Offererstatningslovens § 10 - krav ikke gjort gældende i retten, nævnets j. nr. 06-520-00821

Offererstatningslovens § 10 - krav ikke gjort gældende i retten, nævnets j. nr. 06-520-00821

N. j.nr. 06-520-00821 Nævnet havde afslået at tilkende godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a i forbindelse med, at ansøgers far var blevet dræbt.

Nævnets afslag skyldtes, at der ikke under straffesagen mod drabsmanden blev nedlagt påstand om godtgørelsen, ligesom der ikke blev taget forbehold herfor.

Nævnet gjorde i sin afgørelse opmærksom på, at der kunne være tale om en ansvarspådragende fejl fra bistandsadvokatens side.

Ansøger anlagde herefter et civilt søgsmål mod såvel skadevolder som nævnet.

Påstanden lød overfor skadevolder, at han skulle tilpligtes at betale godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a, og overfor nævnet lød påstanden, at nævnet skulle tilpligtes at anerkende, at nævnet havde været uberettiget til, med henvisning til § 10, stk. 1, i offererstatningsloven, at meddele afslag på godtgørelse til ansøger.

I et processkrift til nævnet konstaterede sagsøger, at nævnet ikke overraskende fastholdt sin hidtidige fortolkning af offererstatningslovens § 10, stk. 1, men at det var sagsøgers opfattelse, at den fortolkning var mindre relevant, når sagsøgers krav på godtgørelse fra skadevolder ville blive afgjort ved dom i sagen, jf. offererstatningslovens § 11 a, stk. 1.

Sagsøger bemærkede, at skadevolder ikke anerkendte kravets størrelse og dermed reelt kravet i sin helhed.

Sagsøger opfordrede på den baggrund nævnet til at anerkende at ville udbetale godtgørelse i det omfang, skadevolder måtte blive tilpligtet hertil i den civile retssag.

Det stod nævnet klart, at skadevolder utvivlsomt ville blive dømt til at betale godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a til sagsøger.

Nævnet fremhævede, at offererstatningslovens § 11 a, stk. 1, udtrykkelig henviser til lovens §§ 7-10, hvorfor 11 a, stk. 1, må forstås således, at betingelsen i § 10, stk. 1, om, at skadelidte under en eventuel straffesag mod skadevolder skal nedlægge påstand om erstatning (eller tage forbe­hold herfor), gælder forud for bestemmelsen i § 11 a, stk. 1.

Denne forståelse støttes også af henvisningen i § 11 a, stk. 1, til lovens § 7, stk. 1, hvorefter nævnet ikke yder erstatning, hvis kravet dækkes fra anden side, det vil sige i sagen skadelidtes egen beskikkede advokat, hvis fejl og forsømmelse er skyld i, at problemet opstår.

Sagsøger hævede i øvrigt efterfølgende sagen.