Offererstatningslovens § 1

Offererstatningslovens § 1 – direkte og indirekte skadelidte, nævnets j.nr. 06-520-04879

Erstatningsnævnet modtog en ansøgning om erstatning fra en moder, hvis to små døtre var blevet dræbt ved, at drabsmanden (døtrenes far og ansøgers tidligere ægtefælle) skar halspulsårerne over på dem.

Nævnet tilkendte som bestemt ved straffedommen mod drabsmanden ansøger efterladtegodtgørelse på 200.000 kr., jf. erstatningsansvarslovens § 26 a.

Nævnet afslog imidlertid at tilkende ansøger erstatning for hendes psykiske skade, idet ansøger ikke havde befundet sig i nærheden af gerningsstedet og ikke selv havde været i fare for at lide overlast i forbindelse med drabene.

Denne afgørelse er ændret med Højesterets dom af 14-05-2014 (Ugeskrift for Retsvæsen 2014, side 2376).

Højesteret begrundede sin afgørelse således

”As [moderens] tidligere ægtefælle og døtrenes far er dømt for forsætligt drab begået ved overskæring af halspulsåren på deres to døtre på henholdsvis 2 og 7 år.

Drabene blev begået efter, at ægtefællerne havde ophævet samlivet.

A er blevet påført en egentlig psykisk lidelse, som rækker ud over sorg og savn, og drabene på hendes døtre må anses for at være årsag til denne lidelse.

På denne baggrund finder Højesteret, at den psykiske lidelse, som A blev påført ved det forsætlige drab på hendes to mindreårige døtre, er omfattet af erstatningspligten.

Dette gælder også, selv om hun ikke selv overværede drabene eller umiddelbart efter kom til stede, men efterfølgende blev underrettet om drabene.

”