Klage over mangelfuld behandling af en ældre patient med manglende blodforsyning til venstre fod

Klage over mangelfuld behandling af en ældre patient med manglende blodforsyning til venstre fod

Resumé

En 71-åring kvinde blev den 26. februar 2001 indlagt på medicinsk afdeling på grund af mistanke om blødning eller blodprop i hjernen.

Der blev foretaget CT-scanning af hjernen, som viste normale forhold.

Patienten udviste imidlertid tegn på en svær urinvejsinfektion, og der blev iværksat behandling herfor.

Den 27. februar 2001 blev det konstateret, at patientens venstre forfod var kølig, til dels blå og til dels bleg, og at der ikke var puls nedenfor knæhaseniveau på dette ben.

Der blev derfor ordineret karkirurgisk tilsyn.

Den 9. marts 2001 blev patienten tilset af en 1. reservelæge, der vurderede, at der var fremgang i patientens tilstand, og at infektionsparametrene var faldende.

Den 14. marts 2001 blev patienten tilset af en anden 1. reservelæge, der blandt andet noterede, at patienten havde fået penicillin i 10 dage, ikke havde feber, og at infektionsparametrene var faldet.

Den 19. marts 2001 blev der foretaget karkirurgisk tilsyn af en overlæge fra karkirurgisk afdeling.

Overlægen fandt, at der var puls i venstre knæpulsåre, men ikke i foden, hvor der var blåmisfarvning i 2. og 3. tå.

Overlægen fandt ikke indikation for at foretage et karkirurgisk indgreb, men ordinerede kontrol i karkirurgisk ambulatorium 2 måneder senere.

Den 26. marts 2001 blev patienten udskrevet til et plejecenter.

Den 4. april 2001 blev patienten tilset subakut i karkirurgisk ambulatorium, fordi der var tiltagende forandring af tæer på venstre fod.

En overlæge fandt klare tegn på koldbrand på dele af de tre første tæer og ordinerede en røntgenundersøgelse (arteriografi), der blev bestilt til foretagelse inden for 14 dage.

Den 18. april 2001 blev patienten indlagt på karkirurgisk afdeling.

Den næste dag blev det af en overlæge vurderet, at den planlagte arteriografi ikke kunne gennemføres, da patienten var konfus og sengeflygtig.

Arteriografien blev herefter stillet i bero.

Der blev ordineret et tilsyn efter 4 uger med henblik på vurdering af situationen på ny.

Den 9. maj 2001 blev patienten tilset i ortopædkirurgisk ambulatorium på grund af tør nekrose af venstre 1.-3. tå.

Der blev foreslået enten forfodsamputation eller underbensamputation.

Den 25. maj 2001 blev der foretaget forfodsamputation af venstre fod på ortopædkirurgisk afdeling.

Der blev klaget over den behandling, som patienten modtog på henholdsvis medicinsk og karkirurgisk afdeling.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere de to 1.reservelæger, som henholdsvis den 9. og den 14. marts 2001 foretog tilsyn af patienten.

Nævnet lagde herved vægt på, at det er almindelig anerkendt faglig standard at foretage en løbende vurdering af cirkulationsforholdene i en forfod, der er truet af nedsat blodforsyning.

På den baggrund var det nævnets opfattelse, at 1. reservelægerne burde have foretaget en objektiv vurdering af patientens venstre fod samt burde have fulgt op på det tilsyn, som blev ordineret den 27. februar 2001.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere de læger fra karkirurgisk afdeling, der havde været involveret i behandlingen af patienten.

Nævnet lagde herved vægt på, at disse læger havde foretaget relevante undersøgelser og vurderinger af patienten.