Klage over praktiserende læges afvisning af anmodning om orientering til far uden del i forældremyndigheden om datters forhold i henhold til underretning efter lov om forældremyndighed og samvær § 19, stk. 1

Klage over praktiserende læges afvisning af anmodning om orientering til far uden del i forældremyndigheden om datters forhold i henhold til underretning efter lov om forældremyndighed og samvær § 19, stk. 1

Resumé

En far til en 6-årig pige havde ikke forældremyndigheden over datteren.

Den 22. oktober 2004 sendte faderen en fax til sin datters praktiserende læge, hvori han anmodede om i henhold til § 19 i lov om forældremyndighed og samvær at blive orienteret om datterens forhold.

Samme dag besvarede lægen henvendelse med oplysning om, at hun ikke kunne give nogen orientering grundet hendes tavshedspligt, da lovbestemmelsen ikke omfattede praktiserende læger.

Der blev klaget over, at den praktiserende læge afviste at give faderen en orientering om datteren.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere den praktiserende læge.

Nævnet oplyste, at § 19 i lov om forældremyndighed og samvær giver den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden over et barn, ret til at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner samt social- og sundhedsvæsenet.

Fra den 1. oktober 2004 blev denne adgang til orientering udvidet til også at omfatte private sygehuse, privat praktiserende læger, speciallæger og tandlæger.

Efter lovændringen har § 19 i lov om forældremyndighed og samvær følgende ordlyd

Nævnet bemærkede, at Familiestyrelsen har oplyst til sagen, at man den 27. september 2004 til samtlige praktiserende læger i landet udsendte en skriftlig orientering om udvidelsen af adgangen for den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden over et barn, til at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner samt social- og sundhedsvæsenet.

Nævnet lagde vægt på, at udvidelsen af § 19 til også at omfatte privat praktiserende sundhedspersoner forbedrede muligheden for den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, for at følge barnets opvækst og fremskridt og holde sig orienteret, hvis barnet har problemer eller lignende.

Det er naturligt for forældre at være bekendt med oplysninger om besøg og behandling hos læge eller tandlæge for dermed at kunne følge med i barnets trivsel og behov.

De oplysninger, som private sundhedspersoner med videre skal udgangspunkt skal videregive, vedrører eksempelvis barnets helbredstilstand, trivsel, udvikling samt hvad der måtte være årsagen til eller baggrunden for en behandling eller indlæggelse.

Nævnet fandt, at der på tidspunktet for faderens anmodning den 22. oktober 2004 om en orientering ikke forelå omstændigheder, at der gav grundlag for at fastslå, at udlevering af oplysninger efter bestemmelsen vil være til skade for datteren.

Nævnet lagde endelig vægt på, at der i datterens journal var notater vedrørende hendes almene helbredsforhold, som det på det foreliggende måtte anses for relevant at informere faderen om.

Ligeledes må det anses for relevant, at han blev informeret om henvisninger af datteren til speciallæge.

Det var således nævnets opfattelse, at læge burde have imødekommet faderens anmodning om orientering om datterens forhold ved en konkret gennemgang af sit journalmateriale og givet en orientering om dette.