Løst ansat arbejdet efter arbejdsplan, ansættelseskontraktens angivne timetal afspejlede ikke medlemmets reelle arbejdstid

§ 1. En arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis medlemmet

1) bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende,

2) har været ansat som lønmodtager, og

3) har indtjent en løn i ansættelsen.

Stk. 2. Ved "G-dage" forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én "G-dag" er én ledighedsdag.

Stk. 3. En arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 4. Den periode, som beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.

Stk. 5. En arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i et kalenderår. Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale for en halv G-dag.

Stk. 6. Betaling for en G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes arbejdsmarkedsbidrag, ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en G-dag.

§ 2. Et medlems G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen. Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen for fratrædelsen 1. ledighedsdag.

Bortfaldsgrunde m.v.

§ 6. En arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem, når

1) medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver,

2) arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,

3) afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet,

4) arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendigt på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,

5) arbejdsophøret skyldes force majeure,

6) medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,

7) medlemmet i tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på G-dagene,

8) medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn,

9) medlemmet har været vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, hvis ansættelsen har varet mindst 3 måneder, eller

10) medlemmet har været i beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. { }

Manglende betaling

§ 11. Et medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale for G-dage, hvis

1) arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,

2) medlemmet beder a-kassen om hjælp, og

3) a-kassen finder, at medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.

Stk. 2. A-kassen sender herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til medlemmet inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger a-kassen beløbet ud til medlemmet.

Stk. 3. Samtidig med at a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen. Ankenævnets afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Arbejdsdirektoratet og a-kassen.

Stk. 4. Hvis en arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af a-kassens indstilling.

Stk. 5. Finder Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal arbejdsgiveren betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes til Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til direktoratet og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.

§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. pkt. omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

Stk. 2. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,

1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,

3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.

Stk. 5. Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.

Stk. 6. Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.

Stk. 7. Samtidig med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af ankenævnet.

..

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003

Løst ansat arbejdet efter arbejdsplan, ansættelseskontraktens angivne timetal afspejlede ikke medlemmets reelle arbejdstid

X Arbejdsløshedskasse har ved brev af 24. februar 2006 bedt Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt vikarbureau Y er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med arbejdsophøret for M i perioden 2. til 28. januar 2005.

Sagen blev behandlet på møde den 11. januar 2007.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at Y ikke er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med M’s løse ansættelse som vikar.

Ankenævnet har på baggrund af ansættelseskontrakten lagt til grund, at M’s løn udbetaltes af Y, som derved i relation til g-dage er at betragte som arbejdsgiver.

Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på,

– at arbejdsgiver ifølge ansættelseskontrakten kunne tilbyde hende minimum 14 timers arbejde pr. uge

– at kontrakten af begge parter kunne opsiges med 1 uges varsel

– at M i det faste vikariat (fraregnet jule- og nytårsperioden) arbejdede 25 timer ugentligt og

– at hendes arbejdstid ifølge dagpengekortene i andre uger var på henholdsvis 12,5 timer, 37,5 timer, 17,5 timer og 37 timer.

Nævnet har på dette grundlag fundet, at kontraktens bestemmelse om minimum 14 timer ikke reelt afspejler M’s ansættelsesforholds omfang.

På denne baggrund må nævnet lægge til grund, at M var løst ansat og ikke fast ansat på deltid. Hun er derved som udgangspunkt at betragte som fratrådt hver dag ved arbejdstids ophør.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at M fra den 9. december 2004 til den 11. marts 2005 arbejdede i et planlagt tidsbegrænset vikariat hos firmaet P med daglig arbejdstid fra kl. 8 til kl. 13. Da hun således har vidst, at hun skulle arbejde i den nævnte periode for dette firma, kan hun ikke betragtes som fratrådt inde i dette vikariat.

Det er derfor ikke berettiget at kræve g-dage for dage inde i vikariatet og g-dagene for perioden 3. til 28. januar 2005 må derfor afvises.

Det er oplyst, at a-kassen har udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1 og 11 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003.

På ankenævnets vegne

XX

Fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

M

Y

Arbejdsdirektoratet, kontor Y 4

1. Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at M fra den 26. maj 2004 til den 3. oktober 2005 var ansat på variabel tid som vikar hos Y og at hun rettede henvendelse til X Arbejdsløshedskasse om, at der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med hendes løsarbejde i perioden 3. til 28. januar 2005.

Det fremgår af ansættelseskontrakten, at Y udbetalte lønnen til M, at arbejdsgiver kunne tilbyde hende minimum 14 timers arbejde pr. uge samt at kontrakten af begge parter kunne opsiges med 1 uges varsel.

Det fremgår videre, at hun selv sagde op i brev af 5. oktober 2005 på grund af nyt arbejde.

A-kassen har ved brev af 2. februar 2006 anmodet arbejdsgiver om at udbetale 16 halve g-dage til medlemmet for ovennævnte periode. Arbejdsgiver har svaret a-kassen, at han ikke er forpligtet til at betale g-dagene.

Herefter har a-kassen ved brev af 24. februar 2006 anmodet Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt Y er forpligtet til at betale de krævede 16 dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag.

Det fremgår af sagen, at a-kassen har lagt ud for den manglende betaling af dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet.

Sekretariatet har hørt arbejdsgiveren vedrørende klagen samt bedt denne udfylde et spørgeskema. Arbejdsgiver har indsendt udfyldte spørgeskema med bilag, hvoraf blandt andet fremgår, at medlemmet var fast ansat på deltid med garanteret beskæftigelse på minimum 14 timer ugentligt og at der var 1 uges opsigelsesvarsel.

A-kassen har indsendt udfyldt spørgeskema, hvoraf fremgår, at medlemmet var løst ansat tilkaldevikar, at beskæftigelseskravet var opfyldt, samt at der ikke forelå bortfaldsgrunde. Efterfølgende har a-kassen i e-mail af 1. november 2006 blandt andet gjort gældende, at kontraktens angivelse af en arbejdstid på minimum 14 timer ugentligt ikke afspejler det reelle arbejdsomfang.

Arbejdsgiver har i e-mail af 30. november 2006 anført, at medlemmet fra den 9. december til den 11. marts 2005 arbejdede i et planlagt tidsbegrænset vikariat hos firmaet P med daglig arbejdstid fra kl. 8 til kl. 13. Til dokumentation heraf har arbejdsgiver indsendt erklæring (e-mail) af 29. november 2006 fra firmaet.

A-kassen har ikke haft bemærkninger hertil.

2. Regler

Lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bidrag fra arbejdsgivere

Resumé

Medlemmet var fra den 26. maj 2004 til den 3. oktober 2005 ansat på variabel tid som vikar hos vikarbureau Y. Det fremgår af ansættelseskontrakten, at Y udbetalte lønnen til medlemmet og at Y kunne tilbyde medlemmet minimum 14 timers arbejde pr. uge.

A-kassen krævede 16 halve g-dage for perioden 3. til 28. januar 2005.

Nævnet fandt, at kontraktens bestemmelse om minimum 14 timer ikke reelt afspejler M’s ansættelsesforholds omfang.

På denne baggrund måtte nævnet lægge til grund, at M var løst ansat og ikke fast ansat på deltid. Hun var derved som udgangspunkt at betragte som fratrådt hver dag ved arbejdstids ophør.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at M fra den 9. december 2004 til den 11. marts 2005 arbejdede i et planlagt tidsbegrænset vikariat hos firmaet P med daglig arbejdstid fra kl. 8 til kl. 13. Da hun således vidste, at hun skulle arbejde i den nævnte periode for dette firma, kunne hun ikke betragtes som fratrådt inde i dette vikariat.

Det var derfor ikke berettiget at kræve g-dage for dage inde i vikariatet og g-dagene for perioden 3. til 28. januar 2005 måtte derfor afvises.