Sikkerhedsorganisation ved biograf med stor udskiftning blandt personalet. Studerende med fritidsjob. Billetsælgernes arbejde er omfattet af undtagelsen om butiksansattes arbejdstid.

Kapitel 2

Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

Kapitel 2

Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet

§ 2. I virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres gennem en sikkerhedsorganisation.

Stk. 2. Alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til arbejdsmiljølovens § 23 og § 24, medregnes, jf. stk. 1.

§ 4. Ved kontorarbejde eller andet administrativt arbejde og ved arbejde i butikker, herunder supermarkeder, stormagasiner og lignende, medregnes ved organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet efter § 2 kun ansatte, der er beskæftiget 10 timer eller derover ugentligt.

§ 6. I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.

Stk. 2.

§ 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion af virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig ledelse af sikkerhedsarbejdet.

Stk. 2.

Stk. 3.

Stk. 4.

Stk. 5.

Stk. 6.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder, for hvis vedkommende det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge sikkerhedsarbejdet efter reglerne i § 6, § 7, stk. 1, og § 9, stk. 4, gøre undtagelse fra disse regler eller tillempe dem efter de særlige forhold.

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde som ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002

Sikkerhedsorganisation ved biograf med stor udskiftning blandt personalet. Studerende med fritidsjob. Billetsælgernes arbejde er omfattet af undtagelsen om butiksansattes arbejdstid.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. januar 2007 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 6. januar 2006 om sikkerhedsorganisation.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er ikke enigt med Arbejdstilsynet i, at virksomheden skal oprette sikkerhedsorganisation alene på grundlag af branchekoden, men Arbejdstilsynet skal også inddrage de faktiske forhold.

Billetsælgerne skal derfor kun tælles med, hvis arbejdstiden overstiger 10 timer pr uge.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser Arbejdstilsynets afgørelse af 6. januar 2006 med henblik på, at Arbejdstilsynet undersøger billetsælgernes arbejdstid, og derefter træffer en ny afgørelse i sagen.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund for afgørelsen, at virksomheden har 14 ansatte

– 5 billetsælgere

– 3 operatører

– 4 piccoloer

– 1 rengøringsassistent

– 1 PR-medarbejder.

Piccoloerne sørger for at rive billetter over, og sørger for, at salen er i orden til næste forestilling.

Rengøringsassistenten gør rent i weekender.

PR-medarbejderen udfører administrativt arbejde. PR-medarbejderen er deltidsansat, men arbejder mere end 10 timer pr. uge.

Billetsælgernes arbejdstid er meget fleksibel i forhold til de enkeltes ønsker og kan være fra 1 gang om måneden til mere end 10 timer pr. uge. De har alle ansættelsesbrev, men heri er ikke anført den ugentlige arbejdstid. Endvidere er arbejdstiden afhængig af biografens åbningstid. I perioder med lav efterspørgsel - f.eks. om sommeren - er den daglige åbningstid 3-4 timer. I andre perioder væsentlig mere.

Billetsælgerne arbejder ved billetsalget, hvor der samtidig sælges slik. De fylder varer op i slikudsalget, og har ikke andre funktioner end de her nævnte.

Virksomhedens branchekode er xxxxxx Biografer. Branchekoden er fastsat af Danmarks Statistik.

I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomheden arbejde for at sikkerhed og sundhed organiseres. Det står i lovens § 6, stk. 1.

Ved kontorarbejde eller andet administrativt arbejde og ved arbejde i butikker, herunder supermarkeder, stormagasiner og lignende, medregnes ved organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet kun ansatte, der er beskæftiget 10 timer eller derover ugentligt. Det fremgår af § 4 i bekendtgørelsen om virksomheders sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Ud fra lovens § 8, stk. 7 og § 4 i bekendtgørelsen kan man ikke alene anvende branchekoden som udgangspunkt for virksomhedens pligt til at oprette sikkerhedsorganisation. Det er i stedet arbejdets art og i givet fald de pågældende ansattes ugentlige arbejdstid, der er afgørende for kravet om sikkerhedsorganisation.

Arbejdsmiljøklagenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at billetsælgernes arbejde ligner et hvilket som helst andet butiksarbejde eller kassefunktionen i et supermarked, at bekendtgørelsens § 4 ikke henviser til en bestemt branche, og at det ikke fremgår af reglerne, at organisering af sikkerhedsarbejde sker på baggrund af branchekoden.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke, at der kan lægges vægt på, at sikkerhedsuddannelsen er tilrettelagt efter branchetilhørsforhold.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder derfor, at de 5 billetsælgeres arbejde er omfattet af undtagelsen i bekendtgørelsens § 4 om arbejde ved butikker, herunder supermarkeder, stormagasiner og lignende, selv om virksomhedens branchekode er xxxxxx Biografer.

Arbejdstilsynet har ikke undersøgt om de 5 billetsælgere har 10 arbejdstimer pr. uge. Det har ikke været muligt telefonisk at få oplyst billetsælgernes faktiske arbejdstid. Efter Arbejdstilsynets praksis beregnes arbejdstimerne som et gennemsnit målt over tre måneder.

Sagen hjemvises med henblik på en nærmere undersøgelse af, om billetsælgernes arbejdstid er mindst 10 timer pr. uge.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

– § 6, stk. 1 og § 8, stk. 1 og stk. 7 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, og

– § 2, stk. 1 og § 4 i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde som ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002.

B E M Æ R K N I N G E R I Ø V R I G T

Arbejdsmiljøklagenævnet har ikke mulighed for at lægge vægt på virksomhedens oplysning om, at der blandt de ansatte ikke er personer, der har mulighed for at deltage i uddannelsen som sikkerhedsrepræsentant. Spørgsmålet om valgbarhed afgøres efter de fagretlige regler (regler for valg af tillidsrepræsentant). Ud fra disse regler, som hverken Arbejdstilsynet eller Arbejdsmiljøklagenævnet kan tage stilling til, må det afgøres, hvem der kan vælges som sikkerhedsrepræsentant, og dermed skal deltage i uddannelsen.

For biografer, der beskæftiger personer med tilskud fra kommunen, gælder de almindelige regler for sikkerhedsorganisation, fordi ansatte på særlige vilkår er omfattet af arbejdsmiljølovgivningens almindelige regler om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet, når de udfører arbejde for en arbejdsgiver.

På klagenævnets vegne

Kopi til

– Arbejdstilsynet, Postboks 1228, 0900 København C.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde i udtalelse af 5. april 2006

”

Beskrivelse

Arbejdstilsynet besøgte X- biograf den 15. december 2005. Ved besøget talte Arbejdstilsynet med direktør Y og PR-medarbejder Z.

Ved besøget blev det oplyst til Arbejdstilsynet, at virksomheden beskæftiger i alt 17 personer heraf over 10, der ikke havde arbejdsledende funktioner. Det blev samtidig oplyst til Arbejdstilsynet, at virksomheden ikke havde etableret sikkerhedsorganisation, idet der ikke blandt de ansatte var valgt en eller flere sikkerhedsrepræsentanter, som sammen med en arbejdsleder(e) kunne danne en eller flere sikkerhedsgrupper.

På denne baggrund sendte Arbejdstilsynet den 19. december 2005 en høring til virksomheden med udkast til påbud. X- biograf gav ikke noget høringssvar. På det foreliggende grundlag gav Arbejdstilsynet herefter ved brev af 6. januar 2006 påbud om sikkerhedsorganisation (SIO).

”

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 6. januar 2006 følgende afgørelse

”Virksomheden har haft lejlighed til at komme med bemærkninger til udkast til tilsynsrapport med påbud af 19. december 2005 udstedt på baggrund af tilsynsbesøg hos X- biograf den 15. december 2005.

Der er tale om følgende

Påbud om sikring af spoleapparat til film

Arbejdsmiljøproblem nr. xxxxxx

Efterkommelsesfrist 1. april 2006

Tilbagemeldingsfrist 8. april 2006

Påbud om arbejdspladsvurdering

Arbejdsmiljøproblem nr. xxxxxx

Efterkommelsesfrist 1. april 2006

Tilbagemeldingsfrist 8. april 2006

Påbud om forebyggelse af gener fra træk i billetsalget

Arbejdsmiljøproblem nr. xxxxxx

Efterkommelsesfrist 1. juli 2006

Tilbagemeldingsfrist 8. juli 2006

Påbud om sikkerhedsorganisation (SIO)

Arbejdsmiljøproblem nr. xxxxxx

Efterkommelsesfrist 1. april 2006

Tilbagemeldingsfrist 8. april 2006

Arbejdstilsynet har ikke modtaget bemærkninger fra virksomheden.

