Sagen drejede sig om fradrag i efterlønnen for feriepenge. Der skulle foretages fradrag for feriepengene i den periode, hvor et medlem afholdt sin ferie uanset feriepengene først blev hævet på et senere tidspunkt
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 34....
Stk. 2. Ferie med feriegodtgørelse medfører fradrag på ferietidspunktet i forhold til det antal feriedage, der holdes. For hver feriedag, et medlem holder, fratrækkes 1/5 af efterlønnen for en uge. Der afrundes til hele eller halve feriedage. Feriedage, der er optjent i en 6 dages uge, skal ganges med 5/6.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om efterløn nr. 872 af 20. august 2004
§ 34.
Stk. 2. Ferie med feriegodtgørelse medfører fradrag på ferietidspunktet i forhold til det antal feriedage, der holdes. For hver feriedag, et medlem holder, fratrækkes 1/5 af efterlønnen for en uge. Der afrundes til hele eller halve feriedage. Feriedage, der er optjent i en 6 dages uge, skal ganges med 5/6.
§ 74 h. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, hvilken betydning arbejde og indtægter i efterlønsperioden skal have for efterlønnens størrelse.
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005
§ 74 h. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, hvilken betydning arbejde og indtægter i efterlønsperioden skal have for efterlønnens størrelse.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om efterløn nr. 594 af 22. juni 2001
Sagen drejede sig om fradrag i efterlønnen for feriepenge. Der skulle foretages fradrag for feriepengene i den periode, hvor et medlem afholdt sin ferie uanset feriepengene først blev hævet på et senere tidspunkt
Vedrørende xxx
Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den 15. februar 2007.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Ved udbetaling af efterløn til xxx skal der foretages fradrag for feriepenge i den periode på 10 hverdage fra den 3. maj 2004, hvor han har oplyst at have afholdt ferie.
Der skal dermed udbetales efterløn uden fradrag i januar 2005 uanset xxx først på dette tidspunkt hæver sine feriepenge.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 27. marts 2006.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
– xxx den 23. maj 2004 indsendte efterlønskort for ugerne 17 til 21 i 2004. Han har ikke angivet ferie på kortet, men han har angivet at arbejde 3 dage i uge 19, 1 dag i uge 20 og 1 dag i uge 21,
– a-kassen ifølge udbetalingsspecifikationer for de samme uger foretog fradrag for optjent ferie i ugerne 19 og 20 og desuden fradrag for 5 timers arbejde i uge 21. Desuden havde a-kassen på nævnte udbetalingskort ud for uge 21 anført følgende: ”a 5 i denne uge, da medlemmet er belagt med ferie i uge 19 og 20”,
– xxx indsendte feriekonto-bevis, hvor han angav at have første feriedag den 26. januar 2005 og et antal feriedage på 14,5,
– xxx den 20. februar 2005 indsendte efterlønskort for ugerne 4 til 7 i 2005. Han angav ikke ferie på kortet,
– a-kassen ifølge udbetalingsspecifikation for uge 4 og følgende uger har udbetalt fuld efterløn,
– xxx den 31. januar 2006 og senere skriftligt har erklæret, at han har afholdt ferie i 10 hverdage fra 3. maj 2004, hvilket er fradraget i efterlønnen. Han har beklaget, at han først hævede de optjente feriepenge den 26. januar 2005. Medlemmet har desuden på direktoratets mundtlige forespørgsel oplyst, at han ikke kan huske noget og, at han ikke kendte til reglerne,
– a-kassen har oplyst indtil juni 2005 at have fulgt en forretningsgang, hvorefter medlemmer, der overgik til efterløn, skulle have modregnet alt ikke afholdt egen optjent ferie ved ferieårets begyndelse.
Ifølge Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om fleksibel efterløn § 34, stk. 2 medfører ferie med feriegodtgørelse fradrag i efterlønnen. Fradraget sker på det tidspunkt, hvor ferien holdes.
Ankenævnet har lagt vægt på, at xxx i breve af 31. januar og 17. februar 2006 har bekræftet, at han afholdt ferie i 10 hverdage fra den 3. maj 2004. Han har endvidere beklaget, at han først den 26. januar 2005 hævede de optjente feriepenge for perioden.
Efter nævnets opfattelse giver sagens øvrige oplysninger ikke grundlag for at tilsidesætte xxx forklaring.
På denne baggrund finder nævnet, at der er handlet i overensstemmelse med reglerne, når der er foretaget fradrag i efterlønnen i maj måned 2004, og når der er udbetalt efterløn uden fradrag i januar 2005.
Ankenævnet har ikke taget stilling til a-kassens vejledning om afholdelse af ferie i forbindelse med xxx overgang til efterløn.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
– § 74 h i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,
– § 74 h i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005,
– § 34 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om efterløn nr. 594 af 22. juni 2001, og
– § 34 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om efterløn nr. 872 af 20. august 2004.
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
På ankenævnets vegne
xxx
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
xxx
Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003
Resumé
Medlemmet havde indsendt efterlønskort for ugerne 17 til 21 i 2004. Han havde ikke angivet ferie på kortet. Han havde i øvrigt angivet arbejdstimer.
A-kassen havde foretaget fradrag for feriepenge i ugerne 19 og 21.
Medlemmet havde også indsendt efterlønskort for ugerne 4 til 7 i 2005. Han havde heller ikke her angivet ferie.
Medlemmet havde desuden indsendt feriekonto-bevis, hvor han angav at have første feriedag den 26. januar 2005 i uge 4 og et antal feriedage på 14,5.
A-kassen havde ikke foretaget fradrag i medlemmets efterløn for feriepenge fra uge 4 i 2005.
A-kassen havde oplyst indtil juni 2005 at have fulgt en forretningsgang, hvorefter medlemmer, der overgik til efterløn, skulle have modregnet alt ikke afholdt egen optjent ferie ved ferieårets begyndelse.
I sagen forelå 2 skrivelser, hvor medlemmet havde erklæret, at han havde afholdt ferie i maj 2004, og hvor han havde beklaget, at han først hævede de optjente feriepenge i januar 2005. Medlemmet havde desuden på mundtlig forespørgsel fra direktoratet oplyst, at han ikke kunne huske noget, og at han ikke kendte til reglerne.
Ifølge Arbejdsdirektoratets afgørelse havde medlemmet ret til efterløn i ugerne 19 og 20 i 2004, da a-kassen ikke kunne pålægge ham at holde afholde ferie i disse uger. Medlemmet skulle derfor have efterbetalt efterløn for disse uger. Medlemmet havde derimod ikke ret til efterløn i uge 4 og følgende, hvor han på sit feriekort havde angivet at afholde ferie.
Arbejdsmarkedets ankenævn lagde ved sin afgørelse vægt på medlemmets egen forklaring. Der var i sagens øvrige oplysninger ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte denne.
Ankenævnet traf derfor afgørelse om, at der skulle foretages fradrag for feriepenge i efterlønnen i maj 2004, hvor medlemmet havde oplyst at have afholdt ferie, hvorimod efterlønnen skulle udbetales uden fradrag i januar 2005, uanset medlemmet hævede sine feriepenge på det tidspunkt.
Ankenævnet tog ved sin afgørelse ikke stilling til a-kassens vejledning om afholdelse af ferie i forbindelse med, at medlemmet var overgået til efterløn.