Pressenævnets kendelse i sag 207-6-461

Pressenævnets kendelse i sag 207-6-461

[K] har ved talsmand [A] klaget til Pressenævnet over to artikler i B.T. den 12. december 2006, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

B.T. bragte den 12. december 2006 under overskriften ”Tønder-far var satanist” og underoverskriften ”De to små piger måtte finde sig i at blive kaldt ”Fandens børn”, når de skulle stå til rådighed seksuelt” en artikel, hvoraf bl.a. følgende fremgår

”Anklageren i sagen, Helle Just Christensen, fremlagde i retten den 48-årige fars røde medlemskort til ”[K]”, og det skete for at understrege troværdigheden i den nu 12-årige sexmisbrugte piges forklaringer i en videoafhøring.”

Samme dag bragte B.T. under overskriften ”Danske satanister dyrker egoismen” og underoverskriften ”I [K], som Tønder-faderen er medlem af, tiltrækkes man af det mørke og okkulte” følgende artikel

”Den satanistiske forening, som Tønder-faderen er så stolt over at være medlem af, dyrker den dyriske egoisme og mindes de døde gennem rituelle halloween-seancer.

[A] fra foreningen [K] kunne i går ikke på stående fod oplyse, om faderen er medlem.

”Hvis han er det, vil han i hvert fald blive slettet af medlemslisten hurtigst muligt. Den slags har intet med [K] at gøre”, sagde han til B.T. Hos Dialogcenteret i Århus, der bl.a. overvåger satan-dyrkelsen i Danmark, anslår man, at [K], der blev stiftet i 2001, højst har 100 medlemmer. Hovedsageligt pæne medborgere som økonomer og ingeniører, der bekender sig til dyrkelsen af egoet frem for næstekærligheden.

Egoets ret

”De dyrker egoets ret til at sætte sig igennem. De dyrker egoismen og nydelsen – alt det dyriske i mennesket”, fortæller akademisk medarbejder ved Dialogcenteret, Tom Frederiksen, som er ekspert på området.

”Satanisterne siger, at enhver egoist sørger for ikke at komme i fængsel, fordi det er imod egoets egeninteresse. Man kunne sige, at bare man ikke bliver opdaget, mener de, det er ok. Desuden har foreningen også en lille tendens til sadomasochisme over sig. Og de tiltrækkes af det mørke og det okkulte”, siger Tom Frederiksen.

”Vi bekender os til det materielle frem for det spirituelle. I modsætning til de kristne dyrker vi råt sagt egoet, selvinteressen, vores egne behov frem for vores næstes. Selv tror vi ikke på Satan. Vi ser ham som et symbol. Vi er dybest set ateister”, siger [A] fra [K], der i øvrigt er familiefar og arbejder som ingeniør.

Satan står for alt det onde. Ved at dyrke ham som symbol, dyrker I vel også det onde?

”Ja, hvis man tror på det. Kristne mener, at det at være egoist er ondt. Ud fra den betragtning så dyrker vi det onde”, siger [A].”

2. Parternes synspunkter

[K] har anført, at det bragte er farvet af skadevoldende hensigt, idet foreningen og dens medlemmer mistænkeliggøres.

Til artiklen med overskriften ”Tønder-far var satanist” har [K] anført, at B.T. har tilsidesat de Vejledende regler for god presseskik, punkt C.4. ved at fremhæve, at faderen i Tønder-sagen angiveligt skulle være medlem af [K]. Medlemskortet er uvæsentligt for sagen, hvilket er bekræftet af anklageren i sagen, Helle Just Christensen, og forsvareren er af samme opfattelse. Medlemskortet skulle påvise datterens gode hukommelse.

[K] har anført, at B.T. har anvendt oplysningen til at fokusere på [K]. Avisen nedgør foreningen og dets medlemmer ved at forbinde foreningen med en aktuel pædofilisag.

[K] har videre anført, at oplysninger om, at faderen som satanist kaldte sine børn ”Fandens børn”, når han sexmisbrugte dem, er krænkende for foreningen, idet hverken seksuelle overgreb eller verbale krænkelser er del af satanismen. Da B.T. i forvejen har kædet faderen sammen med [K], fremstår omtale som en specifik anklage mod [K] og dets medlemmer.

Til artiklen med overskriften ”Danske satanister dyrker egoismen” har [K] anført, at det er i strid med god presseskik at benævne Tom Frederiksen fra Dialogcentret som ”satanismeekspert”, idet Dialogcentrets faglighed er afvist blandt religionsforskere. Religionshistoriker Mikael Rothstein er i Kristeligt Dagblad den 20. december 2006 citeret for følgende udtalelse: ”Dialogcentret er uden nogen som helst faglig ekspertise, og det ville derfor være helt grotesk, hvis danske myndigheder lyttede til, hvad de har at sige om andre”. Dialogcentret er en kristen missionsforening, og [K] blev ikke orienteret om, at B.T. ville kontakte Dialogcentret.

[K] har endvidere anført, at Tom Frederiksen ikke er ekspert i satanisme, og hans fremstilling er faktuel forkert og krænkende. Ved at hævde, at satanister synes, at alt er okay, så længe de ikke bliver opdaget, sættes der spørgsmålstegn ved [K]s sandfærdighed. B.T. har ikke forelagt [K] Tom Frederiksens citater eller nævnt, at avisen ville kontakte Dialogcentret.

B.T. har oplyst, at avisen har anført i hvilken sammenhæng, anklageren oplyste om medlemskabet af [K] med udsagnet ” og det skete for at understrege troværdigheden i den nu 12-åriges sexmisbrugte piges forklaring i vidneafhøring”.

B.T. har anført, at forsvareren mente, at faderens satanisme havde betydning for sagen, og det har avisen refereret. Avisen har videre anfægtet, at den ene part i sagen, anklageren, kan bruges som sandhedsvidne for, hvad der har betydning.

B.T. har herudover anført, at [K] er kommet til orde i artiklen ved at markere, at det er usikkert om faderen er medlem, og at foreningen tager afstand fra faderens holdninger.

B.T. har endelig anført, at i overensstemmelse med de presseetiske regler har avisen bragt ekspert Tom Frederiksens vurderinger af [K].

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Finn Rowold, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Pressenævnet finder, at [K] er en gruppe af personer, der på et objektivt konstaterbart grundlag er afgrænset over for omverdenen, hvorfor [K] har partsstatus. Nævnet finder videre, at [K] er omtalt i artiklerne på en sådan måde, at foreningen har retlig interesse i at klage til Pressenævnet.

Et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. Vejledende regler for god presseskik, punkt A.2. Pressenævnet finder, at der ikke er grundlag for at antage, at der er sket en sådan tilsidesættelse af denne pligt, så god presseskik er tilsidesat.

Det fremgår videre af de Vejledende regler, punkt C.4., at i en retsreportage bør det undgås at nævne personers trosbekendelse eller organisationsforhold, medmindre dette direkte har med sagen at gøre. Pressenævnet lægger til grund, at medlemskortet er fremlagt under et retsmøde i Tønder-sagen. Nævnet finder herefter, at oplysningen om faderens medlemskort til [K] direkte har med sagen at gøre, og B.T. har ikke tilsidesat god presseskik ved at omtale forholdet.

Pressenævnet finder videre, at navnlig oplysningen om, at faderen i en pædofilisag var i besiddelse af et medlemskort til [K] kan være skadeligt, krænkende eller virke agtelsesforringende for [K]. Nævnet finder imidlertid, at B.T. har bragt [K]s kommentar ved talsmand [A]s udtalelse: ”Hvis han er det [medlem], vil han i hvert fald blive slettet af medlemslisten hurtigst muligt. Den slags har intet med [K] at gøre”. Nævnet udtaler ikke kritik af det bragte.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er B.T. berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man vil bringe i avisen. Pressenævnet finder, at B.T. har handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at medtage udtalelser fra Dialogcentrets medarbejder Tom Frederiksen. Nævnet finder, at Tom Frederiksens udtalelser er hans vurderinger af henholdsvis [K] og satanister generelt, og Nævnet udtaler ikke kritik heraf.

Afgjort den 26. marts 2007

Resumé

Klager – en forening – klagede over artikel bragt i B.T.

Pressenævnet fandt, at [K] var en gruppe af personer, der på et objektivt konstaterbart grundlag var afgrænset over for omverdenen, hvorfor [K] havde partsstatus. Nævnet fandt videre, at [K] var omtalt i artiklerne på en sådan måde, at foreningen havde retlig interesse i at klage til Pressenævnet.

Et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. Vejledende regler for god presseskik, punkt A.2. Pressenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at antage, at der var sket en sådan tilsidesættelse af denne pligt, så god presseskik var tilsidesat.

Det fremgår videre af de Vejledende regler, punkt C.4., at i en retsreportage bør det undgås at nævne personers trosbekendelse eller organisationsforhold, medmindre dette direkte har med sagen at gøre. Pressenævnet lagde til grund, at medlemskortet var fremlagt under et retsmøde i Tønder-sagen. Nævnet fandt herefter, at oplysningen om faderens medlemskort til [K] direkte havde med sagen at gøre, og B.T. havde ikke tilsidesat god presseskik ved at omtale forholdet.

Pressenævnet fandt videre, at navnlig oplysningen om, at faderen i en pædofilisag var i besiddelse af et medlemskort til [K] kunne være skadeligt, krænkende eller virke agtelsesforringende for [K]. Nævnet fandt imidlertid, at B.T. havde bragt [K]s kommentar ved talsmand [A]s udtalelse: ”Hvis han er det [medlem], vil han i hvert fald blive slettet af medlemslisten hurtigst muligt. Den slags har intet med [K] at gøre”. Nævnet udtalte ikke kritik af det bragte.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet var B.T. berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man ville bringe i avisen. Pressenævnet fandt, at B.T. havde handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at medtage udtalelser fra Dialogcentrets medarbejder Tom Frederiksen. Nævnet fandt, at Tom Frederiksens udtalelser var hans vurderinger af henholdsvis [K] og satanister generelt, og Nævnet udtalte ikke kritik heraf.