Legislator Case Law & Legislation
W20061055825 DK

Klage over mangelfuld behandling i forbindelse med snitsår på inderside af håndled

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2006 10558 Valid

Klage over mangelfuld behandling i forbindelse med snitsår på inderside af håndled

KEN#LOKDOK23 2006 10558 Valid

Resumé

En 26-årig mand slog den 29. juni 2004 højre hånd gennem en rude og pådrog sig et snitsår på indersiden af højre håndled.

Han henvendte sig på skadestuen, hvor han blev tilset af en reservelæge, som ikke fandt tegn på behandlingskrævende læsion af kar, muskler, nerver eller sener og syede hudlæsionen.

Den 26-årige mand fik efterfølgende problemer med at bevæge tommelfingeren, og det viste sig, at en sene til tommelfingeren og en nerve var skåret over.

Der blev klaget over, at reservelægen ikke foretog korrekt behandling af den 26-årige mands hånd den 29. juni 2004, idet reservelægen ikke inddrog hans oplysning om, at en sene var skåret over i behandlingen.

KEN#LOKDOK23 2006 10558 Valid

Nævnet fandt grundlag for at kritisere reservelægen.

Det var nævnets opfattelse, at reservelægen burde have haft mistanke om, at der forelå en læsion af bøjesenerne, da patienten havde en tværgående snitlæsion på indersiden af håndleddet.

Han burde derfor have undersøgt hver enkelt fingers bøjefunktion i såvel yder- som mellemled.

Det var efter nævnets opfattelse ikke tilstrækkeligt at konstatere, at hånden kunne knyttes.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →