Selvforskyldt ledighed, væsentligst selv skyld i afskedigelsen, advarsel, den faglige afdeling, ikke anlagt retssag, ikke indgået forlig

§ 6. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet.

.

Sanktioner

Karantænen

§ 36. Et medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2, jf. dog § 39.

Placering af karantænen

§ 37. En karantæne har virkning fra den dag, hvor et medlem afslår et arbejde eller et tilbud efter en jobplan, jf. dog stk. 3-5. Ved ophør har karantænen virkning fra dagen efter ophøret, jf. dog stk. 2-4 og stk. 6.

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, der er formidlet af arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,

3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, eller

4) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til udarbejdelse eller revision af en jobplan, afslår eller afbryder et tilbud i henhold til en jobplan efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller afslår eller afbryder en uddannelse, som arbejdsformidlingen vurderer vil øge mulighederne for beskæftigelse.

.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed

Afskedigelse mv.

Selvforskyldt ledighed, væsentligst selv skyld i afskedigelsen, advarsel, den faglige afdeling, ikke anlagt retssag, ikke indgået forlig

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 22. februar 2007.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De er selvforskyldt ledig den 28. februar 2006.

De skal derfor have en karantæne på 3 uger.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 10. juli 2006.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– De den 1. oktober 2003 blev ansat som tilsynsassistent hos arbejdsgiveren,

– Deres stillingsbetegnelse den 1. marts 2004 blev ændret til rengøringsleder,

– der foreligger stillings- og funktionsbeskrivelse udarbejdet i november 2004 og underskrevet 27. april 2005,

– der den 2. september 2004 mellem Dem og arbejdsgiveren var møde. Her blev det ifølge arbejdsgiveren aftalt, at De skulle arbejde meget med Deres ledelsesstil, sikre et godt samarbejde, sørge for hvem der tog sig af arbejdsopgaverne, når De ikke var til stede, og der skulle arbejdes på at nedbringe Deres sygefravær,

– der den 8. december 2004 var møde mellem Dem og arbejdsgiveren. Det fremgår bl.a. af referatet, at De snarest skulle præstere en mærkbar og synlig forbedring i relation til Deres ledelsesfunktion og til samarbejde i rengøringsafdelingen. Sygefraværet forventedes reduceret. Hvis der ikke snarest præsteredes en mærkbar synlig forbedring ville det føre til uansøgt afskedigelse. Der blev endvidere indgået aftale om konkrete tiltag. De ønskede ikke at underskrive for modtagelsen af advarslen,

– arbejdsgiveren ved brev af 27. oktober 2005 indkaldte Dem til samtale den 1. november 2005 vedrørende Deres ledelsesfunktion. Der blev henvist til, at det telefonisk var aftalt, at De hurtigst muligt skulle tage kontakt til Deres fagforening, og De skulle oplyse, hvilket tidspunkt Deres bisidder kunne deltage. De var da sygemeldt,

– arbejdsgiveren ved brev af 2. november 2005 til Dem hørte Dem over den påtænkte afskedigelse. Det fremgår bl.a., at De havde afvist at modtage arbejdsgiverens brev af 27. oktober 2005, og De havde oplyst, at De ikke kunne udtale Dem om, hvorvidt Deres sygdom tog et par dage eller om det var længerevarende sygdom. Videre fremgår det af høringen, at perioden siden december 2004 havde været præget af meget svingende indsats og formåen. Videre fremgår det, at det ikke var acceptabelt, at De forlod arbejdspladsen før arbejdstids ophør. Forholdet havde været påtalt over for Dem for nylig, men trods dette var det konstateret, at De i flere dage havde forladt virksomheden 30-60 minutter før arbejdstids ophør. Frist for høringen var fastsat til den 18. november 2005, kl. 12.00,

– det af arbejdsgiverens brev af 3. november 2005 fremgår, at De havde oplyst, at De havde afvist at modtage arbejdsgiverens høringsbrev af 2. november 2005. De havde videre oplyst, at De var medlem af fagforening. Arbejdsgiveren var enig med Dem i ønsket om et møde snarest muligt. Arbejdsgiveren afviste Deres ønske om at medtage en af Deres medarbejder som bisidder til mødet. Arbejdsgiveren accepterede, at 1 bisidder fra Deres fagforening og en tillidsrepræsentant deltog i mødet. Endelig fremgår det, at arbejdsgiveren samme dag havde sendt kopi af brevet og høringsbrevet til Deres fagforening,

– Deres fagforening ved brev af 4. november 2005 til arbejdsgiveren anførte, at De var sygemeldt og mærket af noget der så ud som at det kunne minde om en ”heksejagt” fra arbejdsgiverens side. De ville gerne deltage i et møde, når De var rask og stærk nok til at deltage. Fagforeningen ville vende tilbage med forslag til mødedato, når De var rask,

– arbejdsgiverens ved brev af 7. november 2005 til Dem og Deres fagforening fastholdt, at fristen for høring var den 18. november 2005, kl. 12.00,

– Deres fagforening ved brev af 10. november 2005 anførte, at det pres De havde været udsat for, havde bragt Dem til sygemelding, og at Deres fagforening under denne sygdom havde fortsat deres henvendelser til Dem for at fastholde et ganske uanstændigt pres. Fagforeningen forstod, at De havde haft svært ved at få defineret Deres ansvars- og kompetenceområder, og det havde gjort Deres job som leder så at sige umuligt. Fagforeningen protesterede overfor afskedigelsen på det foreliggende grundlag. Hvis De blev afskediget ville fagforeningen anlægge sag om uberettiget afskedigelse,

– arbejdsgiveren ved brev af 16. november 2005 til Deres fagforening oplyste, at de opfattede fagforeningens brev af 10. november 2005 som et svar på høringen om afskedigelse,

– arbejdsgiveren ved brev af 21. november 2005 afskedigede Dem. Som yderligere begrundelse i forhold til høringsbrevet fremgår det, at den endelige afgørelse om uansøgt afsked var lavet i samarbejde med Dem, samt at hensynet til driften i rengøringsafdelingen og hele virksomheden blev tillagt stor vægt,

– De ved udateret brev fra november 2005 til Deres fagforening bl.a. førte, at De siden Deres advarsel havde haft meget manuelt arbejde. Udover ferie havde der været en del sygefravær i Deres afdeling. Der havde været meget travlt på grund af konstant personalemangel. De afviste, at De havde haft et dårligt samarbejde med Deres ansatte, derimod havde ledelsen gjort alt, hvad der var muligt for at forpurre det gode samarbejde. I forhold til påstanden om, at De havde forladt arbejdspladsen før tid anførte De, at der aldrig havde været tid til at holde pauser. De var efter 2 måneders ansættelse blevet enig med en overordnet om at arbejde igennem uden pauser. De havde arbejdet tiden ud hver dag,

– Deres fagforening ved brev af 23. november 2005 anfører, at den ikke er enig i de begrundelser, der er angivet i afskedigelsen, og den fandt det urimeligt, at afskedige Dem under sygdom. Sagen overgik til foreningens advokat,

– formanden for Deres fagforening, den 11. maj 2006 oplyste til a-kassen, at fagforeningen havde besluttet ikke at føre sagen videre, da de ikke havde vidner, der kunne bruges til at understøtte Deres forklaringer,

– fagforeningens advokat ved brev af 11. maj 2006 meddelte, at udsigten til at De kunne vinde Deres sag mod arbejdsgiveren ikke var særlig stor, hvorfor det efter samråd med Deres fagforening var besluttet ikke at foretage mere i Deres sag,

– De den 29. juni 2006 oplyste til direktoratet, at der ikke vil blive indgået forlig mellem arbejdsgiveren og Deres fagforening, og

– De har under sagen fastholdt, at det var arbejdsgiveren som er skyld i, at det ikke var muligt for Dem at udføre Deres arbejdsopgaver.

Et medlem er selvforskyldt ledigt, hvis medlemmet bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet.

Ankenævnet finder ikke at De i tilstrækkelig grad har kunnet tilbagevise oplysningerne i sagen fra arbejdsgiveren som var grundlaget for afskedigelsen. Afskedigelsen skyldtes således efter ankenævnets opfattelse Deres forhold.

Ankenævnet har også lagt vægt på, at Deres fagforening sammen med Deres advokat har besluttet ikke at anlægge sag om uberettiget afskedigelse. Videre fremgår det, at der heller ikke er indgået forlig med arbejdsgiveren i forbindelse med afskedigelsen.

Ankenævnet har vurderet, at hverken De eller Deres fagforening i tilstrækkelig grad formåede at indgå i en dialog med arbejdsgiveren om at få løst de vanskeligheder, som arbejdsgiveren fandt, der var.

Efter en samlet vurdering finder Ankenævnet derfor, at afskedigelsen væsentligst skyldtes Dem. De er derfor selvforskyldt ledig og skal have en karantæne på 3 uger.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– § 63, stk. 1, nr. 3 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005,

– §§ 6, 36 og 37 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed.

B E M Æ R K N I N G E R T I L D E R E S K L A G E

De har i Deres klage anført, at både a-kassen og direktoratet udelukkende har lagt vægt på opsigelsens ordlyd.

I e-mail af 28. oktober 2006 har De beskrevet Deres arbejdsdag og beskrevet de vaskeligheder, der var ved at arbejde sammen med Deres overordnede, som De mener, har tilsidesat alle principper i lærebogen om ledelse, samarbejde og organisation samt regler for almindelig god opførsel. Videre redegør De for problemerne med manglende afløsere i ferier og ved sygdom.

De anfører videre, at De blev sagt op under sygdom. De oplyser videre, at De har Deres læges ord for at Deres sygdom var arbejdsbetinget. De har vedlagt erklæring fra Deres læge af 11. november 2005, hvoraf det fremgår, at De den 11. november 2005 havde været ved lægen, og denne skønnede, at De ville være uarbejdsdygtig i yderligere 4 uger.

De oplyser videre, at De efter fyringen straks videregav sagen til Deres fagforening. Her var der desværre ikke noget at gøre, idet fagforeningen ikke svarede på arbejdsgiverens høring. De finder det beviseligt, at fagforeningen ikke har varetaget Deres interesser.

De henviser til ansatte hos arbejdsgiveren, som kan beskrive forholdene.

De har overfor sekretariatet telefonisk den 13. februar 2007 anført, at der siden De fik 1. advarsel var blevet kørt hetz mod Dem hos arbejdsgiveren. De var blevet pålagt mere og mere arbejde. Det havde De ikke kunnet klare.

Ankenævnet skal bemærke, at nævnet ikke har fundet, at oplysninger fra Deres tidligere kolleger vil kunne ændre de forhold, som nævnet har lagt vægt på ved afgørelsen.

Nævnet har ikke kunnet vurdere om Deres arbejde fra ledelsens side kunne have været tilrettelagt mere hensigtsmæssigt. Nævnet skal dog henvise til begrundelsen for nævnets afgørelse, som står ovenfor.

Hvis De eventuelt senere måtte få dokumentation for, at afskedigelsen var uberettiget, kan ankenævnet genoptage Deres sag.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt Deres e-mail af 28. oktober 2006 med bilag og sekretariatets kontorrapport af 13. februar 2007.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

A-kassen,

Arbejdsdirektoratet

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. nr. 874 af 11. september 2005.

Resumé

Et medlem blev i marts 2004 ansat i et selskab som rengøringsleder. Han havde i ½ år forinden været tilsynsassistent i samme firma.

I september 2004 blev der holdt møde mellem selskabet og medlemmet om problemerne med bl.a. medlemmets ledelsesstil. I december 2004 modtog medlemmet en advarsel, hvoraf det bl.a. fremgik, at han snarest skulle præstere en mærkbar og synlig forbedring i relation til sin ledelsesfunktion og til samarbejde i rengøringsafdelingen.

Ved brev af 27. oktober 2005 blev medlemmet indkaldt til samtale om sin ledelsesfunktion. Medlemmet skulle oplyse på hvilket tidspunkt han kunne deltage. Medlemmet var da sygemeldt. Medlemmet vendte ikke tilbage med et tidspunkt for møde. Ved brev af 2. november 2005 blev medlemmet hørt over påtænkt afskedigelse, frist for svar var fastsat til den 18. november 2005. Medlemmets fagforening oplyste ved brev af 4. november 2005, at møde kunne afholdes, når medlemmet var rask og stærk nok til at deltage. Endvidere fandt fagforeningen, at medlemmet var mærket af noget, der kunne minde om en ”heksejagt”. Ved brev af 10. november 2005 fremsatte fagforeningen yderligere indsigelser overfor afskedigelse.

Medlemmet blev ved brev af 21. december 2005 afskediget. Fagforeningen besluttede sammen med deres advokat, at der ikke skulle anlægges sag om uberettiget afskedigelse, og der blev ikke indgået forlig mellem selskabet og fagforeningen.

Ankenævnet vurderede, at medlemmet blev afskediget af en grund, der væsentligst skyldtes medlemmet.

Nævnet fandt ikke, at medlemmet i tilstrækkelig grad havde kunnet tilbagevise oplysningerne i sagen fra selskabet som var grundlaget for afskedigelsen. Nævnet lagde også vægt på, at fagforeningen sammen med advokaten havde besluttet ikke at anlægge sag om uberettiget afskedigelse, og at forlig ikke var indgået. Nævnet vurderede, at hverken medlemmet eller fagforeningen i tilstrækkelig grad formåede at indgå i en dialog med selskabet om at få løst de vanskeligheder, som selskabet fandt der var.

Nævnet tiltrådte således direktoratets afgørelse om, at medlemmet var selvforskyldt ledig og skulle have en karantæne.