Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-473

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-473

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Ekstra Bladet den 22. december 2006, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [K] har endvidere klaget over, at Ekstra Bladet har afvist at bringe et genmæle.

1. Sagsfremstilling

Ekstra Bladet bragte den 22. december 2006 under overskriften ”Hængt ud som kvindemorder” og underoverskriften ”Fire år efter sin død bliver kendt Århus-person sværtet til som morder” følgende artikel

”- Det er jo forfærdeligt.

Den ældre, velhavende kvinde i Århus er bestyrtet over, at hendes afdøde mand nu hænges ud som kvindemorderen, der for 39 år siden med koldt blod skød den smukke Marie Lock-Hansen, dengang 43 år.

Kvinden, der i dag er oppe i 70´erne, ønsker hverken at få sit eget eller mandens navn i avisen, skønt navnet på den afdøde ægtemand – en kendt århusianer – kan læses i tidsskriftet Under Tiden.

Her udpeges SH i en artikel med fuldt navn og stilling som koldblodig gerningsmand til det uopklarede mord i Århus.

- Det er modbydeligt, siger enken, der har bedt et advokatfirma om eventuelt at stævne forfatteren bag artiklen for strafbare injurier og falsk mordanklage.

Manden renset

Ekstra Bladet har bedt kriminalkommissær Mogens Brøndum om at vurdere mordanklagen mod SH, som forfatteren [K] står bag.

- SH blev afhørt flere gange efter mordet i 1967, men blev renset for enhver mistanke.

- Han havde et skudsikkert alibi for drabstidspunktet. Derfor er det helt uden hold i virkeligheden at hænge ham ud som drabsmand, siger kommissæren, der i dag har ansvaret for den ellers henlagte mordsag.

Bent Müller fra advokatfirmaet Kromann Reumert siger til Ekstra Bladet, at mordanklagen er i åbenlys strid med flere paragraffer i straffeloven, og at man overvejer et sagsanlæg på vegne af enken.

Skandale

Den udhængte SH var til sin død for fire år siden en kendt skikkelse i Århus, hvor han foruden sit professionelle virke også beklædte en stribe tillidshverv inden for forskning, kunst og videnskab.

I tidsskriftet udpeges han som den feterede overklassefrue Marie Lock-Hansens morder, fordi han som kvindens hemmelige elsker havde et motiv til at likvidere hende.

Spion for Øst

Ifølge forfatteren [K] var kvinden gravid eller havde lige aborteret, og den penible affære truede i datidens Århus med at skandalisere to højborgerlige familier.

[K] hævder desuden, at Marie Lock-Hansen var kurér for et østtysk spionage-net i Danmark, og at dette også indgik som sidemotiv bag likvideringen i november 1967.

Heller ikke denne påstand kan politiet bekræfte.

Forfatteren, der ifølge sine egne venner er gået ”under jorden”, har trods gentagne forsøg ikke været til at træffe for en kommentar.

[K] har skrevet bøger og artikler om den gamle mordsag og desuden udgivet skønlitterære værker.”

[K] anmodede Ekstra Bladet ved brev af 9. januar 2007 om at få bragt et genmæle, hvilket Ekstra Bladet afviste. Af genmæleteksten fremgår følgende

”I Ekstra Bladet den 22. december 2006 bragtes artiklen ”Hængt ud som kvindemorder”, som indeholdt en række faktuelle fejl. Det fremgik af artiklen, at jeg var gået under jorden, som følge af en tidsskriftsartikel, som lå til grund for Ekstra Bladets artikel, samt at jeg gentagne gange var kontaktet for en kommentar. Ingen af delene er imidlertid korrekte.

I øvrigt burde det have fremgået, at den af mig forfattede artikel var af ældre dato, ligesom det burde have været oplyst over for læserne, at store dele af Ekstra Bladets artikel var opdigtet for at sløre identiteten på de optrædende.”

Til sagsfremstillingen skal nævnes, at tidsskriftet UNDER TIDEN, nr. 1, den 24. oktober 2006 under overskriften ”Et pletfrit offer” bragte en artikel vedrørende det uopklarede drab fra 1967 på Marie Lock-Hansen. Af artikel fremgår hændelser før og efter drabet samt en teori om, hvem morderen er.

2. Parternes synspunkter

[K] har oplyst, at artiklen i tidsskriftet UNDER TIDEN blev offentliggjort den 24. oktober 2006, hvorfor historien ikke havde nogen aktualitet.

[K] har anført, at artiklen ikke forholder sig kritisk over for de benyttede kilder og er farvet af journalistens forudfattede mening. Eksempelvis afslører kriminalkommissær Mogens Brøndum i artiklen, at SH har været til flere afhøringer, hvilket er en velbevaret hemmelighed. Enkens forfærdelse over de gentagne afhøringer, godtager Ekstra Bladet ukritisk, selvom det alibi, enken gav SH, blev undermineret. Ekstra Bladet refererer ligeledes ukritisk advokatens kliché om, at der overvejes en injuriesag mod klager.

Klager har videre anført, at artiklen er krænkende og manipulerende. Ekstra Bladet har med artiklens formuleringer og ensidige tilgang villet lede læserne til en bestemt forståelse.

[K] har herudover anført, at artiklen rummer faktuelle fejl, som han er berettiget til at få bragt et genmæle over for. Han modtog om eftermiddagen dagen inden offentliggørelsen en mail med besked om at kontakte Ekstra Bladet. [K] var imidlertid taget på juleferie og ikke ”gået under jorden”. Klager har endvidere afvist, at Ekstra Bladet har talt med ”forfatterens venner”.

Ekstra Bladet har anført, at da [K] ifølge sine bekendte ikke selv har en telefon, blev han pr. mail opfordret til at ringe tilbage.

Ekstra Bladet har videre anført, at klagers venner oplyste, at [K] har det med at gå ”under jorden”. Dette fremgår af udsagnet ”forfatteren, der ifølge sine venner er gået ”under jorden” ”.

Avisen har herudover anført, at politiet er forhørt vedrørende anklagens mulige holdbarhed.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Finn Rowold, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [K]s venner skulle have udtalt, at klager har det med eller var gået ”under jorden”. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan Nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige.

Pressenævnet finder, at der er en offentlig interesse i at beskrive drabsmotivet bag en uopklaret mordsag, og Ekstra Bladet har ikke tilsidesat god presseskik ved at omtale mordteorien i [K]s artikel.

I medfør af redaktørens ret til at redigere mediet, finder Pressenævnet videre, at Ekstra Bladet er berettiget til at beslutte, hvilke oplysninger, avisen vil bringe – herunder navnlig udelade oplysninger om udgivelsesdatoen for [K]s artikel. Nævnet udtaler ikke kritik.

Et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. Vejledende regler for god presseskik, punkt. A.2. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder Pressenævnet ikke grundlag for at antage, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnet finder, at enkens og kriminalkommissærens udtalelser klart fremstår som vurderinger af den i artiklen offentliggjorte mordteori. Nævnet udtaler ikke kritik af Ekstra Bladet for at gengive vurderingerne. Nævnet finder endvidere, at Ekstra Bladet har sikret en rimelig fordeling af parternes synspunkter.

Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

I medfør af medieansvarsloven § 36 skal en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at udsagnene ”forfatteren, der ifølge egne venner er gået ”under jorden”” og ”trods gentagne forsøg [har klager] ikke været at træffe for en kommentar” er oplysninger af faktisk karakter, hvor rigtigheden ikke er utvivlsom. Nævnet finder imidlertid, at oplysningerne ikke er egnede til at påføre [K] økonomisk eller anden skade af betydning. Han har derfor ikke krav på genmæle.A

Afgjort den 26. marts 2007.

Resumé

Klager klagede over artikel bragt i Ekstra Bladet.

Parterne havde afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [K]s venner skulle have udtalt, at klager havde det med eller var gået ”under jorden”. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kunne Nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring, der var den rigtige.

Pressenævnet fandt, at der var en offentlig interesse i at beskrive drabsmotivet bag en uopklaret mordsag, og Ekstra Bladet havde ikke tilsidesat god presseskik ved at omtale mordteorien i [K]s artikel.

I medfør af redaktørens ret til at redigere mediet, fandt Pressenævnet videre, at Ekstra Bladet var berettiget til at beslutte, hvilke oplysninger, avisen ville bringe – herunder navnlig udelade oplysninger om udgivelsesdatoen for [K]s artikel. Nævnet udtalte ikke kritik.

Et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. Vejledende regler for god presseskik, punkt. A.2. Sådan som sagen forelå oplyst, fandt Pressenævnet ikke grundlag for at antage, at god presseskik var tilsidesat.

Pressenævnet fandt, at enkens og kriminalkommissærens udtalelser klart fremstod som vurderinger af den i artiklen offentliggjorte mordteori. Nævnet udtalte ikke kritik af Ekstra Bladet for at gengive vurderingerne. Nævnet fandt endvidere, at Ekstra Bladet havde sikret en rimelig fordeling af parternes synspunkter.

Pressenævnet fandt, at Ekstra Bladet ikke i øvrigt havde tilsidesat god presseskik.

I medfør af medieansvarsloven § 36 skal en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet fandt, at udsagnene ”forfatteren, der ifølge egne venner er gået ”under jorden”” og ”trods gentagne forsøg [har klager] ikke været at træffe for en kommentar” var oplysninger af faktisk karakter, hvor rigtigheden ikke var utvivlsom. Nævnet fandt imidlertid, at oplysningerne ikke var egnede til at påføre [K] økonomisk eller anden skade af betydning. Han havde derfor ikke krav på genmæle.