Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-402

Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-402

[K], der er mor til [A], 19 år, har klaget til Pressenævnet over en udsendelse på Kanal 4 den 19. september 2006, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

Kanal 4 sendte den 19. september 2006 programmet ”De unge mødre”. Udsendelsen er en del af en programserie, hvor seerne følger flere unge mødres liv, herunder [A]s. Udsendelsen har følgende indledning

” Speak: Denne gang i De unge mødre. [A]s opvækst har sat sine spor.

[A], 18 år, Asaa, Nordjylland: jeg kan ikke stole på nogen overhovedet. Sådan har jeg det bare.

Speak [af billedet fremgår skiltet for Sæby kommune]: [A] er 18 år og gravid. Og så har hun tilmed fået bækkenløsning, der giver hende store smerter og besværer hende i det daglige.

[A]: Nu glæder jeg mig til, den kommer ud. Jeg er lidt træt, fordi jeg har så mange smerter, og så også på grund af sådan en heftig uge, jeg har haft hele ugen så. Jeg har bare brug for fred og ro i sindet og slappe lidt af.

Speak: [A]s mor har været indlagt på hospitalet, og det betød, at teenageren var nødt til at hjælpe med at passe hendes syv søskende. Ikke de bedste vilkår i hendes tilstand. Så nu har lægen ordineret ro.

[A]: Jeg skal stadig gå og sådan noget jo. Stadig sørge for at holde mig i gang, men øh. Jeg skal ikke gøre mere, end hvad jeg kan holde til. Sige stop, når kroppen siger stop – så ”

Udsendelsen fortsætter med klip fra de andre mødres liv, hvorefter udsendelsen vender tilbage til [A]

”Speak: På trods af sine kun 18 år synes [A], det er længe siden hun holdt op med at være barn.

[A] (henvendt til intervieweren): Ja, jeg har da haft en barndom, men den har været ganske kort da. Den har måske varet til jeg var 10 år eller sådan noget. Siden da har jeg altid skulle passe mine søskende og har hjulpet til derhjemme.

[A] (henvendt til intervieweren): Vi lærer jo af de ting – altså ved at være mange, der lærer du det der med – inden du kommer ud i det store liv ikke – der lærer du at omgås folk tæt, selv om man egentlig ikke er ens – og man kan meget nemmere forstå folks følelser, hvis de har behov for, at man går lidt væk. Og jeg kan lynhurtigt se på en person, hvis han er nedtrykt eller ked af det. Det er nogle af de gode egenskaber, du får med. Det der er så dårligt ved det her med, at man er fattig altid. Man er jo aldrig rig, når man er så mange. Vi har jo ikke haft råd til at få ny cykel og sådan noget som alle andre børn, de har. Men det har vi da klaret det godt nok med. Jeg har det da fint nu. Men sådan noget som Nutella og sådan noget, det fik vi jo heller ikke til morgenmad og sådan nogle ting. Så det kan jeg godt mærke på mig nu, at det fik jeg aldrig, så det spiser jeg nu til morgenmad. Og man fik heller aldrig Cocopops og sådan nogle ting, så det spiser jeg nu. Sådan lidt forsinket. Men sådan har det også været ved [mandens navn], da han var lille, siger han i hvert fald. Men det var da sjovt nok at komme hjem til ens veninde, og se alt det hun havde. For hendes forældre var lidt rigere, end jeg var – eller vi var. Så det ar da sjovt nok at komme hjem og se, hvordan hendes hjem det var. De havde jo både amerikanerkøleskab og alt muligt. Og det har jeg ikke lige just – eller det havde vi ikke. Vi måtte deles, om det der var.”

2. Parternes synspunkter

[K] har anført, at hun har retlig interesse i sagen, idet hun på grund af mellemnavnet [B] kan identificeres. Hun har oplyst, at hun efter udsendelsen er blevet kontaktet af folk, der har genkendt navnet.

[K] har videre anført, at hun inden offentliggørelsen kontaktede produktionsselskabet og Kanal 4, idet hun ikke ønskede, at hun eller hendes andre børn skulle nævnes i programmet.

[K] har anført, at det er ukorrekt, når [A] i programmet siger, at hun har fået bækkenløsning, fordi hun passede sine syv søskende. [A] har boet hos [K] i alderen 14-16 år sammen tre andre søskende, men hun har aldrig passet sine søskende. I forbindelse med en hospitalsindlæggelse boede de to mindste børn hos deres far et døgn, mens [K] var indlagt. [K] er af den opfattelse, at Kanal 4 burde have kontrolleret [A]s oplysninger.

[K] har herudover anført, at [A] inden for to et halvt år fik to nye cykler, hvorfor det er ukorrekt og krænkende, at det fremstår, som om de var fattige.

Kanal 4 har beklaget at have oplyst mellemnavnet [B], således at en række personer har kunnet genkende familien. Kanal 4 har videre bekræftet, at [K] inden offentliggørelsen henvendte sig, idet hun frabad sig relationer til familien oplyst.

Kanal 4 har anført, at [A] har oplyst, at hendes barndom varede til hun var ti år, hvorefter hun på dette tidspunkt blev tvangsfjernet fra sin far. [A] har ikke oplyst, hvornår hun passede sine søskende og hjalp til derhjemme. I udsendelsen oplyses det ikke, at hun har fået bækkenløsning af at passe sine søskende.

Kanal 4 har videre anført, at [A] har afvist at have fået ny cykel. Uanset oplysningens rigtighed er der tale om en konstatering af, at økonomien ikke var så god set ud fra [A]s synspunkt.

Kanal 4 har herudover anført, at [K] ikke omtales i udsendelsen, hvorfor hun ikke er blevet forelagt oplysningerne.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl.

Det er en betingelse for at få en klage realitetsbehandlet af Pressenævnet, at klagerne har retlig interesse i det forhold, som der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.

Pressenævnet finder, at selv om det ikke kan udelukkes, at den pågældende udsendelsen indirekte henviser til [K], er hun ikke nævnt på en sådan måde, at det umiddelbart vil være muligt at identificere hende af andre end den kreds, der i forvejen kender hende. Nævnet finder på denne baggrund, at hun ikke har en sådan retlig interesse i, at klagen skal behandles af Nævnet, hvorfor denne afvises.

Afgjort en 20. december 2006.

Resumé

Klager klagede over TV-udsendelse bragt på Kanal 4.

Det er en betingelse for at få en klage realitetsbehandlet af Pressenævnet, at klagerne har retlig interesse i det forhold, som der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.

Pressenævnet fandt, at selv om det ikke kunne udelukkes, at den pågældende udsendelsen indirekte henviste til [K], var hun ikke nævnt på en sådan måde, at det umiddelbart ville være muligt at identificere hende af andre end den kreds, der i forvejen kendte hende. Nævnet fandt på denne baggrund, at hun ikke havde en sådan retlig interesse i, at klagen skulle behandles af Nævnet, hvorfor denne afvistes.