Klage over tvangsbehandling med elektrostimulation (ECT)

Klage over tvangsbehandling med elektrostimulation (ECT)

Resumé

En 45-årig kvinde med paranoid skizofreni var aktuelt blevet tvangsindlagt på behandlingsindikation.

Hun var indlagt i ca. 2 år med paranoide og pinefulde vrangforestillinger, som hun bl.a. reagerede på ved daglige udbrud af råben, skælden ud, kasten med inventar eller lignende.

Lægerne behandlede hende i perioden med antipsykotisk medicin i store doser uden tilstrækkelig effekt.

I april 2004 havde patienten frivilligt modtaget behandling med elektrostimulation (ECT), som havde god effekt, men hun modsatte sig herefter yderligere behandling med ECT.

På grund af manglende effekt af behandling med antipsykotisk medicin forsøgte lægerne efterfølgende forgæves at motivere patienten for behandling med ECT.

I januar 2005 traf lægerne beslutning om at tvangsbehandle kvinden med ECT.

Der blev klaget over tvangsbehandling med ECT til Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn, som underkendte beslutningen, idet patienten ikke befandt sig i en livstruende tilstand.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at patienten på tidspunktet for beslutningen om tvangsbehandling med ECT var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende, da udsigten til hendes helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn oplyste, at tvangsbehandling med ECT ikke må anvendes, med mindre der foreligger en aktuel eller potentiel livstruende tilstand for patienten.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævns fandt, at der på tidspunktet for beslutningen om tvangsbehandling af patienten med ECT ikke var grundlag for at mistænke, at hun var i en aktuelt eller potentielt livstruende tilstand, hvilket endvidere også var overlægens opfattelse.

Det blev herefter konstateret, at betingelserne for tvangsbehandling af patienten med ECT ikke var opfyldt på det tidspunkt, hvor beslutningen herom blev truffet.