Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-401

Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-401

[K] har ved advokat Anne Troelsen klaget til Pressenævnet over to artikler i ’dato’ den 3. oktober 2006, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

’dato’ bragte den 3. oktober 2006 under overskriften ”[K] erkender forvrængende tal” og under overskriften ”Der var flere voksne til at tage sig af børnene i de danske daginstitutioner i 2005 end i 2004, selv om [K] de sidste uger har fastholdt det modsatte. Det viser tallene fra Danmarks Statistik” følgende forsideartikel

”I dag demonstrerer 100.000-vis af danskere – blandt andet fordi [K] mener, at der siden sidste valg er blevet flere børn per voksen i de danske daginstitutioner, fra vuggestuer til fritidshjem. Men pædagogernes tal er dels bearbejdede, og dels er den nedskæring, de når frem til, minimal.

”Historien om, at det går meget nedad er helt forvrænget. Retorikken, som især [K] har kørt, giver indtryk af, at der er sket massive besparelser, men det er der generelt ikke”, siger adjunkt i offentlig forvaltning Lotte Bøgh Andersen. ”Normering” vil sige, hvor mange børn, der er i en daginstitution i forhold til ansatte. I sine regnestykker har [K] også taget med, at de små børn har brug for mere omsorg end de større.

”Det er ikke det samme. Normeringer finder man ved at udregne, hvor mange passede børn, der er per voksen”, fastslår Lotte Bøgh Andersen.

”Det er en regnemetode, vi har brugt i flere år. Men vi kan godt se, at der er noget, vi har glemt at minde omverdenen om”, erkender [A], konsulent i [K].

Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoed (K) langede i fredags ud efter organisationen og beskyldte dem for regnefejl.

”Der har aldrig været brugt så mange penge på børn i daginstitutioner, som vi bruger lige nu”, siger han.”

Samme dag bragte ”dato” inde i avisen under overskriften ”[K] har jongleret med tal” og underoverskriften ”Der var flere pædagoger til børnene i 2005 end året før. Og nedskæringerne under Nyrup-regeringen var værre” en uddybende artikel. Af artiklen fremgår bl.a. følgende

”Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2005 faktisk var en smule færre børn per voksen i de danske institutioner end i 2004: 7,97 mod 7,98.

Alligevel har [K] på sin hjemmeside hele september måned fastholdt, at ”Der var i 2005 dårligere normeringer end i 2004”

De sidste dage har [K] og familieminister Lars Barfoed (K) derfor kastet beskyldninger om manipulation imod hinanden. Men forskellen på de to parters beregning drejer sig kun om de integrerede institutioner. Her går der både små, mellemstore og store børn – og derfor vil [K] skelne mellem hvilke børn, der er tale om, når de regner ud, hvor mange børn, der er i forhold til de voksne.

”For man er nødt til at tage hensyn til om der er tale om små børn eller større børn. Et barn i vuggestuen kræver mere omsorg end et på fritidshjem,” forklarer Henning Pedersen, formand for [K].

Det er adjunkt i offentlig forvaltning Lotte Bøgh Andersen, Århus Universitet, sådan set enig i. Problemet er bare, at [K] dermed gør ”normering” til et tåget ord, der ikke siger, hvor mange børn, der faktisk er i forhold til antallet af voksne.

”Man bør fremlægge tal, hvor børnene er opdelt i aldersgrupper. Og begrebet normering skal bruges ensartet – selvfølgelig skal det det,” siger Lotte Bøgh Andersen.”

Til artiklen var indsat en grafik under overskriften ”Op- eller nedture i normeringer?”. Grafikken viste, at der i 2005 var stigning i normeringerne i forhold til året før. [K]’s logo var indsat ved siden af tallene, og den procentvise normering var fremhævet sammen med teksten ”M.V.H. [K]”. Under de to talkolonner var følgende to tekster indsat

”[K] når derimod frem til, at normeringen i 2005 var dårligere. Det skyldes først og fremmest tallene for de integrerede institutioner.

Her mener [K], at der kun er plads til at passe færre børn i integrerede institutioner, hvis normeringen for 2004 skal holdes – fordi et stigende antal småbørn kræver mere omsorg end større børn. Dermed når [K] frem til, at den samlede normering er for dårlig – hvilket igen smitter af på det samlede tal.”

Til sagsfremstillingen skal føjes, at [K] og ’dato’ forud for offentliggørelsen korresponderede. Af ’dato’s’ mail af 2. oktober 2006 fremgår bl.a. følgende

”Her er, hvad jeg vil citere dig for i vores forsideversion

”Det er en regnemetode, vi har brugt i flere år. Men set i bagklogskabens lys skulle vi måske lige have haft det med,” siger [A], konsulent i [K].

Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoed (K) langede i fredags ud efter organisationen og beskyldte dem for regnefejl. Det afviser [A]dog

”Vi mener ikke, vi har lavet en regnefejl. Men vi kan godt se, at der er noget, vi har glemt at minde omverdenen om,” siger han til dato”.

- min hovedartikel er nok ikke færdig, før du er gået hjem. Der citerer jeg dig nok også.”

Af [K]’s mail af 2. oktober 2006 fremgår følgende

”Det er i orden, såfremt det fremgår af din brødtekst, at det jo drejer sig om, at [K]’s notat ”beklageligvis” i år ikke eksplicit nævner, at vi har beregnet, som vi altid har gjort – og efter en metode, som vi har været enige med KL og PMF [Pædagogisk Medhjælper Forbund] om: nemlig at udvikling i ”normering” i aldersintegrerede institutioner som noget helt naturligt skal tage højde for ændringer i børnenes alder i den institutionstype.

Den note/bemærkning i tabellen plejer at lyde: ”Beregning af flerpassede børn i integrerede institutioner tager højde for ændringer i alderssammensætningen for de indskrevne børn i xx år og yy år og tager udgangspunkt i hhv. vuggestue-, børnehave- og fritidshjemsnormeringer.”

Ministeriet (og tidligere Socialministeriet) har været bekendt med både [K]-KL-PMF-notatet og [K]’s regnemetode, men har åbenbart glemt det i år.”

2. Parternes synspunkter

Advokat Anna Troelsen har anført, at overskrifterne ”[K] erkender forvrængede tal” og ”[K] har jongleret med tal” ikke har dækning i artiklerne. Det samme gøres gældende for grafikken med teksten ”Op- eller nedgang i normeringer?”. Med anvendelsen af [K]’s logo samt angivelsen ”M.V.H. [K]” forledes læserne til at tro, at tallene er oplyst af [K], hvilket ikke er tilfældet. Den af avisen angivne konklusionen ”[K] når derimod frem til, at normeringen i 2005 var dårligere”, understøtter vildledningen, idet [K] ikke har beregnet normeringstallet 7,99.

Advokaten har videre anført, at [K] i mailen af 2. oktober 2006 præciserer, i hvilken sammenhæng [A]s udtalelse skal forstås. Det ”erkendes” ikke, at ”[K] forvrænger tal”. [K] anvender tal fra Danmarks Statistik, hvorfor tallene ikke er i modstrid med [K]’s tal.

Vedrørende adjunkt Lotte Bøgh Andersens udtalelser har [K] endelig anført, at hun udtaler sig om tal og ikke om [K]’s retorik. [K] har aldrig påstået, at der skete ”massive besparelser”, blot konstateret, at der fortsat skete besparelser.

’dato’ har anført, at hverken overskrifterne eller grafikken er i strid med god presseskik. Overskrifterne har dækning i artiklerne på baggrund af [K]’s godkendelse og udsagn fra de sagkyndige. Overskriften ”[K] har jongleret med tal” er således en konklusion på baggrund af de citerede kilders udtalelser.

Avisen har videre anført, at [K] blev interviewet om, hvorvidt [K]’s regnemetode var retvisende. Af mailkorrespondancen fremgår det, at [K] godkendte citaterne med bemærkning om, at det skulle fremgå, at beregning af ”normering” efter [K]’s opfattelse bør tage højde for ændringer i alderssammensætninger. Dette fremgår med udsagnene ”små børn har brug for mere omsorg end de større” og ”[K] (vil) skelne mellem hvilke børn, der er tale om, når de regner ud, hvor mange børn, der er i forhold til de voksne”.

Avisen har afvist, at grafikken forleder læserne til at opfatte [K] som leverandør af tallene i grafikken. Tallene bygger på oplysninger fra Danmarks Statistik, hvilket også fremgår af artiklens tekst. Det er tydeligt angivet, hvilke tal der er opgjort efter [K]’s regnemetode. [K] har selv anvendt tallene i den offentlige debat.

’dato’ har endelig anført, at det af artiklen fremgår, at adjunkt Lotte Bøgh Andersen mener, at [K]’s retorik/oplysninger givet et ”helt forvrænget” billede af situationen på daginstitutionsområdet.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl.

Overskriften og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel, jf. Vejledende regler for god presseskik, punkt A.6. Pressenævnet finder, at overskrifterne har dækning i artiklerne på baggrund af de i artiklerne offentliggjorte oplysninger – herunder navnlig de forskellige beregningsmetoder, adjunkt Lotte Bøgh Andersens vurdering samt [K]’s udtalelser, og Nævnet udtaler derfor ikke kritik heraf.

Pressenævnet finder videre, at det bragte fremstår som om, [K] anvender Danmarks Statistiks tal, men en anden ”normering”/beregningsmetode end Familieministeriet for så vidt angår integrerede institutioner. Nævnet udtaler derfor heller ikke kritik af det bragte.

Pressenævnet finder derimod, at det fremstår, som om oplysningerne i grafikken stammer fra [K], og Nævnet udtaler kritik heraf.

Pressenævnet finder, at ’dato’ ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af ’dato’ at offentliggøre følgende

”Kendelse fra Pressenævnet

’dato’ bragte den 3. oktober 2006 to artikler omhandlende beregninger af forholdene for børneinstitutionerne. Overskrifterne lød ”[K] erkender forvrængede tal” og ”[K] har jongleret med tal”. [K]’s logo og udsagnet ”M.V.H. [K]” var indsat ved en beregningsgrafik. [K] har klaget til Pressenævnet, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnets afgørelse og begrundelse

Pressenævnet finder derimod, at det fremstår, som om oplysningerne i grafikken stammer fra [K], og Nævnet udtaler kritik heraf.

København, den 20. december 2006

Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl.”

Afgjort den 20. december 2006.

Resumé

Fagforening klagede over ”dato”

Overskriften og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel, jf. Vejledende regler for god presseskik, punkt A.6. Pressenævnet fandt, at overskrifterne havde dækning i artiklerne på baggrund af de i artiklerne offentliggjorte oplysninger – herunder navnlig de forskellige beregningsmetoder, adjunkt Lotte Bøgh Andersens vurdering samt [K]’s udtalelser, og Nævnet udtalte derfor ikke kritik heraf.

Pressenævnet fandt videre, at det bragte fremstod som om, [K] anvendte Danmarks Statistiks tal, men en anden ”normering”/beregningsmetode end Familieministeriet for så vidt angik integrerede institutioner. Nævnet udtalte derfor heller ikke kritik af det bragte.

Pressenævnet fandt derimod, at det fremstod, som om oplysningerne i grafikken stammede fra [K], og Nævnet udtalte kritik heraf.

Pressenævnet fandt, at ’dato’ ikke i øvrigt havde tilsidesat god presseskik.