Klage over undladelse af livsforlængende behandling

Klage over undladelse af livsforlængende behandling

Resumé

En 88-årig kvinde blev den 11. november 2004 opereret for hoftebrud.

Efter operationen blev hun sløj og havde svære vejrtrækningsproblemer, hvorfor hun natten til den 13. november 2004 blev overført til intensivafdelingen.

Hun blev efterfølgende lagt i respirator med ilttilskud.

Samme formiddag vurderede en overlæge i forbindelse med stuegang, at der ikke længere var indikation for aktiv behandling, idet der var svigt fra flere organer.

Patientens datter fremlagde under samtalen med overlægen et ønske om fortsat aktiv behandling, hvilket overlægen meddelte ikke kunne imødekommes.

Ilttilførslen blev herefter reduceret, og patienten afgik ved døden en halv time senere.

Der blev klaget over, at overlægen vurderede, at der ikke skulle foretages livsforlængende behandling.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere overlægen for ikke at fortsætte den aktive behandling.

Det var således nævnets vurdering, at patienten ikke med fremgang kunne behandles og var uafvendeligt døende, og nævnet kunne hertil oplyse, at det følger af lov om patienters retsstilling § 16, stk. 2, at såfremt en uafvendeligt døende patient ikke er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, kan en sundhedsperson undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling.