Klage over at lægen uden forudgående undersøgelse ordinerede behandling med Metadon

Klage over at lægen uden forudgående undersøgelse ordinerede behandling med Metadon

Resumé

En 25-årig mand udviklede fra 12-års alderen et alkohol- og stofmisbrug.

Han blev derfor indskrevet på en institutionen med henblik på misbrugsbehandling.

Der blev ved indskrivningen ringet til en speciallæge i psykiatri, der på baggrund af de oplysninger, hun fik om patienten ordinerede behandling med Metadon 20 mg ved abstinenser samt Metadon 10 mg efter behov.

2 dag efter indskrivningen fik patienten ekstra Metadon, idet han ikke havde sovet i to døgn.

Den følgende dag blev patienten fundet ukontaktbar og uden puls, og man konstaterede, at han var afgået ved døden.

Obduktionserklæringen viste, at dødsårsagen skyldtes manglende ilt til hjernen som følge af det tidligere indtrådte hjertestop.

Der blev klaget over, at patienten blev fejlmedicineret, idet man uden at foretage en forudgående undersøgelse ordinerede behandling med Metadon.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere speciallæge, idet det var nævnets opfattelse, at speciallægen under sin udredning i forbindelse med valg eller fravalg af substitutionsbehandling af opioidmisbrugere burde have foretaget en undersøgelse af patienten, herunder have optaget en grundig sygehistorie og afdækket eventuelle ledsagende somatiske og psykiatriske sygdomme.

Nævnet oplyste i den forbindelse, at det af Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 12 af 13. januar 2003 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler fremgår, at en beslutning om substitutionsbehandling eller fravalg heraf i behandlingen af opioidafhængighed og -misbrug, forudsætter lægelig medvirken.

Lægen bør under sin udredning undersøge den enkelte stofmisbruger, optage en grundig anamnese og afdække evt. ledsagende somatiske og psykiatriske sygdomme.

Endvidere fremgår det, at lægen for at kunne varetage den nødvendige diagnosticering og behandling må have tilstrækkelig hyppig kontakt med stofmisbrugeren, i den indledende fase, hvor der evt. skal tages stilling til dosisindstilling mindst en gang ugentligt og herefter ca. en gang månedligt, men med variationer afhængig af stofmisbrugerens tilstand og behandlingsforløb.