Legislator Case Law & Legislation
W20061092725 DK

Ankestyrelsens principafgørelse D-7-06 om udeblivelse fra opfølgningsmøde - misforståelse - bortfald af dagpenge - dagpenge

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2006 10927 Valid

Ankestyrelsens principafgørelse D-7-06 om udeblivelse fra opfølgningsmøde - misforståelse - bortfald af dagpenge - dagpenge

KEN#LOKDOK23 2006 10927 Valid

Resume

Det var ikke en rimelig grund til udeblivelse fra informationsmøde, at den sygemeldte person havde misforstået datoen for mødet.

Han havde ikke udvist tilstrækkelig omhyggelighed, når han ikke havde sørget for at notere sig datoen for, hvornår han skulle møde i kommunen.

Retten til dagpenge bortfaldt derfor.

Ved indkaldelsen til mødet var han informeret om, at udeblivelse fra informationsmødet medførte bortfald af dagpenge.

KEN#LOKDOK23 2006 10927 Valid

Love

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004 - § 8, stk. 1, nr. 3

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 21, stk. 1, nr. 3

Sagsfremstilling

Borgeren blev sygemeldt den 29. marts 2005.

Der forelå lægelig dokumentation af 19. juli 2005.

Kommunen orienterede ham om tilrettelæggelsen af opfølgningen i brev af 22. juli 2005, og i brev af 25. juli 2005 indkaldte kommunen ham til samtale mandag den 1. august 2005 og oplyste, at konsekvensen af udeblivelse fra opfølgningssamtale var bortfald af sygedagpenge.

I brev af 1. august 2005 meddelte sagsbehandleren i kommunen ham, at dagpenge var standset d. d. med sidste udbetaling den 4. august, da han uden afbud var udeblevet fra opfølgningsmøde.

Han ringede torsdag den 4. august og oplyste, at han havde læst forkert på indkaldelsen.

Kommunen henviste ham til at anke.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse vedrørende stop af sygedagpenge.

Nævnet begrundede blandt andet afgørelsen med, at borgeren aldrig tidligere var udeblevet fra en opfølgningssamtale.

Nævnet bemærkede desuden, at der var sket sagsbehandlingsfejl ved manglende opfølgning samt henviste til proportionalitetshensynet.

Kommunen anførte i klagen, at udeblivelsen medførte, at der ikke kunne ske rettidig opfølgning.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på at afklare, om retten til dagpenge bortfaldt på grund af udeblivelse fra opfølgningsmøde, når udeblivelsen skyldtes en misforståelse, jf. dagpengelovens § 8, stk. 1, nr. 3.

Afgørelse

Kommunen havde grundlag for at standse dagpengeudbetalingen den 4. august 2005.

Ankestyrelsen fandt, at det ikke var en rimelig grund til udeblivelse fra informationsmøde, at den sygemeldte person havde misforstået datoen for mødet.

Ankestyrelsen vurderede, at han ikke havde udvist tilstrækkelig omhyggelighed, når han ikke havde sørget for at notere sig datoen for, hvornår han skulle møde i kommunen.

Ankestyrelsen vurderede på det grundlag, at han uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. § 24 og § 8, stk. 1, nr. 3 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Det er lov nr. 852 af 20. december 1989, som senest er bekendtgjort i Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004.

Der henvistes desuden til, at han var informeret om mødet og konsekvensen af udeblivelse.

Ankestyrelsen ændrede derfor nævnets afgørelse.

Afgørelsen medførte ikke, at borgeren skulle tilbagebetale dagpenge, som han havde modtaget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →