Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-420

Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-420

Forsikringsselskabet [K] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Børsen den 27.-29. oktober 2006, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

Børsen Weekend bragte den 27.-29. oktober 2006 under overskriften ”Klubber i krig for spiller-erstatninger” følgende teaser på forsiden ”Danske fodboldklubber ligger i krig med forsikringsselskabet [K]. AaB mener at have tabt 20-30 mio. kr. på deres spillerforsikring. Sagen skal nu afgøres i retten.”

Inde i avisen bragte Børsen under overskriften ”Fodboldklubber i krig med forsikringsselskab” og underoverskriften ”Danske superliga klubber har flere mio. kr. i klemme hos den europæiske forsikringsgigant [K]. Trods flere lægeudtalelser kører sagerne i årevis, men der kan være ”mange årsager til, at den slags sager tager lang tid”, siger [K].” følgende artikel

”Et samlet tab på 20-30 mio.kr. er resultatet for AaB A/S efter nærkontakt med forsikringsselskabet [K]. Det vurderer AaB´s sportschef Lynge Jacobsen efter utallige sager med forsikringsselskabet, der i 1999 tilbød at tegne forsikringer på selskabets fodboldspillere. Andre danske superligaklubber har ligeledes sager kørende med det store industriforsikringsselskab, der har hovedsæde i Tyskland.

”For en årlig præmie på knap 1 mio.kr. tilbød [K] at forsikre os. Vi indgik en aftale med selskabet i tiltro til, at det var en professionel virksomhed,” siger Lynge Jacobsen, der på daværende tidspunkt skiftede fra forsikringsselskabet Lloyds.

Dermed fløjtede ledelsen klubbens længste kamp i gang. En kamp som [K] ikke mener, ”er sort eller hvid”.

Det er nu godt seks år siden, at klubben anmeldte en skade på den norske landsholdsspiller [A], der blev skadet i marts 2000. En markant spiller på det nordjyske hold med både sportslige og økonomiske interesser for klubben.

På toppen af karrieren

”Da vi købte [A] var han i sin absolut bedste alder og på toppen af sin karriere. Vores absolut bedste spiller. Salgspotentialet var rigtig stort,” forklarer Lynge Jacobsen.

[A] bliver erklæret fodboldinvalid og dermed stopper karrieren for den norske landsholdsspiller. På daværende tidspunkt nærmer de samlede udgifter på anskaffelsen af [A] sig et tocifret millionbeløb, oplyser AaB. [A] bliver erklæret fodboldinvalid i 2001, hvorefter AaB indgår et forlig med den populære spiller. Han får et beløb for at forlade klubben før kontraktens udløb i 2003, idet det er udelukket, at han kommer på banen igen. AaB gør det, som forsikringsselskabet [K] beder om. Sender [A] til de påkrævede undersøgelser og indhenter de informationer, som [K] beder om.

”Vi gjorde alt for at få [A] tilbage på banen, idet vores kontrakt med ham stadig var gyldig. Beløbet, vi kunne have fået ved salg, overgår forsikringssummen”, påpeger Lynge Jacobsen.

Derfor blev der foretaget utallige genoptræningsforsøg og [A] forsøgte at spille med i nogle kampe. Men der var ikke noget at gøre. Flere læger – både klubbens egne, men også uvildige læger valgt af [K] konkluderer det samme. [A] kommer ikke tilbage. Et dokument, som dagbladet Børsen er i besiddelse af, afslører en af lægernes konklusion. Følgende udtalelse stammer fra en læge, der ifølge Børsens oplysninger blev valgt af [K] til sagen om [A]

Færdig som spiller

”Der er nu følger efter skaden i form af smerter i venstre lyske ved spark, løb og spring, som gør, at han ikke er i stand til at fortsætte som professionel fodboldspiller.”

”Tilstanden har længe været stationær uden udsigt til spontan bedring, og det må anses for umuligt, at skadelidte vil kunne komme til at genoptage fodboldspil.”

