Legislator Case Law & Legislation
W20061086225 DK

Ankestyrelsens principafgørelse B-2-06 om børnefamilieydelse - ophold - udstationering - kostskole

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2006 10862 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse B-2-06 om børnefamilieydelse - ophold - udstationering - kostskole

KEN#LOKDOK23 2006 10862 Historic

Resume

En kvinde, der i forbindelse med arbejde var udstationeret i udlandet, havde ret til børnefamilieydelse til sin søn, der opholdt sig i Danmark på kostskole.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det tidligere hjemstedskriterium i børnefamilieydelsesloven med virkning fra den 1. januar 2004 var blevet ændret til et krav om, at barnet skulle have ophold i Danmark.

KEN#LOKDOK23 2006 10862 Historic

Love

Lov om en børnefamilieydelse - lovbekendtgørelse nr. 846 af 4. september 2000 - § 2, stk. 1, nr. 2

Sagsfremstilling

En kvinde søgte om udbetaling af børnefamilieydelse til sin søn.

Kommunen meddelte afslag med den begrundelse, at sønnen ikke havde hjemsted her i landet i lovens forstand.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse og fandt, at kvinden havde ret til børnefamilieydelse til sin søn.

Nævnet begrundede bl.a. afgørelsen med, at hjemstedsbetingelsen i § 2, stk. 1, nr. 2, i børnefamilieydelsesloven var ændret fra den 1. januar 2004, således at det nu var en betingelse for ret til ydelsen, at barnet opholdt sig her i landet.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

Det blev bl.a. oplyst, at nævnet ikke havde forholdt sig til punkt 7 i Vejledning om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Kommunen henviste endvidere til SM B-3-89 og SM B-4-94 samt bemærkningerne til lovforslaget.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af begrebet "ophold her i landet" som betingelse for ret til børnefamilieydelse.

Afgørelse

Kvinden havde ret til børnefamilieydelse til sin søn.

Begrundelsen for afgørelsen var, at betingelserne for ret til børnefamilieydelse var opfyldt.

Ankestyrelsen lagde til grund, at sønnen opholdt sig i Danmark på kostskole, medens kvinden og hendes mand i forbindelse med arbejde var udstationeret i udlandet.

I weekenderne boede sønnen i forældrenes bolig, hvor tre ældre søskende fungerede som reserveforældre.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at forældrene var fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, og at deres søn havde ophold her i landet.

Der blev lagt vægt på, at det tidligere hjemstedskriterium i børnefamilieydelseslovens § 2 med virkning fra den 1. januar 2004 var blevet ændret til et krav om, at barnet skulle have ophold i Danmark.

Ankestyrelsen lagde i denne forbindelse vægt på, at retten til børnefamilieydelse alene var betinget af, at bestemmelserne i børnefamilieydelseslovens § 2 var opfyldt.

Som en bemærkning til kommunens klage oplyste Ankestyrelsen, at det efter ændringen af reglerne om hjemsted til en opholdsbetingelse således ikke længere havde betydning at vurdere, hvorvidt et barn kunne forsørge sig selv eller ej.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →