Tendenser i afgørelser om social pension - af Kirsten Borum\n(Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 4, december 2006)

Tendenser i afgørelser om social pension - af Kirsten Borum

(Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 4, december 2006)

I det følgende refereres nogle afgørelser, som Ankestyrelsen har modtaget inden for de sociale pensionsloves områder.

Lov om social pension

Anvendelse af pensionsreglerne, når dagpenge er forlænget, fordi der er påbegyndt pensionssag - pensionslovens §§ 17-20 sammenholdt med dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 5

Sag nr. 1

I marts 2006 forlængede kommunen dagpengene til en borger med hjemmel i dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 5, om forlængelse af dagpenge, når der er påbegyndt pensionssag.

Fra august til december 2005 gennemgik hun en arbejdsprøvning, der viste, at arbejdsevnen var meget begrænset. Medicinsk behandling sammen med afspændingspædagogiske og psykologisk behandling ville måske have en effekt.

Den 23. marts 2006 traf kommunen afgørelse om standsning af dagpenge, idet der ikke var mulighed for yderligere forlængelse.

I klagen til nævnet anførte hun, at kommunen for længe siden burde have afklaret, om hun skulle i fleks-job eller have førtidspension.

Nævnet hjemviste sagen til kommunen til fornyet vurdering og afgørelse. Kommunen skulle genoptage udbetalingen af sygedagpenge fra den 1. april 2006.

Begrundelsen var, at kommunens havde forlænget dagpengeudbetalingen efter § 22, stk. 1, nr. 5, uden at der efterfølgende var truffet en begrundet afgørelse om retten til førtidspension.

Borgeren havde derfor ret til sygedagpenge, indtil der var truffet afgørelse om pension, forudsat at betingelserne for udbetaling i øvrigt var opfyldt, herunder kravet om fortsat uarbejdsdygtighed.

Nævnet lagde vægt på, at kommunen ikke havde truffet en afgørelse om retten til førtidspension og heller ikke havde tilbudt hende et møde efter pensionslovens § 20, stk. 3.

Nævnet havde noteret sig, at der var tale om et betydeligt fravær (omkring 50 %) under arbejdsprøvningen uden at dette havde bevirket, at kommunen havde taget stilling til, om der var behov for andre tiltag for at kunne opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Nævnet bemærkede, at ressourceprofilen ikke opfyldte kriterierne i arbejdsevnebekendtgørelsens ”§§ 5, 7 og 8. Herunder havde kommunen forsømt at sammenholde hendes ressourcer og udviklingsmuligheder med konkrete jobfunktioner, som hun kunne varetage på arbejdsmarkedet.

Endvidere bemærkede Nævnet, at det var afgørende for, om udbetalingen af sygedagpenge kunne forlænges efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1, at det på sigt var overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat, og at revalideringen skete med sigte på tilbagevenden til arbejdsmarkedet på normale vilkår. Det var således ikke afgørende, om revalidering kunne forventes iværksat inden for kortere tid, jf. princippet i Ankestyrelsens afgørelse SM D-14-00.

Ankestyrelsens bemærkninger

Sagen viser, at kommunen anvendte muligheden for at forlænge udbetalingen af dagpenge, når der var påbegyndt pensionssag, men at kommunen havde forsømt at inddrage pensionslovens regler ved den fortsatte behandling.

Ankestyrelsen er enig i, at når dagpenge forlænges, fordi der er påbegyndt pensionssag, medfører det, at kommunen skal anvende pensionslovens regler om vurdering af arbejdsevnen, udarbejdelse af ressourceprofil, tilbud om møde, begrundelse for afgørelsen m.v.

Beregning - fratrædelsesgodtgørelse, der anvendes til ratepension – pensionslovens § 39, stk. 2 om omregning

Sag nr. 2

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en fratrædelsesgodtgørelse, der blev indbetalt på en ratepension i juni 2005, skulle medtages i beregningen af førtidspension fra 1. juli 2005.

Kommunen havde medtaget fratrædelsesgodtgørelsen ved beregningen.

Nævnet fandt, at fratrædelsesgodtgørelsen ikke skulle medtages i beregningen af førtidspension, selv om den indgik i den personlige indkomst.

Nævnet lagde vægt på, at førtidspension var en forsørgelsesydelse baseret på så aktuelle forhold som muligt, og at han ikke havde haft rådighed over fratrædelsesgodtgørelsen i forbindelse med udbetalingen, da den blev indbetalt direkte på ratepensionen.

Nævnet lagde ved afgørelsen til grund, at han ved indbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen på ratepensionen fik et fradrag i den personlige indkomst. Herved blev forsørgelsesgrundlaget nedsat. Denne nedsættelse skulle han efter nævnets opfattelse ikke selv »betale« for på nuværende tidspunkt ved at fratrædelsesgodtgørelsen påvirkede pensionsberegningen. Nævnet fandt derimod, at udbetalingen af ratepensionen (som udbetales løbende) til sin tid skulle påvirke pensionsberegningen. Herved blev tilgodeset samtidighedsprincippet om, at nedsættelsen af pensionsudbetalingen skal ske samtidig med, at borgeren havde indkomst til rådighed, der var årsag til nedsættelsen.

Ankestyrelsens bemærkninger

Ankestyrelsen er enig med kommunen og nævnet i, at fratrædelsesgodtgørelsen indgår i den personlige indkomst. Vi vil snarest offentliggøre en ny afgørelse, hvorefter fratrædelsesgodtgørelse anses for indtægt ved personligt arbejde og således også skal medtages ved beregning af folkepension.

Ankestyrelsen er også enig med nævnet i, at der ved fastlæggelsen af den forventede indtægt skal tages hensyn til fradrag i den forventede personlige indkomst. Ankestyrelsen har ikke taget udtrykkeligt stilling til om, hvorvidt fratrædelsesgodtgørelsen ikke skal medtages, hvis den anvendes til ratepension. Der kan dog i denne forbindelse henvises til SM P-27-05, hvor kommunen ved beregningen af pension havde medregnet de genvundne afskrivninger og ikke tog hensyn til udgifter, som pensionisten havde haft. Ankestyrelsen fandt, at beregningen af pension skulle foretages på grundlag af den personlige indkomst, hvor de genskrevne afskrivninger indgik og efter fradrag for underskud i forbindelse med afhændelse af virksomhed.

Ret til en ekstra måneds folkepension - pensionslovens § 33 sammenholdt med ændringslov af 16. december 1998 § 3, stk. 7

Sag nr. 3

Kommunen gav en borger afslag på at udbetale en ekstra måneds folkepension. Begrundelsen var, at han ved overgangen til folkepension den 1. januar 2005 stadig var i arbejde og derved fik udbetalt løn indtil den 1. marts 2005.

Nævnet pålagde kommunen at udbetale en ekstra måneds pension i henhold til bestemmelsen i § 3, stk. 7 i lov nr. 914 af 16. december 1998. Ifølge denne regel skulle der udbetales en ekstra måneds pension til de personer, som opnåede ret til social pension efter lovens ikrafttræden, og som forud havde modtaget forudbetalt løn.

Nævnet lagde vægt på,

at han inden den 3. december 2004 fyldte 67 år,

at han pr. 1. januar 2005 var berettiget til folkepension,

at han forud herfor havde modtaget forudbetalt løn.

Han opfyldte således lovbestemmelsens objektive kriterier for, hvornår der kunne udbetales én ekstra måneds pension for den første måned, for hvilken der udbetaltes pension.

Nævnet fandt således ikke, at det kunne udledes af reglen i § 3, stk. 7, at den ekstra måneds pension kun tilkom personer, der samtidig med overgang til folkepension havde opgivet indtægtsgivende arbejde.

Ankestyrelsens bemærkninger

Ankestyrelsen har ikke behandlet spørgsmålet og har derfor ikke bemærkninger til nævnets afgørelse.

Supplerende engangsydelse (ældrecheck) – pensionslovens 72 d, stk. 2

Sag nr. 4

Kommunen gav afslag på supplerende engangsydelse til folkepension.

Kommunens begrundelse var, at det var en forudsætning for udbetaling af engangsydelsen, at den likvide formue pr. 31. december ikke oversteg formuegrænsen.

Pensionisten gjorde gældende, at der i beløbet på kontoudskriften indgik pension for næste måned. Når pensionen blev trukket fra den anførte formue, var formuen under formuegrænsen.

Kommunen bemærkede, at der ikke i lovgivningen skelnes mellem de enkelte dele i en likvid formue.

Nævnet var enig i kommunens afslag på at udbetale supplerende engangsydelse til folkepension, jf. § 72 d, stk. 2.

Nævnet henviste blandt andet til, at der tages hensyn til de senest indberettede oplysninger til skattemyndighederne.

Da der ifølge forarbejderne henses til reglerne om helbredstillæg, opgøres formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.

At der skal henses til reglerne om helbredstillæg indebærer også, at det skal påses, om der er indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget. Det vil sige, at det skal påses, om pensionisten har formue af en sådan størrelsen, at den overstiger formuegrænsen for udbetaling af engangsydelsen.

Under hensyn til, at det er formueforholdene, som de er indberettet til skattemyndighederne ved vurderingen af berettigelsen til engangsydelsen, var nævnet af den opfattelse, at der ikke var hjemmel til at bortse fra pension, som er indestående per 1. januar.

Ankestyrelsens bemærkninger

Nævnets afgørelse er ikke i overensstemmelse med SM- P-4-00.

I denne afgørelse fastslog Ankestyrelsen, at pension eller anden indtægt, der var udbetalt til dækning af leveomkostninger på ansøgningstidspunktet ikke indgik i formuen, men var indtægt.

Afgørelsen vedrørte opgørelse af formuen til brug for den økonomiske vurdering ved ansøgning om personligt tillæg, men der ses ikke grund til, at afgørelsen ikke også kan anvendes på afgørelse om engangsydelse.

Vi henleder derfor kommunernes opmærksomhed på, at den løbende pension ikke skal indgå i formueopgørelsen til brug for beregning af engangsydelse.

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Påbegyndelse af sag om højeste pension inden det 60. år - § 17, stk. 1, 2. punktum og § 24, stk. 2 i førtidspensionsloven sammenholdt med § 22, stk. 1, nr. 5 i dagpengeloven

Sag nr. 5

9. februar 2005 søgte borgeren for forhøjelse af mellemste førtidspension, der var tilkendt i 1999 på grund af symptomer på kronisk overbelastning og mangeårig lungelidelse. Hun havde fået konstateret knogleskørhed, led af migræne og undersøgtes på grund af lungeproblemer.

13. februar indhentede kommunen generel lægeattest samt statusattest fra lungelæge

25. februar fyldte hun 60 år.

6. marts afslog kommunen pension, da der ikke var truffet afgørelse om forhøjelse af førtidspension inden det fyldte 60. år og aldersbetingelsen i førtidspensionslovens § 14, stk. i ikke var opfyldt. Desuden fandt kommunen, at hendes helbredstilstand ikke var åbenlyst ubetydelig og ikke kunne forbedres, hvorfor kriteriet i § 24, stk. 2, 2. pkt. ikke var opfyldt.

Der var heller ikke grundlag for kommunen til at rejse sag af egen drift, idet der siden pensionstilkendelse kun har været kontakt til kommunen få gange flere år tidligere.

Ved klagen til Nævnet oplyste ansøgeren, at der ud over de sygdomsforhold, som forelå ved tilkendelsen af mellemste førtidspension er påbegyndt forløb hos lungelæge i 2003, at dette forløb ikke var afsluttet, og at der i 2005 blev påvist svær knogleskørhed, som behandles medicinsk, og at hun siden 2003 har haft restless legs.

Nævnet pålagde kommunen at påbegynde sag om forhøjelse af førtidspension.

Nævnet understregede, at det ikke hermed havde taget stilling til, om der var grundlag for at tilkende højeste førtidspension.

Begrundelsen for afgørelsen var, at kommunen havde en særlig pligt til at påse, at sagen så vidt mulig påbegyndes inden det fyldte 60. år

Der henvistes til, at visse sager kræver, at afgørelsen træffes meget hurtigt, og at der i sådanne sager gælder et krav om, at undersøgelsen fremskyndes mest muligt, jf. Hans Gammeltoft-Hansens Forvaltningsret 2. udgave side 455.

Nævnet fandt, at dette princip fandt anvendelse i forhold til afgørelsen om at påbegynde sag om forhøjelse af førtidspension kort forinden ansøger fylder 60 år, da ansøger ellers vil fortabe muligheden for at få en afgørelse i forhold til det ansøgte.

Nævnet har efter en konkret vurdering af sagen fundet, at kommunen havde haft mulighed for at indhente et tilstrækkeligt grundlag for at kunne træffe afgørelse om der var grundlag for at påbegynde sag om forhøjelse af førtidspension forinden hun fyldte 60 år.

Nævnet lagde vært på, at kommunen ved anmodningen om lægelige oplysninger kunne have gjort opmærksom på attestens hastende karakter.

Endvidere var der lagt vægt på, at hun ved henvendelsen oplyste om konkrete forværringer af helbredstilstanden, samt at kommunen ikke var afskåret fra at træffe afgørelse om påbegyndelse af sag om forhøjelse af førtidspension på dette grundlag.

Det retlige grundlag var § 14, stk. 1 og § 24, stk. 2 i førtidspensionsloven

Nævnet tog endvidere udgangspunkt i det princip som følger af Ankestyrelsens afgørelse meddelt i SM P-26-02.

Ankestyrelsens bemærkninger

Det fremgår af SM P-26-02, at kommunen må antages at have en særlig pligt til at påse, at sagen så vidt muligt påbegyndes inden det fyldte 60. år, hvis det har betydning. I det konkrete tilfælde havde sagen om økonomisk hjælp været under behandling i en længere periode, og Ankestyrelsen fandt, at kommunen burde have påbegyndt sag og mellemste pension, så snart udtalelse fra revalideringscenter forelå, inden hun 10 dage efter fyldte 60 år.

I den sag, som nævnet har indsendt, har borgeren henvendt sig kun 14 dage før sit 60. år. I nogle tilfælde vil der være mulighed for inden for ganske kort tid at belyse, om betingelsen for at påbegynde pensionssag er opfyldt, mens det i andre tilfælde vil være for kort tid. Det må afhænge af en konkret vurdering af samtlige oplysninger i sagen, herunder om der er tale om en ny sag, eller om der er tale om forhøjelse af en tilkendt pension.

Resumé

Tendenser i afgørelser om social pension.