Legislator Case Law & Legislation
W20061054325 DK

Klage over, at en hospitalslæge afviste at indlægge en akut syg patient på grund af overbelægning

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2006 10543 Valid

Klage over, at en hospitalslæge afviste at indlægge en akut syg patient på grund af overbelægning

KEN#LOKDOK23 2006 10543 Valid

Resumé

En 70-årig mand blev den 29. marts 2004 indlagt på medicinsk afdeling på sygehus A på grund af åndenød.

Den 2. april 2004 blev han udskrevet igen.

Senere den 2. april 2004 blev han tilset af en vagtlæge, som vurderede, at der kunne foreligge akut hjerteinfarkt eller blodprop i lungen.

Vagtlægen var bekendt med, at sygehus A, hvorfra patienten var blevet udskrevet, havde forvarslet overbelægning.

Han kontaktede dog alligevel den medicinske forvagt, som ikke foranstaltede indlæggelse.

Patienten måtte herefter indlægges med en kørsel 1 på sygehus B, som lå længere væk.

Her fandt man mistanke om blodprop i hjertet.

Natten til den 3. april 2004 blev det besluttet at flytte patienten til intensiv afdeling på sygehus A på grund af tiltagende vejrtrækningsbesvær og yderligere fald af blodtrykket.

Under overflytningen til sygehus A fik patienten hjertestop og døde.

Der blev klaget over, at den medicinske forvagt på sygehus A den 2. april 2004 afviste at indlægge patienten.

KEN#LOKDOK23 2006 10543 Valid

Nævnet fandt grundlag for at kritisere den medicinske forvagt.

Det er nævnets opfattelse, at reservelæge A burde have forhørt sig nærmere om årsagen til vagtlægens anmodning om indlæggelse ved telefonvisitationen med vagtlægen den 2. april 2004.

Patientklagenævnet oplyste, at akutte sygdomme som blodprop i hjertet eller lungerne er livstruende sygdomme, der kræver akut indlæggelse på nærmeste sygehus.

I overbelægningssituationer kan ikke livstruende sygdomme om muligt viderevisiteres til andre sygehuse.

Når en vagtlæge vil indlægge en akut syg patient med mistanke om livstruende lidelse, så skal vagthavende læge modtage patienten, hvad enten der er overbelægning eller ej.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →