Offererstatningslovens § 1
Statutory Text (2 Articles)
Offererstatningslovens § 1 – nævnets stillingtagen til om skaden skyldes en straffelovsovertrædelse, nævnets j. nr. 06-520-04843
N. j.nr. 06-520-04843 En kvinde blev fundet på en vej, hvor hun lå bevidstløs.
Hun havde pådra-get sig et alvorligt hovedtraume og kunne intet huske om hændelsen.
Ved indlæggelsen på hospital blev det i journalen anført, at hun sandsynligvis var blevet påkørt af en bil.
Der var ingen vidner til episoden.
Skadelidtes advokat forelagde sagen for Dansk Forening for International Motorkøretøjs-forsikring (DFIM), der kan udbetale erstatning for skader, der er forvoldt af et ukendt motordrevet køretøj.
DFIM’s lægekonsulent vurderede, at det var urealistisk, at skadelidte skulle være påkørt af et motorkøretøj uden anden skade end den i hovedet.
Skadelidte ansøgte herefter om erstatning i Erstatningsnævnet.
Nævnet forelagde sagen for Retslægerådet, der fandt det langt overvejende sandsynligt, at ansøger var blevet ramt af et motorkøretøj, f.eks. et sidespejl eller lignende.
Retslæ-gerådet vurderede det som helt usandsynligt, at skaden skulle være sket som følge af et overgreb fra en anden person, et fald, en ikke-udefrakommende påvirkning eller anden grund.
På baggrund af Retslægerådets udtalelse meddelte nævnet afslag på ansøgning om erstatning og henviste ansøger til at søge om erstatning hos DFIM på ny.