Arbejdstilsynet har i dag truffet afgørelse. Afgørelsens indhold fremgår af det udkast til tilsynsrapport med påbud, som var vedlagt Arbejdstilsynets brev af 19. december 2005.

Virksomheden har nu pligt til at opfylde ovennævnte påbud senest på de tidspunkter, som er angivet i påbudenes efterkommelsesfrister.

Arbejdstilsynet skal inden udløbet af påbudenes tilbagemeldingsfrister, som er nævnt ovenfor, have besked om, hvad virksomheden har gjort for at efterkomme påbudene.

”

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

Y har i brev af 16. januar 2006 skrevet

”Arbejdstilsynet har den 6/1 2006 givet i alt 4 påbud vedr. X- biograf. Biografen er ejet af Å Kommune og forpagtet af Y.

De 4 påbud drejer sig om følgende

– Sikring af spoleapparat

– Arbejdspladsvurdering

– Træk-gener i billetkontor

– Sikkerhedsorganisation

Jeg tager de første 3 påbud til efterretning og kan oplyse, at de alle 3 er under bearbejdelse. Det fjerde påbud kan desværre ikke udføres, idet der ikke er mulighed for at uddanne en sikkerhedsrepræsentant blandt personalet.

Forholdet er det, at personalet alle arbejder på deltid, og at de alle er unge mennesker, der studerer, går i skole og lignende. De har således ingen mulighed for at kunne gå til sikkerhedsrepræsentantkurset.

Der er som nævnt tale om unge mennesker, for hvem biografen kun er et bijob, og det betyder, at der er tale om stor udskiftning og korte ansættelsesperioder.

I denne forbindelse påpeger jeg, at der i Danmark er en lang række biografer, som har frivillig ulønnet arbejdskraft, ofte med kommunal støtte.

Jeg har indtryk af at Arbejdstilsynet ikke mener, at disse biografer skal have de samme sikkerhedsregler som f.eks. X- biograf.

Hvis det er tilfældet, er der tale om en både absurd og urimelig forskelsbehandling.

”

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet udtaler følgende den 5. april 2006

”

Arbejdstilsynets vurdering

Det er Arbejdstilsynets vurdering, at X- biograf med i alt 17 beskæftigede beskæftiger væsentligt over 10 ansatte uden arbejdsledende funktioner.

At der er stor udskiftning i medarbejderstaben medfører normalt ikke, at der ikke stilles krav om sikkerhedsorganisation. Dette er ofte også tilfældet for de arbejdspladser, som kun har åbent i sommerhalvåret f.eks. arbejde i sommeråbne forlystelsesparker eller sommeråbne restauranter m.v. Ved sæsonbetonet virksomhed er det Arbejdstilsynets praksis at stille krav om sikkerhedsorganisation, når 10 ansatte eller derover samtidig er beskæftiget i virksomheden i 3 måneder eller derover. Det afgørende for kravet om organisering af sikkerhedsarbejdet ved sæsonbetonet arbejde er, at medarbejderstaben som sådan er 10 ansatte eller derover, det er altså ikke nogen betingelse for kravet, at det er de samme 10 ansatte eller derover, der er beskæftiget i hele perioden.

Et eksempel med mange unge mennesker, hvor udskiftningen i medarbejderstaben også er stor er avisbude. Der stilles også krav om sikkerhedsorganisation herunder sikkerhedsgrupper i virksomheder, der beskæftiger avisbude.

De unges valgret og valgbarhed til hvervet som sikkerhedsrepræsentant afgøres efter de fagretlige regler. Dette følger af § 25 i bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Vedrørende frivillig, ulønnet arbejdskraft og sikkerhedsorganisation

Ifølge § 2, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, omfatter loven arbejde for en arbejdsgiver. Det er ikke nærmere angivet i loven eller i arbejdsmiljølovgivningens bekendtgørelser, hvad der forstås ved “arbejde for en arbejdsgiver”.

Det er dog fast antaget, at det f.eks. ikke er afgørende for, at der er etableret et arbejdsgiver/arbejdstager forhold ifølge arbejdsmiljølovgivningen, at der er udbetales løn for arbejdet.

I At-vejledning F.2.4, marts 2006 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, er det angivet: “Bestemmelserne om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde gælder som hovedregel for alt arbejde, der udføres for en arbejdsgiver på landjorden, for lastning og losning af skibe samt for værftsarbejde om bord i skibe.

Når man skal vurdere, om der er tale om arbejde for en arbejdsgiver i arbejdsmiljølovens forstand, skal der bl.a. lægges vægt på,

– om arbejdstageren har pligt til at stille sin personlige arbejdskraft til rådighed

– om arbejdstageren er undergivet instruktionsbeføjelse og kontrol i forbindelse med udførelsen af arbejdet

– om arbejdsgiveren stiller arbejdsrum og nødvendige materialer til rådighed

– om arbejdsgiveren bærer risikoen for arbejdsresultatet.

Hvis der er tvivl, lægges der en vis vægt på, om arbejdstageren får et vederlag for det udførte arbejde”.

I den At-anvisning nr. 6.1.0.4 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, som var gældende på tilsynstidspunktet, stod der: “Hvis der foregår arbejde for en arbejdsgiver, skal der oprettes sikkerhedsgrupper efter de almindelige regler.

Når det skal vurderes, om der er tale om arbejde for en arbejdsgiver i arbejdsmiljølovens forstand, lægges der bl.a. vægt påfølgende elementer

– om arbejdstageren har pligt til at stille sin personlige arbejdskraft til rådighed

– om arbejdstageren er undergivet instruktionsbeføjelse og kontrol i forbindelse med udførelsen af arbejdet

– om arbejdsgiveren stiller arbejdsrum og nødvendige materialer til rådighed

– om arbejdsgiveren bærer risikoen for arbejdsresultatet”.

Der er således krav om sikkerhedsorganisation, hvis det frivillige, ulønnede arbejde efter ovenstående betingelser og efter en konkret vurdering i øvrigt kan sidestilles med det, der udføres i tilsvarende virksomheder med almindelige lønarbejdere.

Ved frivilligt arbejde er ovenstående betingelser ofte ikke opfyldt, og det skal i den sammenhæng oplyses, at det såkaldt udvidede lovanvendelsesområde, jf. lovens § 2, stk. 3, ikke omfatter lovens bestemmelser om sikkerhedsorganisation. I sådanne virksomheder — ofte organisationer, foreninger og klubber m.v. — er der ikke krav om sikkerhedsorganisation. Men er ovenstående betingelser om arbejde for en arbejdsgiver opfyldt f.eks. i en biograf, skal der bl.a. etableres sikkerhedsorganisation, hvis betingelserne for dette i øvrigt er opfyldt, altså hvis biografen beskæftiger 10 ansatte eller derover uden arbejdsledende funktioner.

”

5. Nyt efter klagen

På grundlag af forespørgsel fra Arbejdsmiljøklagenævnets sekretariat har Arbejdstilsynet i brev af 22. august 2006 oplyst følgende

”

Arbejdstilsynet har den 21. august 2006 talt med Z, der er PR-medarbejder i X- biograf. Z oplyste, at der den 21. august 2006 var 15 ansatte i X- biograf, og at deres beskæftigelse fordelte sig således

– 1 bogholder

– 5 billetsælgere

– 3 operatører

– 4 piccoloer

– 1 rengøringsassistent

– 1 pr-medarbejder

Z oplyste hertil, at medarbejderstaben ligger nogenlunde konstant i biografen med udsving på et par stykker.

Til ovenstående skal bemærkes, at der var 17 ansatte ved Arbejdstilsynets besøg den 15. december 2005. På baggrund af ovenstående er det Arbejdstilsynets vurdering, at der er mindst 10 beskæftigede i X- biograf året rundt og således væsentligt over 3 måneder.

”

Y har i brev af 27. september 2006 følgende bemærkninger i anledning af Arbejdstilsynets brev

”

Jeg har følgende bemærkninger til arbejdstilsynets brev

I brevet er der en liste over ansatte i biografen, hvor der er et par misforståelser. Der er ikke ansat nogen bogholder, idet bogholderiet varetages af et firma J.

Rengøring foretages af Rengøringsselskabet K undtagen weekends, hvorfor rengøringsassistenten gør rent ca. 6 timer om ugen.

I mit første brev (klage) til arbejdstilsynet, anfører jeg, at ingen af de ansatte arbejder fuld tid. Der er sammenlagt tale om i alt ca. 4-5 fuldtidsstillinger.

Som nævnt i mit første brev er der udelukkende tale om unge mennesker, som har jobbet i biografen som fritidsjob, samtidig med at de studerer, går i skole eller lignende.

INGEN AF DE ANSATTE HAR TID, MULIGHED ELLER LYST TIL AT GÅ PÅ SIKKERHEDSREPRÆSENTANTKURSET.

Der er altså ikke tale om modvilje fra min side.

Det er muligt, at der er et lovkrav om der med mere end 10 ansatte skal være en sikkerhedsrepræsentant, men der er ikke mulighed i X- biograf for at opfylde dette krav. I givet fald anmoder jeg hermed om dispensation fra loven på dette punkt. I mit brev af d. 16/1 2006 påpeger jeg, at der rundt om i Danmark er en lang række biografer som har frivillig mere eller mindre ulønnet arbejdskraft og ofte med kommunal støtte. Jeg har som nævnt indtryk af, at arbejdstilsynet mener, at disse biografer ikke skal have de samme sikkerhedsregler som f. eks. X- biograf. Hvis sikkerhedsreglerne virkelig handler om sikkerhed, er der betydelig mere brug for tilsyn og vejledning for disse “amatører” end for os andre, og der er som nævnt tale om en både absurd og urimelig forskelsbehandling.

”

Y har den 3. januar 2007 telefonisk oplyst, at

– PR-medarbejderen udfører administrativt arbejde, og arbejder mere end 10 timer pr. uge,

– piccoloerne sørger for at rive billetter over samt sørger for, at salen er i orden til næste forestilling, og

– billetsælgernes arbejdstid er meget fleksibel i forhold til de enkeltes ønsker og kan være fra 1 gang om måneden til mere end 10 timer pr. uge. De har alle ansættelsesbrev, men heri er ikke anført den ugentlige arbejdstid. Endvidere er arbejdstiden afhængig af biografens åbningstid. I perioder med lav efterspørgsel - f.eks. om sommeren - er den daglige åbningstid 3-4 timer. I andre perioder væsentlig mere. Billetsælgerne arbejder ved billetsalget, hvor der samtidig sælges slik. De fylder varer op i slikudsalget, og har ikke andre funktioner end de her nævnte.

6. Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

Resumé

Sikkerhedsorganisation ved biograf med stor udskiftning blandt personalet. Studerende med fritidsjob. Billetsælgernes arbejde er omfattet af undtagelsen om butiksansattes arbejdstid.

Arbejdstilsynet havde givet en biograf påbud om at oprette sikkerhedsorganisation.

Der var mere end 10 ansatte, men de ansatte var fortrinsvis unge mennesker, der havde arbejdet som bijob ved siden af studier/skole. Ingen af disse kunne deltage i uddannelsen for sikkerhedsrepræsentanter.

Biografen beskæftigede

– 5 billetsælgere

– 3 operatører

– 4 piccoloer

– 1 rengøringsassistent

– 1 PR-medarbejder

Piccoloernes arbejde var at rive billetter over, og at sørge for, at salen var i orden til næste forestilling.

PR-medarbejderen udførte administrativt arbejde. Hans arbejdstid var mere end 10 timer pr. uge.

Billetsælgernes arbejdstid var meget fleksibel i forhold til de enkeltes ønsker, men kunne ikke umiddelbart dokumenteres nærmere. Deres arbejde bestod i at arbejdet ved billetsalget, samt salg af slik og opfyldning af varer.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at spørgsmålet om etablering af sikkerhedsorganisation måtte bero dels på virksomhedens branchekode og dels på en vurdering af de faktiske forhold.

Billetsælgerne skulle derfor kun tælle med, hvis arbejdstiden oversteg 10 timer pr. uge.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste sagen med henblik på, at Arbejdstilsynet skulle undersøge billetsælgernes arbejdstid, og derefter træffe en ny afgørelse.