Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-476

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-476

Advokat Jørgen Merrild Bie har på vegne af [K] klaget til Pressenævnet over fem artikler i B.T. henholdsvis den 24., 25., 28. og 29. november samt 20. december 2006, idet B.T. har afvist at bringe et genmæle.

1. Sagsfremstilling

B.T. bragte den 24. november 2006 på forsiden ”Bykonge i forsikringsfup”. Inde i avisen bragte B.T. under overskriften ”Bykonge fusker med erstatning” og underoverskriften ”Den nye bykonge i Randers blev erklæret ”uarbejdsdygtig” og fik udbetalt godt en million i erstatning. Nu bestrider han et af landets mest krævende job” en artikel, hvoraf følgende fremgår

”

For selvom bykongen med loven i hånd kan lune sig ved den skattefrie millionerstatning, så kan B.T. i dag afsløre, at kommunens førstemand og kommende borgmester også har benyttet sin invalidesag til hver måned at indkassere 3.000 kroner i løbende ydelse, som han IKKE er berettiget til.

Ekstremt tilfælde

Det vurderer i hvert fald en af landets fremmeste eksperter i erstatningsret, advokat Søren Troelsen, København.

”Det er et helt ekstremt tilfælde. Jeg har aldrig før hørt om folk, der har genvundet deres erhvervsevne i den grad. Det ændrer dog ikke på, at manden kan beholde den erstatning, han fik kapitaliseret (den skattefrie millionerstatning, red.), men den løbende ydelse er han efter min vurdering ikke længere berettiget til, fordi han nu tjener penge,” siger Søren Troelsen.

Han [K] er dog ikke umiddelbart klar til at give slip på den månedlige ydelse på 3.000 kroner. Han har end ikke fortalt Arbejdsskadestyrelsen, at han er tilbage på FULD kraft med fed indtjening, nu som formand for sammenlægningsudvalget i Ny Randers Kommune.

”Nej, det har jeg ikke. Jeg har talt det her igennem med min advokat, og han mener ikke, at jeg skal meddele det nogen steder.” siger han.

Han mener ikke, at han laver noget særligt som borgmester

”Jeg laver jo ikke meget arbejde udover at deltage i møder. Jeg har to sekretærer – og nu har jeg været der i ti måneder, og jeg har sådan set ikke skrevet en eneste linje. Kun lavet underskrifter,” siger [K].

Han mener, at han er offer for en ondsindet politisk hetz

”Venstre forsøger at ramme mig. Det er ren ondskab, det her. Det er kujonagtigt at forsøge at gå efter mig med det her. Det er KUN Venstre, der har ondt i røven af det her,” bemærker han.

Må tænke på kone og børn

[K] siger, at der skal skelnes mellem, hvordan man tjener sine penge.

”Jeg er jo ikke ansat. Jeg er valgt på borgerligt ombud. Så længe jeg er formand for sammenlægningsudvalget, har jeg ret til mine 3.000 kroner om måneden. Men om jeg også har det efter 1. januar, når jeg først er blevet borgmester, det må vi se på til den tid. Jeg giver i hvert fald ikke bare pengene fra mig. Jeg afskriver ikke noget som helst, hvis jeg har krav på pengene. Jeg får måske kun tre år som borgmester, så hvorfor skulle jeg give noget fra mig? Ville du gøre det? Jeg har kone og børn at tænke på,” siger han.

”

B.T. bragte den 25. november 2006 under overskriften ”Jeg vil have det jeg har krav på” og underoverskriften ”Bykongen i Randers kæmper for hver en krone, han kan få ud af sin invalidesag” følgende artikel

” Men [K] giver ikke ved dørene, når det gælder sociale ydelser, han kan presse ud af sin invalidesag.

Som afsløret i avisen i går, så modtager [K] hver måned invalideydelse, han ikke er berettiget til.

[K] blev i 2001 erklæret totredjedel invalid af Arbejdsskadestyrelsen, fordi han faldt ned ad en trappe i 1994.

Sagen indbragte ham et kontant skattefrit beløb på 1,1 mio. kr. plus 210.000 kr. i årlig pension fra politiet. Penge, han beholder, selv om han siden 1. januar har hævet 750.000 i årlig løn som formand for sammenlægningsudvalget.

Invalide-ydelse i fare

Men dertil kommer en invalideydelse, der i dag viser sig at være på 3.447 kr. om måneden, og den må den højtlønnede førtidspensionist snart vinke farvel til ifølge ekspert i erstatningsret Søren Troelsen, København.

”Det er jeg nu ikke så sikker på. Min advokat mener, at jeg kan beholde ydelsen hele livet igennem, når jeg først har fået den i fem år. Men det er noget, vi er ved at undersøge,” lyder det fra [K].

Det er dog ikke en praksis, man kender til i Arbejdsskadestyrelsen, hvor man derimod hæfter sig ved, at [K] og andre er forpligtet til at kontakte styrelsen, hvis de begynder at tjene gode penge – simpelthen fordi man så ikke længere er berettiget til invalideydelse.

Har ikke forsøgt at snyde

Hvorfor har du ikke kontaktet Arbejdsskadestyrelsen, da du begynder at få løn som formand fra sammenlægningsudvalget fra 1. januar i år.

”Jamen helt ærligt. Det har jeg ikke tænkt på. Men det er da noget, jeg nu har bedt min advokat gøre. Vi skal ikke have alt det her flimmer. Og det skal være helt klart, at jeg ikke har forsøgt at snyde med noget som helst.”

Jeg er stadig førtidspensionist

Men er det rimeligt, at du få invalideydelsen, samtidig med at du får din høje løn?

”Ja, hvis jeg har krav på den. Og du skal huske på, at jeg stadig er førtidspensionist, også selv om jeg er valgt som borgmester,” lyder det fra den 56-årige socialdemokrat, der mener, at hele sagen er startet som en smædekampagne fra Venstres side.

”Det er jo ikke første gang, det her kommer frem. Venstre har simpelthen brugt det i deres valgkamp,” siger han.”

B.T. bragte den 28. november 2006 under overskriften ”Bykonge vil ikke slippe slanterne” og underoverskriften ”En trængt Randers-bykonge vildleder offentligheden for at beholde sin invalidestøtte” følgende artikel

”

B.T. kan i dag afsløre, at den kommende Randers-borgmester groft vildleder offentligheden om sin arbejdsskade-erstatning.

Både B.T. – og siden på TV 2 og i Randers Amtsavis - erklærede [K] fredag, at han var fuldt berettiget til at modtage sine knap 3.500 kr. om måneden.

De penge kan ikke røres, fordi de er omfattet af en fem års forældelsesfrist, erklærede den tidligere kriminalassistent. Og igen i går fremturede han over for B.T. med påstanden

”Min sag er afgjort for over fem år siden, og derfor kan man ikke tage min månedlige ydelse fra mig. Sådan er reglerne,” lyder det fra den kommende borgmester – og førtidspensionist.

Men her tager [K] afgørende fejl.

20 års forældelsesfrist

Ifølge souschef Frank Wendelboe-Madsen i Arbejdsskadestyrelsen, som administrerer reglerne, er reglen om forældelse ikke fem år. Men tyve år.

B.T. forsøgte i går gentagne gange at få [K] til at svare på, hvorfor han taler om en fem års forældelsesfrist. Han henviser til sin advokat og siger kort

”Det må være en ny lov, I refererer til. Jeg er omfattet af den gamle lov ”

11 måneders forsinkelse

Ifølge Arbejdsskadestyrelsen er reglerne på dette punkt ikke ændret.

En enkelt indrømmelse var det dog muligt at få fra [K] i går. Han oplyser, at hans sønderjyske advokat mandag sendte et brev til Arbejdsskadestyrelsen, hvor han gør opmærksom på, at han som sammenlægningsformand nu er begyndt at tjene trekvart million om året.

Den oplysning har han ifølge loven haft pligt til at fremkomme med allerede 1. januar. Men han har altså ventet 11 måneder – og er først skredet til handling efter B.T.s omtale af hans invalidestøtte.

”

B.T. bragte den 29. november 2006 under overskriften ”Drev hotel i sin kælder” og underoverskriften ”Den omstridte lokalpolitiker, [K] (S), har også scoret et pænt beløb på at drive pensionat for politifolk” følgende artikel

”Den kommende borgmester i Randers, [K] (S), har i mange år udlejet sin kælder til betjente fra Rigspolitiets Rejsehold. Ifølge B.T.s kilder har [K] scoret ”et stort beløb” på at drive sit hjem som en slags pensionat for politifolk.

Den givtige idé med at udleje sin kælder til politi-folk fik han ifølge B.T.s oplysninger helt tilbage i 1980erne.

100 kr. overnatning

Rejseholdsfolkene forklarer, at de typisk betalte 100 kr. for en overnatning pr. mand. De boede der to eller tre mand ad gangen. Typisk i længere perioder.

”Han [K] stillede et køleskab til rådighed for os. Men øvrig forplejning måtte vi selv sørge for,” fortæller betjenten.

Nævnte aldrig skattefar

Han [overnattende betjent] talte aldrig om skattefar med [K].

”Jeg går ud fra, at dem, der får mine penge, også opgiver det i skat. Ellers ja, ellers har han et problem. Et stort problem. Man skal jo helst være helt fin i kanten, når man er borgmester i en ny, kæmpe kommune. Ikke?” siger betjenten og tilføjer

”Men jeg har altså ikke medlidenhed med ham, hvis han ikke har opgivet det. Og samtidig løber rundt og leger fin mand. Men igen – jeg ved det ikke. Det kan være, han har helt rent mel i posen.”

[K]’ hotel lukkede definitivt i 1998/1999. Her kom der nye regler, så politifolkene fremover skulle dokumentere deres udgifter til kost og logi med kvitteringer, når de rejste rundt i landet. Hidtil havde de fået et såkaldt ”udokumenteret nattillæg”, cirka 350 kr., som de suverænt selv rådede over. Det var fuldt lovligt.”

B.T. bragte den 20. december 2006 under overskriften ”Nu slipper han slanterne” og underoverskriften ”Randers-borgmester mister både førtidspension, invalideydelse og en stor del af sin tjenestemandspension” følgende artikel

”

Efter B.T.s afsløringer af hans hang til uberettigede sociale ydelser mister han nu både sin invalideydelse, sin førtidspension

Frataget ydelse

Ifølge B.T.s kilder i Arbejdsskadestyrelsen er [K] direkte blevet frataget sin invalideydelse fra 1. januar – i alt 40.000 kr. om året. Det sker, efter at Arbejdsskadestyrelsen af sig selv tog sagen op, da B.T. den 24. november afslørede borgmesterens invalidefup.

Ifølge B.T.s kilder i Arbejdsskadestyrelsen er der dog lagt op til en sag om tilbagebetaling. Det skyldes, at [K] nu allerede i et år har været lønnet som en borgmester.

Den sag kan få ret alvorlige følger for [K], da en eventuel tilbagebetaling af hans allerede udbetalte skattefrie erstatning på 1,1 mio. kr. i så fald også kommer i spil.”

Til artiklen var indsat en tekstboks under overskriften ”Sagen kort”. Af tekstboksen fremgår følgende

”B.T. afslørede 24. november, at [K] udover sin borgmesterhyre fik en række sociale ydelser. [K] fik i 2001 herudover udbetalt en erstatning på 1,1 mio. kr. skattefrit pga. sin arbejdsskade.

Arbejdsskadestyrelsen er siden gået ind i sagen, fordi erstatning og invalideydelse udelukkende betales til folk med erhvervsevnetab.

Seneste udvikling. [K] må vinke farvel til både invalideydelse

[K] blev ellers erklæret 65 % invalid ”

Til sagsfremstillingen skal nævnes, at advokat Jørgen Merrild Bie ved brev af 21. december 2006 rettede henvendelse til B.T. og i brev af 8. januar 2007 præciserede, at han ønskede et genmæle vedrørende følgende

Vedr. artiklen 24.11.2006

At min klient ikke har lavet forsikringsfup.

At der efter oplysninger fra Advokatsamfundet ikke findes nogen advokat med det anførte navn [Søren Troelsen].

At min klient ikke har sagt, at han ikke laver noget særligt som borgmester (han er slet ikke tiltrådt som borgmester endnu).

At min klient ikke har sagt: ”Det er kun Venstre, som har ondt i røven af dette her.”

At min klient ikke har sagt, at han havde ret til de 3.000 kr. om måneden, men derimod, at det var et spørgsmål, som senere skal afgøres af Arbejdsskadestyrelsen.

Vedr. artiklen 25.11.2006

At min klient ikke har oplyst, at han af sin advokat havde fået at vide, at han kunne beholde ydelsen hele livet igennem, men derimod, at det var et spørgsmål, der var ved at blive undersøgt.

At min klient ikke har udtalt, at han ikke havde tænkt på at kontakte Arbejdsskadestyrelsen, da han blev formand for sammenlægningsudvalget. Derimod oplyste min klient adskillige gange, at han netop den 5.12.2005 kontaktede Randers Kommune herom, og at kommunen senere meddelte, at sagen ville blive genvurderet 1.3.2007, og at han indtil da stadig var førtidspensionist. Når sagen var blevet vurderet i kommunen, ville min klient kontakte Arbejdsskadestyrelsen.

At min klient ikke under samtalen har nævnt noget om smædekampagne.

Vedr. artiklen 28.11.2006

At min klient ikke har vildledt offentligheden. Tværtimod kommer oplysningerne om min klients pensions- og erstatningsforhold fra min klient selv, og oplysningerne var ligeledes fremme offentligt under valgkampen for godt 1 år siden. Endvidere har min klient af egen drift gjort Randers kommune opmærksom på problemstillingen.

At min klient ikke har erklæret, at han var fuldt berettiget til at modtage de knap 3.500 kr. om måneden, men at han måske var berettiget hertil, og at man var ved at se på spørgsmålet.

At min klient ikke har oplyst, at pengene ikke kan røres, fordi de er omfattet af en 5 års forældelsesfrist.

At min klient ikke har sagt: ”Min sag er afgjort for over 5 år siden, og derfor kan man ikke tage min månedlige ydelse fra mig. Sådan er reglerne.

Vedr. artiklen 29.11.2006

At min klient ikke har udlejet sin kælder i mange år og har heller ikke modtaget noget stort beløb.

At udlejningen alene foregik i årene 1993-1995.

At der ikke er blevet betalt 100 kr. for en overnatning pr. mand. Der var tale om 35 kr. pr. mand i starten, derefter 50 kr. i en periode og muligvis 75 kr. i en ganske kort periode til sidst.

At der var tale om møbleret værelse med særskilt toilet og brusebad.

At min klient har betalt det i skat, som han skulle.

Vedr. artiklen 20.12.2006

At min klient ikke er blevet erklæret 65 % invalid.

At min klients sag har været offentlig kendt siden begyndelsen af 2005, hvor min klient selv har oplyst alle relevante tal, herunder også kommunens opgørelse over regulering af førtidspension, hvor min klient indgik aftale med kommunen om genoptagelse senest 1.3.2007. Dette tidspunkt har min klient selv anmodet om at få fremrykket, og at ydelsen blev gjort hvilende, så længe han er borgmester.

At Arbejdsskadestyrelsen ikke af sig selv taget sagen op, men har taget sagen op efter direkte anmodning fra min klient.

B.T. har ved brev af 18. januar 2007 afvist at bringe et genmæle.

2. Parternes synspunkter

Advokat Jørgen Merrild Bie har anført, at [K] er berettiget til at få bragt et genmæle, og har henholdt sig til den fremsendte genmæletekst af 8. januar 2007.

Advokaten har herudover anført, at det, der fremgår af Randers socialdemokraternes hjemmeside er korrekt, men at det ikke var det, der fremgik af artiklen af 20. december 2006.

B.T. har anført, at advokat Jørgens Merrild Bies brev af 8. januar 2007 ikke opfyldte kravene til genmæle i medieansvarsloven §§ 36-38. B.T. har videre oplyst, at advokaten ikke fremkom med et nyt genmælekrav efter, at B.T. havde påvist, at oplysningerne i artiklen enten var utvivlsomt rigtige eller vurderinger.

Til de påklagede artikler har B.T. navnlig anført følgende

Vedrørende artiklen af 24. november 2006

Ad 1.

Ordet ”fup” er et såkaldt ”value judgement” og ikke en faktuel oplysning. ”Fup” benyttes, fordi en folkevalgt uberettiget har modtaget sociale ydelser.

Ad 2.

Den omtalte ”Søren Troelsen” hedder rettelig Troels Nielsen. Fejlen er ikke til skade for klager.

Ad 3.

Der er dækning for de bragte citater i båndede telefoninterviews, hvoraf bl.a. følgende fremgår

”Min fysiske skade her har jo ikke meget med at gøre at tænke som borgmester. Jeg laver ikke noget arbejde ud over, at jeg holder møder ”

Ad 4.

Citatet er korrekt. I en båndoptagelse udtaler klager bl.a. følgende

”Det er kun Venstre, der har ondt i røven af det her. Fordi her i Randers, skal du vide, Michael Aastrup Jensen [V], er ude efter mig konstant hele tiden. ...”

Ad 5.

B.T. har gengivet klager korrekt ud fra følgende båndede udtalelse

”Der er tale om ca. 3.000 kroner om måneden. Og dem kan du ikke tage, fordi jeg ikke er ansat i noget forhold på nuværende tidspunkt. Det er et borgerligt erhverv, jeg har – derfor kan man ikke tage dem”.

Vedrørende artiklen af 25. november 2006

Ad 1.

Det er overhørt, at klager i et telefoninterview har udtalt, at der var en forældelsesfrist på fem år. Når der var gået mere end fem år, så kunne klager beholde ydelsen.

Ad 2.

Det er overhørt, at klager i et telefoninterview har udtalt, at han ”helt ærligt ikke havde tænkt på at kontakte Arbejdsskadestyrelsen”, hvilket han er forpligtet til, jf. arbejdsskadesikringslovens § 42, stk. 2. Klager har i et tidligere båndet interview givet udtryk for, at han var bekendt med at skulle give meddelelse om hans forhøjede indtægt. Klager sondrer imidlertid mellem at være ansat og lønnet som borgerligt ombud, hvilket Arbejdsskadestyrelsen ikke kender noget til. Af interviewet fremgår bl.a. følgende

”Jeg er ikke ansat på Randers Kommune. Det er et borgerligt erhverv, jeg har – derfor kan man ikke tage dem. Men i det øjeblik, jeg bliver ansat, så skal jeg meddele Arbejdsskadestyrelsen det.”

Det fremgår endvidere af bilagene i sagen, at klager udelukkende kontaktede kommunen den 5. februar 2005 vedrørende hans pension, ikke den løbende ydelse i forbindelse med erstatningen.

Ad 3.

Klager har udtalt dette under et båndet interview.

Vedrørende artiklen af 28. november 2006

Ad 1.

Af B.T.’s oplysninger fremgår det, at klager har henvendt sig til kommunen vedrørende pensionsforhold, ikke den løbende ydelse. I henhold til loven skal henvendelsen i øvrigt ske til Arbejdsskadestyrelsen.

Ad 2-4.

De resterende klagepunkter til artiklen af 28. november 2006 er besvaret under henholdsvis den 24. og 25. november 2006.

Vedrørende artiklen af 29. november 2006

Ad 1.

Det fremgår ikke af artiklen, at klager ikke skulle have betalt skat af lejeindtægterne.

Ad 2.

Det forhold, at lejen for værelset ikke var 100 kroner, men 75 kroner, indebærer ikke, at der er tale om en forkert oplysning til væsentlig skade for klager.

Ad 3.

Det fremgår ikke af artiklen, at klager ikke skulle have betalt skat.

Ad 4.

Direkte adspurgt valgte klager ikke at give de korrekte oplysninger.

Vedrørende artiklen af 20. december 2006

Ad 1.

Klager har fået en erstatning for tab af erhvervsevne på 67 %, hvilket han har oplyst på Randers socialdemokraternes hjemmeside.

Ad 2.

B.T. har anført, at et genmæle i henhold til medieansvarsloven ikke giver adgang til at få supplerende oplysninger bragt.

Ad 3.

Der er ikke noget i de sagsakter, B.T. er i besiddelse af, der indikerer, at Arbejdsskadestyrelsen har reageret på baggrund af en henvendelse fra klager.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jytte Scharling, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at sådan som sagen foreligger påklaget, har Pressenævnet ikke mulighed for at tage stilling til, om klager er fejlciteret.

Det fremgår af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at klager er erklæret 65 % invalid er en faktisk oplysning. Pressenævnet lægger til grund, at klager på Socialdemokratiet i Randers’ hjemmeside har oplyst, at han har fået en erstatning for tab af erhvervsevne på 2/3. Nævnet finder herefter, at der ikke er tale om en oplysning, der kan være egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning. Klager har derfor ikke krav på genmæle over for denne oplysning.

Pressenævnet finder, at navnlig udsagnet ”[K]’ hotel lukkede definitivt i 1998/99. Her kom der nye regler, så politifolkene fremover skulle dokumentere deres udgifter til kost og logi med kvitteringer” fremstår som en faktisk oplysning om, at klager drev hotel og lukkede dette på grund af de nye regler. Nævnet finder, at oplysningen kan være egnet til at påføre [K] økonomisk eller anden skade af betydning. Da oplysningernes rigtighed ikke er utvivlsom finder Nævnet, at klager er berettiget til et genmæle vedrørende denne oplysning.

Pressenævnet finder videre, at de øvrige påklagede udsagn enten indeholder vurderinger eller oplysninger, der ikke kan anses som egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning, hvorfor klager ikke er berettiget til genmæle over for disse.

Herefter er [K] efter påkrav berettiget til at få bragt følgende genmæle i B.T., jf. medieansvarsloven § 39

Genmæle

B.T. bragte i perioden 24. november til 20. december 2006 en række artikler vedrørende undertegnedes erstatning for tab af erhvervsevne. I den forbindelse fremkom udsagnet ”[K]’ hotel lukkede definitivt i 1998/1999. Her kom der nye regler, så politifolkene fremover skulle dokumentere deres udgifter til kost og logi med kvitteringer”.

Undertegnede afviser, at jeg har drevet hotel. Jeg har i perioden 1993-1995 udlejet et møbleret kælderværelse.

[K].”

Afgjort den 18. april 2007.

Resumé

Klager klagede over artikel bragt i B.T.

Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at sådan som sagen forelå påklaget, havde Pressenævnet ikke mulighed for at tage stilling til, om klager var fejlciteret.

Det fremgår af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet fandt, at oplysningen om, at klager var erklæret 65 % invalid var en faktisk oplysning. Pressenævnet lagde til grund, at klager på Socialdemokratiet i Randers’ hjemmeside havde oplyst, at han havde fået en erstatning for tab af erhvervsevne på 2/3. Nævnet fandt herefter, at der ikke var tale om en oplysning, der kunne være egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning. Klager havde derfor ikke krav på genmæle over for denne oplysning.

Pressenævnet fandt, at navnlig udsagnet ”[K]’ hotel lukkede definitivt i 1998/99. Her kom der nye regler, så politifolkene fremover skulle dokumentere deres udgifter til kost og logi med kvitteringer” fremstod som en faktisk oplysning om, at klager drev hotel og lukkede dette på grund af de nye regler. Nævnet fandt, at oplysningen kunne være egnet til at påføre [K] økonomisk eller anden skade af betydning. Da oplysningernes rigtighed ikke var utvivlsom fandt Nævnet, at klager var berettiget til et genmæle vedrørende denne oplysning.

Pressenævnet fandt videre, at de øvrige påklagede udsagn enten indeholdt vurderinger eller oplysninger, der ikke kunne anses som egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning, hvorfor klager ikke var berettiget til genmæle over for disse.