Dermed skulle AaB´s forsikring komme til udbetaling. Det gjorde den bare ikke.

Derfor indleder AaB erstatningssag mod [K], og sagen venter nu på afgørelse i landsretten.

Sag afsluttet for længst

”Vi kan nærmest ikke få øje på vores forsikringsselskab. De trækker tiden og har på intet tidspunkt lagt op til dialog. Selvfølgelig skal de være helt sikre på, at spilleren virkelig er fodboldinvalid, men det bekræfter flere læger jo,” siger Lynge Jacobsen.

[A] havde selv tegnet en privat forsikring, og her blev skaden anerkendt. Derfor er den afsluttet for lang tid siden, oplyser sportsdirektøren.

Også i Silkeborg har de problemer med forsikringsselskabet [K]. Økonomidirektør Claus Christensen bekræfter, at klubben har en række sager kørende med selskabet.

”Sagsforløbet med [K] er særdeles uacceptabelt,” siger Claus Christensen, der ikke ønsker at uddybe de pågældende sager.

Useriøs behandling

Hos FCK bekræfter Flemming Østergaard, at også de kender til selskabet [K], men han ønsker ikke at kommentere bekendtskabet yderligere, idet FCK ikke har noget med selskabet at gøre længere.

AaB´s juridiske rådgivere vurderer, at klubben vinder sagen, hvis der ikke dukker nye oplysninger op. I virksomhedens regnskab er der hensat 10 mio.kr. til sagen.

”Det er en useriøs behandling, vi har fået af [K], og det er mange penge, det drejer sig om. Det er en stor hensættelse i regnskabet”, siger Lynge Jacobsen, der påpeger, at der er risiko for afskrivning på sagen.

Også AaB´s nye direktør Peter Hinrup er rystet over sagens forløb.

”Nu burde sagen kunne lukkes. Det er vanvittigt, så lang tid, der er gået,” påpeger han.

Ud over sagen med [A], der vejer tungt på grund af spillerens værdi, har AaB også en sag med spilleren [B], der ligesom [A] fik en lyskenskade.”

På samme side bragte Børsen under overskriften ”Skal undersøges helt til bunds” følgende artikel

”[C], direktør for [K], befinder sig i Stockholm, da dagbladet Børsen får kontakt til ham. Han ønsker ikke at kommentere sagen, men vil gerne vende tilbage mandag.

”Jeg vil godt udtale mig meget korrekt i de sager her, for som du selv sagde, så er der nogle af dem, der har løbet i længere tid. Der kan være mange årsager til, at den slags sager tager lang tid. Sådan nogle sager skal undersøges helt til bunds for at fastslå en mén-procent,” siger [C].

Ja, men jeg sidder med et dokument fra en læge valgt af jer, der fastslår, at [A] ikke kommer tilbage på banen. Hvor meget mere skal I så til bunds i sagen?

”Ved du hvad? Jeg kunne vise dig videooptagelser, hvor manden stadigvæk har spillet fodbold, efter han er kommet til skade. Det er ikke bare sort eller hvidt.”

Men det fremgår også af lægens dokument, at han har forsøgt at spille. Ikke desto mindre er han jo erklæret fodboldinvalid?

”Det er muligt. Men graden af det kan måske stadig diskuteres. Jeg har ikke sagen liggende foran mig, og jeg er ikke sagsbehandler på den, det vil sige, at jeg ikke kan huske alle sagerne i detaljer,” slutter [C].

Ifølge [C] tilbyder forsikringsselskabet [K] ikke længere de pågældende forsikringer.”

[K] henvendte sig til Børsen den 30. oktober 2006, hvorefter Børsen svarede følgende i mail af 30. oktober 2006

”Jeg vil naturligvis følge op på sagen med de nye oplysninger, som [K] nu har tilført.”

2. Parternes synspunkter

[K] har oplyst, at den administrerende direktør blev kontaktet den 26. oktober 2006. Direktøren oplyste, at han gerne ville udtale sig meget konkret, og at han grundet sagens kompleksitet ville vende tilbage den 30. oktober 2006. Andre medier har tidligere beskæftiget sig med sagen, hvorfor der ikke er nogen nyhed heri. Den 30. oktober 2006 fremsendte klager svar, uden at dette blev bragt i Børsen. Børsen bekræftede imidlertid ved mail af 30. oktober 2006, at svarskrivelsen indeholdt nye oplysninger.

[K] har anført, at telefonsamtalen ikke kan anses for at være en efterprøvelse af kildens agtelsesforringende oplysninger.

[K] har herudover anført, at der er tale om en ensidig fremstilling ud fra kildens synspunkt og henviser til, at fodboldspilleren ifølge deres oplysninger formentlig var skadet, før forsikringen blev etableret hos [K]. Spilleren har været i stand til at spille fodbold på højt plan efter, at skaden er anmeldt til [K]. Under telefoninterviewet oplyste klager, at kun tre ud af ca. 250 sager under Sportsforsikringerne ikke er færdigbehandlede. Læseren efterlades imidlertid det indtryk, at forsikringsselskaber blot ikke ønsker at betale. Når beløbet 20-30 mio. kr. kædes sammen med et forsikringsselskab, foranlediges læseren endvidere til at tro, at det er forsikringssummen. Det er endvidere ukorrekt, når det oplyses, at der ikke har været dialog mellem ledelsen og bestyrelsen i AaB, idet der har været afholdt to møder.

[K] har endelig anført, at kilden har særlige interesser i sagen, navnlig på grund af dårlig økonomi.

Børsen har anført, at [K]s svarskrivelse af 30. oktober 2006 ikke bibringer sagen nye oplysninger. Der er derfor ikke fulgt op på den.

Børsen har videre afvist, at der er tale om en ensidig fremstilling, idet direktør [C]s synspunkter er bragt i en artikel på samme side. Alle har særlige interesser i sagen, hvorfor alle parter er blevet hørt.

Børsen har herudover anført, at beløbet på 20-30 mio. kr. ikke er et forsikringsmæssigt tab, men et samlet tab vurderet af AaB, hvilket fremgår af artiklen.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, er Børsen berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man vil bringe i avisen. Pressenævnet finder, at Børsen ikke har tilsidesat god presseskik ved at udelade oplysningerne vedrørende antallet af ubehandlede sportsforsikringssager set i forhold til det samlede antal, og Nævnet udtaler ikke kritik heraf.

Pressenævnet finder, at udsagnet ”De [[K]] trækker tiden og har på intet tidspunkt lagt op til dialog.” klart fremstår som Lynge Jacobsens vurdering, og Nævnet udtaler ikke kritik.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. Vejledende regler for god presseskik, punkt A.5.

Pressenævnet finder, at det – i strid med de faktiske forhold – fremstår som om de 20-30 mio. kr. er den samlede tabte forsikringssum. Nævnet udtaler kritik.

Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. Vejledende regler for god presseskik, punkt A.4.

To medlemmer – Axel Kierkegaard og Kaare R. Skou – udtaler herefter

Vi finder, at [K]s kommentarer til sagen vedrørende fodboldspilleren [A] fremgår af udsagnet ”Ved du hvad? Jeg kunne vise dig videooptagelser, hvor manden stadigvæk har spillet fodbold, efter han er kommet til skade. Det er ikke bare sort eller hvidt.” Vi udtaler ikke kritik heraf.

To medlemmer – Finn Rowold og Marianne Druedahl – udtaler herefter

Henset til, at sagen tidligere har været omtalt i medierne, finder vi, at Børsen burde have ventet med offentliggørelsen og bragt [K]s kommentarer i sammenhæng med angrebene i artiklen. Ved at undlade dette, har Børsen tilsidesat god presseskik, og vi udtaler kritik.

Da der er stemmelighed, er formandens stemme afgørende, og Pressenævnet udtaler ikke kritik heraf.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Dagbladet Børsen A/S at offentliggøre følgende

”Kendelse fra Pressenævnet

Børsen bragte den 27. oktober 2006 en artikel under overskriften ”Fodboldklubber i krig med forsikringsselskab”. Artiklen omhandlede uenighed mellem fodboldklubben og forsikringsselskabet vedrørende udbetaling af forsikringssummen for en fodboldspiller. Forsikringsselskabet har klaget til Pressenævnet, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnets afgørelse og begrundelse

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. Vejledende regler for god presseskik, punkt A.5.

Pressenævnet finder, at det – i strid med de faktiske forhold – fremstår som om de 20-30 mio. kr. er den samlede tabte forsikringssum. Nævnet udtaler kritik.

Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. Vejledende regler for god presseskik, punkt A.4.

To medlemmer – Axel Kierkegaard og Kaare R. Skou – udtaler herefter

Vi finder, at [K]s kommentarer til sagen vedrørende fodboldspilleren [A] fremgår af udsagnet ”Ved du hvad? Jeg kunne vise dig videooptagelser, hvor manden stadigvæk har spillet fodbold, efter han er kommet til skade. Det er ikke bare sort eller hvidt.” Vi udtaler ikke kritik heraf.

To medlemmer – Finn Rowold og Marianne Druedahl – udtaler herefter

Henset til, at sagen tidligere har været omtalt i medierne, finder vi, at Børsen burde have ventet med offentliggørelsen og bragt [K]s kommentarer i sammenhæng med angrebene i artiklen. Ved at undlade dette, har Børsen tilsidesat god presseskik, og vi udtaler kritik.

Da der er stemmelighed, er formandens stemme afgørende, og Pressenævnet udtaler ikke kritik heraf.

København, den 20. december 2006

Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl.”

Afgjort den 20. december 2006.

Resumé

Klager – et forsikringsselskab – klagede over artikel bragt i Børsen.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, var Børsen berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man ville bringe i avisen. Pressenævnet fandt, at Børsen ikke havde tilsidesat god presseskik ved at udelade oplysningerne vedrørende antallet af ubehandlede sportsforsikringssager set i forhold til det samlede antal, og Nævnet udtalte ikke kritik heraf.

Pressenævnet fandt, at udsagnet ”De [K] trækker tiden og har på intet tidspunkt lagt op til dialog.” klart fremstod som Lynge Jacobsens vurdering, og Nævnet udtalte ikke kritik.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. Vejledende regler for god presseskik, punkt A.5.

Pressenævnet fandt, at det – i strid med de faktiske forhold – fremstod som om de 20-30 mio. kr. var den samlede tabte forsikringssum. Nævnet udtalte kritik.

Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. Vejledende regler for god presseskik, punkt A.4.

To medlemmer – Axel Kierkegaard og Kaare R. Skou – udtalte herefter

Vi fandt, at [K]s kommentarer til sagen vedrørende fodboldspilleren [A] fremgik af udsagnet ”Ved du hvad? Jeg kunne vise dig videooptagelser, hvor manden stadigvæk har spillet fodbold, efter han er kommet til skade. Det er ikke bare sort eller hvidt.” Vi udtaler ikke kritik heraf.

To medlemmer – Finn Rowold og Marianne Druedahl – udtalte herefter

Henset til, at sagen tidligere havde været omtalt i medierne, fandt vi, at Børsen burde have ventet med offentliggørelsen og bragt [K]s kommentarer i sammenhæng med angrebene i artiklen. Ved at undlade dette, havde Børsen tilsidesat god presseskik, og vi udtaler kritik.

Da der var stemmelighed, var formandens stemme afgørende, og Pressenævnet udtalte ikke kritik heraf.