Tilstrækkelig ventilation i restaurationslokale så belastningen af skadelig tobaksrøg nedbringes ved et passende luftskifte i lokalet

Kapitel 8

Ventilation

§ 34. Hvert arbejdsrum skal have tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden generende træk.

Stk. 2. Hvis der ikke på forsvarlig måde kan opnås tilstrækkelig luftfornyelse gennem vinduer, døre, ventiler og lignende til det fri, skal der indrettes en mekanisk ventilation, der giver tilstrækkelig tilførsel af frisk luft af passende temperatur og fugtighed.

7. AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v.

At - intern instruks nr. 5/2006

Oprettet: 4. maj 2006

Senest revideret

1. Emne og baggrund

Denne instruks beskriver hvilke foranstaltninger, Arbejdstilsynet kan kræve iværksat for at forhindre ansatte i at blive udsat for påvirkninger fra passiv rygning.

Det beskrives under hvilke betingelser Arbejdstilsynet skal kræve foranstaltninger.

De brancher hvor der erfaringsmæssigt har været problemer med passiv rygning er hotel og restauration samt institutioner for psykisk syge. Problemerne kan dog optræde på næsten alle arbejdspladser.

Arbejdsmiljølovgivningen indeholder bestemmelser, der sikrer, at ansatte ikke udsættes for sundhedsskadelig og generende påvirkning ved udsættelse for passiv røg, men indeholder ikke regler, der forbyder rygning på arbejdspladserne.

I et bilag indeholder instruksen desuden en uddybning af de sundhedsmæssige forhold ved passiv rygning og mulige foranstaltninger på faste arbejdssteder.

2. Instruks

2.1 Hvornår skal der reageres?

De tilsynsførende skal reagere med påbud eller rapport om væsentligt problem, hvis der bliver røget jævnligt i lokalet, så røgen virker generende eller irriterende på slimhinderne.

Der kan gives rådgivningspåbud efter bestemmelserne i problempåbudsbekendtgørelsens § 9, hvis betingelserne i problempåbudsbekendtgørelsen er opfyldt. (6)

Det er uden betydning, om udsættelsen for passiv rygning sker som følge af andre ansattes rygning, eller om det sker som følge af patienters, klienters eller kunders rygning.

Hvis der alene er tale om, at den ansatte i forbindelse med arbejdet passerer forbi områder, hvor der ryges, vil der normalt ikke være tale om, at den ansatte udsættes for en sundhedsmæssig risiko.

Det samme vil være tilfældet, hvor plejepersonale, i forbindelse med deres arbejde, af og til hjælper en plejekrævende patient tilrette i særlige rygerum.

2.2 Sikring mod udsættelse

Arbejdsgiveren skal sikre, at forholdene ved et arbejde er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Arbejdsgiveren har flere muligheder for at sikre dette.

Forbud mod rygning

Begrænsning af rygning til bestemte områder - fastsættelse af rygepolitik

Opdeling i ryger- og ikke rygerområder

Ventilation af lokalerne

Arbejdstilsynet kan vejlede om alle mulighederne, men har kun mulighed for at stille krav om ventilation.

Afhængig af de konkrete forhold kan der være stor variation i effektiviteten af de enkelte foranstaltninger.

Et forbud mod rygning eller begrænsning af rygning til bestemte områder (fx specielle ventilerede rygerum) er en metode til at leve op til arbejdsmiljølovgivningens krav. Det kan bl.a. ske ved fastsættelse af en rygepolitik på virksomheden.

Anvendes ikke et forbud eller begrænsning af rygningen, skal påvirkningen fra røgen fjernes på andre måder.

Ved en opdeling af ryger- og ikke-rygerområder er effektiviteten meget afhængig af, hvilke metoder der anvendes for at hindre røgen i at sprede sig fra ryger- til ikke-rygerområder. Metoden er ligeledes problematisk, hvor personale skal opholde sig i rygerområderne i længere tid, fx i restauranter.

Hvis ventilation vælges som en metode til at imødegå gener og sundhedsrisiko, og der er meget røg i et lokale, er naturlig ventilation normalt ikke tilstrækkelig, og der skal derfor som hovedregel indrettes mekanisk ventilation.

Arbejdstilsynet har hjemmel til at stille krav om mekanisk ventilation på faste arbejdssteder med ansatte. Der vil ikke være tale om procesventilation, og der er således ikke krav om kontrolanordninger på ventilationsanlægget.

Faste arbejdssteder

Arbejder de ansatte på et fast arbejdssted, skal arbejdsgiveren sikre, at hvert arbejdsrum har tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden generende træk. (1)

Arbejdsgiveren skal desuden sørge for, at der træffes passende foranstaltninger til beskyttelse af ikke-rygere mod gener fra tobaksrøg ved spisepladser og hvilepladser. (1)

Foranstaltningerne i spiserum kan fx være etablering af særlige spisepladser for rygere, eller at lade spisepladsen benytte på skift af rygere efterfulgt af ikke-rygere.

Skiftende arbejdssteder

Arbejdsgiveren skal sikre, at forholdene ved et arbejde er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Dette gælder også ved et skiftende arbejdssted. Hvis en hjemmehjælper kommer i et hjem, hvor der ryges, må arbejdsgiveren fx kommunen sørge for, at der træffes foranstaltninger, så den ansatte ikke udsættes for en sundhedsskadelig påvirkning ved udsættelsen for den passive røg ved fx at fastsætte retningslinier for udluftning af hjemmet før og evt. under hjemmehjælperens besøg. (5)

Arbejdspladsvurdering

Virksomhederne skal vurdere generne ved passiv rygning ligesom andre indeklimapåvirkninger med henblik på en stillingtagen til, om der er tale om et væsentligt arbejdsmiljøproblem, som skal medtages i arbejdspladsvurderingen. (2, 3)

Anden lovgivning

Efter lov om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende [1], [2], [3] er det generelt ikke tilladt at ryge på statslige arbejdspladser, og øvrige offentlige arbejdspladser skal have fastsat bestemmelser om røgfri miljøer på deres arbejdspladser. Restauranter, cafeer o.s.v. skal skilte med deres rygepolitik.

Opmærksomheden henledes på, at regeringen har fremsat yderligere forslag til begrænsning af rygning. Arbejdstilsynet kan orientere om dette.

2.3 Hjemmel

På faste arbejdssteder anvendes § 34, § 48 stk. 4 og § 57 stk. 2, i bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning.

Desuden kan anvendes Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer § 9.

På skiftende arbejdssteder anvendes § 5 eller § 8 i bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende arbejdssteders indretning.

3. Ikrafttræden

Straks

§ 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2 Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning skal følges.

Bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning

Tilstrækkelig ventilation i restaurationslokale så belastningen af skadelig tobaksrøg nedbringes ved et passende luftskifte i lokalet

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. januar 2007 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 8. juni 2006 over påbud om etablering af tilstrækkelig ventilation i restaurationslokalet så belastningen af skadelig tobaksrøg nedbringes så meget som det er teknisk muligt ved at etablere et passende luftskifte i lokalet.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet om, at der ved rygning i restaurationslokalet skal etableres en tilstrækkelig mekanisk ventilation, så belastningen af tobaksrøg nedbringes så meget som det er teknisk muligt, herunder ved tilførsel af tilstrækkelig frisk luft af passende temperatur og fugtighed.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 8. juni 2006.

BEGRUNDELSE

Efter arbejdsmiljølovens § 42, stk. 1 skal arbejdsstedet indrettes således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Af bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning § 34 fremgår, at hvert arbejdsrum skal have tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden generende træk. Hvis der ikke på forsvarlig måde kan opnås tilstrækkelig luftfornyelse gennem vinduer, døre, ventiler og lignende til det fri, skal der indrettes en mekanisk ventilation, der giver tilstrækkelig tilførsel af frisk luft af passende temperatur og fugtighed.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund, at Arbejdstilsynet ved besøg har konstateret, at der blev arbejdet i restaurationens lokale, hvor der var mange gæster, som røg ved de fleste borde, og at der var en tæt røg i lokalet, trods lokalet havde udsugning under loftet. Lokalet havde ikke mekanisk indblæsning af erstatningsluft, men alene en ventilationsrist i ydermuren.

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der udføres arbejde i restaurationslokalet, samtidig med at kunderne ryger, og at de ansatte herved udsættes for skadelig tobaksrøg.

Klagenævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke er etableret indblæsning af forvarmet erstatningsluft.

Arbejdstilsynet har ved besøg konstateret massiv røg i lokalet, og klagenævnet er af den opfattelse at lokalet af den grund ikke har tilstrækkeligt luftskifte i forhold til belastningen.

Det er nævnets vurdering, at de ansatte i restaurationslokalet er udsat for passiv rygning, som er sundhedsskadelig. Det har ingen betydning, i hvilket omfang de ansatte selv ryger. Det har heller ikke betydning, hvor mange timer de ansatte arbejder.

Klagenævnet finder derfor, at der skal være mekanisk ventilation i lokalet, og at der efter reglerne skal tilføres tilstrækkelig tilførsel af frisk luft af passende temperatur og fugtighed.

Klagers anbringende om, at der i sommerhalvåret lukkes døre og vinduer op, vurderes ikke tilstrækkeligt, da ventilationen i så fald ikke vil virke optimalt en stor del af året.

Med hensyn til efterkommelse af påbudet skal klagenævnet henlede opmærksomheden på de muligheder, som er angivet i Arbejdstilsynets vejledning i tilsynsrapporten, herunder at påbudet bl.a. vil kunne efterkommes ved indførelsen af rygeforbud.

I den forbindelse henledes opmærksomheden desuden på de lovgivningsmæssige og politiske overvejelser der for tiden er omkring røgfri miljøer. Såfremt der af lovgivningens vej vedtages generelt rygeforbud, kan dette have betydning for virksomhedens overvejelser om opfølgning på påbuddet.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, § 42 og

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, § 34.

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 1. marts 2008.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 8. marts 2008.

På klagenævnets vegne

Kopi til

Arbejdstilsynet, Postboks 1228, 0900 København C.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde

” Den 31. marts 2006 om aftenen foretog Arbejdstilsynet screeningbesøg på virksomheden. Virksomheden blev udtaget til tilpasset tilsyn, der blev fore-taget den 2. maj 2006 om formiddagen.

Ved besøget den 31. marts var der mange kunder og en tæt røg i lokalet. Der blev røget ved de fleste borde og omkring bardisken. Ved besøget den 2. maj var lokalet mindre røgfyldt, men der var tydelig lugt af røg fra gårsdagen.

Restaurationslokalet er under 100 m2 og indrettet med bardisk og borde og stole. Der er etableret udsugning under loftet, men der er ikke etableret indblæsning af frisk erstatningsluft.

De ansattes arbejdsopgaver bestod i at servere øl og vand for kunderne — dels ved bardisken og dels ved bordene, samt afrydning af bordene og tømning af askebægre. Det blev oplyst at der blev omsat ca. 7-10 kasser øl/vand om dagen.

Arbejdstilsynet vurderede

– at der blev røget jævnligt og til tider meget i lokalerne

– at røgen virkede generende eller irriterende på slimhinderne

– at den etablerede udsugning var utilstrækkelig til at give et tilstrækkeligt luftskifte

– at de ansatte blev udsat for betydelig grad af passiv rygning, der kan give allergi og på længere sigt risiko for kræft.

På den baggrund påbød Arbejdstilsynet virksomheden at etablere tilstrækkelig ventilation i lokalet så belastningen af skadelig tobaksrøg nedbringes så meget som det er teknisk muligt ved at etablere et passende luftskifte i lokalet, og at der skal være tilførsel af frisk luft svarende til den udsugede luftmængde, samt at tilførslen af frisk luft skal kunne ske uden træk og med mulighed for opvarmning. ”

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 8. juni 2006 følgende afgørelse

Arbejdstilsynet har i afgørelsen henvist til udkast til tilsynsrapport af 15. maj 2006 med påbud om nedbringelse af udsættelsen for passiv rygning,

” Beskrivelse

Ved besøget 31. marts om aftenen, hvor der var mange kunder, var der en tæt røg i lokalet. Der blev røget ved de fleste borde og omkring bardisken. Der var etableret udsugning under loftet. Der var ingen mulighed for indblæsning af frisk erstatningsluft. Lokalet med bardisk, borde og stole var under 100 m2

Arbejdsopgaverne for den ansatte på besøgstidspunktet var at serverer øl og vand for kunderne dels ved bardisken og ved bordene i lokalet, samt indsamling af tomme flasker og tømning af askebægre. Det blev oplyst at der blev omsat ca. 7- 10 kasser om dagen.

Ved besøget 2. maj 2006 om formiddagen var lokalet mindre røgfyldt, men der var tydelig lugt af røg fra gårsdagen.

Vurdering

Det vurderes at der bliver røget jævnligt og til tider meget i lokalet, og røgen virkede generende eller irriterende på slimhinderne.

Det vurderes derfor at den etablerede udsugning var utilstrækkelig til at kunne give et tilstrækkeligt luftskifte i lokalet og ansatte blev udsat for en betydelig grad af passiv rygning der kan give allergi og på sigt er der risiko for at den passive rygning kan forårsage kræft.

Påbud

Der skal etableres en tilstrækkelig ventilation i lokalet så belastningen af skadelig tobaksrøg nedbringes så meget som det er teknisk muligt ved at etablere et passende luftskifte i lokalet. Der skal være tilførsel af frisk luft svarende til den udsugede luftmængde. Dette skal kunne ske uden træk og der skal være mulighed for at luften kan opvarmes.

Påbudet skal efterkommes senest tirsdag den 1. maj 2007.

Hjemmel

– Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø nr. 268 af 18. marts 2005, som ændret med lov nr. 300 af 19. april 2006 § 77 stk. 1

– Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning § 34, § 48 stk. 4 og § 57 stk. 2,

Vejledning

Arbejdsgiveren har flere muligheder for at sikre de ansatte mod passiv rygning. Dette kan være

1. Forbud mod rygning.

2. Begrænsning af rygning til bestemte områder hvor personalet ikke betjener kunderne.

3. Ventilation af lokalerne.

Afhængig af de konkrete forhold kan der være stor variation i effektiviteten af de enkelte foranstaltninger.

Et forbud mod rygning eller begrænsning af rygning til bestemte områder (f. eks. specielle ventilerede rygerum) er en metode til at leve op til arbejdsmiljølovgivningens krav. Det kan bl.a. ske ved fastsættelse af en rygepolitik på virksomheden.

Anvendes ikke et forbud eller begrænsning af rygningen, skal påvirkningen fra røgen fjernes på andre måder.

Ved en opdeling af ryger- og ikke-rygerområder er effektiviteten meget afhængig af, hvilke metoder der anvendes for at hindre røgen i at sprede sig fra ryger- til ikke-rygerområder. Metoden er ligeledes problematisk, hvor personale skal opholde sig i rygerområderne i længere tid, f. eks. i restauranter.

Arbejdstilsynet anser mekanisk ventilation med indblæsning af trækfri opvarmet frisk luft og dermed et tilstrækkelig luftskifte i lokalet, som den eneste realistiske metode til at imødegå gener og sundhedsrisiko fra tobaksrøg i Deres virksomhed.

Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

Klage af 4. juli 2006

”Klage over påbud om nedbringelse af udsættelsen for passiv rygning

Ved afgørelse af 8. juni d.å. har Restaurant Sømærket v/ undertegnede fået et påbud om nedbringelse af udsættelsen for passiv rygning.

Efter min opfattelse er påbuddet helt uberettiget, idet rygningen efter min opfattelse og erfaring ikke er generende og irriterende og derfor kræver mere udsugning end det nuværende.

Arbejdstilsynet havde valgt at aflægge besøg den 31. marts, hvor der var stuvende fuldt, dette sker én gang i måneden, når vore stamgæster får udbetalt pension og kontanthjælp, det er disse indtægtsgrupper, der udgør 90 procent af vore kunder.

Der er i rummet installeret udsugning, der renses og efterses to gange årligt, hele sommerhalvåret er indgangsdøren åben, ligesom der er mulighed for at åbne vinduer, hvilket gøres efter behov. Derudover kommer der frisk luft via ventilationsrist i ydermur.

Jeg har to ansatte, der arbejder henholdsvis 15 og 16 timer om ugen, begge er rygere, hvilket må skønnes mere sundhedsskadeligt end den relativt begrænsede påvirkning af passiv rygning.

Endvidere er regeringens lovforslag om eventuelt rygeforbud endnu ikke vedtaget, hvorfor en eventuel stillingtagen til yderligere investering inden dette foreligger, vil være fuldstændigt meningsløst. I en virksomhed som min, med en årsomsætning på 1,5 mio. er det ikke muligt at investere op til hundrede tusind uden reel baggrund. Fastholdes påbuddet vil alternativet være at afskedige de ansatte eller lukke, dette er vel ikke det egentlige formål med Arbejdstilsynets besøg.

Ydermere er jeg bekendt med andre sammenlignelige virksomheder, der ikke har fået stillet de samme krav.

Det er derfor min opfattelse, at Arbejdstilsynets afgørelse er forkert, hvilket jeg ligeledes er blevet bekræftet i ved samtale med medarbejderne på Restaurant Sømærket, der begge deler denne opfattelse. ”

4. Arbejdstilsynets udtalelse

I brev af 18. august 2006 udtaler Arbejdstilsynet følgende

” I brev af 4. juli 2006 har virksomheden klaget over Arbejdstilsynets påbud.

Klager anser påbudet for helt uberettiget og henviser til at rygningen efter klagers opfattelse og erfaring ikke er generende og irriterende, og derfor (ikke?) kræver mere udsugning end det nuværende.

Klager gør opmærksom på at Arbejdstilsynet valgte at aflægge besøg den 31. marts, hvor der var stuvende fuldt. Det er der én gang om måneden, når virksomhedens stamgæster – 90% af kunderne – har fået udbetalt pension og kontanthjælp.

Klager oplyser at udsugningen renses og efterses to gange årligt. Hele sommerhalvåret er indgangsdøren åben, ligesom der efter behov gøres brug af muligheden for at åbne vinduer. Endelig kan der komme frisk luft ind via en ventilationsrist i ydermuren.

Klager oplyser at der er to ansatte med en arbejdstid på henholdsvis 15 og 16 timer om ugen. De er begge rygere, hvilket må skønnes mere sundhedsskadeligt end den relativt begrænsede påvirkning fra passiv rygning.

Klager henviser til de økonomiske konsekvenser af påbudet, som forekommer meningsløse på et tidspunkt hvor der ikke er nogen afklaring af om regeringens forslag om et eventuelt rygeforbud bliver vedtaget. Hvis påbudet fastholdes, kan alternativet være at afskedige de ansatte eller lukke virksomheden.

Endelig anfører klager at hun er bekendt med at andre sammenlignelige virksomheder ikke har fået stillet samme krav.

Arbejdstilsynets vurdering

Regler og praksis

Af lov om arbejdsmiljø (lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005) § 42, stk. 1 fremgår, at arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Af bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning (nr. 96 af 13. februar 2001) § 34 fremgår, at hvert arbejdsrum skal have tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden generende træk.

Stk. 2. Hvis der ikke på forsvarlig måde kan opnås tilstrækkelig luftfornyelse gennem vinduer, døre, ventiler og lignende til det fri, skal der indrettes en mekanisk ventilation, der giver tilstrækkelig tilførsel af frisk luft af passende temperatur og fugtighed.

At-vejledning A. 1.2 om indeklima nævner i indledningen passiv rygning som en hyppig årsag til dårligt indeklima.

Punkt 2.2.3. omhandler passiv rygning.

Det anføres bl.a. at passiv rygning, det vil sige udsættelse for andres tobaksrøg, er et indeklimaproblem. Passiv rygning kan være et stort problem i storrumskontorer, i kantiner, på gange og andre steder, hvor flere ansatte færdes. Kortvarige ophold i lokaler, hvor der ryges i begrænset omfang i forhold til rummets størrelse, fx en enkelt ryger i et stort velventileret lokale, giver normalt ikke problemer. For at sikre en rimelig luftkvalitet i lokaler, hvor der ryges mere permanent, er det nødvendigt med et væsentligt større luftskifte end normalt. Selv en sådan øgning af ventilationen beskytter ikke altid. Andre muligheder er at indføre rygeforbud eller at adskille rygere og ikke-rygere.

Punkt 3.1 omhandler ventilation.

Det anføres bl.a. at luften i arbejdsrum fx kan forurenes med afgasning og støv fra byggematerialer, inventar og arbejdsprocesser, lugt, kuldioxid og sved fra mennesker, tobaksrøg samt fugt og varme. For at opnå et behageligt og sundt indeklima er det nødvendigt, at den forurenede luft udskiftes med frisk luft. Der skal derfor være et luftskifte, som sikrer en tilfredsstillende luftkvalitet. Luftskiftet er det antal gange, som lokalets luft udskiftes pr. time. Luftskiftet kan ske ved naturlig eller mekanisk ventilation.

Hvor stort, luftskiftet skal være, afhænger af forureningskildens art og mængde. Et tilstrækkeligt luftskifte fastsættes ud fra de forureninger, lokalet modtager.

Punkt 3.1.1 omhandler naturlig ventilation.

Det anføres bl.a. at naturlig ventilation er ventilation, hvor luften tilføres og fjernes gennem vinduer, døre, udluftningsventiler, revner og sprækker.

I almindelige arbejdslokaler, hvor der ikke er særligt forurenende arbejdsprocesser, som fx kontorer med få personer og lagerlokaler kan det være tilstrækkeligt med naturlig ventilation.

Punkt 3.1.2 omhandler mekanisk ventilation.

Det anføres bl.a. at når der ikke kan opnås tilstrækkelig luftfornyelse ved naturlig ventilation, skal der indrettes mekanisk ventilation, der tilfører tilstrækkelig frisk luft af passende temperatur og fugtighed. Det vil ofte være nødvendigt i arbejdsrum, hvor der er flere mennesker, hvor der ryges, hvor der er kontormaskiner, der afgiver varme og forurening, eller hvor der er afgasning fra inventar og bygningsdele. Mekanisk ventilation skal sikre, at arbejdsrummet tilføres tilstrækkelig frisk luft af passende temperatur og fugtighed — uden generende træk. Det kan ske på en af følgende måder

Ved mekanisk udsugning af luft kombineret med mekanisk tilførsel af frisk luft.

Ved mekanisk udsugning af luft kombineret med naturlig tilførsel af frisk luft gennem sprækker ved døre og vinduer

Ved mekanisk indblæsning af frisk luft, hvorved overskydende luft fortrænges gennem sprækker ved døre og vinduer.

Ventilationsanlæg skal normalt indrettes med afbalancerede luftmængder. Det vil sige, at der skal tilføres frisk luft i en mængde, der svarer til den udsugede luft. Man kan dog holde overtryk i arbejdsrum, der ikke ønskes forurenet fra omgivelserne. Det vil sige, at der indblæses mere luft i rummet, end der suges ud.

Oplevelsen af træk skyldes en lokal afkøling af kroppen. Afkølingen kan skyldes luftstrømme. Nakke og ankler er normalt mest følsomme. Træk fremkaldt af ventilation skyldes en kombination af kold luft og luftens hastighed. Hvis ventilationsluften indblæses ved lav temperatur og/eller høj hastighed er det vigtigt, at indblæsningsluften ikke rammer eller påvirker de ansatte.

I At-intern instruks nr. 5/2006 om passiv rygning er der redegjort for problemstillingen og Arbejdstilsynets tilsynspraksis.

I bilaget til instruksen er der redegjort for den sundhedsmæssige risiko og forskellige muligheder for at træffe foranstaltninger mod udsættelse for passiv rygning.

Arbejdstilsynet har ikke kendskab til at der skulle foreligge administrative afgørelser fra Arbejdsmiljøklagenævnet eller tidligere Arbejdsministeriet.

Arbejdstilsynets bemærkninger til klagers anbringender

Som et led i screening og tilsyn med virksomhederne i hotel- og restaurationsbranchen har Arbejdstilsynet gennemført et antal besøg i eftermiddags- og aftentimerne hvor der typisk er mere aktivitet i branchen end tidligere på dagen. Det er tilfældigt at det er den sidste dag i måneden.

Arbejdstilsynets konstateringer ved besøgene dokumenterer at ventilationen er utilstrækkelig og ikke lever op til regler og praksis.

Efter Arbejdstilsynets vurdering er det uden betydning at de ansatte kun har en arbejdstid på 15-16 timer ugentligt. Om de ansatte vil ryge kan de selv bestemme, men den massive udsættelse for passiv røg har de ikke indflydelse på og den medfører under alle omstændigheder en væsentlig forøgelse af deres påvirkning af tobaksrøg.

Reglerne, praksis og tilsynspraksis er fastlagt med kendskab til at der er politiske overvejelser om at udvide området for rygeforbud. Det påvirker imidlertid ikke Arbejdstilsynets pligt til at reagere når det konstateres at ansatte udsættes for en sundhedsskadelig påvirkning der ligger ud over hvad der efter gældende regler og praksis kan accepteres.

Arbejdstilsynets reaktioner afhænger af hvad der konkret kan konstateres og dokumenteres. Andre virksomheder kan være besøgt på tidspunkter hvor det ikke har været muligt at konstatere tilstrækkeligt til at træffe afgørelse. I sådanne tilfælde vil der ofte blive givet en vejledning når der er tale om et kendt problem i branchen.

Arbejdstilsynets samlede vurdering og indstilling

Arbejdstilsynet indstiller at påbudet fastholdes.

Arbejdstilsynet finder at der i denne sag er tilstrækkelig dokumentation for at der ryges jævnligt i lokalet og at røgen virker generende eller irriterende på slimhinderne. Konstateringen er sket dels ved et aftenbesøg hvor der er fyldt og ryges meget i lokalet, men også en formiddag hvor der også ryges og er tydelig spor af røgen fra dagen før.

Det er samtidig konstateret at den etablerede udsugning og de eksisterende muligheder for tilførsel af frisk luft ikke sikrer, at der på forsvarlig måde kan opnås tilstrækkelig luftfornyelse. Betingelserne for at stille krav om en mekanisk ventilation, der giver tilstrækkelig tilførsel af frisk luft af passende temperatur er derfor opfyldt.

Hjemmelsangivelse skal suppleres med arbejdsmiljølovens § 42, stk. 1. Henvisningen til bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning § 48, stk. 4 og 57, stk. 2 skal udgå, idet hverken spiseplads eller hvileplads indgår i påbudet. ”

5. Nyt efter klagen

Intet

6. Regler

Bekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 af lov om arbejdsmiljø

Resumé

Ved Arbejdstilsynets tilsynsbesøg i et restaurationslokale konstateredes tæt røg i lokalet med mange kunder. Restaurationslokalet er under 100 m2 og der var udsugning under loftet, men ikke indblæsning af frisk erstatningsluft.

De ansatte serverede øl og vand for kunderne, samt arbejdede med afrydning af borde.

Arbejdstilsynet vurderede, at der jævnligt blev røget i lokalerne, at røgen virkede generende eller irriterende på slimhinderne, at den etablerede udsugning var utilstrækkelig til at give et tilstrækkeligt luftskifte, og at de ansatte blev udsat for betydelig grad af passiv rygning, der kan give allergi og på længere sigt risiko for kræft.

Arbejdstilsynet gav virksomheden påbud om at etablere tilstrækkelig ventilation i lokalet så belastningen af skadelig tobaksrøg nedbringes så meget som det er teknisk muligt ved at etablere et passende luftskifte i lokalet. Desuden skal der være tilførsel af friskluft svarende til den udsugede luftmængde, samt at tilførslen af frisk luft skal kunne ske uden træk og med mulighed for opvarmning.

Indstilling

Tiltrædelse af Arbejdstilsynets afgørelse