Legislator Case Law & Legislation
W20061056025 DK

Klage over tvangsfiksering på grund af forulempelse af personale

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2006 10560 Valid

Klage over tvangsfiksering på grund af forulempelse af personale

KEN#LOKDOK23 2006 10560 Valid

Resumé

En 31-årig mand, der var indlagt på psykiatrisk afdeling, blev den 21. marts 2006 kl. 10.50 tvangsfikseret med bælte og en fodrem på grund af farlighed, da han opførte sig aggressivt og truende overfor personalet.

Fikseringen kunne ophæves den følgende dag kl. 10.15, efter at han igen var faldet nogenlunde til ro.

Den 23. marts 2006 kl. 19.50 blev patienten tvangsfikseret på grund af forulempelse, efter at han havde været tiltagende verbalt truende og nedladende overfor personalet.

Tvangsfikseringen kunne ophæves den 26. marts 2006, efter at patienten var blevet mere rolig og afdæmpet.

Den 28. marts 2006 var patienten højtråbende, vred, provokerende og aggressiv overfor personalet.

Personalet forsøgte forgæves at skærme ham på hans stue, men da det ikke lykkedes, blev han kl. 13.40 tvangsfikseret på grund af forulempelse.

Tvangsfikseringen blev opretholdt indtil den 29. marts 2006 kl. 13.30, hvor han var faldet så meget til ro, at han kunne løsnes af bæltet.

Den 30. marts 2006 ønskede patienten, at få udleveret sin mobiltelefon, der var låst inde i et skab.

Da skabet ikke blev låst op hurtig nok, åbnede han ved vold skabet.

Han blev derfor igen fikseret kl. 10.15 på grund af forulempelse, men kunne løsnes igen samme dag kl. 15.00, efter at han var faldet til ro.

Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn underkendte beslutningerne om tvangsfiksering, idet nævnet fandt, at den fare, som patienten udgjorde, inden beslutningen om fikseringerne blev besluttet, ikke var af en sådan karakter, at den kunne betegnes som konkret og påviselig.

KEN#LOKDOK23 2006 10560 Valid

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at betingelserne for at tvangsfiksere den 21. marts 2006 var opfyldte, idet der var en nærliggende fare for, at patienten selv eller andre ville lide skade på legeme eller helbred.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt derimod ikke, at betingelserne for at tvangsfiksere den 23. marts 2006, den 28. marts 2006 og den 30. marts 2006 var opfyldte, idet det efter Psykiatrilovens § 14, stk. 2, nr. 2, er en betingelse for at tvangsfiksere på grund af forulempelse, at patienten forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper andre medpatienter.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →