Legislator Case Law & Legislation
W20070941025 DK

Påtaleopgivelse svig - væsentlige nye oplysninger - genoptagelse

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2007 9410 Historic

Påtaleopgivelse – svig - væsentlige nye oplysninger - genoptagelse

XXX

XXX

XXX

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 8. februar 2007.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at påtaleopgivelsen giver grundlag for, at direktoratet skal genoptage sin afgørelse af 1. oktober 2003.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 22. juni 2006.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– direktoratet den 1. oktober 2003 traf den afgørelse, at De skulle tilbagebetale de med urette modtagne dagpenge svarende til 63.911 kr. (før skat og renter), og at De skulle pålægges en effektiv karantæne på 962 timer for svig,

– De ifølge YY Politis afhøringsrapport af 13. september 2004 har tilstået, at De i årene 1998 til 2001 uberettiget har modtaget dagpenge svarende til i alt 14.950 kr.,

– Politimesteren i YY den 14. juni 2006 besluttede at opgive påtale mod Dem for bedrageri overfor arbejdsløshedskassen. Begrundelsen for beslutningen er, at sagens gennemførsel vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller behandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, der i givet fald kan forventes idømt.

Ankenævnet finder, at der i forbindelse med påtaleopgivelsen er fremkommet nye oplysninger, der kan begrunde, at direktoratet skal genoptage sin afgørelse af 1. oktober 2003.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at påtaleopgivelsen og i den forbindelse ifølge afhøringsrapporten af 7. september 2004 afgivne oplysninger om, at De uberettiget havde modtaget dagpenge i perioden 1998 - 2001, svarende til et beløb på i alt 14.950,00 kr. er at betragte som væsentlige nye oplysninger.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

XXX

Kopi til

XXX

Endelig adm. afgørelse 2007 9410 Historic

Resumé

Sagen startede, da Politimesteren i YY meddelte A-kassen, at medlemmet havde drevet selvstændig virksomhed samtidig med, at han havde modtaget dagpenge.

Direktoratet traf den 1. oktober 2003 afgørelse om, at medlemmet skulle tilbagebetale 63.911 kr. og pålægges en karantæne på 962 timer for svig.

Direktoratet fandt, at medlemmet havde drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. Direktoratet lagde ved afgørelsen vægt på størrelsen af overskuddet fra virksomheden sammenholdt med de forholdsvis ringe lønudgifter.

Direktoratets afgørelse af 1. oktober 2003 blev ikke påklaget til ankenævnet.

Medlemmet havde efterfølgende overfor politiet erkendt, at han havde begået bedrageri overfor a-kassen, dog kun for et beløb svarende til i alt 14.950 kr.

Den 14. juni 2006 besluttede Politimesteren i YY at opgive tiltale mod medlemmet for bedrageri i perioden fra den 22. juni 1998 til den 16. december 2001.

Begrundelsen for påtaleopgivelsen var, at sagens gennemførsel ville medføre vanskeligheder, omkostninger eller behandlingstider, som ikke stod i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, der i givet fald kunne forventes idømt.

Arbejdsdirektoratet traf den 22. juni 2006 afgørelse i sagen. Direktoratet fandt ikke, at der var fremkommet nye oplysninger i sagen, der kunne begrunde en genoptagelse af sagen.

Sagen blev indbragt for Arbejdsmarkedets Ankenævn, som i afgørelse af 12. februar 2007 ændrede Arbejdsdirektoratets afgørelse. Ankenævnet fandt, at der i forbindelse med påtaleopgivelsen var fremkommet nye oplysninger, der kunne begrunde, at sagen blev genoptaget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →