.

Sådanne løft vil normalt indebære risiko for sundhedsskader og bør altid vurderes særskilt.

Rødt område

Løft i det røde område anses for klart sundhedsskadelige.

Der skal umiddelbart træffes foranstaltninger for at imødegå risikoen.

Gult område

Løft i det gule område betyder, at der skal foretages en nærmere vurdering af de øvrige faktorer (se senere) for at afgøre, om de forværrer belastningen, så løftet må anses for sundhedsskadeligt.

I den øverste del af det gule område er løftet kun acceptabelt, hvis det udføres under optimale forhold.

Det vil sige, at hele løftet foregår midt foran kroppen, mellem midtlår- og albuehøjde, at byrden er beregnet til håndtering, at der er mindst to minutter mellem løftene, at der ikke udføres bæring, at fodfæstet er stabilt, og at klimaet er passende.

I den midterste del af det gule område er antallet og graden af forværrende faktorer afgørende for, om løftet kan være sundhedsskadeligt.

Hvis belastningen ved løftet ligger i nærheden af det grønne område, skal der normalt være flere forværrende faktorer til stede, før løftet betragtes som sundhedsskadeligt.

I nogle tilfælde kan en enkelt faktor, fx arbejdsstillingen, være så belastende, at løft nederst i det gule område kan medføre sundhedsskade.

Grønt område

Løft i det grønne område er normalt ikke sundhedsskadelige på grund af vægt og rækkeafstand.

Der kan dog være andre - og i sig selv så belastende - faktorer, som gør, at arbejdet kan være sundhedsskadeligt.

Det er fx dårlige arbejdsstillinger, høj løftefrekvens og stor samlet fysiologisk belastning.

Ved gentagne løft i grønt område vil det oftest være relevant at bruge en anden vurderingsmodel - fx vurdering af ensidigt, gentaget arbejde (EGA) eller vurdering af arbejdsstillinger og -bevægelser.

…

6.

Vurdering af øvrige faktorer ved løft og bæring

Ved vurdering af et løftearbejde efter skemaet eller efter de retningslinjer, der er nævnt i afsnittene om vurdering af samlet vægt og vurdering af bæring, skal der tages hensyn til de øvrige faktorer, der kan forværre belastningen.

De øvrige faktorer opdeles i fire hovedgrupper

–

Byrdens beskaffenhed

–

Den fysiske anstrengelse

–

Arbejdsstedets beskaffenhed

–

Arbejdsforhold i øvrigt.

6.1.

Byrdens beskaffenhed

Det er en forværrende faktor, hvis

–

Byrden har en størrelse eller form, der giver en uhensigtsmæssig arbejdsstilling for arme eller ryg eller begrænser udsynet.

–

Byrden er uhåndterlig eller vanskelig at få fat på, fx glat, varm, kold eller mangler håndgreb.

–

Byrden eller emballagen let kan gå i stykker.

–

Byrden er ustabil, eller indholdet kan forskubbe sig.

–

Byrden kan give skader, når man holder på den eller rammes af den, fx fordi den har spidser, skarpe kanter, er meget varm, kold eller kan ætse.

–

Byrden er placeret, så den ikke kan løftes tæt på og midt foran kroppen med hensigtsmæssige arbejdsstillinger for både ryg, arme og ben.

6.2.

Den fysiske anstrengelse

Arbejdsstilling, bevægelser, energiomsætning og tidspres i forbindelse med løfte- og bærearbejde har betydning for den fysiske anstrengelse og for risikoen for pludselige skader.

Det er således forværrende faktorer, hvis

–

Løftet skal foregå skævt/asymmetrisk i forhold til kroppen.

–

Løftet startes med et ryk eller pludselig bremses.

–

Løftearbejdet foregår i højt tempo.

–

Ryggen vrides, bøjes forover eller til siden, eller især hvis ryggen foroverbøjes og vrides samtidig.

Belastningen vil stige med graden af foroverbøjning, vridning og varigheden, samt når der skal rækkes ud efter byrden.

–

Armene løftes, især hvis hænderne løftes til eller over skulderhøjde.

–

Der løftes fra lave højder.

Det er i så fald ikke kun byrden, der løftes, men hele kroppen.

–

Der løftes fra siden eller med én hånd.

Ryggen belastes herved ca. dobbelt så meget som ved løft midt foran kroppen med to hænder.

–

Byrden skal sættes præcist.

Her vil varigheden af løftet og dermed belastningen øges.

Kraftbetonet løftearbejde udføres mest hensigtsmæssigt i en stabil, stående arbejdsstilling, hvor kroppens store muskler kan arbejde.

Det er derfor en forværrende faktor, hvis kraftbetonet løftearbejde udføres i siddende, hugsiddende, knæliggende eller liggende stilling.

6.3.

Arbejdsstedets beskaffenhed

Forværrende faktorer opstår ved

–

Snævre pladsforhold.

–

Utilstrækkelig plads i højden.

–

Uhensigtsmæssig indretning, fx uhensigtsmæssig placering af maskiner og inventar i forhold til transport og emneflow.

–

Uhensigtsmæssig placering af byrder.

–

Underlag, der er ustabilt, ujævnt, glat, for hårdt eller for blødt, skråt eller niveauforskudt.

Bæring ad trapper eller på stiger skal så vidt muligt undgås.

–

Kulde, fugt, træk, blæst eller stærk varme.

–

Dårlig belysning eller dårlige synsforhold.

Risikoen for at snuble eller for at få forkert fat på byrden vil være forøget.

6.4.

Arbejdsforhold i øvrigt

Forværrende faktorer kan optræde ved

–

Hyppigt gentagne løft eller langvarig bæring.

Belastningen kan være sundhedsskadelig, selv om det enkelte løft ikke er det.

Vigtige faktorer er derfor, hvor hyppigt der løftes, hvor langvarigt det enkelte løft/bæring er, om byrderne løftes opad, nedad, mod eller væk fra kroppen, eller om de bæres over store afstande.

Det er samtidig afgørende, hvor meget der samlet løftes på en arbejdsdag, hvor stor en del af arbejdsdagen der udføres løft, om løftearbejdet er kontinuerligt, og om der er tilstrækkelige perioder til hvile eller restituering.

–

Risiko for uventede belastninger.

Det er en vigtig faktor, fordi uventede belastninger kan medføre akutte skader eller medvirke til nedslidning på længere sigt.

Uventede belastninger kan fx opstå ved løft af byrder med ukendt vægt, af byrder, der hænger fast, eller på grund af dårligt fodfæste under løftet.

Der kan også være risiko for uventede belastninger, når flere personer løfter sammen, fx hvis ikke alle løfter eller sætter byrden samtidigt, eller hvis en af personerne mister grebet under løftet.

Byrdens tyngdepunkt, individuelle forskelle mellem de personer, der løfter sammen, og forskelle i arbejdsteknik har også betydning for, hvor meget den enkelte belastes under løftet.

Hvor to personer løfter sammen, kan belastningen variere.

Vægten af byrden ved to-personersløft bør derfor ikke udgøre mere end ca. 70 pct. af, hvad den enkelte ellers kunne løfte.

Det vil sige, at to personer - tæt ved kroppen og under i øvrigt fuldt optimale forhold - ikke kan løfte 100 kg tilsammen, men højst 70 kg.

To eller flerpersoners løft kan ikke erstatte brugen af egnede tekniske hjælpemidler.

Øvrige faktorer, som kan øge risikoen for sundhedsskader, er

–

Vibrationer fra håndværktøj, maskiner og køretøjer.

Er ryggen fx udsat for vibrationer ved kørsel med truck, øges risikoen for en beskadigelse ved efterfølgende løftearbejde.

–

Fremmedstyret løft, fx ved samlebånd eller ved en maskine med fast takt.

–

Dårligt psykosocialt arbejdsmiljø eller travlhed, hvor der tages chancer.

–

Løftearbejde udført med manglende rutine og uhensigtsmæssig arbejdsteknik.

–

Løft/bæring, der indgår i et arbejde, som i øvrigt belaster ryggen.