Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-515 og 517

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-515 og 517

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Ekstra Bladet den 21. april 2007og en identisk artikel på www.ekstrabladet.dk samt et videoklip på www.ekstrabladet.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

Ekstra Bladet og www.ekstrabladet.dk bragte den 21. april 2007 under overskriften ”Spis dig glad – i gratis mad” og underoverskriften ”Stand-up-komikeren Geo giver den i rollen som Danmarks mest besværlige kunde. I denne uge spiser han gratis burger på Café Apropos i København” følgende artikel

”Hvad kræves der for at få en gratis frokost på en café? Faktisk kun en let forvirret tjener og evnen til at spille uskyldig og naiv.

I min søgen efter gratis goder til danskerne har jeg besluttet mig for at vise, hvordan tjenernes manglende overblik kan skaffe mad på bordet. Når man er på café, kan man være sikker på, at man gentagne gange skal sige til en tjener ”jeg har ikke bestilt mad”. Tjenere på caféer har nemlig aldrig styr på, hvem der skal have hvad – for de er ikke uddannede tjenere, men derimod studerende. Og på universitetet lærer man ikke, at hvis burgeren skal hen til bord 14, skal man ikke stille den på bord 8.

Denne manglende evne til at kende forskel på tal kan man udnytte. I stedet for at sige ”jeg har ikke bestilt noget,” når tjeneren fejlagtigt stiller maden på ens bord, tager man glædeligt imod maden. Man skynder sig så at spise den, før tjeneren opdager fejlen, og takker så pænt for smagsprøven.

Skulle du have en burger?

For at teste teorien sætter jeg mig ind på Café Apropos i København. Den har dejligt mange talblinde humaniorastuderende ansat, så chancen for et gratis måltid er stor. Jeg har da heller ikke siddet der i lang tid, før en sød tjener stiller en burger foran en mand et par borde fra mig. Han har sjovt nok ikke bestilt en burger. Hurtigt fjerner hun den og lader sit halvtrænede tjenerblik falde på mig. ”Skulle du have en burger?” spørger hun venligt.

Sulten svare jeg ”jo, det ville da være dejligt”. Hun undskylder så den lange ventetid. Overbærende understreger jeg, at jeg skam slet ikke har bemærket nogen ventetid, og inden hun har nået at vende sig, kaster jeg mig over min burger – velvidende at der når som helst kan komme en og gøre krav på den.

Faktisk er jeg ikke så meget for burgere, men det er en af ulemperne ved at spise andres mad gratis – man bestemmer ikke selv, hvad man får. Efter at have indtaget min bruger usandsynligt hurtigt bevæger jeg mig mod udgangen. Tjeneren, som har ”foræret” mig en burger, træder pludselig ud foran mig. ”Kunne du tænke dig at betale for din burger,” siger hun uden helt selv at tro på sit krav.

En smagsprøve

Jeg forklarer lidt overrasket, at jeg sandelig ikke på noget tidspunkt har bestilt en burger. Hun kigger undrende på mig og siger anklagende ”men du har jo lige spist en!” Endnu mere overrasket og uskyldig udbryder jeg ”ja, en smagsprøve”, hvorefter hun pædagogisk påpeger, at de ikke serverer smagsprøver.

Hun forklarer så, at burgeren, jeg har spist, skulle have været sendt hen til et andet bord. Jeg fortsætter med at se overrasket ud og laver store, naive øjne. Tjeneren vurderer på humanistisk vis, at min historie er sand, og at jeg blot er en forvirret cafékunde, så hun lader mig slippe for at betale. Ydmygt takker jeg for min gratis burger og lister glad og mæt ud af døren.

Smagsprøve-tricket kan udøves på de fleste caféer. Det er dog altid et godt tip at påstå, at man er fra Jylland. Hvor jeg kommer fra i Jylland, kan en smagsprøve nemlig sagtens fylde en hel tallerken.”

Til artiklen var indsat et billede af Geo med himmelvendte øjne i færd med at spise en burger. Teksten under billedet lyder

”Iført store, naive øjne scorer Geo en gratis burger på Café Apropos, da tjeneren ikke har styr på, hvem der har bestilt maden”.

Til artiklen på www.ekstrabladet.dk var der mulighed for at se et videoklip. Det omtalte forløb i caféen fremgår af videoklippet, herunder optagelser af klager, da hun serverede for Geo, og samtalen i forbindelse med klagers henvendelse til Geo, da han var ved at forlade caféen.

2. Parternes synspunkter

[K] har anført, at hun som ansat på Café Apropos føler sig ramt af den nedsættende udtale i artiklen mod caféens personale: ”Den har dejligt mange talblinde humaniorastuderende ansat”, ligesom hun ses som den omtalte tjener på det videoklip, som www.ekstrabladet.dk havde lagt ud på Internettet sammen med artiklen. Hun kan derved sættes i forbindelse med artiklen. På videoklippet kan det ses, at hun serverer en burger for Geo og fører en samtale med ham. Hun har oplyst, at Ekstra Bladet efter to dage fjernede videoen fra hjemmesiden på baggrund af en henvendelse fra klagers chef.

Klager har anført, at optagelsen af hende er sket med skjult kamera, og at hun ikke har givet samtykke til offentliggørelse af videoen.

Hun kan ikke acceptere, at der er tale om en spøg, når henses til de nedsættende udtalelser og til, at hele forløbet bærer præg af at være et aftalt spil mellem Geo og den person, der forestod optagelsen, idet det formentlig var ham, der bestilte burgeren.

Klager har endvidere påberåbt sig erstatningsansvarsloven § 26 om tortgodtgørelse.

Ekstra Bladet har anført, at klagen vedrører et fast satirisk element i forbrugertillægget ”kup!”. Der er tale om en form for skjult kamera, hvor Geo hver gang optræder som vanskelig og udspekuleret forbruger. Avisens læsere er bekendt med fænomenet, og ingen læsere vil tage artiklen eller videoklippet for andet end en spøg.

Ekstra Bladet har endvidere anført, at klageren i artiklen er omtalt anonymt, og at hun kun i et sekund kan ses på videoen i forbindelse med, at hun serverer en burger.

Ekstra Bladet har afvist, at der er sket en krænkelse af klager.

3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Thomas Rørdam, Dorthe Carlsen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt der tilkommer klager tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, som der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.

Pressenævnet finder, at udtrykket ”Den har dejligt mange talblinde humaniorastuderende ansat” i artiklen omfatter alle tjenere på Café Apropos, og at klager derfor har retlig interesse i at klage til nævnet, selv om hendes navn ikke omtales. Hun har endvidere retlig interesse i at klage til nævnet over videoklippet, hvor hun ses som den tjener, der serverer burgeren for Geo.

Pressenævnet finder ikke, at artiklen i forhold til klager overskrider de vide rammer, der i praksis gælder for satiriske gengivelser af personer eller begivenheder, og nævnet finder derfor ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet i anledning af artiklen.

Med hensyn til videoklippet finder nævnet det som udgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser indhentet med skjult kamera, uden at efterfølgende samtykke til offentliggørelse er tilvejebragt. En sådan fremgangsmåde kan endvidere kun være berettiget efter en nøje afvejning af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse i hvert tilfælde. Under hensyn til, at videooptagelsen – som må vurderes i sammenhæng med artiklen – er led i et satirisk indslag, at optagelsen er sket på en café og at det forløb, der vises på videoen, ikke i sig selv er krænkende for klager, finder nævnet heller ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet i anledning af, at offentliggørelsen af videooptagelsen skete, uden at der var indhentet samtykke fra klager. Pressenævnet bemærker dog, at det havde været i bedst overensstemmelse med de presseetiske regler, om Ekstra Bladet havde sløret klagerens identitet på videoklippet.

Afgjort den 20. juni 2007.

Resumé

Klager klagede over en artikel i Ekstra Bladet og på www.ekstrabladet.dk samt et videoklip på www.ekstrabladet.dk.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt der tilkommer klager tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, som der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.

Pressenævnet finder, at udtrykket ”Den har dejligt mange talblinde humaniorastuderende ansat” i artiklen omfatter alle tjenere på Café Apropos, og at klager derfor har retlig interesse i at klage til nævnet, selv om hendes navn ikke omtales. Hun har endvidere retlig interesse i at klage til nævnet over videoklippet, hvor hun ses som den tjener, der serverer burgeren for Geo.

Pressenævnet finder ikke, at artiklen i forhold til klager overskrider de vide rammer, der i praksis gælder for satiriske gengivelser af personer eller begivenheder, og nævnet finder derfor ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet i anledning af artiklen.

Med hensyn til videoklippet finder nævnet det som udgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser indhentet med skjult kamera, uden at efterfølgende samtykke til offentliggørelse er tilvejebragt. En sådan fremgangsmåde kan endvidere kun være berettiget efter en nøje afvejning af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse i hvert tilfælde. Under hensyn til, at videooptagelsen – som må vurderes i sammenhæng med artiklen – er led i et satirisk indslag, at optagelsen er sket på en café og at det forløb, der vises på videoen, ikke i sig selv er krænkende for klager, finder nævnet heller ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet i anledning af, at offentliggørelsen af videooptagelsen skete, uden at der var indhentet samtykke fra klager. Pressenævnet bemærker dog, at det havde været i bedst overensstemmelse med de presseetiske regler, om Ekstra Bladet havde sløret klagerens identitet på videoklippet.