Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-572

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-572

Resumé

Klager klagede over en artikel i Fyens Stiftstidende

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Der gælder efter omstændighederne en tilsvarende forpligtigelse for mediet til at udvise særlig agtpågivenhed ved offentliggørelse af kommentarer og vurderinger, når disse indgår i nyhedsformidlingen af en sag.

[C] er advokat for klagers modpart i retssagen.

Dette forhold gav Fyens Stiftstidende anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for hans udsagn.

Således som sagen foreligger påklaget, finder Pressenævnet ikke anledning til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnet finder, at der er en sådan offentlig interesse i omtalen af sammenhængen mellem bøder, pålagt af Advokatnævnet, og den nu anlagte civilsag mod klager, at der var belæg for at nævne forholdet, og nævnet udtaler ikke kritik heraf.

Pressenævnet finder det uheldigt, at Fyens Stiftstidende ikke gjorde opmærksom på, at der verserer retssag vedrørende bøderne.

Nævnet finder imidlertid, at der ikke er tilstrækkelig grundlag for at fastslå, at Fyens Stiftstidende som følge heraf har tilsidesat god presseskik.

Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, i hvilken udstrækning [K] har fået forelagt oplysningerne.

På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke afgøre, hvilken forklaring, der er den rigtige.

Pressenævnet bemærker imidlertid, at det af artiklen klart fremgår, at klager er uenig i beskyldningerne.

Retssagen er anlagt som et civilt søgsmål mod klager.

Overskriften til artiklen og ordene ”tiltalt” og anklagebænken” kan give det indtryk af, at der er tale om en straffesag, hvilket ikke er korrekt, og nævnet udtaler sin kritik.

Da Fyens Stiftstidende har berigtiget forholdene den 5. september 2007, finder nævnet ikke anledning til at pålægge offentliggørelse efter medieansvarsloven § 49.

Fyens Stiftstidende har bragt berigtigelsen i avisens faste rubrik ”Rettelser” på side 2.

Pressenævnet finder, at den berigtigelse, som mediet bragte, var i en sådan form, at læserne fik fornøden mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen.

Det forhold, at berigtigelsen er bragt med andre typer og en anden ugedag end den påklagede artikel, kan ikke føre til et andet resultat.

Pressenævnet finder, at Fyens Stiftstidende ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Fyens Stiftstidende den 24. august 2007, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1.

Sagsfremstilling

Fyens Stiftstidende bragte den 24. august 2007 en artikel under overskriften ”Advokat beskyldes for tyveri” og underoverskriften ”Nyt kapitel i balladen om Bjørnemosegård – [A]s advokat hævder, at penge fra salg ikke er betalt”.

Af artiklen fremgik følgende

”- En fuldstændig vanvittig beskyldning, som han kun kommer med for at skade mig.

Havde jeg taget 550.000 kroner, var jeg ikke advokat i dag.

Men det er typisk [C] at skyde med spredehagl i enhver sag.

Advokat [K] er ikke et sekund i tvivl om, at det udelukkende er for at skade ham og hans virksomhed, at han på mandag skal indtage pladsen på anklagebænken i Retten i Svendborg.

Tiltalt for ikke at have betalt de 550.000 kroner til [A], der er en del af udbetalingen, som salget af Bjørnemose indbragte.

Dengang ejede [A] og hendes eksmand [B] sammen godset.

Et salg, som i øvrigt senere blev annulleret.

Men, ifølge [C], hævder [K], der på det tidspunkt var en af [B]s advokater, at pengene er betalt.

- Problemet er blot, at selskabet Bjørnemose ApS, der er ejet af [A], aldrig har fået pengene.

Og da vi har økonomiske krav på [B] i størrelsesordenen på 16-17 millioner kroner, er vi selvfølgelig interesseret i at få hver krone, som vi er berettiget til.

Og som advokat i forbindelse med salget er det ham, der har ansvaret for at pengene er betalt, lyder det fra [C], der har stævnet Faaborg-advokaten.

Misbrug af systemet

[K] kalder til gengæld sagen for misbrug af retssystemet fra advokat [C]s side.

- Der er intet at komme efter.

Pengene er selvfølgelig betalt.

Var de ikke det, havde jeg ikke kunnet fungere som advokat i dag, siger [K] til Stiftstidende.

- Hvorfor hævder [C] så, at pengene ikke er betalt?

- Det ved jeg ikke.

Det er nogle mærkelig antydninger, du kommer med.

Var de ikke betalt det rette sted, var jeg for længst blevet sat fast.

Der er fremlagt bevis i form af kvitteringer for, at pengene er betalt, som de skulle til de mennesker, lyder hans svar.

- Så du ser med sindsro frem til retssagen på mandag?

- Ja, selvfølgelig.

Der er absolut intet at komme efter.

Vi taler om en sag, der har sit udspring i 1999.

Hvorfor starter [C] først sagen nu?

Kan han genere mig på den ene eller anden måde, og samtidig få medierne til at skrive om sagen, så tror han, at det vil lykkedes at knække mig.

Men det sker ikke, fastslår [K], der i retten repræsenteres af [B]s nuværende advokat, Steen Sørensen.

[K] blev sidste år idømt bøder for 70.000 kroner for at have tilsidesat god advokatskik.

Årsagen var, at han hjalp godsejer [B] med at holde en generalforsamling tilbage i 2002.

Men det skete uden, at medanpartshaver og direktør i firmaet, [A], var blevet indkaldt.

Generalforsamlingen blev siden kendt ugyldig.

En generalforsamling, der endte med, at [B] blev enedirektør.

Også i en anden sag har [K] handlet i strid med god advokatskik, da han hjalp [B] med at få tinglyst et ejerpantebrev på tre millioner kroner.”

Fyens Stiftstidende bragte den 5. september 2007 under rubrikken ”Rettelser” følgende

” Forkert oplysning

Fyens Stiftstidende bragte den 24. august en artikel på Svendborg-siderne under overskriften ”Advokat beskyldes for tyveri.” Artiklen handlede om et civilt søgsmål og advokat [K]s rolle som advokat for [B] imod [A] i sagen.

Advokat [K] blev fejlagtigt omtalt som tiltalt og værende på anklagebænken i artiklen.

Desuden betegnes sagens kerne som tyveri.

Det er der ikke dækning for i artiklen.

Fyens Stiftstidende beklager de fejlagtige oplysninger.”

2.

Parternes synspunkter

2.1.

[K]s synspunkter

[K] har anført, at Fyens Stiftstidende uberettiget har fremdraget en tidligere tildelt kollegial bøde, som er ganske uden betydning for den omtalte sag.

Bøden er ikke fastsat ved en endelig dom, men verserer stadigvæk i retssystemet.

[K] har anført, at Fyens Stiftstidende ikke har udvist fornøden kritik over for nyhedskilden, som har farvet oplysningerne både i personlig interesse og i skadevoldende hensigt.

[K] har anført, at han ikke er blevet forelagt udtalelserne med det indhold, som der står i artiklen. – herunder om tyveri, tiltalt og anklagebænk.

Udsagnene er bragt om ham som advokat og ville betyde fratagelse af hans bestalling, såfremt de var korrekte.

Der er ikke tale om en straffesag, men et civilt søgsmål, hvorfor der ikke er tale om nogen anklagebænk.

Ligesom der af samme årsag ikke er nogen tiltalte.

Der er intet i artiklen, der berettiger til at bruge udtrykket ”tyveri” i overskriften.

[K] har anført, at han ikke tidligere har fået en bøde på 70.000 kroner, men tre mindre bøder, der ikke er strafferetlige sanktioner, som man som læser må få indtryk af.

Artiklen mangler videre klagers udtalelser om, at erstatningskrav forældes efter 5 år.

