Part Klageberettiget (partklageberettiget)

§ 81.

.

Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter § 77, stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2 og 3, har ikke opsættende virkning.

Part – Klageberettiget

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 27. marts 2007 taget stilling til, om der er klaget rettidigt over Arbejdstilsynets afgørelse af 5. oktober 2006.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at der er klaget rettidigt.

Arbejdsmiljøklagenævnet vil derfor behandle klagen over Arbejdstilsynets afgørelse.

Klagen har ikke opsættende virkning, jf. arbejdsmiljølovens § 81, stk. 3.

Nævnet har i dag bedt Arbejdstilsynet om en udtalelse i sagen.

B E G R U N D E L S E

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 81, stk. 1, at klager over Arbejdstilsynets afgørelser efter loven kan påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund, at

– Arbejdstilsynets afgørelse af 5. oktober 2006 er sendt til både Rigspolitiet og Politiet i YY. Sidstnævnte hørte under ZZ Politi, som nu pr. 1. januar 2007 hedder Fyns Politi,

– ZZ Politi i brev af 10. oktober 2006 meddelte Arbejdstilsynet, at politikredsen i lang tid har levet op til de krav som Arbejdstilsynets har stillet i sit påbud, og at det kunne forventes at Arbejdstilsynets strakspåbud ville blive påklaget af Rigspolitiet, og

– Arbejdstilsynet ikke har reageret på ZZ Politis brev af 10. oktober 2006.

Nævnet har lagt vægt på, at ZZ Politi i sit brev af 10. oktober 2006 har tilkendegivet, at man ikke er enig i Arbejdstilsynets strakspåbud, og at det kunne forventes, at Rigspolitiet ville klage til Arbejdsmiljøklagenævnet.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ZZ Politi (nu Fyns Politi) har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, idet Politiet YY hørte under ZZ Politikreds, nu Fyns Politi, og at ZZ Politi som en afdeling (P-enhed) under Rigspolitiet i øvrigt må anses for at have klaget på vegne af Rigspolitiet.

Nævnet finder på den baggrund, at ZZ Politis brev af 10. oktober 2006 må betragtes som en klage. Der er derfor klaget rettidigt.

Som nævnt ovenfor har klagen ikke opsættende virkning, jf. arbejdsmiljølovens § 81, stk. 3.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

– § 81, stk. 3 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005,

På klagenævnets vegne

xxx

Kopi til

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at Arbejdstilsynet den 28. september 2006 besøgte Politiet YY beliggende .

Arbejdstilsynet gav den 5. oktober Politiet YY et strakspåbud om psykisk arbejdsmiljø og alenearbejde. Afgørelsen blev sendt til både Rigspolitiet og Politiet, YY.

ZZ Politi har efterfølgende i brev af 10. oktober 2006 meddelt Arbejdstilsynet, at politikredsen i lang tid havde levet op til de krav som Arbejdstilsynets havde stillet. ZZ Politi meddelte samtidigt, at det kunne forventes at Arbejdstilsynets strakspåbud ville blive påklaget af Rigspolitiet.

Rigspolitiet har i brev af 29. december 2006 klaget over Arbejdstilsynets strakspåbud af 5. oktober 2006.

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 5. oktober 2006 følgende afgørelse

” Psykisk arbejdsmiljø og alenearbejde, herunder særlig risiko for udsættelse for traumatiske hændelser

(Arbejdsmiljøproblem nr.:)

Arbejdstilsynet har besøgt Politiet YY den 28. september 2006. Ved besøget talte Arbejdstilsynet med politiassistent.., landbetjent , politiinspektør , vicepolitiinspektør , assistent , sikkerhedsrepræsentant og fællestillidsmand . Fra Arbejdstilsynet deltog . .

På Y bor der ca. 7000 borgere. I sommermånederne er der væsentligt flere pga. de mange feriegæster.

Betjentene på Y er en del af ZZ politikreds, hvor den daglige ledelse er placeret på Politigården i ZZ.

For at komme fra fastlandet til Y, er der 3 færgeforbindelser fra ... Fra . er der 3 daglige afgange. Sejltiden tager 60 minutter.

Beskrivelse

Politiarbejdet på Y er organiseret således, at der er 2 betjente, der deler vagterne imellem sig. Dagtjenesten er fra kl. 6:00—16:00 Dagtjeneste og vagtfunktion betyder at betjenten efter dagvagten kl. 16.00 står til rådighed som vagt frem til kl. 06.00 den følgende dag. I vagten kan betjenten blive kontaktet af den vagthavende fra Politigården i ZZ, hvis der indtræffer hændelser, der fordrer politimæssig bistand. Fx færdselsuheld, slagsmål, dødsfald eller lignende.

I politiloven fremgår det at politiets opgaver er

– At forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.

– At afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.

– At bringe strafbare virksomheder til ophør samt efterforske og forfølge strafbare forhold.

– At yde borgerne bistand i andre faresituationer.

– At udføre kontrol og tilsynsopgaver efter gældende ret.

– At yde andre myndigheder bistand efter gældende ret.

– At udføre andre opgaver, der følger gældende ret eller i øvrigt har en naturlig tilknytning til politiets virksomhed.

Indtil august 2006 var der 3 betjente på Y. Vicepolitiinspektør oplyser, at den ændrede bemanding er sket som følge af, at en medarbejder har søgt om at gøre tjeneste i ZZ. I den forbindelse er der sket en omfordeling af ressourcerne, idet der mangler medarbejdere i ZZ. Ifølge vicepolitiinspektør har man derfor vurderet, at med det forholdsmæssigt lave antal politisager der er på Y, i forhold til politikredsens øvrige områder, vil det være forsvarligt, at opgaverne i det daglige kan varetages af to landbetjente. 1 ferieperioder vil der komme en afløser. Dette har medført at arbejdet nu er tilrettelagt som alenearbejde, idet den ene betjent typisk vil have fri når den anden er på arbejde eller har vagt. Ved behov for assistance skal hjælpen rekvireres fra ZZ.

I de sidste 2 år er der registreret 143 sager på Y. De spænder fra underretningssager, dødsfald, alvorlige trafikuheld/trafikdrab, indbrud, cykeltyveri, trafikforseelser samt en § 119 sag (vold mod tjenestemand i funktion) mm. Enkelte hændelser er fx registreret to gange hvis fx en dødfunden person skal til ligsyn. Det eksakte antal opgaver fordelt på forskellige kategorier kan ikke nærmere oplyses, ligesom opgavens karakter ikke fremgår af hændelsen. Her vil man ifølge politiinspektør . skulle gennemgå døgnrapporterne for at få sådanne informationer.

Af Fyns amts statistik for dræbte og tilskadekomne i perioden 2000—2005 i de nye fynske kommuner fremgår det, at antallet af dræbte og tilskadekomne i Y kommune i 2003 var 10 personer, i 2004 var der 3 personer og i 2005 var der 5 personer. Statistikken kan findes på www.fyns-amt.dk/vm183543. Det blev oplyst ved besøget, at der især er én medarbejder der arbejdsmæssigt har været involveret i 3 af de alvorlige trafikulykker.

Betjentene på Y er ansat som landbetjente, der varetager opgaver i lokalområdet. På grund af de særlige geografiske forhold benyttes landbetjentene i stor udstrækning til alle kategorier af opgaver der indtræffer på øen. Det bekræftes af ., at landbetjentene på fastlandet normalt ikke benyttes i samme udstrækning, som det sker på Y.

Det blev oplyst af , at den vagthavende i ZZ i tæt samarbejde med landbetjenten altid drøfter sagen før landbetjenten tager ud til en opgave fx om natten, et færdselsuheld eller slagsmål. Vurderingen foretages ud fra den vagthavendes og landbetjentens egne kompetencer og erfaringer, idet der ikke foreligger retningslinier for hvilke opgaver landbetjentene kan varetage alene, eller om opgaven skal varetages af to betjente. Skønnes det i den konkrete situation, at en landbetjent ikke på forsvarlig vis kan gennemføre opgaven alene i.h.t. egen sikkerhed, kommer der assistance fra Politiet i ZZ. Der rekvireres fx en flyvemaskine. Hvis flyvemaskinen er ledig og i nærheden, kan hjælpen komme til øen på ca. 30 minutter. Alternative muligheder er Hjemmeværnet, der kan stille med en båd. Båden kan være fremme på ca. 2 timer.

I de situationer hvor opgaven ikke kan løses af en landbetjent aftales det at betjenten skal forsøge at fastholde situationen indtil den nødvendige assistance er ankommet. Fx beskrives en situation hvor landbetjenten kaldes ud til en fest til en gruppe unge mennesker. Her afventer betjenten at situationen skal stabiliseres fx at gruppens aggressionsniveau falder eller at der kan skabes overblik over situationen, før betjenten foretager en direkte handling på hændelsen. En landbetjent oplyser, at det kan være svært at opretholde en situation, der er ved at optrappe eller allerede er eskaleret, men det er en politimæssig udfordring.

I weekenden i uge 38 var der behov for assistance til øen to gange. Første gang var flyveren udlejet og det var, derfor ikke muligt at nå frem før 2 timer efter, at der var anmodet om assistance.

Den hændelse der blev bedt om bistand til, var et opkald fra Kunsthøjskolen hvor en mand var blevet voldsom overfor inspektøren, og hvor flere medarbejdere på Kunsthøjskolen forsøgte at pacificere manden. Personalet fra Kunsthøjskolen bad derfor om hjælp fra Politiet. Da der kun var en betjent på Y var det nødvendigt at rekvirere hjælp fra Politiet i ZZ. Senere på natten stjæler to mænd en bil i .. Under kørslen vælter bilen i grøften. Der er ingen tilskadekomne. Biltyvene får efterfølgende et lift med en lokal bil, hvor de køres på værtshus. Den vagthavende landbetjent tager ud til den forulykkede bil og sikrer at bilen ikke er til gene for øvrig færdsel. Da gerningsmændene er identificeret, og da de har fortsat med at drikke, afventer Politiet i ZZ at efterforske sagen til den efterfølgende dag.

Når betjentene arbejder alene, er det vanskeligt at udføre opgaver der normalt befordrer at der er to til stede fx hjemkørsel af berusede personer. Landbetjentene oplyser, at de ofte kører berusede personer hjem. I sidste uge blev fx en ung mand på 17 år kørt hjem til familien, idet den unge mand var meget beruset og lå på vejen.

Der foretages ikke særlige registreringer af hjemkørsler af berusede personer og det eksakte antal kan ikke oplyses, men begge betjente anfører, at de sammenlagt ca. 10 gange om året fragter en beruset borger hjem. De oplyser, at de kører alene med borgeren. En oplyser, at han altid giver borgeren håndjern på under transporten. Der er også et eksempel på, at redningstjenesten er blevet benyttet.

Detentionen er ikke blevet benyttet indenfor de sidste to år. Det blev oplyst, at der jf. § 11 i politiloven skal sikres at politiet tage sig af en person, der er ude af stand til at tage vare på sig selv pga. indtagelse af alkohol, andre berusende eller bedøvende midler, og som træffes under forhold, der indebærer fare for den pågældende selv eller andre eller den offentlige orden eller sikkerhed. Detentionen anvendes derfor kun, hvis det ikke er muligt med en mindre indgriben at kunne afværge den konkrete fare.

Landbetjentene oplyser, at de tidligere har benyttede muligheden for at hente hjælp og støtte hos hinanden. De oplever, at det er betryggende, at der er kollegahjælp i nærheden. Denne mulighed oplever de nu, er blevet vanskelig at benytte. Landbetjentene oplyser, at de vil finde en organisering af arbejdet tilfredsstillende hvis der som tidligere er 3 betjente tilknyttet Y. Arbejdet skulle efter deres mening organiseres på den måde, at der er en betjent på vagt, en betjent der kan tilkaldes/står til rådighed og en betjent der har fri.

Det blev oplyst af en medarbejder, at når man kender de pårørende til en afdød person øges den psykiske belastning i forbindelse med politiarbejdet. Det faktum, at man kender familien og samtidig har den viden, at nu skal familien have underretning, kan give anledning til mange tanker, når man selv lever i det lille øsamfund.

Vurdering

Det er Arbejdstilsynets vurdering ud fra en helhedsvurdering, at politiarbejdet på Y på både kort og langt sigt indebærer en risiko for medarbejdernes sikkerhed og sundhed.

Ud fra opgavernes karakter og arbejdets tilrettelæggelse er der risiko for, at de konstaterede arbejdsmiljøproblemer kan medføre såvel fysiske som psykiske arbejdsskader på både kort og langt sigt, herunder akut stress, post-traumatisk stress-syndrom og udbrændthed.

Arbejdstilsynet har ved vurderingen særligt lagt vægt på

– At de ansatte arbejder alene.

– At de ansatte risikerer at blive udsat for vold og/eller trusler om vold i forbindelse med varetagelsen af de politimæssige opgaver.

– At der er risiko for udsættelse for traumatiske hændelser i forbindelse med trafikuheld, underretningssager m.m., hvor betjenten alene skal kunne håndtere personer med svær tilskadekomst, kaos og død.

– At medarbejderne kører alene med berusede personer, som modsætter sig dette og/eller har en uhensigtsmæssig adfærd.

– At det ikke med den nuværende mulighed kan sikres, at der hurtigt kan skaffes assistance til betjenten på Y, når der kan gå op til 2 timer før hjælpen kan være fremme.

– At der i det daglige arbejde mangler den fornødne faglige kollegiale og ledelsesmæssige støtte til at kunne forvalte de særlige voldsomme hændelser og opgaver, der er en del af de politimæssige opgaver på Y.

– At der ikke er en politik for, hvilke opgaver betjenten kan varetage alene eller omvendt, hvilke opgaver der ikke anses for acceptable at en betjent skal varetage, i forhold til egen sikkerhed og sundhed.

Arbejdstilsynet er klar over, at det ikke vil være muligt i alle situationer at forudsige hvordan en given situation vil udvikle sig, derfor er det centrale i forebyggelsen, at der findes en handlemulighed således at betjenten hurtigt kan få hjælp og støtte fra kolleger. Alternativt vurderes det, at politiarbejdet skal udføres af to betjente.

Påbud

Politiarbejdet på Y skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuld forsvarligt på både kort og lang sigt mod risiko ved alenearbejde. Politiet, herunder ledelse/vagthavende der formidler opgaver til landbetjentene skal sikre, at der træffes effektive foranstaltninger, som både på kort og langt sigt kan sikre medarbejderne mod alenearbejde i de situationer, hvor der er en særlig risiko for at medarbejderen involveres i opgaver, der rummer en særlig fare for udsættelse for vold, trusler, voldsomme og traumatiske hændelser.

Påbudet skal efterkommes straks.

Hvis påbudet ikke efterkommes inden fristen, vil der normalt blive indgivet politianmeldelse eller fremsendt administrativt bødeforelæg.”

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

Klagen af 29. december 2006 fra Rigspolitiet

” Klage over strakspåbud om psykisk arbejdsmiljø og alenearbejde hos landpolitiet Y – arbejdsmiljøproblemnr.

Arbejdstilsynet besøgte landpolitiet på Y den 28. september 2006. I forbindelse med besøget gav Arbejdstilsynet et strakspåbud om psykisk arbejdsmiljø og alenearbejde.

Rigspolitiet skal vedrørende den mere konkrete tilrettelæggelse af arbejdet hos politiet på Y henvise til vedlagte udtalelse af 19. oktober 2006 med tilhørende bilag fra ZZ Politi.

Rigspolitiet kan tilslutte sig politikredsens oplysninger om arbejdstilrettelæggesen på Y. Rigspolitiet er således enig i, at arbejdet hos Y Politi er tilrettelagt på en sådan måde, at de medarbejder der udsættes for vold og voldsomme hændelser, planlægges på en sikkerhedsmæssig og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde ud fra en samlet vurdering af de arbejdsmiljømæssige forhold.

Rigspolitiet finder foranlediget af den konkrete sag anledning til at nævne, at ganske mange politimæssige opgaver bliver løst af en enkelt polititjenestemand. Det gælder i betydeligt omfang ansatte i færdselspolitiet, landpolitiet (som på Y) og i lokalpolitiet (tidligere nærpolitiet).

I den forbindelse må det fremhæves, at politikredsene ved planlægningen af mere spektakulære politiforretninger selvsagt også ud fra et arbejdsmiljøsynspunkt sikrer sig, at der er tilstrækkeligt personale til rådighed til opgaveløsninger. I en række tilfælde som anført foran vil arbejdet imidlertid blive løst af en enkelt polititjenestemand.

Rigspolitiet finder også ud fra et arbejdsmiljømæssigt synspunkt, at denne arbejdstilrettelæggelse opfylder lovgivningens krav om sikker udførelse af arbejdet.

Rigspolitiet skal i tilslutning hertil fremhæve, at politiets arbejdsvilkår har en central placering i uddannelsen af polititjenestemænd. I grunduddannelsen indgår konflikthåndtering i psykologiuddannelsen med 166 timer. Herudover undervises politiskoleelever i at håndtere vanskelige situationer ved rollespil mv., ligesom emnet indgår i undervisningen i polititeori.

Endelig er konflikthåndtering en fast bestanddel af polititjenestemænds praktiske videreuddannelse.

Rigspolitiet skal også nævne, at der på samtlige politistationer er uddannet personale, som skal tage vare på kolleger, som har været udsat for voldsomme hændelser. Til bistand for løsningen af sådanne situationer har Rigspolitiet etableret såvel en central som en decentral psykologtjeneste bestående af særligt uddannede psykologer til at understøtte ansatte, som har været udsat for voldsomme hændelser.

Ved den endelige vurdering af politiets arbejdsmæssige forhold, skal der også tages hensyn til, at en polititjenestemand efter lovgivningen om politiets forhold i visse situationer er pålagt en handleforpligtigelse, som kan indebære magtanvendelse i forhold til borgerne.

Rigspolitiet finder således, at politiarbejdet også for så vidt angår enearbejde er løst på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde. Rigspolitiet finder derfor, at det konkret nedlagte påbud vedrørende landpolitiet på Y bør ophæves.”

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har i brev af 22. januar 2007 udtalt følgende

”Arbejdstilsynet har modtaget vedlagte klage af 29. december 2006 fra Rigspolitiet, Polititorvet 14, 1567 København V over Arbejdstilsynets afgørelse af 5. oktober 2006 om psykisk arbejdsmiljø og alenearbejde, herunder særlig risiko for udsættelse for traumatiske hændelser.

Som det også fremgår af Arbejdstilsynets strakspåbud af 5. oktober 2006 kan Arbejdstilsynets afgørelse inden 4 uger indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet efter Arbejdsmiljølovens § 81. Arbejdstilsynet modtog Rigspolitiets klage den 5. januar 2007.

Arbejdstilsynets vurdering

Da Arbejdstilsynet ikke mener, at der er særlige grunde, der taler for at behandle klagen, selvom den ikke er fremkommet rettidigt, skal Arbejdstilsynet indstille til Arbejdsmiljøklagenævnet, at klagen ikke behandles.”

..

5. Nyt efter klagen

Intet nyt.

6. Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

Resumé

Arbejdstilsynet besøgte den 28. september 2006 Politiet YY.

Arbejdstilsynet gav den 5. oktober 2006 Politiet YY et strakspåbud om psykisk arbejdsmiljø og alenearbejde.

ZZ Politi har efterfølgende i brev af 10. oktober 2006 meddelt Arbejdstilsynet, at politikredsen i lang tid havde levet op til de krav som Arbejdstilsynets havde stillet. ZZ Politi meddelte samtidigt, at det kunne forventes at Arbejdstilsynets strakspåbud ville blive påklaget af Rigspolitiet.

Rigspolitiet har i brev af 29. december 2006 klaget over Arbejdstilsynets strakspåbud af 5. oktober 2006.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at klagen var rettidig.

Nævnet lagde vægt på, at ZZ politi i brev af 10. oktober 2006 havde tilkendegivet, at man ikke var enig i Arbejdstilsynets påbud, og at det kunne forventes, at Rigspolitiet ville klage til Arbejdsmiljøklagenævnet.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at ZZ Politi havde en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, idet Politiet YY hørte under ZZ Politikreds, nu Fyns Politi, og at ZZ Politi som en afdeling (P-enhed) under Rigspolitiet i øvrigt måtte anses for at have klaget på vegne af Rigspolitiet.