Legislator Case Law & Legislation
W20070007325 DK

Skrivelse om, hvorvidt et medlem af et byråd, der er idømt en bøde på 1.500 kr. samt frakendt førerretten betinget i 3 år for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, og § 26, stk. 6, er valgbar\n(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 27. marts 2007 til et byråd)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

KEN#LOKDOK23 2007 73 Valid

Skrivelse om, hvorvidt et medlem af et byråd, der er idømt en bøde på 1.500 kr. samt frakendt førerretten betinget i 3 år for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, og § 26, stk. 6, er valgbar

(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 27. marts 2007 til et byråd)

KEN#LOKDOK23 2007 73 Valid

Ved brev af 19. februar 2007 har X Byråd i henhold til den kommunale og regionale valglovs § 101, stk. 4, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem NN er straffet for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk.1, og § 26, stk. 6.

Det fremgår af sagen, at pågældende ved dom afsagt af retten i Y den … for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk.1, og § 26, stk. 6, er idømt en bøde på 1.500 kr. samt frakendt førerretten betinget i 3 år fra endelig dom ved den … under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden at have ført personbil ad en vejstrækning uden at vise tilstrækkelig agtpågivenhed, idet han i et kryds påbegyndte højresvingning uden at sikre sig, at dette kunne ske uden ulempe for cyklister og knallertkørere, der kørte lige ud, hvilket bevirkede, at han blev påkørt af en knallertkører, der kørte i samme retning, hvorved der skete person- og materiel skade.

I den anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet finder, at den begåede handling ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale og regionale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →