Legislator Case Law & Legislation
W20061054425 DK

Klage over indsættelse af net under brokoperation uden patientens samtykke hertil

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2006 10544 Valid

Klage over indsættelse af net under brokoperation uden patientens samtykke hertil

KEN#LOKDOK23 2006 10544 Valid

Resumé

En 68-årig mand blev i oktober 2002 undersøgt af en sygehuslæge for venstresidigt brok.

Patienten var 30 år tidligere opereret for højresidigt brok uden følger.

Sygehuslægen fandt, at der var grundlag for at foretage brokoperation (herniotomi) og informerede om fordele og ulemper ved indsættelse af net.

Patienten ønskede imidlertid ikke net, hvilket blev noteret i journalen.

Den 2. december 2004 blev opereret for venstresidigt brok af en overlæge med indsættelse af net.

Den 22. december 2004 noterede overlæge i journalen, at patienten havde ringet, idet han var ked af, at der var indlagt net.

Overlægen noterede, at der ganske vist stod i journalen, at der ikke skulle lægges net ind, men at patienten havde sagt til ham før operationen, at han måtte gøre det, hvis han fandt det nødvendigt.

Der blev klaget over, at overlægen uden patientens samtykke indsatte et såkaldt net i forbindelse med en operation for brok.

KEN#LOKDOK23 2006 10544 Valid

Nævnet fandt grundlag for at kritisere overlægen for dennes indhentelse af informeret samtykke fra patienten.

Nævnet lagde til grund, at der forelå modstridende oplysninger fra patienten og overlægen, om hvorvidt patienten kort før operationen gav samtykke til, at der måtte blive sat net ind.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund fandt nævnet ikke grundlag for at fastslå, at patienten ikke kort før indgrebet over for overlægen gav samtykke til, at der måtte indsættes net, hvis det blev anset for nødvendigt.

Nævnet oplyste dog i den forbindelse, at det fremgår af § 5, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger, at information om et behandlingstilbud skal gives på et sådan tidspunkt, at der er tid til spørgsmål og fornøden overvejelse.

Dette skal ses i sammenhæng med patientens samtykke til behandling, idet det forudsætter, at informationen i det omfang det kan lade sig gøre, gives i så god tid, at patienten har mulighed for at overveje situationen og eventuelt drøfte denne med pårørende og andre.

Det var nævnets opfattelse, at det umiddelbart før en operation som udgangspunkt er for sent at informere en patient om en væsentlig ændring eller udvidelse af et forud bestemt aftalt indgreb.

Der gives herved ikke patienten tilstrækkelig tid til at overveje operationen og afgive et informeret samtykke.

Det var i den sammenhæng nævnets opfattelse, at disse betragtninger har særlig vægt i tilfælde som den pågældende sag, hvor patienten tidligere udtrykkeligt har tilkendegivet ikke at ønske en bestemt type behandling, og denne behandling må anses for en væsentlig ændring eller udvidelse af det forud aftalte indgreb.

Nævnet lagde derudover lagt til grund, at akut behandling i patientens tilfælde ikke var bydende nødvendigt.

Det var ud fra disse samlede omstændigheder nævnets opfattelse, at informationstidspunktet og omstændighederne ikke var egnede til, at patienten på operationsgangen blev informeret om ændringen af indgrebet.

Hvis der kort før et planlagt operativt indgreb findes indikation for en væsentlig udvidelse af dette var det i øvrigt nævnets opfattelse, at en umiddelbar foretagelse af et sådant ændret indgreb under alle omstændigheder må forudsætte, at den involverede sundhedsperson på behandlingstidspunktet journalfører sine faglige overvejelser over nødvendigheden af, at det ændrede indgreb foretages umiddelbart.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →