Klage over afslag på ansøgning om tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten

Klage over afslag på ansøgning om tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten

Direktoratet for FødevareErhvervs skrivelse af 25. april 2006 , j.nr. 3101-042-06-3146.

»---

I brev af 11. januar 2006 har De klaget over, at Jordbrugskommissionen for Fyns Amt den 15. december 2005 har meddelt afslag på en ansøgning om tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten fra Deres landbrugsejendom S på 11,8 ha.

Direktoratets afgørelse

Direktoratet for FødevareErhverv ophæver hermed Jordbrugskommissionen for Fyns Amts afgørelse af 15. december 2005 om afslag på Deres ansøgning om tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten på landbrugsejendommen S, da det er en retlig fejl, at jordbrugskommissionen ikke har foretaget en vurdering af sagen ud fra et proportionalitetssynspunkt, jf. nedenfor.

Samtidig meddeler direktoratet Dem tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten på landbrugsejendommen S, jf. § 17, stk. 1, i lov nr. 435 af 9. juni 2004 om landbrugsejendomme.

Direktoratet giver Dem hermed medhold i Deres klage.

Direktoratets afgørelse kan efter § 16, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 863 af 19. august 2004 om regionale jordbrugskommissioner mv. ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Redegørelse for sagen

I brev af 1. december 2000 meddelte Direktoratet for FødevareErhverv dispensation indtil den 1. september 2004 fra bopælspligten på landbrugsejendommen S på 11,8 ha, som De havde erhvervet i 1996.

I brev af 1. marts 2005 har De søgt Jordbrugskommissionen for Fyns Amt om ophævelse af bopælspligten på ejendommen, der ligger på -ø.

De oplyser, at det desværre har vist sig umuligt for Dem at kunne opretholde en daglig forbindelse til Fyn pga. vejrforholdene (vandstand, vind og vejr), og at dette har været et problem især for de to af Deres piger, der også bor på øen og dagligt arbejder i Odense.

Efter at have boet på -ø næsten et halvt år, må De konstatere, at De ikke kan opretholde et normalt familieliv med samvær med børn/børnebørn. De redegør for, at De f.eks. har været i livstruende situationer under transport mellem Fyn og -ø efter mørkets frembrud, hvor De næsten ikke kunne finde land. De oplyser endvidere, at De har oplevet en del dage i vinterhalvåret, hvor De har været isoleret på øen eller ude af stand til at komme tilbage til øen efter besøg på Fyn.

De fortæller, at De og deres familie er de eneste, der bor på øen, idet den anden halvdel ejes af en landmand, der bor på Fyn, og at Deres landbrugsejendom ligger brak, da det pga. transportproblemerne samt jordens lille størrelse ikke kan betale sig at udnytte den.

Jordbrugskommissionen har den 15. december 2005 meddelt afslag på det ansøgte i henhold til landbrugslovens § 17 og § 29 i cirkulæret til loven.

Kommissionen begrunder afgørelsen med, at det i praksis ikke skønnes at være umuligt at opfylde bopælspligten en stor del af året, da der findes en ebbevej mellem øen og fastlandet, som det er muligt at færdes på jævnligt. Endvidere lægger kommissionen vægt på, at det er muligt at frastykke ejendommens arealer til sammenlægning med landbrugsejendomme umiddelbart nord for -ø efter landbrugslovens regler, således at landbrugspligten på restparcellen kan ophæves.

I brev af 11. januar har De klaget over afgørelsen.

De anfører, at De står uforstående overfor svaret, da det er nødvendigt at tjene penge. De spørger, hvor mange arbejdsgivere, der vil finde sig i, at man dukker op på jobbet »jævnligt«, når man helst skulle møde dagligt.

De gør gældende, at det jo faktisk er nødvendigt at kunne passere vandet dagligt enten i waders, i båd eller kørende på traktor, hvilket ikke er muligt, og at det om vinteren også er et stort problem med nyis og is i det hele taget, indtil den kan bære.

De konkluderer, at -ø med sine helt specielle forhold må være et enkeltstående tilfælde, der berettiger en dispensation.

Jordbrugskommissionen har den 16. februar 2006 fremsendt klagen hertil, idet kommissionen fastholder afgørelsen.

Redegørelse for direktoratets afgørelse

Af § 17, stk. 1, i lov nr. 435 af 9. juni 2004 følger det, at der kan dispenseres fra bestemmelserne i §§ 12-16, når særlige forhold taler for det, herunder i de i stk. 2-7 nævnte forhold.

Der kan ifølge § 29 i cirkulære nr. 36 af 3. juni 2005 om lov om landbrugsejendomme, bortset fra visse tilfælde, hvor en landbrugsejendom i længere tid har været i slægtens eje, kun i ganske særlige tilfælde meddeles tilladelse efter lovens § 17, stk. 1, til erhvervelse af en landbrugsejendom med tidsubegrænset dispensation fra kravet om bopælspligt efter lovens §§ 12-15. Det gælder f.eks., hvor det på grund af beliggenhedsforholdene er umuligt at opfylde bopælspligten en stor del af året. Bestemmelsen skal administreres restriktivt.

Afgørelsen af, om der kan meddeles tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten, beror på et skøn, der udøves af jordbrugskommissionen.

I alle tilfælde, hvor der træffes en afgørelse, gælder det imidlertid, at der skal være et rimeligt forhold mellem de mål, der forfølges, og de midler der anvendes (proportionalitet). Dette indebærer bl.a., at afgørelsen skal stå i rimeligt forhold til de konsekvenser, som afgørelsen har for ansøger og til de formål, som den pågældende myndighed skal varetage.

Af lovens § 1 følger, at formålet med loven er at

- sikre en forsvarlig og flersidig anvendelse af landbrugsejendomme under hensyn til jordbrugsproduktion, natur, miljø og landskabelige værdier,

- sikre en bæredygtig udvikling af jordbrugserhvervene og en forbedret konkurrenceevne i disse erhverv,

- tilgodese bosætning og udvikling i landdistrikterne og

- bevare selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform i jordbruget samt sikre det fornødne produktionsgrundlag for jordbrugserhvervene.

Bopælskravet er et af midlerne til at opnå dette mål. Bopælskravet er ikke absolut, da det efter lovens § 17, stk. 1, er muligt at dispensere fra kravet, når særlige forhold taler herfor.

Da det fremgår af sagen, at det store dele af året er problematisk at komme til og fra - ø, at De og Deres familie er de eneste, der bor på øen, og at Deres landbrugsjord ligger brak, finder direktoratet, at jordbrugskommissionens afslag på Deres ansøgning om tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten har for indgribende konsekvenser for Dem. Direktoratet finder derfor, at en anvendelse af proportionalitetsprincippet ville have ført til, at kommissionen burde have givet tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten på Deres ejendom.

På denne baggrund ophæver direktoratet Jordbrugskommissionen for Fyns Amts afgørelse af 15. december 2005 om afslag på Deres ansøgning om tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten på landbrugsejendommen S.

Samtidig meddeler direktoratet Dem tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten på landbrugsejendommen S, jf. § 17, stk. 1, i lov nr. 435 af 9. juni 2004 om landbrugsejendomme.

Direktoratet giver Dem hermed medhold i Deres klage.

Med venlig hilsen

---«

1 Peter Mortensen, Landbrugsloven – Landbrugets retsforhold II (2005), s. 169 ff.

Resumé

Direktoratet for FødevareErhverv ophævede jordbrugskommissionens afgørelse om afslag på en ansøgning om tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten på en landbrugsejendom, der var beliggende på en lille ø. Det fremgik af sagen, at det store dele af året var problematisk at komme til og fra øen, og at klageren K og dennes familie var de eneste, der boede på øen, ligesom K's landbrugsjord lå brak. Direktoratet fandt, at en anvendelse af proportionalitetsprincippet ville have ført til, at jordbrugskommissionen burde have givet tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten. På denne baggrund ophævede direktoratet jordbrugskommissionens afgørelse og meddelte K en tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten. 1