For sen klage over afslag på generel dispensation fra reglerne om unges arbejde. Bekendtgørelse i overensstemmelse med direktiv

Kapitel 1

Område

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter beskæftigelse af unge under 18 år ved arbejde for en arbejdsgiver, jf. lov om arbejdsmiljø § 59, herunder arbejde i arbejdsgiverens private husholdning og arbejde i familievirksomheder, dvs. arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden.

Kapitel 3

Visse former for arbejde, som unge under 18 år ikke må udføre

Kapitel 10

Unge under 18 år

§ 10 stk. fritager unge fra nogle af disse forbud, hvis arbejdet udføres af unge, som er fyldt 15 år, og som indgår som et nødvendigt led i en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er reguleret ved lov eller i henhold til lov. Bestemmelsen kaldes populært lærlingebestemmelsen. Bestemmelsens rationale er, at en erhvervsuddannelse ikke kan gennemføres, hvis ikke lærlingen får mulighed for at arbejde med fagets sædvanlige maskiner og arbejdsprocesser.

De erhvervskompetencegivende uddannelser omfatter 124 lærlingeuddannelser, 3 uddannelser inden for social og sundhed samt landmandsuddannelsen, jævnfør Undervisningsministeriet.

Forpraktikanter og trainees er ikke erhvervskompetencegivende uddannelser, og kan dermed ikke sidestilles med sådanne.

Dispensationsbestemmelsen i § 47 tillader fravigelser fra kapitel 3, når forholdene gør det rimeligt og forsvarligt, og i det omfang det er foreneligt med direktivet om beskyttelse af unge på arbejdspladsen.

Arbejdstilsynet finder derfor, at organisationernes ønske om forpraktikanters sidestilling med elever i erhvervskompetencegivende uddannelser, reguleret ved lov eller i henhold til lov, ikke er foreneligt med direktivet og dermed Arbejdstilsynets implementering af direktivet.

Arbejdstilsynet skal i øvrigt bemærke, at arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne deltager i de såkaldte regeludvalg, når der udarbejdes bekendtgørelser, således også bekendtgørelse om unges arbejde.

”

Arbejdstilsynets udtalelse blev udsendt til høring i de 3 organisationer den 11. september 2006. Arbejdsmiljøklagenævnet har ikke modtaget bemærkninger.

6. Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

§ 10. Arbejde, der udføres af unge, som er fyldt 15 år, og som indgår som et nødvendigt led i en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er reguleret ved lov eller i henhold til lov, er undtaget fra forbudene i §§ 11, stk. 1, 12, stk. 1, 15 og 16 i det omfang dette er nødvendigt for den konkrete uddannelses gennemførelse.

Kapitel 14

Klageadgang

§ 59. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på unges arbejde for en arbejdsgiver, herunder også det arbejde, som er nævnt i § 2, stk. 2, nr. 1 og 2.

§ 60. Ved beskæftigelse af unge under 18 år skal der ved arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse tages hensyn til den unges alder, udvikling og helbredstilstand samt til indvirkningen på skolegang eller anden uddannelse.

Stk. 2.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om unges beskæftigelse, herunder højere aldersgrænser end 15 år for beskæftigelse ved visse former for arbejde, med henblik på at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der kan fastsættes særlige regler for unge under uddannelse.

Stk. 4.

§ 81. Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov, jf. dog stk. 6, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Klagen sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen, videresendes klagen til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet.

Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter § 77, stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2 og 3, har ikke opsættende virkning.

Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.

Stk. 5. Afgørelser truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde

For sen klage over afslag på generel dispensation fra reglerne om unges arbejde. Bekendtgørelse i overensstemmelse med direktiv

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. januar 2007 taget stilling til, om klage af 16. juni 2006 fra X, Y og Z skal behandles.

Spørgsmålet om behandling af klagen

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet vil behandle Deres klage, selvom klagen er modtaget efter udløbet af klagefristen på 4 uger.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund for afgørelsen om at behandle sagen, at

– de 3 organisationer søgte Arbejdstilsynet om generel dispensation fra forbudet i bekendtgørelsen om unges arbejde, § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, § 15 og § 16, således at unge i forpraktik blev sidestillet med personer i en erhvervsuddannelse (bekendtgørelsens § 10),

– Arbejdstilsynet meddelte afslag i brev af 27. marts 2006,

– sidste frist for rettidig klage var den 26. april 2006,

– organisationerne klagede den 19. juni 2006 i brev af 16. juni 2006.

Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Når særlige grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.

Klagen indeholder det principielle spørgsmål, om § 10, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 er i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3 i Rådets direktiv 94/33/EØF.

Arbejdsmiljøklagenævnet vil derfor behandle klagen.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

– § 81, stk. 4 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005.

Spørgsmålet om generel dispensation

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. januar 2007 behandlet klage fra X, Y og Z. Organisationerne har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af 27. marts 2006 om afslag på organisationernes ansøgninger om en generel dispensation fra forbudet om unges arbejde med værktøj, maskiner og arbejdsprocesser til forpraktikanter i Y-branchen og Z-branchen.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Organisationerne får ikke en generel dispensation fra forbudet om unges arbejde med værktøj, maskiner og arbejdsprocesser til forpraktikanter i Y-branchen og Z-branchen.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 27. marts 2006.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund for afgørelsen, at

– de 3 organisationer søgte Arbejdstilsynet om en generel dispensation fra forbudet i bekendtgørelsen om unges arbejde, § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, § 15 og § 16,

– dispensationen skulle omfatte forpraktikanter mellem 15 og 18 år, der var i forpraktik i op til 6 måneder i en virksomhed inden for Y-branchen eller Z-branchen, således at forpraktikanterne blev sidestillet med unge, der er omfattet af bekendtgørelsens § 10,

– det er aftalt mellem organisationerne, at der gives merit på 1 måned i læretiden, hvis forpraktikanten har gennemført 6 måneders praktik med mindst 25 timer pr. uge, og de normale prøvetidsbestemmelser kan ikke anvendes fuldt ud til at opsige den unge med en uddannelsesaftale, hvis der har været forudgående forpraktik, og

– Arbejdstilsynet meddelte afslag den 27. marts 2006, fordi Arbejdstilsynet fandt, at en dispensation ville være uforenelig med Rådets direktiv 94/33/EØF, som ligger til grund for reglerne i bekendtgørelsen om unges arbejde.

Rådets direktiv 94/33/EØF er en minimumsforskrift med det formål at sikre et bedre beskyttelsesniveau for arbejdstageres sikkerhed og sundhed. Det betyder, at medlemsstaterne, som minimum, skal indføre direktivets regler, men kan indføre strengere bestemmelser, end direktivet angiver, inden for direktivets formål.

I EU direktiv 94/33/EØF er i artikel 7, stk. 3 anført, at

” medlemsstaten ved lov eller administrative bestemmelser kan tillade undtagelser fra forbudene i artikel 7, stk. 2, når de er nødvendige for de 15-17-åriges erhvervsuddannelse, ”

Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse om unges arbejde. Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 er gældende. I bekendtgørelsens § 10, stk. 1 er anført

”Arbejde, der udføres af unge, som er fyldt 15 år, og som indgår som et nødvendigt led i en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er reguleret ved lov eller i henhold til lov, er undtaget fra forbudene ”

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at bekendtgørelsen § 10, stk. 1 er i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3 i Rådets direktiv. Arbejdsmiljøklagenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Rådets direktiv er en minimumsforskrift.

Nævnet finder ikke, at den aftalte forpraktik kan sidestilles med erhvervskompetencegivende uddannelse, der er reguleret ved lov eller i henhold til lov.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at forpraktik hviler på en aftale og ikke er en uddannelse, der er reguleret ved lov eller i henhold til lov.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at begrebet ”erhvervskompetencegivende” skal forstås således at den, der har gennemgået uddannelsen, har kompetence til at udføre et bestemt erhverv på egen hånd. Nævnet finder ikke, at forpraktikanter har en sådan kompetence, da forpraktikperioden gennemføres med henblik på at indgå en uddannelsesaftale.

Der kan derfor ikke gives en generel dispensation fra forbudet i bekendtgørelsen om unges arbejde, § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, § 15 og § 16 til unge, der indgår en forpraktikaftale med en virksomhed i Y-branchen eller Z-branchen.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

– § 60, stk. 3 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, og

– § 10, stk. 1 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde.

På klagenævnets vegne

Kopi til

Arbejdstilsynet, Postboks 1228, 0900 København C.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde i udtalelsen af 4. juli 2006

”Sagens indhold

X og Y, henholdsvis X og Z søgte den 2. februar 2006 henholdsvis 1. marts 2006 om dispensation fra reglerne om unges arbejde. Synspunkterne blev uddybet ved møde mellem organisationerne og Arbejdstilsynet den 13. marts 2006.

Ansøgningernes indhold var et ønske om at sidestille forpraktikanter med lærlinge, der er undtaget fra visse forbud i bekendtgørelse om unges arbejde, såfremt arbejdet indgår som et nødvendigt led i en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Organisationernes ansøgninger var således generelle og uden specificering af, hvilke maskiner og arbejdsprocesser, der søgtes dispensation til at lade forpraktikanterne bruge.

Da organisationernes aftaler om forpraktikordninger ikke indebærer, at forpraktikken er en erhvervskompetencegivende uddannelse, traf Arbejdstilsynet den 27. marts 2006 afgørelse om, at en generel dispensation ville være i strid med Rådets direktiv om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, hvorfor Arbejdstilsynet afslog at meddele dispensation.

Arbejdstilsynet skrev samtidig i afgørelsen, at der ville være mulighed for at søge dispensation for specifikke maskiner og arbejdsprocesser.

Dette gjorde organisationerne i fornyede ansøgninger af 10. april henholdsvis 11. april, og klagede i øvrigt ikke over afgørelsen.

”

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 27. marts 2006 følgende afgørelse

”Afslag på dispensation fra bekendtgørelse om unges arbejde

Baggrund

X og Y har den 2. februar 2006 ansøgt om dispensation fra bekendtgørelse om unges arbejde. X og Z har den 1. marts 2006 sendt en lignende dispensationsansøgning. Endelig blev der - den 13. marts 2006 - afholdt møde mellem organisationerne og Arbejdstilsynet om ansøgningerne.

Organisationerne har den 20. marts uddybet synspunkterne fra nævnte møde.

Ansøgningerne drejer sig om, at organisationerne har indgået aftale om forpraktik, der gerne skulle udmunde i en egentlig uddannelsesaftale.

I den forbindelse ønskes dispensation fra ovennævnte bekendtgørelse, så forpraktikanterne ligestilles med lærlingene, dvs. at de - jævnfør bekendtgørelsens § 10 stk. 1 - undtages fra forbudene i § 11 stk. 1, 12 stk. 1, 15 og 16, i det omfang dette er nødvendigt for den konkrete uddannelses gennemførelse.

Bekendtgørelsens § 10 stk. 1 er beregnet for unge, som er fyldt 15 år, og som er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er reguleret ved lov eller i henhold til lov. Forpraktik er ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, om end det er tanken, at den skal føre til dette, og at praktikken i øvrigt er meritgivende i forhold til den egentlige uddannelsesaftale.

Organisationerne gør opmærksom på, at Arbejdstilsynet ved mødet den 13. marts 2006 tilkendegav, at det ville være muligt at give en sådan dispensation ud fra bekendtgørelsens dispensationsbestemmelse.

Arbejdstilsynets vurdering

Den relevante dispensationsbestemmelse i bekendtgørelsen, § 47, lyder således

“Direktøren for Arbejdstilsynet kan tillade fravigelser fra kapitel 3 for bestemte fag og faglige områder, eller i enkelttilfælde, når forholdene gør det rimeligt og fuldt forsvarligt, og i det omfang, det er foreneligt med Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen.

I Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 fremgår følgende af Artikel 7, punkt 3

“For de 15-17-årige kan medlemsstaterne ved lov eller administrative bestemmelser tillade undtagelser fra stk. 2, når de er nødvendige for de 15-17- åriges erhvervsuddannelse, og på betingelse af, at deres sikkerhed og sundhed beskyttes, fordi arbejdet udføres under tilsyn af en kompetent person som omhandlet i Artikel 7 i direktiv 89/391/EØF, og med forbehold af, at den beskyttelse, nævnte direktiv giver, er sikret.”

Nævnte stk. 2 (i Artikel 7) er de forbudsbestemmelser, der gælder for unges arbejde, og er i den danske bekendtgørelse omsat til - blandt andet - de bestemmelser, organisationerne søger dispensation fra.

Direktiv 89/3911E0F er direktivet om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (også kaldet Rammedirektivet).

Arbejdstilsynet finder, at der med direktivets begreb ”erhvervsuddannelse” menes en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Arbejdstilsynet finder herefter, at den ansøgte dispensation ikke er mulig at give, idet den ikke vil være forenelig med Rådets direktiv 94/33/EF.

Arbejdstilsynet beklager, at Arbejdstilsynet ved en fejl har oplyst det modsatte ved mødet den 13. marts 2006 med organisationerne.

Arbejdstilsynet skal dog gøre opmærksom på, at der vil være mulighed for at få dispensation for en række maskiner og til dels arbejdsprocesser i overensstemmelse med gældende praksis.

Såfremt organisationerne måtte ønske dette, kan liste over de maskiner og processer, der søges dispensation til, indsendes til Arbejdstilsynet til behandling.

Afgørelse

Arbejdstilsynet meddeler afslag på den ønskede dispensation, hvorefter forpraktikanter skulle undtages fra forbudene i § 11 stk. 1, 12 stk. 1, 15 og 16, i det omfang dette er nødvendigt for forpraktikkens gennemførelse.

”

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

De 3 organisationer har i brev af 16. juni 2006 bl.a. klaget over Arbejdstilsynets afgørelse

”

Ved brev af 1. juni 2006 har Arbejdstilsynet truffet afgørelse i ansøgning fra henholdsvis Y og X samt Z og X af 10. april og 11. april 2006 om dispensation fra reglerne om unges arbejde, jf. bilag 1 og 2.

Y, Z og X har søgt om dispensation fra reglerne om unges arbejde, således at unge der er fyldt 15 år kan anvende en række værktøjer i forbindelse med deltagelse i forpraktik. Værktøjer der er helt almindelige og nødvendige for at udføre og deltage i de daglige arbejdsopgaver i installationsvirksomheder.

Indledningsvis skal organisationerne beklage, at det overhovedet har været nødvendigt at søge om dispensation for reglerne om unges arbejde, så unge i forpraktik kan anvende en række værktøjer.

Organisationerne havde, jf. vedlagte ansøgninger af henholdsvis 2. februar og 1. marts 2006, søgt om en generel dispensation fra reglerne om unges arbejde, for unge mellem 15 og 18 år, der deltager i forpraktik i installationsvirksomheder på lige fod med de arbejdsmiljøregler, der er gældende for lærlinge.

Som afslag på en generel dispensation henviser Arbejdstilsynet til Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994, Artikel 7, punkt 3, hvoraf der fremgår følgende

“For de 15-17-årige kan medlemsstaterne ved lov eller administrative bestemmelser tillade undtagelser fra stk. 2, når de er nødvendige for de 15-17-åriges erhvervsuddannelse, og på betingelse af, at deres sikkerhed og sundhed beskyttes, fordi arbejdet udføres under tilsyn af en kompetent person som omhandlet i Artikel 7 i direktiv 89/391/EØF, og med forbehold af, at den beskyttelse, nævnte direktiv giver, er sikret.”

Arbejdstilsynets finder, at der med direktivets begreb “erhvervsuddannelse” menes en “kompetencegivende uddannelse” og meddeler på denne baggrund afslag på en generel dispensation fra reglerne om unges arbejde, for unge der deltager i forpraktik.

Organisationerne finder, at Arbejdstilsynets fortolkning af direktivets begreb “erhvervsuddannelse” er uacceptabelt snævert, ikke begrundes og at fortolkningen lægger unødige hindringer i vejen for arbejdsmarkedets parters bestræbelser på at etablere ordninger og muligheder for unge, med henblik på at de kan kvalificere sig til efterfølgende at kunne indgå en egentlig uddannelsesaftale.

Forpraktik er for unge under 18 år, som i op til 6 måneder kan ansættes på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Aftalen kan opsiges af begge parter med kort varsel. Målet er, at der indgås en egentlig uddannelsesaftale ved forpraktikkens udløb, og der kan i så fald gives merit på en måned, såfremt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i virksomheden har været minimum 25 timer.

Formålet med forpraktik er at give unge, som er usikre på valg af erhvervskarriere, en mulighed for at snuse til branchen inden de indgår en uddannelsesaftale af 3-4 års varighed. Forpraktik er også en mulighed for unge, der ikke helt har kvalifikationerne i orden til at påbegynde en erhvervsuddannelse eller har mulighed for at indgå en uddannelsesaftale, da der gives mulighed for at arbejde på virksomheden kombineret med f.eks. sproglig og faglig opkvalificering.

Fra organisationernes side har det været et ønske med forpraktikaftalerne at tage ansvar og udmønte de politiske beslutninger om at etablere mulighed for forpraktik-/traineeordninger m.v. forud for egentlige uddannelsesaftaler.

Forpraktikken kan kun indgås med virksomheder, der af det faglige udvalg er godkendt til at have lærlinge og unge under 18 år, og de unge er omfattet af lærlingebestemmelserne i overenskomsterne mellem henholdsvis Y og X samt Z og X, jf. vedlagte aftaler af 18. januar og 30. januar 2006 mellem organisationerne.

Ved indgåelse af forpraktikaftaler er der således på den ene side tale om unge, som alternativt (principielt) kunne have indgået en uddannelsesaftale. På den anden side er der tale om virksomheder, der er vant til at have unge og lærlinge ansat på virksomhederne og som kender det ansvar, der følger med oplæring og instruktion i forhold til arbejdsmiljø og tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Ligesom målet er en uddannelsesaftale.

Arbejdstilsynets fortolkning af direktivets begreb “erhvervsuddannelse” til kompetencegivende uddannelse er svært angribelig, når det ikke begrundes, men det er organisationernes opfattelse, at den snævre fortolkning, der lægges til grund ikke tjener noget formål - tværtimod - og der er ikke grund til bekymring om de unges sikkerhed, da de arbejder under regulerede forhold og i virksomheder, der er vant til at have lærlinge og er underlagt samme krav om arbejdsmiljø- og sikkerhedsinstruktion som lærlinge i øvrigt.

At den generelle dispensation ikke kunne gives er derfor helt uforståelig.

Og det skal understreges, at organisationerne på den baggrund har set sig nødsaget til at søge dispensation fra reglerne om unges arbejde for særlige værktøjer og arbejdsprocesser - ellers kunne forpraktikaftalerne ikke bringes i anvendelse.

”

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har den 4. juli 2006 anført følgende

”

Arbejdstilsynet har modtaget vedlagte klage fra X, Y og Z over Arbejdstilsynets afgørelse af 1. juni 2006 om afslag på dispensation fra reglerne om unges arbejde.

Klagens indhold

Klagen falder i to afsnit

1. Organisationerne klager indledningsvis over, at det overhovedet er nødvendigt at søge dispensation til specificerede maskiner og arbejdsprocesser, idet organisationerne finder, at Arbejdstilsynets fortolkning af ovennævnte direktiv er for snæver.

Organisationerne henviser til, at Arbejdstilsynet fortolker direktivets ordlyd om erhvervsuddannelse som erhvervskompetencegivende uddannelse, at Arbejdstilsynet ikke begrunder fortolkningen og at fortolkningen lægger hindringer i vejen for at etablere ordninger for unge, så de kan kvalificere sig til efterfølgende at indgå en egentlig uddannelsesaftale.

Organisationerne finder derfor, at afslaget på en generel dispensation er helt uforståelig.

Arbejdstilsynets vurdering

For så vidt angår 1. del af klagen finder Arbejdstilsynet, at organisationerne burde have fremført dette i tilknytning til afgørelsen om dette af 27. marts 2006 i form af klage over dén afgørelse.

Arbejdstilsynet skal dog knytte en kommentar til denne del af klagen

Undtagelsen fra en række forbud i bekendtgørelse om unges arbejde (og det bagved liggende direktiv) skyldes hensynet til, at det ikke er muligt at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse uden at kunne anvende en række farlige værktøjer, stoffer og materialer eller arbejdsprocesser, der indgår som et nødvendigt led i den pågældende uddannelse.

Arbejdstilsynet har derfor implementeret bestemmelsen som § 10 stk. 1 i bekendtgørelse om unges arbejde. Bestemmelsen går populært under betegnelsen ”lærlingebestemmelsen ”.

Arbejdstilsynet kan oplyse, at muligheden for at indgå aftaler om forpraktik/trainee-ordning blev til i 2005 i et samarbejde mellem Finansministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Beskæftigelsesministeriet, repræsenteret af Arbejdstilsynet.

I den forbindelse blev Arbejdstilsynets fortolkning ikke anfægtet, og ministerierne var enige om, at forpraktik/trainee-ordninger ville kræve dispensation fra Arbejdstilsynets side, idet der ikke var tale om erhvervskompetencegivende uddannelser, reguleret ved lov eller i henhold til lov.

Arbejdstilsynet kan endelig oplyse, at forpraktik- eller trainee-ordninger ikke indgår i Undervisningsministeriets fortegnelse over de erhvervskompetencegivende uddannelser.

Da klagefristen for så vidt angår afgørelsen af 27. marts 2006 for længst er overskredet, finder Arbejdstilsynet, at klagen ikke bør realitetbehandles.

”

5. Nyt efter klagen

Arbejdsmiljøklagenævnet har modtaget følgende brev af 25. juli 2006 fra X, Y og Z

”Ved brev af 11. juli 2006 har Arbejdsmiljøklagenævnet fremsendt Arbejdstilsynets bemærkninger til Y og Z og Xs klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 1. juni 2006 om dispensation fra reglerne om unges arbejde med

For Y-området

– Rillefræser

– Vinkelsliber

– Søm og boltepistoler

– Fører eller operatør at mobile personløftere og arbejdsplatforme, og arbejde fra disse, hvis det kræver brug at faldsikringsudstyr

– Brug af vibrerende håndværktøj med et vibrationsniveau over 130 db længere end 30 minutter pr. dag.

For Z-området

– Slagboremaskine i mere end 30 minutter om dagen

– Vinkelsliber

Y, Z og X har søgt om dispensation fra reglerne om unges arbejde, således at unge der er fyldt 15 år kan anvende en række værktøjer i forbindelse med deltagelse i forpraktik. Værktøjer der er helt almindelige og nødvendige for at udføre og deltage i de daglige arbejdsopgaver i installationsvirksomheder.

Organisationerne fandt det nødvendigt, at søge dispensation fra reglerne om unges arbejde for særlige værktøjer, efter at Arbejdstilsynet ved brev af 27. marts 2006 havde givet afslag på organisationernes ansøgninger om en generel dispensation fra reglerne om unges arbejde.

Dette af hensyn til at organisationerne kunne kommer i gang med at reklamere for ordningen overfor virksomhederne, vejledersystemerne og ikke mindst de unge, der forlod folkeskolen med udgangen af juni måned. Organisationerne fandt således ikke, at man havde anden mulighed end at søge en dispensation for særlige værktøjer, så vi kunne komme i gang med forpraktikken til glæde for en masse unge mennesker og fagets virksomheder. Samtidig tilskynder Undervisningsministeriet organisationerne til at levere ordninger af denne karakter, så regeringens mål om at flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse kan realiseres.

Men organisationerne finder fortsat jf. klagen af 16. juni 2006, at Arbejdstilsynets afslag på den generelle ansøgning om dispensation fra reglerne om unges arbejde, er forkert da forpraktikanter principielt bør omfattes af samme arbejdsmiljøregler som lærlinge jf. at de arbejder under regulerede forhold og i virksomheder der er vant til at have lærlinge og er underlagt samme krav om arbejdsmiljø- og sikkerhedsinstruktion som lærlinge i øvrigt.

Organisationerne skal på den baggrund fastholde klagen over Arbejdstilsynets afgørelse af 27. marts 2006.

For så vidt angår konkrete kommentarer til Arbejdstilsynets udtalelse af 4. juli 2006 skal følgende bemærkes

Arbejdstilsynet forholder sig ikke til organisationernes generelle indvendinger mod at give afslag til ovennævnte værktøjer - nemlig for det første, at der er tale om værktøjer, som lærlinge med en uddannelsesaftale anvender i de daglige arbejdsopgaver i virksomhederne. Forpraktikanter kan ikke anvende disse, jf. Arbejdstilsynets afgørelse, ikke fordi de er yngre eller andet men blot fordi de ikke er i gang med en “kompetencegivende erhvervsuddannelse”.

For det andet ”kan forpraktikanter ikke anvende disse værktøjer, trods det at de er ansat på en virksomhed, der er vant til at have lærlinge og ungarbejdere, og har pligt til at instruere den pågældende i brug af værktøjet og i sikker anvendelse at værktøjet samt er under opsyn af en voksen, erfaren og faglært person. Værktøjet bliver således anvendt under trygge rammer”.

Uanset diskussionen om ovennævnte værktøjers eventuelle farlighed, er der således tale om unge mennesker - lærlinge og forpraktikanter - der har samme alder, arbejdsvilkår og er underlagt samme sikkerhedsinstruktion og hvor målet med forpraktik er at den unge påbegynder en kompetencegivende uddannelse.

”

Arbejdstilsynet har den 7. september 2006 sendt følgende til Arbejdsmiljøklagenævnet

”Udtalelse i klage over afgørelse om, at forpraktikanter ikke kan sidestilles med lærlinge

Arbejdstilsynet har fra Arbejdsmiljøklagenævnet modtaget klage fra X, Z samt Y over Arbejdstilsynets afgørelse af 27. marts om, at forpraktikanter ikke kan sidestilles med lærlinge.

Sagens indhold

X og Y ansøgte den 2. februar 2006 om dispensation fra reglerne om unges arbejde. En nogenlunde tilsvarende ansøgning kom fra X og Z dateret 1. marts 2006.

Organisationerne henviste til deres indgåede aftaler om forpraktik, efter hvilke forpraktikanterne og virksomhederne kunne se hinanden an og forpraktikanterne prøve faget med det formål at indgå en egentlig uddannelsesaftale (lærlingeuddannelse).

Ved brev af 8. marts 2006 oplyste Arbejdstilsynet, at man næppe ville være tilbøjelig til at give en sådan fuld dispensation, men at organisationerne i stedet kunne indsende specificeret liste over maskiner, stoffer og materialer samt arbejdsprocesser, som man ønskede, at forpraktikanterne måtte arbejde med.

Organisationerne og Arbejdstilsynet afholdt derefter møde den 13. marts 2006, hvor sagen blev drøftet og synspunkterne uddybet.

Organisationerne uddybede deres argumentation ved brev af 20. marts 2006.

Ved afgørelse af 27. marts 2006 afslog Arbejdstilsynet at give dispensation til at sidestille forpraktikanter med lærlinge, idet undtagelsesbestemmelsen § 10 stk. 1 kun kan bringes i anvendelse for unge i erhvervskompetencegivende uddannelse, der er reguleret ved lov eller i henhold til lov.

Denne afgørelse klagede organisationerne ikke over.

Herefter fulgte korrespondance og fornyet afgørelse, som i det hele blev tilsendt Arbejdsmiljøklagenævnet den 4. juli 2007 sammen med organisationernes klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 1. juni 2006.

Baggrund

I 2005 nedsattes et udvalg med deltagelse af Undervisningsministeriet, Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration. Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening samt Landsorganisationen i Danmark.

Kommissoriet var blandt andet at overveje forskellige muligheder for forpraktik og trainee-ordninger mv. forud for indgåelse af uddannelsesaftale. Formålet var at få unge i gang med en egentlig uddannelse.

I den forbindelse blev Arbejdstilsynet af udvalget spurgt, om det ville være muligt at sidestille ordningerne med lærlinge med en uddannelsesaftale, hvilket Arbejdstilsynet svarede nej til, og henviste til, at der for hver ordning måtte søges dispensation for det, man ønskede at forpraktikanten/traineen måtte arbejde med. Et svar som udvalget tog til efterretning.

Klagens indhold

Organisationerne finder, at Arbejdstilsynets afslag på den generelle ansøgning om dispensation er forkert, da forpraktikanter principielt bør omfattes af samme arbejdsmiljøregler som lærlinge, idet forpraktikanterne arbejder under regulerede forhold og i virksomheder, der er godkendt til at uddanne lærlinge, og idet forpraktikanterne får samme arbejdsmiljø- og sikkerhedsinstruktion som lærlingene.

Organisationerne henviser videre til, at forpraktikanter hindres i at anvende værktøjer, som lærlinge anvender, af Arbejdstilsynets afgørelse, som begrundes med at forpraktikanter ikke er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Derudover kritiserer organisationerne visse dele af Arbejdstilsynets afgørelse af l. juni 2006.

Denne del af klagen vil Arbejdstilsynet ikke forholde sig yderligere til, men skal dog bemærke, at udgangspunktet er et forbud mod en række maskiner, og at organisationerne ikke har et retskrav på at få dispensation fra disse forbud, uagtet hvad de selv måtte mene om visse maskiners farlighed, idet bekendtgørelsens formål er beskyttelse af unge.

Arbejdstilsynets vurdering

Organisationernes klage er reelt en klage over Arbejdstilsynets implementering af direktivet om beskyttelse af unge på arbejdspladsen.

Direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen er implementeret i dansk arbejdsmiljølovgivning, seneste udgave er bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde.

I bekendtgørelsens kapitel 3 er der en række forbud, udmøntet i bilag til bekendtgørelsen, som unge under 18 år ikke må udføre.

Resumé

For sen klage over afslag på generel dispensation fra reglerne om unges arbejde. Bekendtgørelse i overensstemmelse med direktiv

To lønmodtagerorganisationer og arbejdsgivergiverorganisationen inden for 2 brancher havde søgt Arbejdstilsynet om en generel dispensation fra forbudet i bekendtgørelsen om unges arbejde, § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, § 15 og § 16, således at unge i forpraktik blev sidestillet med personer i en erhvervsuddannelse (bekendtgørelsens § 10).

Arbejdstilsynet meddelte afslag i brev af 27. marts 2006. Arbejdstilsynet begrundede afslaget med, at begrebet ”erhvervsuddannelse” i det direktiv, der ligger til grund for bekendtgørelsen, er defineret som ”erhvervskompetencegivende uddannelse, der er reguleret ved lov eller i henhold til lov” i selve bekendtgørelsen., og at forpraktik ikke er ”erhvervskompetencegivende uddannelse, der er reguleret ved lov eller i henhold til lov”. En dispensation vil derfor ikke være forenelig med direktivet. Afslaget indeholdt behørig klagevejledning.

Sidste frist for rettidig klage var den 26. april 2006.

Organisationerne klagede først, den 19. juni 2006 i brev af 16. juni 2006, da der også forelå afslag på konkrete ansøgninger om dispensation til forpraktikanters anvendelse af bestemte typer værktøj

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at klagen omfattede et principielt spørgsmål om bekendtgørelsens § 10 var i overensstemmelse med Rådets direktiv 94/33EØF og behandlede derfor klagen.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at bekendtgørelsens § 10 var i overensstemmelse med Rådets direktiv 94/33EØF, og at der ikke kunne gives en generel dispensation fra bekendtgørelsens forbud om unges arbejde med værktøj, maskiner og arbejdsprocesser til forpraktikanter inden for de to brancher.