Selvforskyldt ledig, adfærd, bortvist, tilregnelse, karantæne

Kapitel 2

Selvforskyldt ledighed

Afskedigelse m.v.

§ 6. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet.

Karantæne

§ 36. Et medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2, jf. dog § 39.

Gentagelsesvirkning og arbejdskrav

§ 39. Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet 2 gange inden for de seneste 12 måneder er blevet selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2.

Stk. 2. Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger.

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, eller

Stk. 4. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Ved selvforskyldt ledighed to gange inden for 12 måneder bortfalder retten til dagpenge, indtil

1) et fuldtidsmedlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger,

2) et deltidsmedlem har haft mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger, eller

3) et medlem i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Stk. 5 . Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed

Selvforskyldt ledig, adfærd, bortvist, tilregnelse, karantæne

Ankenævnet tiltrådte således arbejdsdirektoratets afgørelse.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 8. februar 2007.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De anses for selvforskyldt ledig, og skal derfor have en karantæne på 3 uger.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 11. juli 2006.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– De ved brev af 21. maj 2006 til Deres arbejdsgiver fremsatte krav om at få udbetalt en bonus på 10.000 kr. hurtigst muligt, og senest medio juli 2006,

– De i samme brev anmodede om, at De inden 1 uge modtog en skriftlig stillingtagen til Deres krav,

– De ved brev af 25. maj 2006 til Deres arbejdsgiver oplyste, at De efter samtale med arbejdsgiver den 24. maj 2006 havde fået den opfattelse, at Deres arbejdsgiver ikke havde til hensigt at imødekomme Deres krav,

– De oplyste videre i brevet, at hvis De ikke senest den 3. juni 2006 havde modtaget en skriftlig tilkendegivelse ville De indgive en politianmeldelse,

– De anførte samtidig, at hans manglende tilkendegivelse var bevis for dennes bedrageriske hensigter,

– han ville stå tilbage som en plattenslager, der forsøgte at snyde 6 medarbejdere, og

– hvis De blev nødt til at indgive politianmeldelse, ville De orientere politiet om, at arbejdsgiveren, ifølge fagforeningen, havde snydt nogle kollegaer for 225.000 kr.,

– De ved brev af 26. maj 2006 blev bortvist fra Deres arbejde dags dato, og

– begrundelsen for bortvisningen var, at De havde betegnet arbejdsgiver som snyder, plattenslager, bedrager og truet med politianmeldelse.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes, at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet.

Et medlem er selvforskyldt ledigt, hvis medlemmet bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet.

Ankenævnet har lagt vægt på, at arbejdsgiverens begrundelse for opsigelsen var, at De i brev af 25. maj 2006 har betegnet arbejdsgiver som en snyder, plattenslager, bedrager og truet med politianmeldelse.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at De reelt skriftligt har betegnet arbejdsgiver som ovenfor anført.

Ankenævnet finder på denne baggrund, at det må anses for tilstrækkeligt godtgjort, at De blev afskediget af en grund, der væsentligst skyldes Dem, idet Deres udtalelser om arbejdsgiver efter sit indhold kan opfattes som krænkende.

Ankenævnet har noteres sig, at Deres udtalelser om arbejdsgiver er fremsat under forbehold for, at arbejdsgiver ikke skriftligt vil tilkendegive, at der er indgået en bonusaftale og udbetale en bonus.

Ankenævnet finder imidlertid ikke, at det kan begrunde en ændret vurdering.

Ankenævnet har lagt vægt på, at selvom arbejdsgiver evt. skriftligt havde tilkendegivet, at der var indgået en bonusaftale og at De ville få udbetalt en bonus, vil Deres betegnelser om arbejdsgiver fortsat kunne opfattes som krænkende ligesom Deres trussel om politianmeldelse med rette af arbejdsgiveren kan betragtes som ikke befordrende for samarbejdet.

Vedrørende gentagelsesvirkning og arbejdskrav

Det bemærkes, at et medlem ikke kan få dagpenge, hvis medlemmet 2 gange inden for de seneste 12 måneder er blevet selvforskyldt ledig. Medlemmet kan igen få dagpenge som fuldtidsforsikret, når medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger.

B E M Æ R K N I N G E R T I L D E R E S K L A G E

De har i Deres klage og i brev af 5. september 2006 anmodet om at Arbejdsmarkedets Ankenævn svarer på følgende spørgsmål

»1) Kan Arbejdsmarkedets Ankenævn bekræfte, at Deres forhenværende arbejdsgiver lyver, når han i sin bortvisningsskrivelse til Dem af 26. maj 2006 skriver, at De med Deres skrivelse til forhenværende arbejdsgiver betegner ham som »snyder, plattenslager og bedrager«, og at Deres forhenværende arbejdsgiver lyver i og med, at De først fra og med den 4. juni 2006 kan siges at have omtalt forhenværende arbejdsgiver i et nedsættende ordvalg?

2) Hvis svaret på spørgsmål 1er nej: Hvorfor kan Arbejdsmarkedets Ankenævn ikke bekræfte det i spørgsmål 1 nævnte? Hvordan mener Arbejdsmarkedets Ankenævn at kunne dokumentere, at forhenværende arbejdsgiver ikke lyver, når han skriver som nævnt?

3) Hvis svaret på spørgsmål 1 er ja: I henhold til hvilken lovparagraf/bestemmelse mener Arbejdsmarkedets Ankenævn at kunne tildele Dem 3 ugers karantæne, når forhenværende arbejdsgiver i bortvisningsskrivelsen lyver som nævnt (in casu fabrikerer et løgnagtigt fyringsgrundlag for at skulle nævne/bekræfte modtagelse af/forholde sig til Deres skrivelse til forhenværende arbejdsgiver af 21. maj 2006 (bilag 005).”

Ankenævnet skal til spørgsmål 1 og 2 bemærke, at nævnet ikke har taget stilling til, hvorvidt Deres forhenværende arbejdsgiver lyver, men alene har lagt Deres udtalelser og trussel om politianmeldelser til grund som De har fremført i Deres brev af 25. maj 2006 til forhenværende arbejdsgiver.

Til spørgsmål 3 skal nævnet henvise til afgørelsens retlige grundlag.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– § 63, stk. 1, nr. 3, stk. 4 og stk. 5 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, og

– § 6, § 36, stk. 1 og § 39, stk. 1 og 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt Deres brev af 5. september 2006 vedlagt ansættelsesaftale af 1. marts 2006.

På ankenævnets vegne

XXX

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

YY A-kasse

Arbejdsdirektoratet

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

Resumé

Selvforskyldt ledighed - afskediget af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet.

Medlemmet skrev den 21. maj 2006 til sin arbejdsgiver og anførte bl.a., at denne ikke i forbindelse med salg af virksomheden havde underrettet om den bonusaftale, som medlemmet havde indgået med tidligere ejer. Medlemmet bad om, at arbejdsgiver bekræftede modtagelsen af brevet og vedkendte sig bonusaftalen, herunder at bonusaftalen stod ved magt efter salget af virksomheden.

Medlemmet sendte samme dag kopi af brevet af 21. maj 2006 til den nye ejer samtidig med, at han over for den nye ejer gjorde krav på at få udbetalt bonussen.

Den 25. maj 2006 sendte medlemmet på ny et brev til arbejdsgiveren, hvoraf det fremgik, at medlemmet og arbejdsgiver havde haft en samtale om bonusaftalen. Ifølge medlemmet ville arbejdsgiver ikke udbetale bonussen. Det fremgik videre af brevet, at såfremt arbejdsgiver ikke senest den 3. juni 2006 tilkendegav, at han ville betale bonussen, ville der blive indgivet politianmeldelse. Medlemmet gav i brevet udtryk for, at det var hans opfattelse, at hvis arbejdsgiver nægtede at vedkende sig bonusaftalen, var det bevis for hans bedrageriske hensigter, og han ville stå tilbage som en plattenslager. I forbindelse med politianmeldelsen ville medlemmet orientere politiet om, at arbejdsgiver, ifølge a-kassen, havde snydt kollegaer for 225.000 kr.

Den 26. maj 2006 blev medlemmet skriftligt bortvist med den begrundelse, at arbejdsgiver blev betegnet som snyder, plattenslager og bedrager samt trusler om politianmeldelse.

Både a-kassen og arbejdsdirektoratet fandt, at medlemmet var selvforskyldt ledig den 26. maj 2006 og derfor skulle have en karantæne på 3 uger.

Ankenævnet tiltrådte arbejdsdirektoratets afgørelse.

Der blev lagt vægt på, at arbejdsgiverens begrundelse for opsigelsen var, at medlemmet i brev af 25. maj 2006 havde betegnet arbejdsgiver som en snyder, plattenslager, bedrager samt trusler om politianmeldelse. Der blev videre lagt vægt på, at medlemmet reelt skriftligt havde betegnet arbejdsgiver som oven for anført.

Ankenævnet fandt på denne baggrund, at det måtte anses for tilstrækkeligt godtgjort, at medlemmet blev afskediget af en grund, der væsentligst skyldtes medlemmet, idet medlemmets udtalelser om arbejdsgiver efter sit indhold kunne opfattes som krænkende.

Ankenævnet havde noteret sig, at medlemmets udtalelser om arbejdsgiver var fremsat under forbehold for, at arbejdsgiver ikke skriftligt ville tilkendegive, at der var indgået en bonusaftale og udbetale en bonus.

Ankenævnet fandt ikke, at det kunne begrunde en ændret begrundelse, idet medlemmets betegnelser om arbejdsgiver fortsat kunne opfattes som krænkende ligesom medlemmets trussel om politianmeldelse med rette af arbejdsgiver kunne betragtes som ikke befordrende for samarbejdet.