Legislator Case Law & Legislation
W20071016425 DK

Tendenser i afgørelser om boligstøtte

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2007 10164 Valid

Tendenser i afgørelser om boligstøtte – af souschef Kirsten Borum, Ankestyrelsen

(Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 3, september 2007)

KEN#LOKDOK23 2007 10164 Valid

Omregning af boligstøtte - afslag på efterbetaling – oplysningspligt

Sag nr. 1

En pensionist modtog boligydelse.

Husstanden bestod af pensionisten og hans datter.

På baggrund af pensionistens oplysninger om datterens indkomst blev boligstøtten beregnet på følgende grundlag

Fra 1. januar på grundlag af forventet indtægt på 24.000 kr. årligt.

Fra 1. april blev beregningsgrundlaget ændret til 120.000 kr. årligt.

Den 13. september meddelte pensionisten, at datterens indtægt var sat for højt, og den blev herefter fastsat til 30.504 kr. årligt fra 1. oktober 2006.

Pensionisten klagede over, at indtægtsnedgangen kun havde virkning fremadrettet.

Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse.

Pensionisten havde således ikke ret til at få omberegnet boligstøtten med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden efter ændringens indtræden.

Nævnet henviste til § 44, stk. 1 og 4 i boligstøtteloven.

Ifølge 2. punktum kan omberegning tidligst ske med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgerens meddelelse om ændringen til kommunalbestyrelsen.

Ifølge § 44, stk. 4 skulle kommunen oplyse ansøgeren om adgangen til at få boligstøtten omberegnet i løbet af året.

Nævnet lagde vægt på, at kommunen i boligstøttemeddelelserne havde vejledt ham om pligten til at oplyse om ændringer.

Det fremgik heraf, at han straks skulle give besked, hvis oplysningerne i de vedlagte bilag var forkerte, eller hvis der var sket nogle ændringer, hvilket også gjaldt ændringer fremover således, at han på den måde kunne få en korrekt boligydelse.

Kommunen havde endvidere oplyst om eksempler på ændringer, herunder indkomstændringer.

Nævnet fandt således, at den af kommunen givne vejledning var tilstrækkelig.

Nævnet tilføjede, at regelhenvisningerne i kommunens afgørelse var for upræcise, og at ansvaret for, at en skriftlig afgørelse var ledsaget af en fyldestgørende begrundelse, var kommunens uanset samarbejdet med KMD og anvendelsen af standardskrivelser.

KEN#LOKDOK23 2007 10164 Valid

Ankestyrelsens bemærkninger

Sagen illustrerer anvendelsen af reglerne, og Ankestyrelsen har ikke bemærkninger til afgørelsen.

KEN#LOKDOK23 2007 10164 Valid

Tilbagebetaling af boligstøtte – ophold i udlandet på mere end 6 måneder

Sag nr. 2

Borgeren, der modtog boligstøtte, var i praktik i udlandet i forbindelse med sin uddannelse fra 3. august 2006 til 5. februar 2006.

Borgeren meddelte den 20. oktober 2006, at han var fraflyttet, men at en anden person boede i lejligheden i stedet for.

Den nye beboer havde samme indkomst som støttemodtageren ved indflytningen, nemlig SU, men fik arbejde i stedet for at være studerende fra 15. oktober 2006.

Modtageren af boligstøtte oplyste ikke om flytningen, da indkomsten i lejligheden var den samme, og han meddelte heller ikke flytning til folkeregistret, da der kun var tale om praktikophold i 6 måneder.

Kommunen standsede boligstøtten og krævede tilbagebetaling for perioden 1. august 2006 til 30. november 2006.

Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse om tilbagebetaling af boligstøtte for perioden 1. august til 30. november 2006.

Nævnet henviste til boligstøttelovens § 42, stk. 3, hvoraf det blandt andet fremgår, at ved midlertidigt ophold i udlandet, normalt ikke over 6 måneder, er formodningen for, at der stadig vil være tale om fast bopæl.

Nævnet lagde vægt på, at han ikke oplyste, at han flyttede til udlandet, samt at opholdet havde en varighed på mere end 6 måneder.

Nævnet fandt, at borgeren havde tilsidesat sin oplysningspligt, og at der forelå et bebrejdelsesværdigt forhold i forbindelse hermed.

Nævnet havde herved lagt vægt på, at han havde undladt at give boligstøttekontoret meddelelse om sin flytning til udlandet.

Det fremgik af de fremsendte boligstøttemeddelelser, at borgeren havde pligt til at oplyse om alle forhold, der kunne betyde, at boligstøtten kunne sættes ned eller helt falde bort.

Ændringer kunne for eksempel vedrøre flytning.

Han var derfor orienteret om sin oplysningspligt.

KEN#LOKDOK23 2007 10164 Valid

Ankestyrelsens bemærkninger

Ankestyrelsen har ikke udsendt Principafgørelser på området og har ikke bemærkninger til afgørelsen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →