Ankenævnets kompetence, fortolkning af tiltrædelsesaftales dækningsområde

§ 1. Denne lov gælder for alle lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end 1 måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer. Loven gælder ikke for personer, som er omfattet af sømandsloven.

Stk. 2. Som lønmodtagere anses personer, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse, i det omfang en pligt for arbejdsgiveren til at give lønmodtageren oplysninger om ansættelsesforholdet følger af kollektiv overenskomst og denne indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 91/533 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet.

Stk. 4. Loven kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren, jf. dog stk. 3.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at lønmodtagere, som har lejlighedsvist arbejde eller arbejde af særlig karakter, ikke skal være omfattet af denne lov.

§ 5. Spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren har overholdt sin oplysningspligt efter loven, afgøres af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsmarkedets parter nærmere regler om Arbejdsmarkedets Ankenævns sammensætning og kompetence i forbindelse med nævnets behandling af sager efter loven.

Ankenævnets kompetence, fortolkning af tiltrædelsesaftales dækningsområde

Vedrørende YY, CPR-nr. xxxxxx-xxxx, Deres sagsnr. aaaaa

Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet Deres klage på møde den 14. februar 2007.

Ankenævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Sagen afvises, idet ankenævnet ikke har kompetence til at behandle sagen.

B E G R U N D E L S E

Spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsgiveren har opfyldt sin oplysningspligt efter lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven), afgøres af ankenævnet.

Loven finder ikke anvendelse i det omfang, en pligt for arbejdsgiveren til at give lønmodtageren oplysning om ansættelsesforholdet følger af kollektiv overenskomst, og denne indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 91/533 om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisdirektivet).

DD A/S (arbejdsgiver) har til ankenævnet indsendt kopi af tiltrædelsesaftale mellem DD A/S og Dansk Metal, hvoraf fremgår, at ”I alle forhold vedrørende løn- og øvrige arbejdsforhold er der enighed om fremover at følge samtlige bestemmelser, der er indeholdt i Industriens Overenskomst med tilhørende organisationsaftaler og lærlingebestemmelser mellem Dansk Industri (DI) og Centralorganisationen af Industriansatte i Danmark (CO), ”.

Ankenævnet finder, at behandling af sagen forudsætter, at der foretages en fortolkning af tiltrædelsesaftalens dækningsområde. Ankenævnet har ikke kompetence til at foretage en sådan fortolkning. Dette kan alene ske i det fagretlige system.

Ankenævnet kan allerede derfor ikke behandle sagen.

Ankenævnet henviser til § 1, stk. 3 og § 5 i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 692 af 20. august 2002.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

YY

DD A/S

1. Sagsforløb

Den 23. oktober 2006 bad XX, på vegne af YY, ankenævnet om at afgøre, hvorvidt DD A/S havde overholdt sin oplysningspligt.

XX anførte, at YYs ansættelsesbevis af 1. februar 2006 var mangelfuldt og gjorde til støtte herfor gældende, at ansættelsesforholdet var omfattet af loven, at honorering af almindeligt overarbejde ikke var reguleret af kontraktens punkt 2, at dette var i strid med ansættelsesbevislovens § 2, stk. 2, nr. 8, og at der i ansættelsesbeviset henvistes til ”gældende overenskomst på området” uden det blev præciseret, hvilken overenskomst der var tale om.

XX vedlagde kopi af korrespondance med DD A/S vedrørende krav på godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.

Den 6. november 2006 modtog ankenævnet fuldmagtserklæring fra YY.

Den 11. november 2006 fremsendte DD A/S bl.a. det tilsendte spørgeskema. Det fremgik heraf, at YY havde været ansat som maskintekniker/klejnsmed fra 1. august 2005 til 30. september 2006, at han havde været beskæftiget på fuldtid, og at ansættelsesforholdet havde været omfattet af overenskomst indgået med Dansk Metal den 1.marts 1998.

DD A/S oplyste ligeledes, at YY var blevet ansat i DD A/S den 1. august 2005 i forbindelse med aktivering/jobtræning i 6 måneder, og at der i den forbindelse var blevet udarbejdet en ansættelseskontrakt. DD A/S henviste i denne kontrakt af 1. august 2005 under pkt. 6 vedrørende opsigelsesvarsler til Dansk Metals overenskomst. Efter 6 måneders arbejde, var der blevet udarbejdet en ny ansættelseskontrakt pr. 1. februar 2006, som tillæg til den første ansættelseskontrakt.

DD A/S vedlagde desuden kopi af tiltrædelsesaftale mellem virksomheden og Dansk Metal. Det fremgår af aftalen, at samtlige af Industriens Overenskomsts bestemmelser fremover skal følges.

Den 5. februar 2007 har Dansk Metal oplyst, at tiltrædelsesaftalen er indgået 1. marts 1999 og fortsat er gældende.

Den 6. februar 2007 har XX anført, at YY var at anse som funktionær under ansættelsesforholdet og derfor ikke var omfattet af Industriens Overenskomst 2004-2007 men derimod af Industriens Funktionæroverenskomst 2004-2007, som arbejdsgiver ikke har tiltrådt.

Den 7. februar 2007 har DD A/S oplyst hertil, at YY ikke under ansættelsesforholdet oplyste, at han var medlem af XX. Dansk Metal har både smede og teknikere som medlemmer, hvorfor det antoges, at YY også var omfattet af Industriens Overenskomst. Arbejdsgiver havde anvendt et ansættelsesbevis hentet fra Dansk Metals hjemmeside, og YY var heri blevet oplyst om alle arbejdsvilkår.

2. Regler

Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 692 af 20. august 2002

Resumé

Medlemmets faglige forbund klagede til ankenævnet over mangelfuldt ansættelsesbevis.

Medlemmet havde været ansat som maskintekniker/klejnsmed fra 1. august 2005 til 30. september 2006 - 37 timer om ugen efter de første 6 måneder.

Arbejdsgiver oplyste overfor nævnet, at ansættelsesforholdet havde været omfattet af overenskomst indgået med Dansk Metal.

Det fremgik af den tilsendte tiltrædelsesaftale mellem arbejdsgiver og Dansk Metal, at ”i alle forhold vedrørende løn- og øvrige arbejdsforhold er der enighed om fremover at følge samtlige bestemmelser, der er indeholdt i Industriens Overenskomst med tilhørende organisationsaftaler og lærlingebestemmelser mellem Dansk Industri (DI) og Centralorganisationen af Industriansatte i Danmark (CO), ”.

Ankenævnet afviste sagen, idet nævnet ikke havde kompetence til at behandle sagen.

Ankenævnet fandt herunder, at behandling af sagen forudsatte, at der foretoges en fortolkning af tiltrædelsesaftalens dækningsområde, hvilket ankenævnet ikke havde kompetence til at foretage. Dette kunne alene ske i det fagretlige system.

Ankenævnet havde således ikke kompetence til at behandle sagen.