[K] har herudover anført, at berigtigelsen er sket med væsentlig mindre tydelighed.

Den er bragt på side 2 og ikke på samme lokalside som angrebet på hans person, og typografien er med mindre typer.

Endelig er berigtigelsen bragt en onsdag, hvorimod angrebet er bragt i en fredagsudgave, der traditionelt har langt flere læsere.

2.2.

Fyens Stiftstidendes synspunkter

Fyens Stiftstidende har anført, at omtalen af to tidligere afgørelser om brud på god advokatskik er journalistisk set relevant i denne sag.

Afgørelserne er faldet i forbindelse med det samme store juridiske opgør mellem [B] og [A], hvor denne sag indgår.

En bøde på 70.000 kroner vidner om, at der har været tale om andet end en bagatelsag.

Fyens Stiftstidende har videre anført, at [K] fik forelagt angrebene fra modparten, [C], og Anhøj optræder med klare tilkendegivelser i artiklen, der journalistisk balancerer disse angreb i foromtalen af den kommende retssag.

I artiklen udelades, at klager har oplyst, at erstatningskrav bortfalder efter fem år.

Dette falder ind under mediernes ret til at redigere i de informationer og udtalelser, der indhentes.

Fyens Stiftstidende har herudover anført, at mediet efter at være blevet gjort bekendt med [K]s klage øjeblikkeligt rettede tre faktuelle fejl, som klager påpegede omkring udtrykkene tyveri, anklagebænk og tiltale.

Rettelsen er foretaget i avisens faste rubrik for rettelser.

3.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jytte Scharling, Dorthe Carlsen, Kaare R.

Skou og Ole Askvig.

Et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Der gælder efter omstændighederne en tilsvarende forpligtigelse for mediet til at udvise særlig agtpågivenhed ved offentliggørelse af kommentarer og vurderinger, når disse indgår i nyhedsformidlingen af en sag.

[C] er advokat for klagers modpart i retssagen.

Dette forhold gav Fyens Stiftstidende anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for hans udsagn.

Således som sagen foreligger påklaget, finder Pressenævnet ikke anledning til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnet finder, at der er en sådan offentlig interesse i omtalen af sammenhængen mellem bøder, pålagt af Advokatnævnet, og den nu anlagte civilsag mod klager, at der var belæg for at nævne forholdet, og nævnet udtaler ikke kritik heraf.

Pressenævnet finder det uheldigt, at Fyens Stiftstidende ikke gjorde opmærksom på, at der verserer retssag vedrørende bøderne.

Nævnet finder imidlertid, at der ikke er tilstrækkelig grundlag for at fastslå, at Fyens Stiftstidende som følge heraf har tilsidesat god presseskik.

Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, i hvilken udstrækning [K] har fået forelagt oplysningerne.

På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke afgøre, hvilken forklaring, der er den rigtige.

Pressenævnet bemærker imidlertid, at det af artiklen klart fremgår, at klager er uenig i beskyldningerne.

Retssagen er anlagt som et civilt søgsmål mod klager.

Overskriften til artiklen og ordene ”tiltalt” og anklagebænken” kan give det indtryk af, at der er tale om en straffesag, hvilket ikke er korrekt, og nævnet udtaler sin kritik.

Da Fyens Stiftstidende har berigtiget forholdene den 5. september 2007, finder nævnet ikke anledning til at pålægge offentliggørelse efter medieansvarsloven § 49.

Fyens Stiftstidende har bragt berigtigelsen i avisens faste rubrik ”Rettelser” på side 2.

Pressenævnet finder, at den berigtigelse, som mediet bragte, var i en sådan form, at læserne fik fornøden mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen.

Det forhold, at berigtigelsen er bragt med andre typer og en anden ugedag end den påklagede artikel, kan ikke føre til et andet resultat.

Pressenævnet finder, at Fyens Stiftstidende ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

Afgjort den 10. oktober 2007.