Funktionsevnemetoden skal anvendes - af Peter Korsgaard\n(Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 4, december 2006)

Funktionsevnemetoden skal anvendes - af Peter Korsgaard

(Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 4, december 2006)

Funktionsevnemetoden

I sager om merudgifter til voksne efter servicelovens § 84 gælder der særlige sagsbehandlingsregler.

Den væsentligste af disse er funktionsevnemetoden, som en kommune skal anvende i sager om dækning af nødvendige merudgifter til voksne efter servicelovens § 84.

Funktionsevnemetoden er nærmere beskrevet i bekendtgørelse nr. 1098 af 11. december 2002 om metode for god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser efter servicelovens bestemmelser.

Bekendtgørelsen foreskriver, at kommunen eller amtskommunen skal udsende et samtaleskema til borgeren, der skal danne grundlag for en beskrivelse og en vurdering af borgerens funktionsevne ved en efterfølgende dialog om borgerens problemstillinger og behov samt muligheder for kompensation. Når samtaleskemaet er udfyldt udarbejdes der i fællesskab mellem borgeren og kommunen en sammenfatning, som indarbejdes i et aftaleskema.

Retsvirkning af ikke at anvende funktionsevnemetoden

Ankestyrelsen har i to sager truffet principiel afgørelse om virkningen af ikke at anvende funktionsevnemetoden eller kun at anvende funktionsevnemetoden delvist i sager om dækning af nødvendige merudgifter

C-40-05

Resume

Ved ansøgning om tilskud til dækning af nødvendige merudgifter skulle der fremsendes et samtale-skema til ansøgeren, med mindre kommunen vurderede, at ansøgerens funktionsnedsættelse var ubetydelig, og dette bestyrkedes af ansøgeren.

I denne sag havde kommunen vurderet, at ansøgerens funktionsevnenedsættelse var ubetydelig.

Ansøgeren ønskede en vurdering af sin funktionsevne.

Det blev derfor anset for en væsentlig mangel, at samtaleskemaet ikke var benyttet, og kommunens afgørelse var derfor ugyldig.

Sagen blev hjemvist til ny afgørelse i kommunen.

I sagen blev det tillagt ugyldighedsvirkning, at de indledende skridt til anvendelse af funktionsevnemetoden ikke var blevet taget. Ankestyrelsen lagde til grund, at bekendtgørelsen – og dermed

funktionsevnemetoden - altid skal anvendes, når borgeren ønsker det.

C-12-06

Resume

Ved ansøgning om tilskud til dækning af nødvendige merudgifter skulle der fremsendes et aftaleskema og en sammenfatning til ansøger.

I sagen var der ikke enighed om omfanget af ansøgers funktionsnedsættelse, og uanset at kommunen i forbindelse med sagsbehandlingen havde anvendt et aftaleskema, anså Ankestyrelsen det for en væsentlig mangel, at aftaleskemaet/sammenfatningen ikke var fremsendt til ansøger. Kommunens afgørelse var derfor ugyldig.

Sagen blev hjemvist til ny afgørelse i kommunen.

Ankestyrelsen fandt, at hovedformålet med bestemmelsen i bekendtgørelsens § 3 var at garantere for afgørelsens materielle rigtighed samt borgerens medinddragelse. Ankestyrelsen var opmærksom på, at kommunen havde anvendt samtaleskemaet. På trods af dette fandt Ankestyrelsen, at den manglende udarbejdelse og fremsendelse til ansøger af både et aftaleskema og en sammenfatning efter bekendtgørelsens § 3 var en væsentlig mangel.

Konklusion

I sager om dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens § 84 skal funktionsevnemetoden som hovedregel anvendes. Manglende anvendelse af metoden medfører som udgangspunkt ugyldighed, idet der er en formodning for, at manglen er væsentlig.

Reglerne betyder, at en kommune kun hvis borgeren er enig kan undlade at benytte funktionsevnemetoden i sager om nødvendige merudgifter.

De sociale nævn skal påse, at kommunerne anvender funktionsevnemetoden. I konkrete klagesager kan det betyde, at de sociale nævn må erklære en afgørelse ugyldig og hjemvise sagen til fornyet behandling, såfremt en kommune ikke har anvendt funktionsevnemetoden.

Resumé

Funktionsevnemetoden skal anvendes - af Peter Korsgaard.