Indberetning om manglende undersøgelse og behandling af parodontitis og journalføring
Statutory Text (3 Articles)
Indberetning om manglende undersøgelse og behandling af parodontitis og journalføring
Resumé
En 49-årig kvinde blev den 14. november 2000 første gang behandlet i tandlægeklinikken.
Hun modtog i perioden indtil den 23. juli 2002 behandling af cand. odont.
A samt cand. odont.
B, som senere blev tandlæge.
Der blev foretaget tandrensning og udført plastiske fyldninger.
Der blev ved to besøg instrueret i god mundhygiejne.
Ved besøg den 8. juli 2002 konstaterede tandlæge B hævelse mellem -6 (den første store kindtand i venstre side af underkæben) og -7 (den anden store kindtand i venstre side af underkæben).
Han konstaterede ligeledes, at patienten havde fordybede tandkødslommer på 9 mm.
Da patienten skulle på ferie, blev der givet behandling i form af tandrensning og antibiotika.
Den 23. juli 2002 blev patienten undersøgt hos en anden tandlæge, som konstaterede fremskreden parodontitis ved næsten alle kindtænder.
Sundhedsstyrelsen indberettede sagen til Patientklagenævnet.
Nævnet fandt grundlag for kritik af cand. odont.
A og cand. odont. senere tandlæge B for deres behandling og journalføring af behandlingen.
Nævnet fandt ikke anledning til kritik af den klinikansvarlige tandlæge, for hendes tilsyn med cand. odont.
A og cand. odont.
B
Nævnet lagde vægt på, at patienten gik til undersøgelse hos cand. odont.
A den 14. november 2000.
Der blev udført en regelmæssig diagnostisk undersøgelse, en tandrensning og en plastfyldning.
Den 16. marts 2001 blev der foretaget tandrensning, og det blev noteret i journalen, at der var en del tandsten (calculus).
Den 28. juni og den 5. oktober 2001 blev patienten undersøgt af cand. odont.
B, som foretog undersøgelse og tandrensning.
Den 7. januar 2002 fik patienten udført to plastiske fyldninger.
Den 8. juli 2002 mødte patienten hos cand. odont.
B, der nu var blevet tandlæge.
Han konstaterede en fordybet tandkødslomme på 9 mm.
Han behandlede med tandrensning og antibiotika, da patienten skulle på ferie.
Der var ingen oplysninger i journalen om, at cand. odont.
A havde undersøgt for den foreliggende parodontitis og dens mulige udvikling.
Der var heller ikke taget røntgenbilleder under behandlingen.
Da patienten blev undersøgt hos en anden tandlæge i juli 2002 blev der konstateret fremskreden parodontitis ved næsten alle kindtænder.
Det var nævnets vurdering, at patienten ikke havde fået tilbudt relevant forebyggelse og behandling.
Det var på baggrund af en gennemgang af journalen nævnets vurdering, at journalen var mangelfuld og kortfattet.
Det var nævnets opfattelse, at der ikke i forhold til behandling og kontrol af patienter med parodontitis forelå forhold, som den klinikansvarlige tandlæge skulle iagttage overfor den ansatte kliniske assistent.
På den baggrund fandt nævnet, at den klinikansvarlige tandlæge ikke havde handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sit tilsyn med cand. odont.
A og cand. odont.
B.