Legislator Case Law & Legislation
W20061097225 DK

Ankestyrelsens principafgørelse N-9-06 om fleksjob - løntilskud - beregning - uden overenskomst - sammenligneligt arbejde - inddragelse af de faglige organisationer

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2006 10972 Valid

Ankestyrelsens principafgørelse N-9-06 om fleksjob - løntilskud - beregning - uden overenskomst - sammenligneligt arbejde - inddragelse af de faglige organisationer

KEN#LOKDOK23 2006 10972 Valid

Resume

Ved beregning af løntilskud til fleksjob skulle kommunen finde frem til, hvilken begyndelsesløn som sædvanligvis ville gælde for tilsvarende arbejde, da arbejdspladsen ikke var overenstkomstdækket.

Ankestyrelsen tiltrådte, at kommunen havde fastsat tilskudsgrundlaget efter indhentelse af oplysninger fra lønmodtagers egen fagforening, HK, DA og Danske Sælgere.

Da beregningsgrundlaget skulle fastsættes i forhold til arbejdets art, var det ikke afgørende, hvilken fagforening den pågældende var medlem af eller hvilken fagforening, der havde retten til at tegne overenskomst.

KEN#LOKDOK23 2006 10972 Valid

Love

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005 - § 71, stk. 3 og § 72, stk. 1

Sagsfremstilling

En lønmodtager blev visiteret til fleksjob fra den 1. december 2004.

Ifølge ansættelseskontrakten skulle han arbejde som sælger og med forefaldende arbejde, som ikke var fysisk belastende.

Lønmodtagers egen fagforening foreslog, at lønnen blev fastsat på grundlag af Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik vedrørende salg, finansiering og administration til 25.500 kr. pr. måned.

HK foreslog, at man tog udgangspunkt i HK.s StrukturStatistik for indkøbsarbejde med en månedsløn på 25.972 kr.

Dansk Arbejdsgiverforening oplyste, at DA sidestillede lønmodtagers kommende arbejde med ekspedientarbejde en gros, isenkram, med en månedsløn på 17.650 kr.

Da det var almindeligt i branchen, at en tilsvarende stilling blev betegnet som sælger, kontaktede kommunen Danske sælgere, som gav udtryk for, at lønnen burde fastsættes i samarbejde med HK.

Kommunen fastsatte derefter i samarbejde med HK beregningsgrundlaget til 20.298 kr. på grundlag af HK StrukturStatistik.

Lønmodtagers faktiske løn blev med arbejdsgiveren aftalt til 25.000 kr. pr måned.

Lønmodtager klagede gennem sin fagforening, som gjorde gældende, at beregningsgrundlaget burde være fastsat på grundlag af oplysninger fra lønmodtagers egen fagforening og ikke i samarbejde med et andet forbund.

Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af inddragelse af de faglige organisationer ved fastsættelse af løn for tilsvarende arbejde, når arbejdspladsen ikke var dækket af en kollektiv overenskomst.

Afgørelse

Der var ikke grundlag for at kritisere kommunens fastsættelse af grundlaget for beregning af løntilskud, som var sket i samarbejde med de faglige organisationer.

Da arbejdspladsen ikke var dækket af en kollektiv overenskomst, skulle kommunen derfor finde frem til begyndelseslønnen for tilsvarende arbejde.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at arbejdsfunktionen i fleksjobbet blev betegnet som salgsarbejde.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at kommunen havde fastsat tilskudsgrundlaget efter oplysninger fra lønmodtagerens egen fagforening, HK, DA og Danske sælgere.

Da beregningsgrundlaget skulle fastsættes i forhold til arbejdets art, fandt Ankestyrelsen det ikke i sig selv afgørende, hvilken fagforening, lønmodtager faktisk var medlem af eller hvilken fagforening, der havde retten til at tegne overenskomst.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →