Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-504

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-504

[K1] og [K2] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Nyhedsavisen den 9. marts 2007, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. [K1] og [K2] har endvidere klaget over, at Nyhedsavisen har afvist at bringe et genmæle.

1. Sagsfremstilling

Nyhedsavisen bragte den 9. marts 2007 under overskriften ”Museum overvejer at udstille fup-dokumentar” og underoverskriften ”Dokumentar – Nordjyllands Kunstmuseum lader formentlig multikunstneren Peter Wendelboes afsløring af fup-dokumentarbogen ”Den sidste aktion” udstille til efteråret. Multikunstneren Peter Wendelboe, der med fotomanipulationer og skjulte indlagte beskeder i sidste uge kunne afsløre, at dokumentarbogen ”Den sidste aktion” var rent fup og bedrag, er nu på vej til en kunstudstilling.” følgende artikel

”Det er Nordjyllands Kunstmuseum, der overvejer at lade de fotomanipulerede billeder indgå i en større udstilling med hovedtemaet fotomontage og billedmanipulation. Udstillingen vil i øvrigt have den danske fotograf Marinus Keldgaard, der opererede i Paris i 1930´erne, i centrum. Det kunne dermed se ud som om, at en blåstempling af det projekt, Peter Wendelboe selv kalder ”Pufedorf”, nu er på vej. Museumsinspektør Birgit Hessellund, der står bag udstillingen, vil dog ikke løfte sløret for sin holdning. ”Det er endnu kun noget, vi overvejer. Derfor vil jeg ikke udtale mig om, hvorvidt projektet, Peter Wendelboe kalder for 'Pufedorf', er et kunstværk. Men jeg synes, at billedmanipulationerne er interessante, fordi det er et aktuelt emne, hvor der manipuleres med facts,” siger Birgit Hessellund. Tyndt kunstværk Peter Wendelboe betegner selv sin afsløring som et kunstværk - et stykke situationisme - der er sammenligneligt med Jørgen Nashs debatskabende historie om, at der var ham, der skulle have hugget hovedet af Den Lille Havfrue. Adjunkt i kunst- og litteraturhistorie på Københavns Universitet Mikkel Bolt Rasmussen mener modsat, at Peter Wendelboes projekt er lidt af en letvægter. ”Det er i orden, han kalder det for kunst, men det er altså lidt af en letvægter, hvis man sammenligner med Jørgen Nash og Jens Jørgen Thorsens værker. De havde nogle stærke kunst- og samfundskritiske budskaber, og de brugte nogle stærke nationale symboler som eksempelvis Den Lille Havfrue. Og det var altså noget, der kunne vække følelser i folk,” siger Mikkel Bolt Rasmussen. Sjovt projekt ”Men Peter Wendelboe hænger værket op på to tvivlsomme forfattere, som ikke virker særligt troværdige og i øvrigt fremstår som ret marginale i forhold til den etablerede forfatterverden,” tilføjer han. Til gengæld synes Mikkel Bolt Rasmussen, at Peter Wendelboes projekt er sjovt. ”Årsagen til at udstille projektet på et kunstmuseum vil nok nærmere være, at det er spektakulært og fascinerende med alle de konspirationsteorier, som Peter Wendelboe og forfatterparret beskæftiger sig med. Vi er altså mere ovre i en spøg- og skæmteffekt,” konstaterer han.”

Til artiklen var indsat følgende under overskriften ”Den sidste aktion”

”[K2] og [K1] blev afsløret som historieforfalskere i bogen ”Den sidste aktion”.

Bogen handler om dobbeltmordet på Peter Bangs Vej i 1948. Multikunstneren Peter Wendelboe afslørede, at han havde udgivet sig for at være 11 fiktive kilder.

”Kilderne” havde plantet falske fotos i bogen, med indlagte beskeder på italiensk, spansk og ”bagvendsk”. Beskederne kunne oversættes til fup.

Pointen med afsløringen var at vise forfatteres manglende sans for kildekritik og manglende forståelse for journalistiske og historiske arbejdsmetoder.

[K2] og [K1] hævder fortsat, at mange af de fiktive kilder er nulevende, og at de ikke har historieforfalsket.”

Af de oplysninger, der er forelagt Pressenævnet fremgår ikke, at klagerne har anmodet Nyhedsavisen om at bringe et genmæle.

2. Parternes synspunkter

[K1] og [K2] har indledningsvis anført, at Nyhedsavisen må dokumentere Peter Wendelboes udokumenterede udtalelser.

Klagerne har gjort gældende, at artiklen er injurierende og i strid med god presseskik. De har bl.a. henvist til følgende udsagn

· ” Peter Wendelboes afsløring af fup-dokumentarbogen ”Den sidste aktion” ”. - Peter Wendelboe kan ikke anvendes som sandhedsvidne.

· ”Men Peter Wendelboe hænger værket op på to tvivlsomme forfattere, som ikke virker særligt troværdige ”. - Der er ikke belæg for udsagnet, og Peter Wendelboe kan ikke anvendes som sandhedsvidne.

· ” og i øvrigt fremstår som ret marginale i forhold til den etablerede forfatterverden”. - Nyhedsavisens journalist har ingen baggrund for at foretage denne bedømmelse.

· ”Konspirationsteorier”. - Der er tale om seriøs dokumentarisme.

· ”historieforfalskere”. - Udsagnet er injurierende og ikke rigtigt.

· ”11 fiktive kilder”. - Ingen af disse fiktive kilder er nævnt i bogen.

· ”falske fotos i bogen”. Der er ingen falske fotos i bogen.

· ”Pointen med afsløringen var at vise forfatternes manglende sans for kildekritik og manglende forståelse for journalistiske og historiske arbejdsmetoder”. - Udsagnet er injurierende.

· ”[K2] og [K1] hævder fortsat, at mange af de fiktive kilder er nulevende ”. - Klagerne har anført, at de kan bevise og dokumentere dette.

[K2] og [K1] har endelig oplyst, at man over for Nyhedsavisen har anmodet om et genmæle, men Nyhedsavisens afslag er bortkommet.

Nyhedsavisen har anført, at det er dokumenteret, at der er tale om et stort stykke fup. Det er dækning for at skrive, at de to forfattere beskæftiger sig med ”konspirationsteorier”.

Der er endvidere dækning for påstanden om, at de to forfattere ”fremstår som ret marginale i forhold til den etablerede forfatterverden”.

Nyhedsavisen har herudover henvist til avisens påstande i Pressenævnets sag nr. 2007-6-486.

3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Axel Kierkegaard, Dorthe Carlsen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

For så vidt angår spørgsmålet om klagens rettidighed, bemærkes det, at klagebrevet er modtaget i Pressenævnet den 10. april 2007. Da 4-ugers-klagefristen efter sædvanlig beregning udløb langfredag den 6. april 2007, anses klagefristen i overensstemmelse med forvaltningsretlige principper for forlænget til den følgende hverdag, tirsdag den 11. april 2007. Klagen er herefter fremkommet rettidig.

Om sagens realitet bemærker Pressenævnet, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt god presseskik er tilsidesat i henhold til medieansvarsloven § 34. Om udsagnene er injurierende, henhører under domstolene og ligger uden for nævnets kompetence.

Pressenævnet finder, at udsagnene ”fup-dokumentarbogen”, ”to tvivlsomme forfattere”, ”fremstår ret marginale”, ”konspirationsteorier” og ”historieforfalskere” samt ”at vise forfatternes manglende sans for kildekritik ” klart fremstår som henholdsvis Nyhedsavisens og Peter Wendelboes vurderinger på baggrund af bl.a. sidstnævntes påstand om, at [K2] og [K1] anvender tvivlsomme kilder i deres bog vedrørende opklaringen af dobbeltmordet på Peter Bangs Vej i 1948. Nævnet udtaler derfor ikke kritik heraf.

Pressenævnet finder, at oplysninger om, at [K1] og [K2] skulle have anvendt fiktive kilder og have falske fotos i bogen ”Den sidste aktion” kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klagerne. Nævnet finder imidlertid, at klagernes kommentarer fremgår af udsagnet ”[K2] og [K1] hævder fortsat, at mange af de fiktive kilder er nulevende, og at de ikke har historieforfalsket”. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af det bragte.

Det følger af medieansvarsloven, at anmodning om genmæle skal fremsendes skriftligt til redaktøren, hvorefter afslag på genmæle kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem, jf. lovens § 36, stk. 3, jf. § 40. Da det ikke af sagens akter fremgår, at klagerne har anmodet Nyhedsavisen om at få bragt et genmæle og herefter modtaget et afslag, afvises denne del af klagen.

Afgjort den 20. juni 2007.

Resumé

2 klagere har klaget over en artikel i Nyhedsavisen.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

For så vidt angår spørgsmålet om klagens rettidighed, bemærkes det, at klagebrevet er modtaget i Pressenævnet den 10. april 2007. Da 4-ugers-klagefristen efter sædvanlig beregning udløb langfredag den 6. april 2007, anses klagefristen i overensstemmelse med forvaltningsretlige principper for forlænget til den følgende hverdag, tirsdag den 11. april 2007. Klagen er herefter fremkommet rettidig.

Om sagens realitet bemærker Pressenævnet, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt god presseskik er tilsidesat i henhold til medieansvarsloven § 34. Om udsagnene er injurierende, henhører under domstolene og ligger uden for nævnets kompetence.

Pressenævnet finder, at udsagnene ”fup-dokumentarbogen”, ”to tvivlsomme forfattere”, ”fremstår ret marginale”, ”konspirationsteorier” og ”historieforfalskere” samt ”at vise forfatternes manglende sans for kildekritik ” klart fremstår som henholdsvis Nyhedsavisens og Peter Wendelboes vurderinger på baggrund af bl.a. sidstnævntes påstand om, at [K2] og [K1] anvender tvivlsomme kilder i deres bog vedrørende opklaringen af dobbeltmordet på Peter Bangs Vej i 1948. Nævnet udtaler derfor ikke kritik heraf.

Pressenævnet finder, at oplysninger om, at [K1] og [K2] skulle have anvendt fiktive kilder og have falske fotos i bogen ”Den sidste aktion” kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klagerne. Nævnet finder imidlertid, at klagernes kommentarer fremgår af udsagnet ”[K2] og [K1] hævder fortsat, at mange af de fiktive kilder er nulevende, og at de ikke har historieforfalsket”. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af det bragte.

Det følger af medieansvarsloven, at anmodning om genmæle skal fremsendes skriftligt til redaktøren, hvorefter afslag på genmæle kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem, jf. lovens § 36, stk. 3, jf. § 40. Da det ikke af sagens akter fremgår, at klagerne har anmodet Nyhedsavisen om at få bragt et genmæle og herefter modtaget et afslag, afvises denne del af klagen.