Kendelse i Pressenævnets sag 2007-6-474

Kendelse i Pressenævnets sag 2007-6-474

Advokat Finn Schwarz har på vegne af [K], klaget til Pressenævnet over en artikel i In Business nr. 1, 2007, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Advokaten har endvidere klaget over, at In Business har afvist at bringe et genmæle.

1. Sagsfremstilling

In Business bragte i nr. 1, 2007, forsiden ” JURA Et erstatningskrav fra den tidligere arbejdsgiver på ikke mindre end 1,4 mio. kr. måtte [A] leve med i et halvt år, indtil Business Danmark klarede sagen for ham. ”

Samme dag bragte In Business under overskriften: ” Kynisk menneskeforagt ” og følgende underoverskrift ” Et erstatningskrav på ikke mindre en 1,4 mio. kr. var, hvad annoncechef [A] måtte leve med i et halvt år, inden [K] trak sit ublu erstatningskrav tilbage ”. Af artiklen fremgår følgende

”I mere end et halvt år hang et erstatningskrav på ikke mindre end 1,4 mio.kr. fra [K] som et damoklessværd over hovedet på [A].

- Nej, det var ikke sjovt, selv om jeg aldrig for alvor troede, at jeg nogensinde ville komme til at betale de mange penge. Dertil var beløbet urealistisk stort. I praksis ville jeg heller aldrig kunne rejse 1,4 mio. kr. Og jeg mindes, at jeg vist grinede lidt af det, da virksomheden i sin tid præsenterede mig for det store erstatningskrav.

- Men jeg ville nok være blevet alvorligt bekymret, hvis det havde drejet sig om en erstatning i størrelsesorden 200.000-300.000 kr., for så havde det på en eller anden måde været mere realistisk.

Set i bagklogskabens klare lys mener [A] i dag – hvor al luft er sivet ud af [K]s urealistiske krav om millionerstatning – at mediekoncernen behandlede ham endog meget dårligt med sine trusler om både bål og brand. Og det blot fordi han har benyttet sig af sin ret til at opsige sit job som annoncechef på [B].

Business Danmarks advokat Bent Hansen mener da også, at det ikke var kold jura, men kynisk menneskeforagt, da ledelsen i [K] besluttede at rejse det horrible erstatningskrav mod [A].

- For mig at se handlede det alene om at lamme en tidligere medarbejder og lægge ham hindringer i vejen for at få succes med sin egen virksomhed. Det er helt grotesk, at en så stor virksomhed som [K] misbruger retssystemet i et forsøg på at knuse en person, bare fordi den er blevet sur på ham, siger Bent Hansen.

Uheldigt brev

[A]s slagsmål med [K] begyndte for et års tid siden. På grund af fortielser og uoverensstemmelser med ledelsen i [K] om [B]s oplag sagde han sit job op for at begynde sit eget firm, [C].

Det formidler annoncer til bl.a. Golf Digest og GOLFavisen, som begge er konkurrenter til [B]. Men opsigelsen kunne ledelsen i [K] ikke modsætte sig, fordi [A] ikke havde underskrevet nogen form for klausul.

Men [A] begik én fejl, som [K] blev sur over. Han sendte et brev – dateret 30. december 2005 – til en række tidligere kunder. Her forklarede han sin baggrund for at stoppe som annoncechef på [B]. Mellem linierne kunne ”læses”, at der ikke var overensstemmelse mellem det oplagstal, annoncørerne blev præsenteret for, og [B]s reelle oplag.

Det kunne meget vel være en overtrædelse af markedsføringslovens § 19, der handler om ikke at måtte videregive forretningshemmeligheder, fordi [K] uden varsel var begyndt at nægte [A] adgang til [B]s oplagstal – oplysninger han ellers tidligere havde adgang til.

[A]s brev til annoncørerne fik da også [K] på banen med krav om, at han beklagede indholdet. Men det nægtede [A] og fastholdt, at [K] skjulte [B]s reelle oplag for annoncørerne.

25. januar svarede [K] igen bl.a. med krav om fogedforbud mod, at [A] i ét år ikke måtte kontakte eller have forretningsmæssig forbindelse til 244 tidligere kunder – og at han ikke måtte bruge et bestemt mobiltelefonA nummer, som er kendt af hans kunder. Samtidig forbeholdt [K] sig retten til senere at rejse et erstatningskrav mod [A].

Intet juridisk grundlag

Under fogedsagen i Københavns Byret anførte advokat Bent Hansen, at der i sagen overhovedet ikke findes noget juridisk grundlag, der kan hindre [A] at tage kontakt til sine tidligere kunder.

Det eneste [K] – efter Bent Hansens opfattelse – eventuelt kan få nedlagt fogedforbud mod er, at [A] oplyser [B]s oplag.

Det får [K] til at ændre taktik. Under retsmødet gør han pludselig gældende, at hvis ikke fogedretten forbyder [A] at tage kontakt til de 244 tidligere kunder, så skal han have forbud mod at oplyse [B] oplagstal for 2005 i et år.

Fogedretten afgør 6. april, at [A] forbydes at oplyse [B]s oplagstal i et år, men at han gerne må kontakte sine tidligere kunder – en afgørelse, [K] anker. Østre Landsret stadfæster i juni fogedrettens dom.

1.417.369 kr.

Samtidig med ankesagen rejser [K] 18. april en såkaldt justifikationssag, fordi der ikke kan rejses erstatningskrav under en fogedsag. Heri indgår stævningen med det famøse erstatningskrav på ikke mindre end 1.417.369 kr. – et krav som [K] begrunder i [A]s overtrædelse af markedsføringsloven og i tabte annonceindtægter forårsaget af [A]s konkurrerende virksomhed. Samtidig ønsker [K] en stadfæstelse af fogedrettens afgørelse om, at [A] ikke må oplyse [B]s oplag.

Hen over sommeren udveksler parterne skriftlige indlæg. Men en uge før justifikationssagen skal afgøres og [A] have rettens ord for, om han skal eller ikke skal betale den store erstatning, får advokat Bent Hansen pludselig tilbud fra modpartens advokat for at forlige sagen.

[K] vil trække kravet om erstatning tilbage og nøjes med – som [A] allerede har accepteret – at han i sit salgsarbejde ikke må oplyse [B]s oplagstal for 2005.

I dag siger Bent Hansen, at han ikke fatter [K]s handlemønster, når der slet ikke var juridisk substans i sagen.

- Jeg kan kun se én grund til [K]s handlemåde. Det var for at genere og ødelægge [A] mest muligt. Men det lykkedes heldigvis ikke, og det glæder mig meget, siger Bent Hansen.

Han kan dog ikke lade være med at spørge sig selv, hvordan [A] havde været stillet, hvis ikke han havde været medlem af Business Danmark.

Og han giver selv svaret.

- En sådan sag ville – hvis [A] selv skulle hyre en advokat have kostet et sted mellem 70.000 og 100.000 kr. alene i sagsomkostninger. Og det gør [K]s handlemåde endnu mere grotesk, mener Bent Hansen.”

Til artiklen var indsat et fotografi af [A] med følgende billedtekst

”[K] gjorde alt for at genere og ødelægge [A] mest muligt – det lykkedes heldigvis ikke”.

Til fremstillingen skal nævnes, at der af Københavns Byrets kendelse af 6. april 2006 bl.a. fremgår følgende

”Der nedlægges forbud mod, at [A] fremover oplyser eller anvender rekvirentens oplagstal vedrørende [B] fra efter 1. nummer af 2005 i en periode på 1 år regnet fra fogedrettens kendelse. Forbuddet er nedlagt uden sikkerhedsstillelse.”

Af retsbogen den 2. oktober 2006 fra Københavns Byret fremgår bl.a. følgende

”Der fremlagdes skrivelse af 31. august 2006, hvori parterne meddeler, at de har forligt sagen således

”Sagsøger, [K], frafalder det rejste erstatningskrav på kr. 1.417.369,00 mod sagsøgte, [A], og hæver sagen for så vidt angår dette spørgsmål. Sagsøgte, [A], anerkender det af Københavns Byrets Fogedafdeling nedlagte fogedforbud af 6. april 2006, som stadfæstet af Østre Landsret i kendelse af 26. juni 2006, som lovliggjort og forfulgt.”

Til fremstillingen skal endvidere nævnes, at Østre Landsret ved kendelse af 15. november 2006 fandt, at [K] skal betale 20.000 kr. i delvise sagsomkostninger til Business Danmark som mandatar for [A].

In Business har ved brev af 23. januar 2007 afvist at bringe et genmæle.

2. Parternes synspunkter

Advokat Finn Schwarz har bl.a. anført, at artiklen ”Kynisk menneskeforagt” indeholder en række vurderinger, der er åbenbart forkerte samt urigtige oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre hans klient betydelig økonomisk skade og et uberettiget dårligt omdømme. [A] har i retsforliget anerkendt, at han ikke må udtale sig om oplagstallet for 2005 på [B] i strid med markedsføringslovens §§ 1 og 10 (nu 19), at parterne var enige om at sagen skulle forliges, således at [A] anerkendte det nedlagte fogedforbud som lovligt, mod at [K] frafaldt det rejste erstatningskrav. Det var faktuelt forkert, at advokat Bent Hansen, som citeret i artiklen, ikke fandt, at der var ”juridisk substans i sagen”, hvilket det nedlagte fogedforbud og det indgåede forlig viste. Det forhold, at der er tale om et fagpolitisk blad, kan ikke retfærdiggøre, at der bringes urigtige oplysninger af faktisk karakter.

Advokat Bent Hansen har på vegne af In Business, og den ansvarshavende redaktør Peter Hjorth samt journalist Peder Maltha bl.a. anført, at der ikke er tale om urigtige oplysninger af faktisk karakter i den omhandlende artikel, ligesom det ej heller ses dokumenteret eller sandsynliggjort, at artiklens oplysninger skulle være egnet til at påføre [K] et tab af økonomisk karakter eller anden skade. Artiklens oplysninger i In Business nr. 1, januar 2007 er af ”politisk art”, som indebærer, at de i artiklen bragte tilkendegivelser var af subjektiv art, hvorfor der ikke var pligt til genmæle. Artiklen indeholder således en beskrivelse af [A]s subjektive opfattelse af sagen samt advokat Bent Hansens meningstilkendegivelse af subjektiv karakter omkring sagsanlægget fra [K], dels forsøget på at få nedlagt et meget vidtgående fogedforbud og desuden det voldsomme erstatningskrav, der blev fremsat under justifikationssagen om betaling af kr. 1.417.369,00, hvor der ikke var blevet fremlagt nogen nærmere dokumentation for dette erstatningskrav, dels hans bemærkning i artiklen om, at der ikke var juridisk substans i sagen, hvilket var bestyrket af, at klageren helt frem til domsforhandlingen i fogedforbudssagen og under selve fogedforbudssagen krævede et meget vidtgående fogedforbud nedlagt imod [A]. Det nedlagte forbud viste sig at være af en helt anden karakter og væsentlig mindre indgribende over for [A] end det krav, som [K] principielt under hele sagen fastholdt. Det var dog ikke korrekt, som anført i artiklen, at [K] uopfordrede forligstilbud fremkom en uge før domsforhandlingen, men fandt sted godt en 1 måned før et berammet retsmøde i justifikationssagen. Det ses ikke, at en sådan forkert tidsangivelse har påført [K] nogen økonomisk eller anden skade af betydning. På denne baggrund anfører advokaten, at der ikke er grundlag for et genmæle, ligesom han heller ikke finder, at der skulle være tale om en overtrædelse af reglerne om god presseskik ved ikke at indhente en udtalelse fra [K], inden artiklen i medlemsbladet In Business blev bragt.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Pressenævnet finder, at udsagnene i artiklen fremstår som [A] og advokat Bent Hansens vurdering, hvorfor [K] ikke har krav på at få forelagt udsagnene inden offentliggørelsen. Nævnet finder herefter, at In Business ikke har tilsidesat god presseskik.

Det fremgår af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at de påklagede oplysninger må anses for at være af en sådan karakter, at de ikke er egnede til at påføre [K] skade af betydning. [K] har derfor ikke krav på genmæle over for oplysningerne.

Afgjort den 26. marts 2007.

Resumé

Klager klagede over artikel bragt i In Business.

Pressenævnet fandt, at udsagnene i artiklen fremstod som [A] og advokat Bent Hansens vurdering, hvorfor [K] ikke havde krav på at få forelagt udsagnene inden offentliggørelsen. Nævnet fandt herefter, at In Business ikke havde tilsidesat god presseskik.

Det fremgår af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet fandt, at de påklagede oplysninger måtte anses for at være af en sådan karakter, at de ikke var egnede til at påføre [K] skade af betydning. [K] havde derfor ikke krav på genmæle over for oplysningerne.